EKG Flashcards

(54 cards)

1
Q

Hvad er tidsværdien af:

En lille EKG-boks (1x1 mm)?

En stor EKG-boks (5x5 mm)? (Standard papirhastighed: 25 mm/sek)

A

Lille boks: 0,04 sekunder

Stor boks: 0,20 sekunder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan estimerer du hurtigt hjertefrekvensen, når rytmen er regelmæssig, ved hjælp af “300-reglen”? samt 6 reglen?

A

Find en R-tak, der falder på en tyk linje.

Tæl antallet af store bokse frem til næste R-tak.

Formel: Hjertefrekvens = 300 / Antal store bokse

1 boks = 300 bpm

2 bokse = 150 bpm

3 bokse = 100 bpm

4 bokse = 75 bpm

5 bokse = 60 bpm

6 bokse = 50 bpm

6 reglen
- Tæller antal QRS komplekser og gang det med 6

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken afledning er bedst til at se p-takken, hvis du vil have det største og tydeligste udslag?

A

Led II: Her er den størst og opadgående (positiv).

V1: Her er den tættest på og ofte både op/ned (bifasisk).

aVR: Her skal den altid være nedadgående (negativ).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor mange små bokse skal et QRS-kompleks minimum fylde, før det kaldes “bredt”, og hvad svarer det til i tid?

A

3 små bokse (eller mere).

Det svarer til ≥ 0,12 sekunder.

Forklaring: Det betyder, at den elektriske impuls bruger for lang tid på at nå gennem hjertekamrene (ventriklerne), ofte pga. blokerede ledningsveje eller fordi impulsen starter i selve hjertekammeret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilket karakteristisk mønster ser man i V1-V3 ved RBBB, og hvor bredt skal QRS være?

A

Mønster: Et M-formet kompleks (kaldes RSR’). Det ligner kaninører.

Bredde: QRS er bredt (≥ 0,12 sekunder / 3 små bokse).

Hvor: Ses tydeligst i de højresidige afledninger (V1 og V2).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke 3 kriterier skal være opfyldt i V1-V2 for at diagnosticere et komplet højresidigt grenblok (RBBB)?

A

Bredt QRS: 0,12 sekunder (3 små bokse).
M-form: RSR’-konfiguration (ligner “kaninører”).
Placering: Fundet skal være i de højresidige afledninger (V1-V2).

Højre “motorvej” i hjertet er spærret. Strømmen suser først ned i venstre hjertekammer (første tak i M’et). Derefter må strømmen “kravle” gennem muskulaturen for at nå det højre hjertekammer. Fordi det tager tid at kravle, bliver den sidste tak (R’) bred og forsinket – det er det, der skaber M-formen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilket bogstav ligner QRS-komplekset i V1 ved RBBB?

A

Det ligner et M (eller kaninører).

Normalt trækker begge hjertekamre sig sammen samtidig. Ved RBBB er ledningen til højre side knækket. Derfor trækker venstre side sig sammen først (første pukkel i M’et), og bagefter snegler strømmen sig over til højre side (anden pukkel i M’et). Fordi det tager ekstra tid, bliver hele komplekset bredt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er en Nodal rytme?

A

Nodal rytme (også kaldet junctional rytme) er et super vigtigt begreb, fordi det fortæller dig, at sinusknuden er holdt op med at sende signaler, og at hjertet har aktiveret sin “reserve-generator” for eks AV knud.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor i hjertet starter signalet ved en nodal rytme?

A

I AV-knuden (junction).

Normalt bestemmer sinusknuden (chefen) farten. Hvis chefen sover, tager AV-knuden (mellemlederen) over. Fordi signalet starter under atrierne og suser direkte ned i hjertekamrene, ser man oftest ikke nogen p-tak. QRS-komplekset er dog stadig smalt, fordi strømmen stadig bruger “motorvejen” ned gennem hjertekamrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad mangler der (oftest) foran QRS-komplekset ved nodal rytme?

A

Der mangler en P-tak.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er den typiske puls (frekvens) ved en nodal rytme?

