1
Q
Hvilke problemer kan opstå ved oplukning af kronepulpa 6+6 hos ældre patienter?
A
- Rodpulpalumen kan være næsten aflukket pga. sekundære dentinaflejringer det er også svært at komme i kanalerne.
- Kronepulpas loft og bund ligger meget tæt, hvorfor der kan forekomme subpulpale perforationer i oplukningsfasen.
- Oblitererede kanaler.
(Obliteration er når kronopulpa + kanaler mindskes pga. sekundær dentinaflejring).
2
Q
Beskriv metoder der kan anvendes til at teste om pulpa er vital.
A
- El-test: Tanden der skal testes isoleres og tørres. Man skal være opmærksom på, at signalet kan forstyrres hvis der er en sølvfyldning i tanden og at man ikke må have handsker på. Elektroden placeres på incisalkant eller cusp, hvis muligt, hvor der også skal bruges en substans til at skabe kontakten, eks. en gel. Man øger styrken på elektriciteten langsomt, og patienten siger til, når det kan mærkes i tanden, hvis der kommer en reaktion. Gør der dette, er tanden vital. Styrken noteres.
- Kuldetest: Her sprøjtes endo-frost på en vatpellet og denne føres på tanden, som skal testes. Reagerer tanden på kulden er den vital.
- Varmetest: En gutta-percha opvarmes til den bliver blødere. Den varme gutta-percha placeres på tanden væk fra gingiva. Pt. vil reagere på smerte ved en vital tand, - hvis det gør meget ondt er tanden inflammeret.
- Mekanisk test: Hvis man alligevel skal bore i tanden, kan man på denne måde teste om tanden er vital. Reagerer pt. når man borer i dentinen (uden bedøvelse) er tanden vital. Kan også gøres ved at sondere blottet dentin.
3
Q
Angiv indikationer for at foretage gradvis excavering.
A
- Ingen smertehistorik som peger mod irreversibel pulpitis
- Normale reaktioner på sensibilitetstests
- Velafgrænset carieslæsion til ≤ inderste ¼ af dentin
- Ingen tegn på apikal parodontitis, hverken klinisk eller på røntgen.
4
Q
En patient kommer med symptomer på dentin hypersensibilitet. Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig?
A
- Caries
- Insufficient restaurering
- Præparations- eller fyldningstraume
- Infraktion i emalje-dentin
- Traumatisk okklusion/artikulation.
5
Q
Nævn mindst 2 årsager til, at hele loftet i kronepulpa skal fjernes, inden man fortsætter en pulpektomi.
A
- Så der er overblik overkanalindgangene.
- Efterladt pulpavæv kan medføre misfarvning af kronen.
- For at kunne komme til med instrumenterne
6
Q
Hvilke kliniske og røntgenologiske kriterier indicerer, at en pulpektomi er lykkedes?
A
- Rodkanalen er tæt/den er radiopak og går til rodmål, dvs. røngten ia.
- Tanden er smerte- og symptomfri.
7
Q
I hvilke tilfælde bør man anvende terapeutisk antibiotika i forbindelse med endodontisk behandling?
(4 punkter)
A
- Mod infektioner, eks. abscesser eller akutte tilstande.
- Hvis der er stor sygdomsudbredelse
- Hvis der er risiko for infektionsspredning
- Hvis pt.’s almentilstand er påvirket, eks. feber, trismus, tiltagende hævelse, ildebefindende.
8
Q
Hvorfor er skylning af rodkanalerne en meget væsentlig del af en rodbehandling?
A
- For af fjerne debris, bakterier, dentinspåner, blødtvævsrester (eks. nekrotisk væv), - således blokerer det ikke i kanalen.
- Desinfektionen og fjernelse af vævsrester mindsker også bivirkninger og risikoen for ny infektion.
- Desuden fjerner skylningerne smørelag på dentinvæggene, hvilket mindsker risikoen for en utæt rodfyldning.
