- Beskriv de førende årsager til den globale sygdomsbyrde generelt og i henholdsvis lav- og høj
indkomst lande
På globalt plan stammer mere end 60 procent af sygdomsbyrden fra non communicable diseases
(NCD’er), 28 procent fra smitsomme, maternelle, neonatale og ernæringsmæssige sygdomme og
lidt over 10 procent fra traumer. I højindkomstlande er NCD’er ansvarlig for mere end 80 procent af
sygdomsbyrden og smitsomme sygdomme for mindre end 5%. Det modsatte er tilfældet i
lavindkomstlande, hvor smitsomme sygdomme i mange lande er ansvarlig for mere end 60 procent
af sygdomsbyrden (de studerende behøver ikke kunne redegøre for pct men den overordnede
fordeling)
- Redegør for hovedelementerne i WHO’s globale strategi for at udrydde livmoderhalskræft
som et folkesundhedsproblem
- Redegør for hovedelementerne i WHO’s globale strategi for at udrydde livmoderhalskræft
som et folkesundhedsproblem
Svarnøgle: De studerende skal angive ”90-70-90-målet” for 2030, hvor:
* 90% af alle 15-årige piger er vaccineret med HPV-vaccinen
* 70% af alle kvinder er screenet med en ”high-performance” test (HPV-test) når de er 35 år,
og igen når de er 45 år.
* 90% af alle forstadier til kræft og kræfttilfælde er behandlet.
Hvis de studerende skelner mellem primær forebyggelse (vaccination), sekundær forebyggelse
(screening), og tertiær forebyggelse (behandling) og give eksempler på disse men ikke formår at
koble 90-70-90-målet på, gives der ikke fuld point
- Beskriv de vigtigste forskelle på levende og ikke-levende vacciner
De studerende skal ideelt kunne anføre,
1. De levende vacciner indeholder sygdomsorganismen i en levende svækket form, mens de
ikke-levende vacciner indeholder dræbt sygdomsorganisme eller dele af eller produkter af en
sygdomsorganisme.
2. Ang. immunitet: De levende vacciner giver som hovedregel bedre immunitet, specielt
beskytter de ofte også mod infektion og transmission i tilgift til mod sygdom, i modsætning
til de ikke-levende vacciner, som primært beskytter mod sygdom, ikke mod
transmission/infektion.
3. Ang. nødvendigt antal doser: Man opnår som regel rigtig god immunitet allerede efter 1
dosis levende vacciner, der skal flere skud til af de ikke-levende vacciner.
4. Ang. adjuvanter: Der skal ikke anvendes adjuvanter til levende vacciner, det skal der som
regel til ikke-levende vacciner.
5. Ang. anvendelighed: De levende vacciner kan udløse vaccinesygdom i
immunokompromiterede og er derfor kontraindicerede for disse, i modsætning til de ikkelevende vacciner.
6. Ang. produktion/opbevaring: Levende vacciner er generelt sværere at producere og cold
chain er vigtigere for levende vacciner.
- Beskriv de vigtigste årsager til lungesygdom som flg. af luftforurening
Svarnøgle:
De studerende bør kunne skelne mellem indendørs og udendørs luftforurening og nævne
partikelforurening og gasforurening som typer af luftforurening.
Endvidere bør de kunne nævne eksempler på kilder til luftforurening som afbrænding af fossile
brændstoffer fra biler udstødning, kulkraftværker, madlavning over åben ild og naturlige
forureningskilder som f.eks. støv hvirvlet op pga. vinden, emissioner pga. vulkanudbrud og
skovbrande.
Kan de nævne mere specifikke årsager til partikelforurening som PAH (polyaromatic
hydrocarbons), kulstøv, kvartsstøv, asbest, svampe, bakterier, virus, pesticider og gasforurening
som Benzen, CO, CO2, Methane, NOxer, klor, SO2, Hg, O3 er det meget fint.
- Beskriv hvordan symptomer på Post Traumatisk Stress Syndrom kan påvirke sygehistorie og
medicincompliance
Uproduktiv søvn, splitting, dissociation og hukommelses- og koncentrationsbesvær er PTSD
relaterede faktorer, der kan påvirke anamnese og compliance på mange måder. Varierende
elementer af angst, depression, personlighedsforstyrrelse, flashbacks, stemmehøring og
grænsepsykotiske tilstande kan være i spil samtidigt og kan let forvirre klinikeren. Hos nogle PTSDpatienter kommer der ændringer i følelsesmæssige udtryk og i adfærd i form af utydeligt eller
tvetydigt kropssprog, mimikløshed, høj stemmeføring og overvagtsomhed som udadtil giver
indtryk af en desorganisering. Samlet set kan fysiske og psykiske symptomer blandes sammen så
psykiske problemer udtrykkes med fysiske symptomer og omvendt. Patienter med kroniske
sygdomme kan ofte glemme at deres medicin med svingende behandlingsresultater til følge: f.eks.
varierende blodsukre, som derfor ikke skal behandles med mere medicin men gennem samtale og
støtte. Alvorlige og langvarige PTSD-symptomer med hukommelsesproblemer er desuden
forbundet med store døgnvariationer i blodtrykket.