A

Mellem 40 og 60 slag i minuttet.
AV-knuden er en langsommere generator end sinusknuden. Hvis du ser et EKG med en meget regelmæssig puls på f.eks. 45, og du ikke kan se nogen p-takker, så er det med stor sandsynlighed en nodal rytme. Hjertet prøver bare at holde gang i kredsløbet!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke 3 ting skal du se på EKG-strimlen for at kalde det en Nodal rytme?

A

Langsom puls (typisk 40-60 slag/min).

Ingen P-tak (eller en negativ P-tak lige før/efter).

Smalt QRS (bruger stadig “motorvejen”).

Tænk på det som “reserve-generatoren”. Når sinusknuden (chefen) tier stille, tager AV-knuden over. Fordi signalet starter midt i hjertet, sendes det lynhurtigt ned i hjertekamrene (smalt QRS), men der er ingen “start-bølge” (P-tak) fra toppen af hjertet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan er rytmen (afstanden mellem QRS-komplekserne) i AFLI?

A

Helt uregelmæssig (“u-u-uregelmæssig”).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan ser baselinjen ud (der hvor P-takken plejer at være) i AFLi?

A

Flimrende/kaotisk (ingen tydelige P-takker, bare “støj” eller små krusninger).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilket værktøj ligner takkerne mellem QRS-komplekserne i FLager?

A

En sav (savtakker).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Er rytmen normalt regelmæssig eller uregelmæssig i flager?

A

Ofte regelmæssig (f.eks. med en fast puls på 75, 100 eller 150).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvorfor kigger man specifikt i V1 for at kende forskel på atrieflimren og atrieflagren?

A

Fordi V1 sidder lige oven over atrierne. Her ser man de elektriske bølger tættest på:

Flimren: Viser sig som små, uensartede “f-bølger” (kaotisk krusning).

Flagren: Viser sig som tydelige, ensartede savtakker (F-bølger).

forklaring: Nogle gange ser baselinjen helt flad ud i de andre afledninger. Men fordi V1 sidder som et “nærkamera” på atrierne, kan den afsløre de små rystelser (flimren) eller de store cirkelbevægelser (savtakker), som de andre afledninger misser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke afledninger kigger på hjertets bund (inferiort)?

A

II, III og aVF.

Hvis du vil finde en blodprop, skal du vide, hvilket kamera der filmer fejlen. Hvis kamera II, III og aVF viser tegn på en blodprop, så ved du, at det er i de kar, der forsyner bunden af hjertet. aVR er det mærkelige kamera, der kigger helt oppe fra højre side – det ser alt “bagfra”, hvilket er grunden til, at alt er omvendt der (som vi lærte med p-takken!).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilken afledning sidder på højre skulder og kigger “væk” fra det meste?

A

aVR.

Hvis du vil finde en blodprop, skal du vide, hvilket kamera der filmer fejlen. Hvis kamera II, III og aVF viser tegn på en blodprop, så ved du, at det er i de kar, der forsyner bunden af hjertet. aVR er det mærkelige kamera, der kigger helt oppe fra højre side – det ser alt “bagfra”, hvilket er grunden til, at alt er omvendt der (som vi lærte med p-takken!).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke afledninger (V-afledninger) kigger direkte på hjertets forvæg?

A

V1, V2, V3 og V4.

Disse elektroder klistres direkte på brystet. Fordi de sidder så tæt på hjertet, er de ekstremt gode til at fange de mest almindelige blodpropper. V1 og V2 sidder lige ved siden af brystbenet, mens V4 sidder helt ude ved hjertespidsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvor mange afledninger findes i ekg og hvor sidder de?

A

12 Afledninger
AVF på ve fod
AVR på højre skulder
AVL på Vestre skulder
V1-V6 på brystet start fra hø, side og mod ve. side

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvis du ser et EKG med:

Høj puls (Takykardi)

Regelmæssig rytme

Brede QRS-komplekser … hvad er diagnosen så, indtil det modsatte er bevist?

A

VT (Ventrikulær Takykardi).

forklaring: En bred QRS-takykardi kan i teorien være andre ting (f.eks. en hurtig rytme fra atrierne med et grenblok), men de er sjældent livstruende lige nu og her. En VT er derimod et hjerte, der er tæt på at give op og gå i hjertestop. Derfor behandler man det altid som en VT, fordi det er den sikreste strategi for patienten.

23
Q

Hvad er risikoen ved Torsades de Pointes, hvis det ikke stopper af sig selv?

