Hvad kendetegner kvalitativ forskning?
Forstå individer, Illustere tendenser, Forandre konteksten
- Autencitet (dybde)
- Subjektivitet (defineret situationelt)
- Induktiv - Opstilelse af Hypoteser
- Blød data
Hvordan ser tilgangen ud i et forskningsprojekt?
Starter med et relevant emne: Forskningsprojekt > Forskningsemne > Forskningsspørgsmål > Forskningsdesign
Hvad er formatet af ens forskningsspørgsmål? (Hvilket (hvilke) overordnet spørgsmål ønsker studiet at besvare?)
- Hvad er målet med spørgsmålet?
- Er spørgsmålet relevant?
- Hvorfor er kval. forskning den bedste måde at undersøge dette spg.?
- Er emnet overhovedet muligt at undersøge?
Typer af forskningsspørgsmål (beskrivende vs. forklarende)
Beskrivende: udforske, situationer, processer og stadier = “HVAD”, spørgsmål.
Forklarende: udforske årsager samt konsekvenser = “HVORDAN”, spørgsmål
Stadie vs. Proces
Stadie: Hvordan er det givet stadie fremkommet?
Eks.: Hvorfor er vores personale ikke motiveret?
Proces: Hvordan har noget ændret og udviklet sig over tid?
Eks.: Hvordan køber en familie ind til deres hverdagsretter?
Huskeregler omkring spørgsmålet
Stil spørgsmål der er:
Klart defineret
Er muligt at indsamle kvalitative data på
Hører sammen
Epistemologi
‘Hvordan kan jeg få den viden, jeg vil finde?’ – det kalder man det ‘epistemologiske’ spørgsmål
Hvad er viden, og hvordan optager vi viden? Hvordan studerer vi verden på baggrund af vores viden?
Ontologi = Verdenssyn
Læren om viden
Objektivisme:
- Verden eksisterer uafhængigt af os
- Der findes noget vi kan måle som vi ikke kan påvirke
Konstruktivisme:
- Verden er socialt konstrueret af de individer der lever i den
- Der eksisterer ikke noget uafhængigt af os
Ontologi
‘Hvilke dele af virkeligheden skal jeg udvælge og undersøge for, at jeg får den viden, jeg ønsker?’
Er forskeren en del af undersøgelsen eller ej? Iflg. Ontologi, kan forskeren IKKE stå udenfor det vedkommende undersøger.
Erkendelsesteori = Hvordan er virkeligheden antageligvis dannet?
Læren om det værende
Positivisme:
- Alt kan tælles og kvantificeres
- Facts
- Kausalitet (årsag-virkning)
- Social videnskab er naturvidenskab
Naturalisme:
- Mere fortolkende (What’s going on)
- Subjektiv
Forskningsdesign
Grundlæggende design:
- Mål (Praktisk- og teoretisk mål)
- Ressourcer (Tids- og økonomiskeressourcer)
- Sampling
- Forskingtilgang
- Dataindsamlingsmetode
- Analysemetode
- Litteratur/Teori
Eksperimentelle design
- Èn variabel manipuleres, alt andet holdes konstant
- Tester kausalitet (årsag-virkning)
- Randomiseret inddeling
- Eks. vin og øl til at tabe sig om maven
Cross sectional design
- Data fra mere end én case indsamles på ét tidspunkt
- Snapshot
- Lede efter mønstre I sammenhæng
- Primært surveys
Longitudinalt design
- Enhederne undersøges over tid
- Bedre mulighed for kausal sammenhæng
- Eks. Hvordan påvirker det medarbejdernes motivation at vi giver dem en ekstra pause?
Case studie design
- Dybdegående empirisk analyse af én enkelt case
- Kan både undersøges over tid og på et tidspunkt
- Eks. Hvordan er teknologien og selvmåling med til udviklingen af et sundere liv?
Komparativ design
- Sammenligne flere enheder her og nu
- Typisk sammenligninger på tværs af kultur
- Indeholder flere case studier
- Eks. Outsourcing i en lille og en stor virksomhed
Snebold sampling
Start med lille gruppe som er relevant, disse udvælger dernæst andre fra deres netværk som er relevant, derefter udvælge de som er relevante, osv.
Teoretisk sampling (Grounded theory)
- Valg af case ift. Teori:
- Valg afvigende cases: Eks.: En skole, som på papiret burde have mange problemer, 15 men som ikke har det.
- Ændring af samplets størrelse: I teoretisk sampling manipulerer eller ændrer forskeren teorien, sampling aktiviteterne og analysen i løbet af forskning
- Sampling af sociale relationer – ikke individer: Kvantitative surveys sampler normalt individer. Kvalitativ forskning fokuserer på sociale relationer, processer og situationer.
Dataindsamling (Primær og sekundær)
Primær data:
- Interviews
- Observationer
- Spørgeskemaer
Sekundær data:
- Primær litteratur = Breve/e-mails, Interne dokumenter, Phd og andre afhandlinger, Andet igangværende forskning
- Sekundær litteratur = Bøger, Ordbøger, Internet kilder, Lære/fagbøger
Hvad er relationen mellem intervieweren og den interviewede?
Interviewrens fokus:
- Positvisme: Data giver fakta om verdenen
- Naturalisme: Fokus på subjektive oplevelser
- Konstruktivisme: Gensidig konstruktion af interviewet – fokus på diskurser
Interviewform:
- Positivisme: Struktureret og standardiserede interviews
- Naturalisme: Semistrukturerede eller åbne interviews
- Konstruktivisme: Åbent interview med intervieweren som meningsskaber og et fokus på narrativer og interviews som samtaler
Video – og audio (senere)
Samplingstørrelse
6-10 personer
Fokusgruppe
- Gruppe der diskuterer ud fra personlige oplevelser
- Følsomme emer
- Fælles input, erfaringer, og løsninger
- Interaktiv
- Individualistisk / Socialkonstruktivistisk perspektiv
Gruppe interview (Sjælden)
- IKKE samtale > Spørgers én efter én
- Rig på data, korte bidrag
- Lave omk.
- Vigtigt at styre kvaliteten
Observation
- Observation af faktiske handlinger og hændelser når de sker
- Dybdegående viden
- Kigger ude fra - Naturligt miljø
- Etnografiske feltnoter / Lyd- og videooptagelser
Bruges inden for: Sociale processer, insiderviews, viden/meninger
Dokumenter
Tekster, som eks.:
- Rapporter
- Artikler
- Bøger
- E-mails
- Hjemmesider
Etnografi
Feltnoter, i form af et resumé af hvad der er blevet sagt