- For nemmeregøre arbejdsgangen med instrumenter
9
Q
I hvilke situationer vil du overveje at foretage en pulpotomi?
(3 muligheder)
A
- Ved irreversibel pulpitis i primære tænder, - Disse vil fælles alligevel.
- Ved rodåbne permanente tænder, da der forventes at ske en fortsat roddannelse.
- Ved nødbehandling ved rodlukkede tænder, - eks. ved fraktur af tand ved direkte overkapning eller ved perforation under eskavering af caries.
10
Q
Hvordan sikrer du en aseptisk endodontisk behandling?
4 muligheder
A
- Med NaOCl og EDTA, - skylning hyppigt
- Ikke røre ved de dele af instrumenterne der skal i rodkanalen/røre tanden med fingrene.
- Kofferdam + afspritning af denne og tanden med klorhexidin-cetavlon.
- Hvis behandlingen sker over to besøg skal der indlægges mellemseanceindlæg i rodkanalen, som er bakteriocidt, - re-infektion hindres.
- Fjerne plak, caries, opbygge tand m.m., for at fjerne bakterier så vidt muligt inden oplukningen.
11
Q
Hvad mener vi med et glidespor (Glidepath), og hvilke instrumenter anvendes til at lave det?
A
- Der bruges Proglider til at lave glidespor. Dette er et Ni-Ti instrument, som er fleksibelt og roterende.
- Der kan også bruges (K-fleks 10, 15, 20) , som kan forbøjes.
- Glidespor skal danne et spor i kanaler, hvori det bliver nemmere at rense med eks. protaper Next, som er mindre fleksible og lettere kan frakturere i sådanne kanaler. Derudover kan glidespor hindre at der kommer steps, elefantfod, perforation m.m.
12
Q
Hvorledes forebygger du fraktur af roterende Ni-Ti instrumenter (nævn mindst 3 punkter).
A
- Hold den i kanalen i max 5 sek. ad gangen, skyl ofte (ikke arbejde tørt)
- Rengør ofte fil for dentinspåner.
- Sørg for god adgang før man går en fil op
- Hold altid filen i bevægelse i rodkanalen
- Ikke anvende kraft på instrumentet.
13
Q
Hvorledes forebygger du step i en krum rodkanal? (4 punkter)
A
- Ved at sørge for at lave direkte adgang til kanalen med eks. XA i den mest koronale del af kanalen.
- Ved brug af proglider, som laver glidespor
- Skylle hyppigt og ikke arbejde for længe i kanalen ad gangen
- Ved meget krumme kanaler kan man med fordel udelukkende bruge haåndfile, da man således har en bedre føling med filene og kanalen.
14
Q
Nævn mindst 5 differentialdiagnostiske forskelle mellem “pulpitis acuta” og “parodontitis apicalis acuta”.
A
Pulpitis acuta:
- Vital
- Skarp, jagende smerte
- Både provokeret og uprovokeret smerte
- Længerevarende smerter
- Tiltagende i intensitet
- Svær at lokalisere
- Røntgen ia.
Parodontitis apicalis acuta:
- Avital
- Tand føles for lang
- Øm ved perkussion
- Dump, borende smerte
- Rødme, hævelse
- Periapikal opklaring på rtg.
15
Q
Hvilke behandlingsmuligheder har du for at behandle perifer dentin hypersensibilitet?
(6 punkter)
A
- Blokere dentintubuli ved tandoverfladen, - eks. i en usur, vil det være velegnet.
- Man kan lave overflade behandling med resin eller glasionomercement eller lave en dækfyldning i plast eller glasionomercement. - Fjernelse af plak og optimering af mundhyiejne.
- Fluorid behandling, lokalt på det udsatte sted
- Tandbørstning med fluoridholdig tandpasta.
- Tandbørstning med tandpasta, der indeholder specielle desensibiliserende stoffer, eks. kaliumnitrat eller tinfluorid.
- Man kan også behandle lokalt med glutaraldehyd- eller kaliumoxalatholdige opløsninger.