A

Det kan gå over i ventrikelflimren (VF) og medføre hjertestop.
forklaring: Torsades kommer ofte i korte “anfald”, hvor patienten kan besvime (fordi hjertet pumper dårligt, når det snurrer sådan). Men hvis det ikke stopper, bliver det elektriske kaos totalt, og hjertet ender med bare at stå og sitre (flimre).

24
Q

Hvordan ser komplekserne ud i Torsades de Pointes?
Ligner VT ( Takykardi, reglmæssig og bredøget QRS komplekser) men

A

De “snurrer”: De skifter størrelse og retning, så det ser ud som om, de snor sig om baselinjen.

forklaring: Forestil dig en sjippensnor, der bliver svinget rundt. Nogle gange er den oppe, andre gange er den nede. I Torsades de Pointes ændrer de brede QRS-komplekser hele tiden deres akse. Det starter næsten altid, fordi hjertet er for længe om at “lade op” (forlænget QT-interval), hvilket gør hjertet elektrisk ustabilt.

25
Hvilket stof giver man ofte som medicinsk behandling for at stoppe Torsades de Pointes?
Magnesium (Gives intravenøst) Forklaring : Magnesium virker som en "stabilisator" på hjertets elektriske celler. Det hjælper med at forkorte den farlige ventetid (QT-intervallet) og får "sjippensnoren" til at falde til ro igen.
26
Hvordan ser Ventrikel flimmer rytmen ud på EKG-skærmen?
Totalt kaos. Der er ingen genkendelige P-takker, QRS-komplekser eller T-takker. Det ligner bare en "urolig streg". Hjertet trækker sig slet ikke sammen. I stedet står de to store hjertekamre bare og "sitrer" eller vibrerer som en skål gele. Da der ikke er nogen samlet bevægelse, bliver der ikke pumpet blod ud til hjernen eller resten af kroppen.
27
Hvad er den eneste effektive behandling, der kan stoppe ventrikelflimren og "nulstille" hjertet?
Defibrillering (stød). Forklaring: Tænk på defibrillering som at "genstarte en computer, der er gået helt i baglås". Man sender en kraftig mængde strøm gennem hjertet på én gang for at stoppe alt det elektriske kaos, i håbet om at sinusknuden bagefter vågner op og tager magten igen
28
Hvad sker der med PR-intervallet ved grad 1 blok? Kommer der et QRS-kompleks efter hver eneste P-tak?
Det bliver konstant forlænget (> 5 små bokse / 0,20 sek). Ja. Alle signaler kommer igennem, de er bare forsinkede. Forklaring: Tænk på det som en langsom dørtelefon. Det tager bare lidt ekstra tid, før signalet når nedenunder, men døren bliver åbnet hver gang. Det er ofte harmløst og kræver sjældent behandling.
29
Hvad er forskellen på Mobitz type 1 (Wenckebach) og Mobitz type 2?
Type 1 (Wenckebach): PR-intervallet bliver gradvist længere og længere, indtil en P-tak helt "tabes" (intet QRS). Type 2: PR-intervallet er konstant, men pludselig og uventet "tabes" et QRS-kompleks. forklaring: Type 1: Trætheden sniger sig ind. Signalet tøver mere og mere, indtil det giver op. (Længere, længere, længere, pause!). Type 2: Den farlige type. Forbindelsen virker fint, indtil den pludselig svigter uden varsel. Det kræver ofte en pacemaker.
30
Er der nogen sammenhæng mellem P-takkerne og QRS-komplekserne i 3. graders AV block? Hvordan er rytmen for henholdsvis P og QRS?
Nej. Der er total dissociation (de snakker slet ikke sammen). Begge rytmer er normalt regelmæssige, men de kører i hvert sit tempo (P-takkerne er hurtigst). Det er en total skilsmisse. Atrierne fyrer løs i deres eget tempo, og ventriklerne har aktiveret deres egen langsomme reserve-generator (nodal eller ventrikulær rytme). Det er livsfarligt, og patienten skal have en pacemaker med det samme
31
Hvilke to afledninger bruger man oftest til et hurtigt akse-tjek? Hvilken vej skal de pege for at aksen er normal?
