Hvad er hovedbudskabet i Simon, Herbert (1946): The Proverbs of Administration?
Argumenterer for behovet for en videnskab om offentlig forvaltning. Herunder hvilke emner der er interessante og hvordan de skal undersøges. Gør op med 4 principper/dogmer:
- Specialisering øger effektivitet
- Enstrengede kommandoveje øger effektivitet
- Begrænset ledelsesspænd øger effektivitet
- Opdeling efter formål, proces, klientel eller geografi øger effektivitet
Hvilke 4 indvendinger kommer bogen om økonomiske incitamenter med, for at incitamenter ikke altid virker i offentlige organisationer?
- Troværdighed: Rettet mod aktører som er del af politisk styret system. Men politikere har tendens til at lave undtagelser. (uge 14b)
- Fagprofessionelle medarbejdere. De er styret af fagprofessionelle normer. Laver man incitamenter som strider mod de fagprofessionelle normer, vil medarbejderne styre efter normer fremfor økonomiske incitamenter. (uge 11)
- Indre motivation – PSM. Risiko for at økonomiske incitamenter strider mod motivation, hvilket kan resultere i at medarbejderne ignorerer økonomiske incitamenter, derudover kan det betyde mindre motivation og dermed dårligere resultater. Crowd-out effekter. (uge 11 + 15).
- Økonomiske incitamenter er rettet mod organisationer og ikke individer. Kollektive handlingsproblem (dagens pensum)
Hvad er den centrale pointe i Jakobsen, Mads (2009): Bureaukratisering som begreb: Fra politisk skældsord til videnskabeligt analyseobjekt?
Den entydig negative opfattelse af bureaukratisering hæmmer forskning i en fordomsfri offentlig debat om bureaukratisering. Det er derfor nødvendigt med en ny definition og et fokus på også at kigge på de positive effekter.
Derudover at effekterne af bureaukratisering skal holdes ude af definitionen.
Hvad er den centrale pointe i Weber, Max (2000): Makt og Byråkrati. Essay om politikk of klasse, samfundsforskning og verdier?
At bureaukratiet er den ideelle, mest overlegne forvaltningsform. Det at være embedsmand er en fuldtidsbeskæftigelse. Behovet for bureaukrati skyldes kvantitative ændringer (øgning i antallet af opgaver) og kvalitative ændringer (et stadigt mere kompliceret samfund, hvor det på mange områder er nødvendigt med en fælles bureaukratisk administration)
Hvad peger Moe på er grundene til at folk organiserer sig i bureaukrati, når nu markedet er så fantastisk?
Transaktionsomkostningsperspektivet
o Omkostninger forbundet med at købe et gode/service. Forhandling af kontrakter osv.
Usikkerhed og begrænset information
o Bruger eksemplet med brugte biler – det er ikke til for køber at vurderer prisen/værdien af bilen. Moral Hazard problem. Hierarki løser dette ved at overvåge hinanden bedre.
Kollektive handlingsproblemer
o Der er et kollektivt handlingsproblem i og med at medarbejderne ikke har motivation til at arbejde hårdt, da gevinsten er spredt ud. Det giver derfor mere mening ikke at arbejde. Derfor ansætter man en til at overvåge – men hvem skal overvåge ham? Man skaber altså hierarki.
Lille n-problemet
o Det lille antal af providers/valgmuligheder. Opstår oftest når det er mere specialiseret service. Det betyder at finder man noget på markedet – er man meget afhængig af denne service – der opstår monopol-lignende tilstand. Det kan derfor bedre betale sig at have det inde i firmaet.
Adskillelse af ejerskab og kontrol
o Du får mere kontrol ved at eje det fremfor at få noget udefra.
Hvad er den centrale pointe i Perry og Rainey (1988): The Public-Private Distinction in Organization Theory: A Critique and Research Strategy?
At der ikke er nogen klar distinktion mellem offentlig/privat. I stedet skal det ses som et kontinuum, hvor man ser på ownership, funding, and mode of social control.
Hvad er hovedargumentet i Edmund C. Stazyk & Holly T. Goerdel (2011): The Benefits of Bureaucracy: Public Managers’ Perceptions of Political Support, Goal Ambiguity, and Organizational Effectiveness.?
Hovedbudskabet er at hierarki kan give bedre performance hvis der er uklarhed/tvetydighed i målene (på grund af manglende politisk støtte). Da Hierkarki tydeliggør hvem som har ansvaret i bestemte situationer, hvilket hjælper med at overkomme problemer omkring måluklarhed.
Hvad er det centrale i Andrews et al. (2009): Centralization, organizational strategy, and public service performance?