NB: man skal desuden udelukke andre differentialdiagnoser først
16
Q
Hvad er forskellen på en direkte overkapning og en partiel pulpotomi?
Nævn indikatorer for, hvornår man foretrækker partiel pulpotomi frem for direkte overkapning på en færdigdannet tand.
A
- Direkte overkapning er når der sker blottelse af sund pulpa, eks. ved traume eller ved en gradvis eskavering tæt på pulpa, hvor der perforeres til pulpa.
Formålet med direkte overkapning er at holde pulpa vital og sund efter kontakt med mundhulens miljø. - Partiel pulpotomi er en behandling, hvor pulpa er vital, men inflammatorisk belastet, eks. ved gradvis eskavering hvor caries er i kontakt med pulpa og der perforeres. Dette bruges bl.a. som nødbehandling, hvor det kontaminerede pulpavæv delvist fjernes samt holde den vital i rodkanalerne. Kan også bruges hvis tanden stadig er rodåben eller hvis det er en primær tand.
- Denne foretrækkes altså, hvis pulpa er kontamineret.
17
Q
Hvorledes vil du afgøre, om en direkte overkapning er lykkedes? (Nævn mindst 3 punkter)
A
- Hvis pulpa er helet
- Hvis der ingen smerter/symptomer er fra tanden
- Hvis pulpa er vital, - reagerer på vitalitetstests.
- Hvis det er ia. på røntgen, normale forholde periapikalt.
- Hvis (plast)fyldningen er tæt og god (kvalitet af fyldning).
18
Q
Nævn to årsager til at pulpa nekrotiserer.
A
- Det kan skyldes et traume, hvor blodkarrene skades og blodtilførslen til pulpa derfor stopper.
- Det kan skyldes bakterier, hvor det først er pulpitis, som bliver til nekrose. Eks. ved større carieslæsion, utætte fyldninger, frakturer, gennem apex, m.m.
19
Q
Hvorfor er grundig skylning af rodkanaler under præparation så vigtigt? (Nævn mindst 3 punkter).
A
- For at holde det aseptisk, - fjerne bakterier og på denne måde undgå risiko for bivirkninger og inflammation.
- For ikke at danne en ”prop” i kanalen, så man ikke kan rodbehandle til rodmål, -man fjerner debris når man skyller.
- For at fjerne smørelag dentinvæggene, så man på mindsker risikoen for en utæt rodfyldning -> til dette bruges også EDTA.
20
Q
Hvornår er det indiceret at anvende et mellemseanceindlæg?
3 punkter
A
- Ved opblussen af sygdomstilfælde ,- på denne måde kan man observere udviklingen af sygdommen før man laver den permanente rodfyldning.
- I studenterregi bruges det mellem udrensning og fyldning, da det oftest ikke kan nås på én seance at lave en hel rodbehandling.
- Mellemseanceindlægget forhindrer reinfektion, bakterievækst og influx af næringsstoffer fra de omgivende væv.
21
Q
En vigtig del af en rodbehandling er oplukningen til rodkanal systemet. Nævn principperne i oplukningspræparationen (ift. pulpakammer, 4 punkter)
A
For at finde rodkanalerne skal der først åbnes op til pulpakammeret. Her gælder tre regler:
- Pulpakammerets gulv ligger i centrum af tanden ved emalje-cement-grænse (CEJ) niveau.
- Indre form (pulpakammerets vægge) følger tandens ydre form ved CEJ.
- CEJ er det bedste pejlemærke til er lokalisere pulpakammeret.
Derudover:
Inden man starter præparationen, skal man orientere sig på rtg. For at se hvor pulpakammeret er placeret.
22
Q
En vigtig del af en rodbehandling er oplukningen til rodkanal systemet. Nævn principperne i oplukningspræparationen. (ift. at finde rodkanaler, 5 punkter)
A
- Kanalindgangene vil i pulpakammeret ligge symmetrisk ift. en mesiodistal linje (gælder ikke OK-molarer). Derudover vil de ligge vinkelret på den mesiodistale linje.