Afledning I og aVF. Begge skal være positive (pege opad). Forklaring: Hvis strømmen løber den rigtige vej, vil begge disse "kameraer" se strømmen komme imod sig. Hvis de peger hver sin vej, betyder det, at hjertets elektriske tyngdepunkt har flyttet sig – enten fordi en side af hjertet er blevet meget stor, eller fordi en "motorvej" (gren) er spærret.
32
Hvad er en typisk årsag til henholdsvis Venstre (LAD) og Højre (RAD) aksedeviation?
LAD (Venstre): Venstresidig ventrikel hypertrofi (stort hjerte pga. f.eks. blodtryk) eller venstresidigt grenblok. RAD (Højre): Højresidig belastning (f.eks. en blodprop i lungen/lungeemboli) eller tynd patient. Forklaring : Strømmen søger derhen, hvor der er mest muskel. Hvis venstre side er kæmpestor, trækker den aksen mod venstre. Hvis højre side er presset (f.eks. pga. modstand i lungerne), trækker den aksen mod højre.
33
Når du skal bestemme hjertets elektriske akse, hvad betyder det så, hvis QRS i Afledning I er positiv, men i Afledning II er negativ?
Det betyder Venstresidig aksedeviation (LAD) forklaring: Normalt skal både I og II være positive (pege op). Når II bliver negativ, betyder det, at strømmen er drejet så langt mod venstre, at den nu bevæger sig væk fra kameraet ved venstre fod. Det er det klassiske tegn på f.eks. et venstresidigt hemiblok eller et meget tykt venstre hjertekammer.
34
Hvis du kigger på aksen, og du ser, at QRS i Afledning I er negativ, mens den er positiv i aVF, hvilken deviation er der så tale om?
Højresidig aksedeviation (RAD) forklaring: Når I er negativ, betyder det, at strømmen løber mod højre (væk fra venstre arm). Da den stadig er positiv i aVF, ved vi, at den løber nedad. Strømmen trækkes altså mod højre side, hvilket ofte ses ved lungesygdomme (hvor højre hjertekammer skal arbejde hårdt) eller hos meget tynde mennesker.
35
Fra hvilken tak til hvilken tak måler man QT-intervallet? Hvad repræsenterer dette interval fysiologisk?
Fra begyndelsen af QRS-komplekset til slutningen af T-takken. Det repræsenterer den samlede tid for ventriklernes de- og repolarisering (hele den elektriske cyklus i hjertekamrene). Forklaring: Det er den tid, hjertekamrene bruger på at trække sig sammen og gøre sig klar til næste slag. Hvis denne periode bliver for lang, risikerer en ny impuls at ramme midt i genopladningen, hvilket kan skabe elektrisk kaos.
36
Uden at tælle små tern, hvordan kan du så hurtigt vurdere, om et QT-interval ser for langt ud?
QT-intervallet skal normalt være kortere end halvdelen af RR-intervallet (afstanden mellem to QRS-komplekser).
37
Hvilken livsfarlig rytme (som vi lige har talt om!) er patienten i høj risiko for at udvikle, hvis QT-intervallet er for langt?
Torsades de Pointes (og dermed ventrikelflimren).
38
Nævn tre almindelige årsager til, at en patient får et forlænget QT-interval.
Antiarytmika: Især Klasse IA (f.eks. Kinidin) og Klasse III (f.eks. Amiodaron, Sotalol). Anden medicin: Især anti-emetika (kvalmestillende som Ondansetron), visse antibiotika (makrolider) og antipsykotika. Elektrolytforstyrrelser: Lavt kalium (hypokaliæmi), lavt magnesium og lavt calcium. Genetik: Medfødt Long QT-syndrom. Fforklaring: Det er ofte en kombination, der er farlig. En patient kan f.eks. have et medfødt lidt langt QT-interval, kaste op (miste kalium) og så få Ondansetron mod kvalmen. Det er her, risikoen for Torsades de Pointes bliver kritisk høj.
39
Hvad kaldes det, når ST-segmentet løfter sig over baselinjen? Hvad kaldes det, når det ligger under baselinjen?
