Ekspropriation

Question 1

Hvad er formålet med grl. §73?

Answer 1

At sikre mod visse statslige indgreb i borgernes privatsfære (ift. borgernes ejendomsret)

Question 2

Har grl. §73, stk. 1, 1. pkt. noget selvstændigt retligt indhold?

Answer 2

Nej. Det følger jo allerede klart af resten af bestemmelsen, at der godt kan gøres indgreb i ejendomsretten.

Question 3

Hvis et indgreb ikke har karakter af afståelse, skal det så stadig opfylde betingelserne, der er foreskrevet i bestemmelsen?

Answer 3

Nej.

Blot en erstatningsfri regulering af ejendomsretten

Kræver stadig lovhjemmel, jf. legalitetsprincippet

Question 4

Hvordan defineres ekspropriation?

Answer 4

Afståelse af en beskyttet ejers ejendom

Question 5

Hvornår kan ekspropriative indgreb finde sted?

Answer 5

Ifølge lov, hvor det kræves af almenvellet og mod fuldstændig erstatning

Question 6

Hvad forstås ved ejendomsbegrebet?

Answer 6

Fast ejendom
Bred fortolkning, jf. formålsfortolkning
- Ejendomsret til løsøre, næringsrettigheder, brugsrettigheder, offentligtretligt grundlag, osv.

Sammenfattende: Enhver i lovgivningen anerkendt ret for den berettigede til at udnytte et givet gode.

Question 7

Hvad omhandler Første Håndskriftssag og Constantin-Hansen-maleriet?

Answer 7

Løsøre er omfattet af ejendomsbegrebet.

Første Håndskriftssag: Højesteret fandt, at den armagnæanske stiftelses rettigheder til nogle islandske håndskrifter var beskyttet efter grl. §73.

Constantin-Hansen maleriet: En ejer af et lærred med et maleri ophængt på en ejendom havde krav på erstatning i medfør af grl. §73

Question 8

Hvad omhandler Lægehonorar-sagen?

Answer 8

Fordringsrettigheder, immaterialrettigheder, osv. er også beskyttet.

?????

Question 9

Er begrænsede brugsrettigheder over fast ejendom også beskyttet?

Answer 9

Ja.

Pindstrup-Mosebrug-sagen

Question 10

Hvad omhandler Pindstrup-Mosebrug-sagen?

Answer 10

En bestemmelse i naturfredningsloven indebar, at der kun med tilladelse fra amtsrådet måtte ske ændringer i tilstanden i moser.

Et selskab fik afslag på dette og kunne ikke indvinde tørv fra mosen.

Jens Peter Christensen syntes ikke, at der var grundlag for ekspropriation. Han var selv en af de tre dommere, som gav Miljøstyrelsen medhold og frifandt dem for erstatningskravet.

1. Overførelseskriteriet
   Taler imod afståelse i Mosebrug-sagen, da deres forpagtningsret til at indvinde tørv fra visse moseområder, ikke blev overført til andre.
2. Kriteriet generelt-konkret
   Taler imod afståelse i Mosebrug-sagen, da forbuddet mod at indvinde tørv fra visse moser, var et generelt forbud.
3. Intensitetskriteriet
   Taler imod afståelse i Pindstrup Mosebrug, da firmaet ikke havde betydelige investeringer i indvindingen af tørv fra moser - hvorimod det modsatte var gældende i MAD 2018.202 V (Lille Vildmose-sagen)

“Ordningen havde betydning for alle producenter af spagnum, og det er ikke godtgjort, at Pindstrup Mosebrug, som ikke aktuelt havde investeret i anlæg til udnyttelse af indvindingsretten i Draved Mose, og som i øvrigt havde adgang til indvinding af betydelige mængder af tørv her i landet, er blevet ramt særlig hårdt.”
4. Causa-kriteriet
Taler imod afståelse i Pindstrup Mosebrug-sagen, da indgrebet var begrundet i at beskytte “ejendommen” mod generel fare.

Højesteret udtalte, at indgrebet ved naturfredningslovens § 43, stk. 2, var begrundet i væsentlige natur- og miljømæssige interesser. Det var et led i en generel bevarelse af moser og indebar en almindelig begrænsning i adgangen til indvinding af tørv i Danmark.