At centralisering (målt som hierarki og graden af deltagelse i beslutningstagen) i sig selv ikke påvirker performance. Derimod er det medieret af organisatorisk strategi, herunder om man er prospectors, defenders, analyzers eller reactors.
Høj performance er mere sandsynlig for offentlige organisationer som matcher deres beslutnings-struktur med deres strategi.
Hvilke 4 afværgemekanismer/rutiner peger Lipsky (1980) på?
- Begrænsning af efterspørgsel
Arbejdspresset mindskes ved at mindske antallet af klienter.
- Finansielle byrder: Man pålægger gebyrer eller andre finansielle byrder for at få folk til i mindre grad at benytte servicen. Ikke så brugt i DK og begrænset hvor meget man kan trække på den for markarbejderen.
- Lang ventetid/kort åbningstid: Lange ventetider eller kort åbningstider begrænser i hvilket omfang folk har mulighed for og ønsker at benytte servicen. Eksempler kan være en begrænset telefontid ved lægen osv.
- Kontrol over information: tilbageholde information fx om rettigheder og muligheder for behandlinger/serviceydelser. Der er ofte krav om at man skal oplyse om rettigheder osv. Men der er stor forskel på hvordan dette gøres, det kan gemmes på en underside på en hjemmeside eller det kan gøres så tungt og juridisk at modtageren ikke har mulighed for at forstå det. Ved at give utrolig meget og tung information kan man derfor også begrænse borgeren i at vende tilbage.
- Psykologiske byrder: Bevidst at bruge tid og at tilbageholde en person fra at modtage en service kan også betegnes som psykologisk byrde, hvis borgeren opfatter det som respektløst og uretfærdigt. Andre måder at tale ned til borgeren, eller komme med implicitte hentydninger til seksualitet, opdragelse, venneadfærd og tilbagevendende anklager om at borgeren er uærlig og forsøger at snyde. - Automatisering af adfærd / udvikling af formelle og uformelle rutiner
Man får nogle standardsvar på hvordan man behandler forskellige cases/borgere. Som mindsker det skøn som markarbejderne selv skal foretage. Det kan både bidrage til mere lige behandling (formelle regler gør man behandler alle lige – men også bidrage til forskel i behandling – mange af de uformelle).
Formelle: opsætter procedure for hvordan man kan modtage service, som skal sikre at markarbejderne kan mindske deres egen fleksibilitet og responsiveness overfor borgeren. De behøver derfor ikke i samme omfang at foretage skøn – skøn sættes under regel. Et eksempel er på advokater eller socialrådgiver som har forskellige spørgeskemaer som de taler ud fra, alt efter hvilken borger de sidder over for. Der ligger stadig et skøn i hvilke formelle regler som er relevante overfor specifikke borgere – men reglerne virker som skjold overfor borgeren, som så også i højere grad vil acceptere at der ikke er en individuel behandling af borgeren.
Uformelle: Markarbejderen kan udarbejde nogle mere uformelle rutiner som de benytter i mødet med forskellige borgere. Det kan både være nogen indenfor organisationen, men også blot noget som fungerer oppe i markarbejdernes egne hoveder. De uformelle rutiner kan deles op i 3 forskellige kategorier.
- Benytter andres vurderinger som shortcut. Fx dommere bruger fagspecifikke personer således at de ikke behøver at skønne i samme grad da de så lægger sig op ad den fagspecifikke vurdering. En screening vil også ligge herunder.
- Statistisk diskrimination: Forskellige typer, fx creaming som handler om at man tager udgangspunkt i nogle sociale kategorier og deler dem op i de cases som der er lette og de som er svære at løfte og så fokusere på de lette. Omkostningen er at der er nogle som nedprioriteres.
- Derudover kan det være at man som ansat har nogle forskellige forventninger til nogle sociale borgere som er erfaringsbaseret og som man indretter servicen efter. Fx i sygehusvæsenet ved de at der er nogle personer som ofte ikke dukker op, og det påvirker hvorvidt de forbereder sig og om de overhovedet forbereder sig. Dette nævner Lipsky ikke i samme grad.
- Worker bias: Racisme eller stereotyper, som gør at man behandler folk forskelligt.
- Disciplinering af borgere/ uddannelse i klientrolle
Det er relateret til at mindske efterspørgslen, da det opdrager borgeren i hvad du kan forvente af systemet. Du får derfor nogle mere medgørlige borgere.
Fysiske rammer: Symbolisere det magtforhold der er. Skranker, glasruder at man sidder lavere i retten, kan være med til at vise at borgeren er under/lavere end det offentlige/sagsbehandleren.
