Nyttemaksimering
Logikken bag forbrugernes adfærd på markedet. Mere er bedre end mindre. Forbrugerne ønsker derfor at få mest muligt for pengene. Alternativt ville der ikke være en sammenhæng mellem pris og efterspørgsel. Husholdninger vil til enhver tid vælge den kombination af goder, der maksimerer nytten.
Profitmaksimering
Logikken bag producenternes adfærd på markedet. Business handler om bundlinje - altså at have en god forretning. Alternativt ville virksomheden bukke under i konkurrencen med andre virksomheder
Markedet
Et signalsystem. Forbrugerne signalerer gennem deres adfærd, den pris en given vare (et gode) må koste. Samtidig signalerer de, hvilke produkter, de ønsker bliver produceret. På den måde sikrer markedet ideelt set at forbrugernes behov bliver opfyldt samtidig med at ressourcerne (råstoffer, kapital, maskiner og arbejdskraft udnyttes optimalt. og En sorteringsmekanisme - sorterer folk i dem, som har råd og dem som ikke har.
Signalsystem
Eksempelvis et marked
Monopol
En udbyder af et gode - dårligt for forbrugerne
Duopol
To udbydere af et goder
Oligopol
En lille gruppe udbydere af et gode
Fuldkommen konkurrence
En idéel situation (forekommer muligvis kun rent teoretisk) Hvor en række betingelser er opfyldt: 1) Mange udbydere af godet, 2) forbrugerne handler rationelt (nyttemaksimerende) 3)Fuldt oplyste forbrugere - oversigt over priser og kvaliteter på alle varer 4) alle omkostninger er indregnet i prisen - dvs ingen eksternaliteter
Eksternalitet
En omkostning (eller alternativt en gevinst) som ikke er indregnet i prisen på en vare. Ofte henviser det til forurening eller sygdom. Når man køber tøj af konventionelt dyrket bomuld betaler man således ikke for den forurening, det skabes i landet, hvor bomulden dyrkes. Den er “gratis”. Nogle varer er således billige for den enkelte forbruger, men dyre for samfundet fordi, eksternaliteterne ikke er indregnet.
Redegør i generelle vendinger for følgende type efterspørgselskurve
- En efterspørgselskurve viser sammenhængen mellem pris og efterspurgt mængde. Prisen (p) er den uafhængige variabel mens mængden (x) er den afhængige variabel
- Faldende efterspørgselskurve (næsten alle goder har en faldende efterspørgselskurve - medmindre det er luksusvarer, hvor efterspørgslen stiger med prisen)
- Kurven er relativt stejl - dvs. En ændring i prisen ikke har så stor indflydelse på mængden.
- En stejl efterspørgselskurve karakteriserer et gode med en lav priselasticitet
Redegør i generelle vendinger for følgende type efterspørgselskurve
- En efterspørgselskurve viser sammenhængen mellem pris og efterspurgt mængde. Prisen (p) er den uafhængige variabel mens mængden (x) er den afhængige variabel
- Faldende efterspørgselskurve (næsten alle goder har en faldende efterspørgselskurve - medmindre det er luksusvarer, hvor efterspørgslen stiger med prisen)
- Kurven relativt flad - dvs. En ændring i prisen har stor indflydelse på mængden.
- En flad efterspørgselskurve karakteriserer et gode med en høj priselasticitet
Priselasticitet
- Sammenhængen mellem pris og efterspurgt mængde kan udtrykkes i et tal: Ep = Procentvis mængdeændring/procentvis prisændring
- Eksempel: Hvis en stigning i benzinprisen fra 10kr til 11kr fører til et fald fra 1000liter til 975liter så bliver priselasticiteten -0,25 svarende til at en prisstigning på 1% giver en mængdeændring på -0,25%.
- Der ses tre typer af elasticiteter.
- 1) Elastisk: Efterspørgslen er elastisk, hvis resultatet af udregning giver et tal, der er mindre end -1.
2) Neutral: Efterspørgslen er neutral, hvis resultatet giver præcis -1.
3) Uelastisk: Efterspørgslen er uelastisk, hvis resultatet ligger mellem -1 og 0.
Hvorfor er man interesseret i priselasticiteten?
- Virksomheder og forretninger er selvfølgelig interesserede i at vide , hvordan forbrugere reagerer på prisændringer ift. tilbud.