Question 11

Mandø-sagen

Answer 11

Et skøde fra 1743 tillagde ikke beboerne på Mandø en eneret til jagt på forstranden.

To fredningsbekendtgørelser greb ikke ind i rettigheder, der kunne begrunde erstatning.

Question 12

Er rettigheder, der hviler på naboretligt grundlag også beskyttet?

Answer 12

Ja.

Question 13

Anden Christania sag

Answer 13

Højesteret afviste, at fællesskabet fristaden christania ved tilkendegivelser fra og aftaler med staten eller ved langvarig brug af arealer og bygninger på christania havde opnået en ret til varig brug af disse arealer.

Question 14

Er aftaler, der hviler på offentligretligt grundlag også omfattet?

Answer 14

Ja, rettigheder kan følge umiddelbart af en lov eller anordning.

Bl.a. anførte Højesteret, at den ved lejeloven tillagte beskyttelse af erhvervslejere må anses som formuegode, hvis bortfald som følge af ekspropriation, lejeren har krav på erstatning i medfør af grl. §73.

Kan også følge af tilladelse i henhold til lov eller anordning, fx Mælkekoncessionsdommen

Question 15

Mælkekoncessionsdommen

Answer 15

Danmark indtrådte i EF hvilket medførte et forbud fra romtraktatens art. 85-90 mod konkurrencebegrænsninger. Det berørte danske mejerier, som havde enerettigheder til at forhandle mælk i bestemte områder. Der blev indlagt en 5-årig overgangsfrist på koncessionerne med udløb i 1977. To mejerier lagde sag an, da deres koncessioner først ville have udløbet i henholdsvis 1979 og 1980. De mente det var ekspropriation og krævede erstatning for de år de ikke fik med eneforhandlings kompetence grundet forkortelsen.

højesteret fandt, at der ikke var tale om afståelse. Der var derfor ikke tale om ekspropriation, og mejerierne fik ikke erstatning.

● Overførselskriteriet
○ Taler imod afståelse
○ Retten til at sælge mælk i de respektive områder blev ikke taget fra de to mejerier. Der blev blot åbnet for konkurrence.
○ Eneforhandlings kompetencen blev altså ikke overført til nogen andre

● Konkret generelt-kriteriet
○ Taler imod afståelse
○ Det ramte alle mejerier
○ Det var en generel ophævelse af mælke koncessionerne

● Intensitetskriteriet
○ Taler imod afståelse
○ Der var fastsat en overgangsperiode
○ De kunne fortsat drive virksomheden, hvorfor de ikke rammes intenst

● Causa-kriteriet
○ Taler for afståelse
○ indgrebet var ikke begrundet i at afværge en fare
○ Der var blot tale om en regulering i erhvervslivet, som ramte flere aktører

Question 16

Er rettigheder, der kan udnyttes af enhver, omfattet?

Answer 16

Ja, jf. Greendane-sagen

Question 17

Greendane-sagen

Answer 17

Sagens faktum:
- Greendane er et privat rederi der transpoteret vare mellem Københvan og Godthåb i Grønland

• Rederivirksomheden ophørte på grund af det ved lov nr. 324 af 13. juni 1973 § 1, stk. 1, indførte forbud mod søtransport af gods til Grønland ved private rederier,
• Forbudet må anses for et ekspropriativt indgreb i firmaets næringsrettigheder, der berettiger sagsøgeren til erstatning for mistet fortjeneste og tab på investeringer

1. Overførelseskriteriet: Overførsel af sejlings ret fra Greendane til det offentlige
2. Kriteriet generelt-konkret: Rammer kun Greendane
3. Intensitetskriteriet: Greendane måtte indstille deres aktiviteter - loven ramte kun Greendane
4. Cause-kriteriet: Sikre KGHs interesser → indgrebet var ikke begrundet i at afværge fare for ejendommen. Monopoliseringen skulle varetage det offentliges økonomi → offentlig økonomi skulle være bedre - det offentlige skulle tjene penge

“Østre Landsretten fastslog, at den virksomhed med søtransport til Grønland, som et privat selskab drev uden et særligt grundlag indgreb i lov, anordning eller tilladelse, måtte anses for omfattet af GRL § 73, og at den omhandlede monopolisering af søtransporten til Grønland udgjorde et ekspropriativt ingreb over for selskabet.”