Sker på systemets præmisser: Borgeren der skal komme til systemet og ikke omvendt. Når man kommer der lærer man hurtigt at din tid er mindre værd end systemets tid. Det er den ansatte som styrer slagets gang.
Kommunikation/framing af borger og relation forventning om adfærden: Det bliver italesat som godt for borgeren – en godhed fra systemets side som man bør være taknemmelig for. Der er en grad af paternalisme – vi tror ikke som system at du kan tage vare på dig selv, vi definerer derfor for dig, hvad der er godt for dig og der er en forventning om at du er taknemmelig for det. Man skal spørge om lov før man kan få lov til nogle ting – fx sygemeldte der ikke kan holde ferie for deres egne penge. Det er med til at skabe en afhængighed. - Kognitive afværgemekanismer (rationalisering af at gå på kompromis med idealer)
For at man kan leve med at ens idealer og den service som man gerne vil give, ikke er en mulighed må markarbejderen forsøge at rationalisere at personen ikke kan det for at kunne se sig selv i øjnene. Herunder kan de benytte forskellige rationaliseringsmåder:
- Motivated reasoning: Ændre idealerne, så man i højere grad kan leve op til dem. Hvornår er noget godt nok? Det kan man gøre ved at lave nogle private målsætninger.
- Cognitiv coping: Det som ligger i cognitive coping er at markarbejderen skal overbevise sig selv om at det er i orden.
- Ændret jobopfattelse: Markarbejderen kan redefinere sin egen rolle. Fx til blot at være en regelfortolker i stedet for en hjælper.
- Ændret klientopfattelse: Markarbejderen kan forsøge at overbevise sig selv om at det er i orden at differentiere da det er nødvendigt og godt for din målopfyldelse. Da du ved fx at bruge creaming kan nå mere/flere.
- Victim blaming: Tage sig selv ud af ligningen, hvis du ligger ansvaret over på borgeren – det er borgerens egen skyld. Eller det er samfundet/omgivelsernes skyld – som du som markarbejder ikke kan gøre noget ved – så det ikke er din skyld.
Hvad finder Tummers et al frem til i hans review af forskningen fra 1981-2015?
De identificerer 3 coping-familier:
- Moving towards clients (som er den mest hyppige)
- Moving away from clients
- Moving against clients
Der er forskelle i hvilke coping familier der benyttes alt efter profession. Social Workers og politimænd er fx langt mere tilbøjelige til ‘rigid rule following’.
Hvad er pointen i Schneider og Ingram (1993): Social Construction of Target Populations: Implications for Politics and Policy?
Er en klassiker om den sociale konstruktion af målgrupper som følge af policy. Har fattige et bestemt værdisæt, eller er det indretningen af systemet (policy), der betinger både frontmedarbejderes tænkning om fattige og de fattiges muligheder?
Deles op i
- Advantaged:
- Contenders
- Dependents
- Deviants
Akse med social konstruktion (deserving/undeserving)
Akse med politisk magt (samlet/diffus)
Hvilke omkostninger er der forbundet med administrative byrder?
(Moynihan, Herd & ? (2015): Administrative Burden: Learning, Psychological, and Compliance Costs in Citizen-State Interactions)
Nyere artikel om administrative burdens, der går mere ind i den politisk strategiske brug af burdens som en måde at afholde borgere fra at benytte sig af service.
Forskellige omkostninger forbundet med administrative byrder:
- Læringsomkostninger: Viden om man er omfattet af et program eller ej. Viden om programmet i det hele taget - Hvor skjult er det her program. Fx boligforeninger der hjælper folk med at søge de ting de er berettet til. Socialområdet, ældreområdet.
- Efterlevelsesomkostninger: Udfylde ansøgninger, dokumentationskrav, regelkompleksitet – hvor komplekse er de oplysninger der skal opgives, fremmødekrav. Socialområde, ældreområdet.
- Psykologiske omkostninger: Stigma, som ligger i at modtage en bestemt ydelse. Miste magt og autonomi ved at være med i en given service. Stress og angst reaktioner. Bred kasse, som dækker alle mulige former for psykiske konsekvenser. At man bliver udstillet. Regler som kan virke meningsløse og kun for at irritere borgerne. Den offentlige diskurs – kan påvirke hvordan der bliver set på grupper (Schnider og Ingram – konstruktion af målgrupper).
Hvad er hovedbudskabet i Currie et al. (2001): Explaining Recent Declines in Food Stamp Program Participation?
Der observeres empirisk en nedgang i ’take-up’ af foodstamp – hvilket den ønsker at forklare. Det er er paradox at folk der er berettiget til det ikke bruger dem, da det har en stor økonomisk indvirkning.