ST-elevation (tegn på en akut blodprop/STEMI). St- depression (tegn på iltmangel/iskæmi eller en ikke-STEMI blodprop) forklaring: ST-segmentet repræsenterer den tid, hvor hjertekamrene er trukket helt sammen og venter på at slappe af. Normalt skal det ligge helt fladt på den elektriske "nul-linje". Hvis muskelcellerne dør eller mangler ilt, lækker de strøm, og det trækker i ST-segmentet, så det flytter sig op eller ned.
40
Hvad repræsenterer T-takken fysiologisk? Hvordan ser en unormal T-tak ud ved tidlig iltmangel?
Ventriklernes repolarisering (genopladning). Den bliver høj og spids (Hyperakut T-tak) eller inverteret (vender nedad). forklaring: T-takken er som en batteriindikator. Hvis den vender den forkerte vej (inverteret), fortæller den os ofte, at genopladningen sker på en unormal måde, fordi vævet er sygt eller mangler ilt. Meget høje, spidse T-takker er ofte det allerførste tegn på en blodprop, før ST-segmentet overhovedet begynder at løfte sig.
41
Hvad kalder man det punkt, hvor QRS-komplekset slutter og ST-segmentet begynder?
J-punktet (Junction point). forklaring: Når du skal vurdere, om en ST-elevation er "ægte", skal du kigge præcis på J-punktet. Hvis J-punktet er hævet over baselinjen, tæller det som en elevation. Det er her, du sætter din "målepind" for at se, hvor mange millimeter elevationen er.
42
Hvor mange afledninger skal vise ST-elevation, før det tæller som en STEMI? Skal afledningerne være tilfældige eller have noget til fælles? Hvor mange millimeter (små bokse) skal elevationen som grundregel være?
Mindst 2 afledninger. De skal være tilstødende (kigge på det samme område af hjertet). Som grundregel 1 mm (1 lille boks) forklaring:En enkelt afledning med elevation kan være støj eller en teknisk fejl. Men hvis to kameraer, der kigger på hjertets bund (f.eks. II og aVF), begge ser en elevation, så er det fordi, der foregår noget ægte i det område.
43
Hvor meget skal ST-segmentet være sænket (depression), før det regnes for signifikant iltmangel (iskæmi)?
0,5 mm (en halv lille boks) i mindst 2 tilstødende afledninger. forklaring: Selv en lille smule depression kan betyde, at hjertemusklen kæmper for at få ilt nok. Det er ofte det, man ser ved en "lille" blodprop (NSTEMI) eller ved stabil angina (hjertekrampe).
44
Hvilke afledninger kigger på hjertets inferiore væg (bunden), og hvilket kar er typisk lukket ved en blodprop her?
Afledninger: II, III og aVF. Blodkar: RCA (Højre koronararterie). Forklaring: RCA løber ned ad højre side og forsyner bunden af hjertet hos de fleste mennesker. Hvis du ser ST-elevationer i "fod-afledningerne" (II, III, aVF), skal du tænke RCA.
45
Hvilke afledninger kigger på forvæggen og septum (skillerummet), og hvilket kar er synderen her?
Afledninger: V1, V2, V3 og V4. Blodkar: LAD (Left Anterior Descending). Forklaring: LAD kaldes ofte for "the widow maker", fordi den forsyner en kæmpe del af hjertets forvæg. V1-V2 kigger mest på septum, mens V3-V4 kigger på selve forvæggen (apex).
46
Hvilke afledninger kigger på hjertets laterale væg (venstre side), og hvilket kar forsyner dette område?
Afledninger: I, aVL, V5 og V6. Blodkar: CX (Circumflex arterien). Circumflex-arterien (CX) svinger rundt om hjertet som et bælte og forsyner siden. Det er her, "høje" afledninger (I og aVL) og de "lave" side-afledninger (V5 og V6) fanger signalet.
47
Hvis du ser dybe ST-depressioner i V1 og V2 (spejlbilleder), hvor sidder blodproppen så sandsynligvis, og hvilket kar er involveret?
Område: Posteriort (Bagsiden). Blodkar: RCA eller CX. forklaring: Vi har ingen standard-elektroder på ryggen. Derfor ser vi det ofte kun som et "spejlbillede" (depressioner i stedet for elevationer) i de forreste afledninger (V1-V2). Hvis du ser det, bør du overveje at sætte elektroder på patientens ryg (V7, V8, V9) for at fange den ægte elevation.
48