Question 18

Nyder rettigheder, der hviler på offentligretligt grundlag lige så stor beskyttelse?

Answer 18

Nej.
Når det hviler på anordninger eller lov, er der ikke samme forventning til, at det ikke bliver ændret, fx de udstedte tilladelser ændres eller tilbagekaldes.

Question 19

Er sociale ydelser omfattet?

Answer 19

o Når ydelsen er forfaldet, er den dog beskyttet efter GRL § 73 (forfaldet = det at et beløb forfalder til betaling også om tidspunktet hvor dette sker)
o Man kan ikke have en forventning om, at sociale ydelser aldrig ændrer sig eller, at man for altid har krav på ydelserne

Borgeren har i øvrigt ikke erlagt nogen konkret modydelse

Question 20

Lille Vildmose-sagen

Answer 20

Et tørvudvindingsselskab fik afslag på at udvinde tørv i Lille Vildmose, som var selskabets eneste kilde til udvinding af tørv. Selskabet var derfor nødsaget til at importere tørv fra udlandet, hvilket forøgede produktionsomkostningerne

De endte med at få 40 mio. i erstatning efter det blev vurderet at der var tale om afståelse

• Intensitetskriteriet
• Det var et intensivt indgreb, fordi afslaget medførte at de skulle importere tørv fra udlandet, efter de havde investeret i et produktionsanlæg. Det var ud fra intensitetskriteriet at de krævede erstatning efter det intensive indgreb. Det taler for afståelse
• Causa
• Causa taler for afståelse i denne sag. Tørvudvindingsfirmaet havde fået afslag på udvinding af tørv, grundet hensynet til beskyttelse af de omkringliggende højmoser. Men Højesteret argumenterede for, at de omkringliggende moser ikke blev påvirket.
• Generelt konkret
• Pindstrup Mosebrug havde alene tilladelse til at udvinde tørv i Lille Vildmose efter nogle ændringer i råstofloven. De havde fået lov til at udvinde tørv i et område, hvor der ikke var beskyttede naturtyper. Så alene det private firma blev ramt i dette indgreb. Det taler for afståelse

Question 21

Esbjerg Seminarium-sagen

Answer 21

o Ifm. at antallet af lærerseminarier skulle reduceres, blev Esbjerg Seminarium sammenlagt med Ribe Seminarium. Indgrebet udgjorde ikke ekspropriation ift. Esbjerg Seminarium, idet seminariets adgang til at drive virksomhed med ud-dannelse af lærere iht. lovgivningen ikke var en beskyttet rettighed omfattet af GRL § 73

o En rettighed, der ikke var beskyttet: Man ville fra lovgivningsmagtens side re-ducere antallet af lærerseminarier i dk, og Esbjergs blev slået sammen med Ri-bes. De er intensivt lovreguleret, derfor ikke ekspropriation, da rettigheden til at være en selvdrivende, ikke var beskyttet af grl. §73.

Question 22

Robbedale-sagen

Answer 22

Et grusindvindingsselskab havde rettigheder, som ophørte d. 1. juni 1988 som følge af en råstoflov, hvor der blev meddelt afslag på fortsat indvinding. I lovens forarbejder fremgik dog, at hidtidige rettighedsindehavere kunne forvente tilladelse til fortsat indvinding, medmindre ganske særlige hensyn talte imod dette.

Selskabet, der hidtil havde haft tilladelse, fik afslag på fortsat indvinding. Det blev derfor vurderet, at afslaget havde karakter af et individuelt indgreb, der måtte ligestilles med et forbud.

Man fandt, at indgrebet ikke var begrundet i at afværge nærliggende fare for forurening af vandforsyningen, og selskabet var derfor berettiget til erstatning.

Der blev foretaget et indgreb i selskabets rettighed, dermed deres ejendom. Det er kun indgreb i en ejers ejendom, der kan have karakter af afståelse.
Dette gælder også juridiske personer, hvilket indvindings selskabet er.
Højesteret fandt, at der var tale om ekspropriation, og erkendte, at C og A skulle have en erstatning på 4 mio.

(Generelt-konkret kriteriet: Afslag på tilladelse udgjorde et konkret forbud, da det var forudsat i forarbejderne, at hidtidige rettighedshavere ville få tilladelse. Hermed var afslaget rettet kun mod virksomheden, og der var dermed tale om et konkret forbud.

