Hvad er et casestudie?
en empirisk undersøgelse, som søger generelle svar gennem eksempler, og producerer kontekstafhængig viden
Hvad er Flyvbjergs fem misforståelser omkring cases?
- generel teoretisk viden er mere værdifuld end kontekstafhængig viden
- man kan ikke generalisere ud fra enkelttilfælde og derfor kan cases ikke bidrage til videnskab
- cases er mest egnede til at udarbejde hypoteser, men andre metoder er bedre til at teste dem
- casestudier har en tendens til verifikation
- det er vanskeligt at sammenfatte en konkret casestudie og udvikle teorier ud fra dem
Hvilke gensvar giver Flyvbjerg til de fem misforståelser?
- i studier af mennesker og samfund findes der ikke kontekstuafhængig viden
- i nogle tilfælde kan man generalisere, som ved falsifikation
- ved strategisk casevalg, opnås en større udsigelseskraft
- casestudiers nærhed til genstanden har en kvalitetssikrende virkning
- vanskelighed ved at udarbejde generelle teser og teorier skyldes ikke casemetoden, men at vanskelighed er indlejret i virkeligheden
nævn de forskellige casetyper og deres formål
tilfældig udvælgelse - for at undgå systematisk bias
tilfældig stikprøve - for at sikre repræsentation
stratificeret stikprøve - generalisering ud fra specielt udvalgte undergrupper
informationsorienteret udvælgelse - maksimere nytten af informationer ved små stikprøver
atypiske cases - opnå information om usædvanlige cases
cases med maksimal variation - informationer om betydningen af variation
kritiske cases - hvis det gælder denne case gælder det alle
paradigmatisk case - udvikle mønstereksempel for det område casen vedrører
nævn forskellen på kvalitative og kvantitative undersøgelser
kvalitative undersøgelser henter kontekstafhængig viden og søger forståelse inden for intentioner. benyttes inden for humanvidenskab og samfundsvidenskab.
kvantitative undersøgelser producerer kontekstuafhængig viden, og søger generel viden med henblik på årsagsforklaring. benyttes inden for naturvidenskab og samfundsvidenskab
beskriv hvad validitet og reliabilitet indebærer
validitet angår, hvorvidt undersøgelsen belyser det vi faktisk vil undersøge. Målet er at bekæmpe systematiske fejl og handler om graden af troværdighed. Påvirker konklusionen.
reliabilitet angår, hvorvidt indsamlingsmetoden er pålidelig i en grad, hvor resultaterne kan genskabes. Målet er at bekæmpe tilfældige fejl og handler om graden af uafhængighed til forskeren. Påvirker processen.
beskriv de forskellige problemtyper
anomali - afvigelse fra normen eller det typiske
paradoks - en anomali der samtidig problematiserer en allerede eksisterende norm
planlægningsproblem - mangler viden om, hvad der kan eller bør gøres i en kompleks situation
normalia - kritisk problematisering af det der tages for givet
beskriv nedergaards menneskeopfattelser
- economic man - nytteoptimering, rationel, klare præferencer
- selective rationality man - bandwagon, snob, højpriseffekt
- political man - økonomi er politisk, penge er et spekulationsmiddel udover et transaktionsmiddel
- social man - HR, hawthorne eksperimenterne
- administrative man - mennesket er ikke alvidende, ikke rationelle