De finder at transaktionsomkostninger har stor betydning, fx at man skal genansøge og at det rammer forskellige grupper forskelligt.
Hvad er det centrale i Soss, Joe (1999): Lessons of Welfare: Policy Design, Political Learning, and Political Action?
Puzzle: De folk som har mest at miste/vinde ved at deltage i politik (skift i regeringen, da de modtager offentlige ydelser) er også de som har lavest politisk deltagelse.
Forklaringen: Political learning – Der sker en politisk læring. Denne politiske læring påvirker ens adfærd i andre områder af kontakten med det offentlige.
Hvad kan påvirke take-up raten?
Administrative byrder (Moynihan et al) - der er omkostninger forbundet med det.
Currie et al: transaktionsomkostninger
Ens tidligere erfaringer med det offentlige (Soss)
Ens evner (kognitive kapacitet og numeracy) - Kuye et al. - Underbygges af Shafir - fattigdom sætter restriktioner på
Ens helbred - folk med kroniske smerter har mindre executive function. (Baker et al)
Hvad er hovedpointen i Kuye et al (2013): Cognition and Take-up of Subsidized Drug Benefits by Medicare Beneficiaries?
At take-up raten påvirkes af kognitive kapacitet og numeracy (basis matematik)
Hvad er den centrale argument ved Shafir, Eldar (2014): Poverty and Civil Rights: A Behavioral Economics Perspective?
At fattigdom optager ens hjerne. Ens fokus er på overlevelse. Man bliver derfor simpelthen dummere.
Giver en tunnelsyn, ens bandwith mindskes.
Hvad er pointen i Baker et al. (2016): Everyday executive functioning in chronic pain: specific deficits in working memory and emotional control, predicted by mood, medications and pain interference?
Patienter der lider af kroniske smerter, har større funktionsnedsættelse.
Relation til administrative burdens: De som har brug for mest hjælp, har sværest ved at få hjælp, da de har mindre psykisk overskud de er mere depressive, har problemer med at huske ting osv.
- Kan påvirke take-up raten.
Hvordan siger Sadri & Robertson. (1993): Self-efficacy and Work-related Behaviour: A Review and Meta-analysis at self-efficacy kan påvirke?
Litteraturstudie.
Self-efficacy påvirker performance og adfærd.
Relation til Administrative burdens: Det kan vise at hvis man ikke tror på at man kan agere i systemet, så har man også svært ved agerer i systemet. Ligesom self-efficacy kan påvirke ens opfattelse af administrative byrder.
Du god
.
Hvordan kan vi teoretisk begribe mediernes forskellige roller i
offentlige accountability processer?
Jacobs, S. & Schillemans, T. (2016): Media and public accountability: Typology and exploration.
Kommer frem med en typologi hvor medierne kan have følgende rolle:
- Spark: Aktiverer processer
- Forum: Medierne reportere kritisk om en organisation
- Amplifier: Medierne forstærker den accountability process som er i gang
- Trigger: Aktiverer formelle processer
Hvilke dimensioner findes der ved mediatisering?
Strömbäck, (2014): Peger på 4 dimensioner – spektrum med mere/mindre:
- dimension – Kilde til information:
- News media – mindre news media. - dimension – Mediernes autonomi.
- Høj grad af autonomi - mindre grad af autonomi. - dimension – Mediernes logik
- Mere eller mindre fokuseret på/drevet af politikernes logik. - dimension – Politikernes logik
- Mere eller mindre fokuseret på/drevet af medierne.
Frederiksson et al (2015): Kommer med 4 andre dimensioner (som kan linkes til Strömbäcks):
Extending: Udvider sin organisation – kommunikere mere.
- Kan linkes til 1. dimension.
Substitution:
- Relatere sig til dimension 3 og 4 – Offentlige institutioner agerer som et medie, fx fordi man føler at man skal have en facebookside osv.
Amalgation:
- Relaterer sig til dimension 3 (måske også 4 og 2).
Accomodation: Den politiske side begynder at tilpasse sig til medierne.
- Klassisk dimension 4 - De er mere eller mindre den samme ting.
Hvad er hovedkonklusionen i Schillemans, T. (2016): Fighting or fumbling with the beast? The mediatization of public sector agencies in Australia and the Netherlands?
At det er forskelligt hvordan man arbejder sammen med medierne? Der sker både en mediatisering i Australien og i Holland, men hvor Australien er ‘fighting’ medierne og bruger dem aktivt, er Holland ‘fumbling’ med medierne.
Hvad betyder repræsentativt bureaukrati?
At sammensætningen af de ansatte i bureaukratiet repræsenterer befolkningen, således at man sikre sig at alle behandles lige.