Hvilken lokalisation af STEMI er statistisk set den hyppigste og ofte den farligste, og hvorfor?
Anteriort STEMI (Forvæggen – V1-V4). Kar: LAD (Left Anterior Descending). Hvorfor farligst: Fordi LAD forsyner en meget stor del af hjertets samlede muskelmasse (venstre ventrikel). Et stop her kan føre til hjertesvigt eller kardiogent shock lynhurtigt. Forklaring: LAD kaldes populært "The Widow Maker". Hvis forvæggen dør, mister hjertet sin vigtigste pumpekraft. Det er denne type blodprop, der oftest fører til store, blivende skader, hvis ikke den åbnes med det samme.
49
Hvilken lokalisation regnes ofte for at være "mildere" (mindre dødelig på kort sigt), og hvilken specifik risiko skal man dog være obs på her?
Inferiort STEMI (Bunden – II, III, aVF). Kar: RCA (Højre koronararterie). Særlig risiko: AV-blokke og lav puls (bradykardi). forklaring: Bunden af hjertet er mindre end forvæggen, så selve pumpeskaden er ofte mindre. Men fordi RCA også forsyner hjertets elektriske anlæg (AV-knuden), ser man tit, at patienten pludselig får en meget lav puls eller et AV-blok (som vi har lært om!), hvilket kræver hurtig behandling med medicin eller pacemaker.
50
Hvorfor kan en lateral (side) eller posterior (bagvæg) blodprop være svær at spotte?
Fordi den ofte giver mindre markante ST-elevationer eller kun viser sig som "spejlbilleder" (depressioner) i de andre afledninger. Kar: CX (Circumflex). Forklaring: Circumflex-karret gemmer sig lidt omme bagved. Det er her, man skal være vågen og kigge på I, aVL, V5 og V6. Det er måske ikke den hyppigste, men det er den, man oftest overser.
51
Hvilke to ting karakteriserer et LBBB i afledning V1 og V6, og hvorfor er det klinisk vigtigt ved brystsmerter?
V1: Et dybt, bredt "V" (negativt kompleks). V6: Et bredt, takket "M" eller en flad top (positivt kompleks). Vigtighed: Et nyt LBBB kan skjule en akut blodprop (STEMI). Man behandler derfor ofte brystsmerter + nyt LBBB som en STEMI. forklaring: Ved LBBB er den store venstre motorvej spærret. Strømmen skal hele vejen udenom, hvilket gør QRS meget bredt og ændrer ST-stykket så meget, at vi ikke kan stole på de normale STEMI-kriterier.
52
Hvordan ser T-takkerne ud, når kalium i blodet er for højt, og hvad sker der med QRS, hvis det bliver ekstremt højt?
T-takker: Bliver meget høje, spidse og "teltformede". QRS: Bliver bredere og bredere, indtil det ligner en sinusbølge (sinus-wave), hvilket er lige før hjertestop. forklaring: Kalium styrer, hvordan hjertet lader op. For meget kalium gør genopladningen ekstremt hurtig og kraftig (spidse T-takker) og lammer til sidst cellernes evne til at sende signaler (bred QRS).
53
Nævn to klassiske tegn på EKG'et, der adskiller pericarditis fra en blodprop (STEMI).
Diffuse ST-elevationer: De ses i næsten alle afledninger (undtagen aVR), ikke kun i et kar-område. PR-depression: Hele stykket mellem P og Q dykker ned under baselinjen. Formen: Elevationerne er ofte "hængekøje-formede" (konkave). Forklaring: Da hele hjertehinden er betændt, "ser" alle kameraer problemet. Ved en blodprop er det kun de kameraer, der kigger på det lukkede kar, der ser noget.
54
Hvad kigger man efter i de prækordiale afledninger (V-led) for at se, om hjertemusklen er blevet for tyk (hypertrofi)?
Man kigger efter meget store udslag (høj spænding/voltage): Dybe S-takker i V1 eller V2. Høje R-takker i V5 eller V6. Hvis summen af den dybeste S og den højeste R er over 35 mm (Sokolow-Lyon kriteriet). forklaring: En tykkere muskel genererer mere strøm. Det svarer til at skrue op for lyden på en højttaler – takkerne bliver bare meget større på papiret, fordi der er mere "muskel-kraft" bag signalet.