Causa kriteriet: Man fandt at det ikke indebar nærliggende fare for forurening af vandforsyning ved råstofindvinding. Derfor var der tale om afståelse. )

Question 23

Moler-sagen

Question 24

Jeksen-sagen

Answer 24

Et afslag på dispensation fra generelt forbud mod tilførsel af jord til råstofgrave, som var indført til beskyttelse af drikkevandet, indebar ikke afståelse

Question 25

Almen bolig-sagen

Answer 25

* Sagens faktum: o Almene boliger: Overordnede organisationer, der står for at udleje, drive, opfø-re boligbyggeri  disse organisationer er inddelt i lokale afdelinger. Disse har de konkrete ejendomme, hvor der er lejligheder, der udlejes til lejerne. De loka-le afdelinger er i meget vidt omfang selvstændige enheder - egen økonomi, skødet på ejendomsretten. o Normalt tilkommer kompetence til at sælge og udleje en almen boligorganisati-ons ejendomme organisationens repræsentantskab  Denne ret tilkom den overordnede ledelse! o I ABL blev der givet mulighed for en forsøgsordning, hvorefter Socialministeriet efter en ansøgning fra kommunen kunne godkende, at den enkelte afdeling selv kunne forsøge sig med at sælge boligerne til lejerne  Hvis man fik tilladelse, kunne man i den her boligorganisation ændre beslutningskompetencen, så det ikke længere var den overordnede le-delse, der havde kompetencen til at sælge til lejer, så det er den enkelte lokale afdeling, der kan beslutte om salg af lejligheden til lejerne. o Den overordnede boligorganisation mente, at det udgjorde ekspropriation  deres rettighed til at beslutte salg af ejendom var blevet taget fra dem og over-ført til en anden ejendom * Højesterets flertal (5 dommere) - i alt 9 dommere: o En boligorganisation udgør en særlig juridisk konstruktion med gensidig af-hængighed og indflydelse mellem organisation og afdelinger  Hvilke forhold, der er mellem den overordnede organisation og de lokale afdelinger  Afhængige af hinanden, men dog hver for sig o Den enkelte afdeling har skøde på ejendommen og modtager lejeindtægter  Implicit: De må også anses som ejere o Boligorganisationerne modtager offentlig støtte og er undergivet omfattende offentlig regulering o Inddrager en række andre hensyn også o Efter en samlet vurdering var indgrebet derfor ikke så væsentligt for boligor-ganisationens formål, at der var tale om afståelse  Flytningen af kompetencen indebar ikke et indgreb, der var så væsent-ligt for organisationens formål, at det udgjorde en afståelse  Der blev også lagt vægt på, at ordningen før lovændringen var sådan, at indtægterne fra salget skulle indgå i en særlig fond, der kunne bruges til at bygge nye ejendomme, og som boligorganisationen kunne få nogle nye midler fra  Efter lovændringen skulle indtægterne stadig indgå i en sådan særlig fond, som den overordnede myndighed stadig kunne få midler fra til at bygge nye ejendomme o Meget tvivl i sagen blandt højesteretsdommere - 5 mod 4 dommere  De fire dommere sagde, at der var ekspropriation, da de mente, at bo-ligorganisationen havde kompetencen, der blev flyttet  dermed en overførelse, afståelse o Illustrerer godt, hvordan der foretages en samlet vurdering  De lægger vægt på en masse forskellige ting og kommer frem til en sam-let vurdering o Andet interessant: Sikkerhedsdoktrinen  domstolene er tilbageholdende med at tilsidesætte lovgivningsmagtens beslutning om, at der ikke er tale om ekspropriation. Ikke nok grundlag for ekspropriation.

Question 26

Fæsteafløsningssagen

Answer 26

o Fæsteafløsnings-sagen, U 1921.644 H: Højesteret accepterede, at det ved lov bestemtes, at erstatningen for godsejernes overdragelse af fæstegodset til selve skulle fastsættes efter vurdering om grundskyld i 1916, selvom der var kommet en ny i 1920

Question 27

Hvordan sker erstatning for fx støjgener, lugtgener, osv. og lignende?

Answer 27

På naboretligt grundlag