- Man vil kunne se, at gulvet i pulpakammeret er mørkere end væggene.
- Kanalindgangene ligger i hjørnerne af pulpakammeret og ligger hvor rodens dannelseslinjer ender.
- Desuden skal man lukke op uden kofferdam, så man kan orientere sig ift. tandens rødder og akse.
- Det er vigtigt, at lukke op så der kommer overblik og lige adgang til rodkanalerne.
23
Q
Hvor lang tid bør en rodbehandlet tand efterkontrolleres vha. røntgenbilleder?
A
- 6-12 mdr. efter rodfyldningen er lavet.
24
Q
Nævn metoder hvorved du kan fastsætte et rodmål, og forklar fordele og ulemper ved de forskellige metoder.
A
- Vha. rtg.-kalibrering –> kalibreres vha. en fil man har i kanalen, når rtg. tages. Denne er mindre præcis og tager lidt længere tid. Det er svært at ramme den helt korrekte længde og man kan risikere at skulle tage flere rtg. for at bestemme rodmål.
- Vha. apekslokator –> er meget præcis og hurtigere, men forstyrres let af forskellige fejlkilder,eks. sølvfyldning, rodåbne tænder, nogle typer resorptioner, væske i kronepulpakammeret.
25
Du starter på at lave pulpektomi i +4, men kan ikke nå at lave rodfyldning i 1. seance. Mellem 1. og 2. behandlingsseance opstår smerter. Nævn mindst 3 grunde til at sådanne smerter kan opstå.
- Der er ikke nok CaOH2 i (den er ikke tæt), så der er opstået reinfektion
- Kanalen er ikke udrenset grundigt nok, så der er stadig bakterier deri.
- Man har ikke arbejdet aseptisk, så der er kommet nye bakterier derned.
- Der er en nr. 2 kanal man ikke har rodbehandlet
26
Hvilke informationer får man ud fra røntgen I (det initiale røntgenbillede)?
- Lokalisering af pulpakammer og størrelsen heraf
- Antallet af rodkanaler
- Kanalernes/røddernes forløb og længde.
27
Hvilke midler og metoder vil du anvende, hvis du skal revidere en rodfyldning?
- Først rtg.
- Nu åbner man op med diamantbor indtil man når det pink fuji triage ved rodkanaler(ne). Fuji fjernes med rosenbor.
- Der skabes nu lige adgang til kanalen i koronale ½ el. 1/3, evt. med diamendo-bor.
(Man fjerner evt. dentin-overhæng)
- Herefter bruger man Gates-bor, som har en ikke-skærende spids i øverste 1/3 af rodkanalen (kan ikke bruges ved rodafbøjning). Denne bruges tørt.
- Nu kan det være muligt at få gutta-perchaen op, vha. en Hedström-film, som skrues fast i gutta-perchaen, hvorefter man hiver den op. I nogle tilfælde kan man således hive rodfyldningen op i et stykke. Ellers kan den bruges til at raspe rester af GP og sealer af kanalvæggene.
- Hernæst kan der bruges D-file, D2 i midterste 1/3 og D3 i apikale 1/3 ned til 2 mm fra apex eller ved krumning. Disse file arbejder selv i rodkanalen uden pres og man skal jævnligt fjerne filen og skylle materialerester op.
- Instrumentering til apex med K-flex håndfile 10-15.
- Sidder der stadig rester tilbage kan der bruges ultralyd til at løsne materialer/sealer/GP/debris og på denne måde rengøre kanalen.
- Eucalyptol kan også bruges til at opløse materialer i kanalen, så man nemmere kan rengøre den.
- Desuden skylles med 1 % NaOCl hver gang man skifter fil.
- Der tages kontrolrøntgen af rodmålet, for at se om behandlingen er vellykket.
28
Ved udrensning af en krum kanal må rodmålet ofte korrigeres. Hvorfor og hvordan?