- Giv mindst tre forskellige eksempler på ufrivillige risici, der kan påvirke sundheden
a) Patogener (øget risiko ved klimaforandringer)
b) Forurening af luft og miljø i øvrigt
c) Ikke-deklarerede indholdsstoffer
d) Endnu ikke dokumenterede risici
- Hvorfor kan det være vanskeligt at dokumentere en miljøbetinget sygdomsårsag? Nævn
mindst tre udfordringer
a) De kliniske effekter er uspecifikke
b) Eksponeringer er i reglen blandede
c) Eksponeringen kan ligge år tilbage i tiden
d) Konsekvenserne af mange slags eksponeringer er ukendte eller dårligt dokumenteret
- Forklar forskellen mellem sekundær og primær forebyggelse
Den primære forebyggelse fjerner årsagen, mens den sekundære (kun) mindsker omfanget af
påvirkningen
- Giv mindst tre eksempler på, hvordan det ændrede klima i Danmark kan have
helbredsmæssige konsekvenser
a) Hedeslag, især hos ældre, børn, sportsudøvere og udendørs arbejdere
b) Nye risici for overførbare sygdomme (både smitsomme og artropod-bårne)
c) Øget eksponering for svampesporer og andre luftvejsallergener
d) Øget luftforurening, der bl.a. kan påvirke patienter med luftvejssygdomme
e) I yderste konsekvens: Stærkt øget migration
- Nævn tre former for luftforurening, som kan påvirke klimaet
Svarnøgle:
a) CO2 (øget temperatur)
b) Methan fra drøvtyggere og fossilgas
c) Freon og andre halocarboner
d) Lattergas (N2O)
d) I modsat retning: Partikelforurening og dermed øget skydannelse
- Giv mindst tre eksempler på ”tropiske” sygdomme, som vil kunne forekomme i Danmark i
fremtidens varmere klima
Svarnøgle:
a) Malaria
b) West Nile Fever
c) Chikungunya feber
d) Zika
e) Kolera
f) Salmonellose
g) Over halvdelen af kendte overførbare sygdomme vil have fordel af et varmere klima
- Angiv mindst tre kriterier for, at en sygdom er smitsom
a) Overensstemmelse med kliniske symptomer
b) Kendt kontakt med index-tilfælde
c) Kontakt med anden kilde, fx forurenet vand eller fødevare
d) Tilsvarende tilfælde hos andre med samme eksponering
e) Videre smitte er forekommet
- Giv mindst fem eksempler på smitsomme sygdomme, hvor klinisk (skriftlig) anmeldelse er
nødvendig
AIDS, anthrax, botulisme, C-J sygdom, difteri, fugleinfluenza, hepatitis, hæmorrhagisk feber, kolera,
kopper, legionella pneumoni, lepra, levnedsmiddelbårne sygdomme, meningokoksygdom, MRSA,
mæslinger, neuroborelliose, ornitose, tyfus/paratyfus, parotitis, pest, plettyfus, polio, rabies, SARS,
tetanus, tuberkulose, VTEC
- Beskriv forskelle og ligheder mellem følgende tre kostformer: vegetarisk, vegansk og raw
food
Alle tre kostformer er plantebaserede, men mens den vegetariske kost kan indeholde æg og/eller mejeriprodukter, indeholder den veganske kost og raw food ingen former for animalsk føde, ej
heller produkter, der er lavet af dyr fx honning. For raw food gælder yderligere, at maden ikke må opvarmes til mere end 42 grader
- I den store danske nationale fødselskohorte sammenlignede forfatterne PFAS eksponeringen
hos 220 kvinder med spontan abort med eksponeringen hos 218 kvinder, der fødte et levendefødt barn. Efter justering for mors alder, socioøkonomisk status, rygning og alkoholindtagelse i første
trimester, ugen for blodprøvetagning, paritet og tidligere spontan abort (model A) fandt forfatterne nedenstående odds ratioer (OR) og 95% konfidensintervaller ved en fordobling af serumkoncentrationen af PFAS (ng/ml).
Fortolk fundene i model A, især OR for PFOA 1.4 (1.0-1.9)
Svarnøgle:
Der ses for de fleste PFAS en øget OR for spontan abort efter justering, dog kun signifikant for
PFOA. Ved en fordobling af PFOA koncentration og efter justering for ovenstående faktorer, stiger
OR for spontan abort med 1.4, hvilket er signifikant.