- Staten er desuden interesseret i at vide, hvordan forbrugerne reagerer ift. afgiftspolitikken
Hvad forårsager at efterspørgselskurven forskydes?
Eksterne faktorer:
- Indkomststigning
- Formueforøgelse
- Reklamer
- Information
- Pris på andre varer
I det specifikke tilfælde betyder en indkomststigning en forøgelse af antallet af biler pr. husstand.
Indkomstelasticitet
Ey = procentvis mængdeændring/procentvis indkomstændring
Henviser til det forhold, at en ændring i indkomsten normalt vil føre til øget forbrug. Visse goder er mere indkomstelastiske end andre - disse goder kan karakteriseres som luksusgoder.
Hvorfor er man interesseret i indkomstelasticitet?
- Virksomhederne anvender deres viden i forbindelse med markedsføring (målgrupper)
- Generel viden om adfærd blandt indkomstgrupperne - herunder både ift. sund og/eller miljøbelastende adfærd.
Krydspriselasticitet
- Goder kan både være komplementære (efterspørgsel efter A giver automatisk efterspørgsel efter B) eller substitutter (A kan erstatte B)
- Når goderne påvirker efterspørgslen efter hinanden tales der om krydspriselasticitet.
- Eksempelvis når prisstigninger på økologiske fødevarer fører til stigende efterspørgsel efter konventionelt dyrkede fødevarer - se eksempel i bogen (s25)
Det generelle elasticitetsbegreb
- Et mål for, hvor følsom den afhængige variabel er overfor en ændring i den uafhængige variabel
- Ændringer er altid relative
- Elaciteter er nyttige i en række sammenhænge:
- Hvor meget vil folk arbejde mere, hvis skatten sættes ned?
- Hvor meget stiger forbruget af energi i Danmark , hvis den samlede produktion i Danmark stiger
- Altså spørgsmål, hvor man vil beskrive en adfærdsændring.
- Elasticitetsudregninger er kun meningsfulde, når der er en velbegrundet sammenhæng mellem de to variable
Forklar følgende situation
- U skubbes til venstre til U1 - hvilket vil sige, at der udbydes mindre af et gode på grund af eksterne faktorer:
- Eksempelvis: Oliekrise, Ressourcebegrænsning, Strejker, Krig, Katastrofer,
- Når U skubbes til U1, så vil der med en uændret efterpørgselsfunktion opnås en ny markedsligevægt i P1 og X1: En lavere efterspørgsel pga. den højere pris.
Forklar følgende situation
E skubbes op til E1 - hvilket vil sige, at der efterspørges mere af et gode på grund af eksterne faktorer:
Eksempelvis: indkomststigning pga skattelettelse, opgangsperiode, reklamer, information mm.
Når E skubbes til E1, så vil der med en uændret udbudsfunktion opnås en ny markedsligevægt i p1 og x1: Et højere udbud til en højere pris, fordi forbrugerne er villige til at betale mere for et gode.
Forklar forskellen på de to kurver
- Udbudskurven på kort sigt er stejl, da udbuddet antages at være uelastisk på kort sigt.
- Udbudskurven på langt sigt er flad, da udbuddet antages at være elastisk på langt sigt
Elasticitet omhandler, hvor meget en ændring i den uafhængige variabel påvirker den afhængige variabel. I dette tilfælde hvor meget en stigende efterspørgsel påvirker udbuddet. Logikken er således, at hvis der pludselig opstår en efterspørgsel efter et gode, så vil prisen være meget høj, men på sigt vil flere producenter tilbyde godet, og konkurrencen vil derfor sikre et højre udbud og dermed også en lave pris.
Forklar følgende figur:
Figuren skal illustrere at juletræsproducenterne har adaptive forventninger. De tilpasser derfor løbende næste års produktion til dette års pris. Derfor kommer prisen til at svinge fra år til år og der forekommer derfor uhensigtsmæssigheder fx. overpriser eller produktion til lager/spild
ÅR 0 = udgangspunktet - markedsligevægt (x,p)
ÅR 1 = Sygdom: Udbuddet falder, prisen stiger (p1, x1), produktionen forøges
År 2 = Overudbud, prisen falder (p2, x2), produktionen formindskes,.
osv. osv.
Forklar helt overordnet følgende model
- Benzinpriserne svinger mere end det generelle forbrugerprisindeks. Der ses dog en lille sammenhæng mellem svingningerne og den generelle inflation i samfundet, som forbrugerprisindekset skildrer.