Dette skyldes, at der er risiko for parietal perforation (se figur) eller overinstrumentering, hvis man bibeholder rodmålet. Af denne grund bør man korrigere rodmålet løbende. Dette kan gøres med nye rtg. eller med apekslokator, hvor man trækker lidt fra det oprindelige rodmål og tjekker med filen i kanalen på rtg.
Kanalen bliver rettet lidt ud under udrensningen, da man jo fjerner noget af kanalvæggene, hvorfor det først satte rodmål nu kan være for langt.
29
Hvad er formålet med at anvende en rodkanal cement (sealer)?
Det udfylder mindre områder i kanalen, hvor GP ikke er tilstrækkeligt, mens det også cementerer GP i kanalen. Det er altså med til at sikre en tæt rodfyldning.
30
Beskriv regler for placering af indgange til rodkanal(er) i en tand. Tegn gerne for at illustrere.
- Ligger hvor rodens dannelseslinjer ender.
- I hjørner af pulpakammer
- i overgangen mellem gulv og væg i pulpakammeret.
- Kanalindgangene vil i pulpakammeret ligge symmetrisk ift. en mesiodistal linje (gælder ikke OK-molarer). Derudover vil de ligge vinkelret på den mesiodistale linje.
31
Hvordan anvendes en apekslokator?
| Hvilke fejlkilder findes der?
En apekslokator bruges til at fastsætte rodmål på følgende måde:
- Tørlæg pulpakammer
- Der fæstes en læbekrog (elektrode) på læbeslimhinden, som er en reference.
- Herefter påsættes den anden elektrode på rodfilen (fil 10) som skal føres ned i rodkanalen. Denne kaldes gribekrogen.
- Når filen føres ned i rodkanalen, vil det give udslag på apekslokatoren, hvor man kan se, hvor langt nede i rodkanalen man er. Dette vil på maskinen fremgå som farvede områder; blå, grøn, gul, rød og rød prik. Filen skal ned til overgangen mellem grønt og gult område.
- Når apekslokatoren siger man er ved rodmål tages et kontrol-rtg. Rodmåls-længden noteres.
Fejlkilder:
- Stor amalgamfyldning eller kroner med metal
- rodåbne tænder
- nogle typer resorptioner
- væske i kronepulpakammeret på flerrodede tænder
32
Nævn 3 grunde til, at man ved pulpektomi søger at lægge pulpasåret ca. 1-2 mm fra foramen apikale. (5 punkter)
1. Overinstrumentering: For at undgå overinstrumentering og lille risiko for overskud af rodfyldningsmateriale, da man kan lave apikalt stop under udrensningen.
2. Helingsevne: Fordi man mener at infundibulum har bedre helingsevne pga. bedre blodforsyning.
3. Infundibulum inflammation: Infundibulum er sjældent inflammeret ved pulpitis, så der er ingen grund til at rense her. (Infundibulum er den del af pulpa, som ligger mellem isthmus og foramen apikale).
4. Isthmus: Man vil gerne rense ud til isthmus, som ofte ligger 1-2 mm fra radiologisk apeks.
5. Rent snitsår: Der gives god mulighed for rent snitsår, når man lægger pulpasåret på det smalleste sted i kanalen.
33
Angiv 2 eksempler på tilfælde, hvor information fra CBCT vil kunne være til nytte i forhold til patienten og 2 eksempler på tilfælde, hvor du ikke forventer at CBCT vil bidrage med yderligere information.
Til nytte:
- vurdering af rødder/kanaler/anatomi, hvis dette har betydning for behandlingsvalg.
- vurdere symptomer, smerter, tænder, eks. rodfraktur el. apikal parodontitis, hvis man ikke ved hvor symptomerne stammer fra.
Ikke brugbart:
- Hvis der er meget metal i munden (eks. kroner/stifter/SA). Her kommer der artefarkter.
- Èn rodkanal, alt anatomisk korrekt (helt normale forhold) - der er høj stråledosis.
34
Hvad er de væsentligste begrundelser for at foretage en mekanisk instrumentering af inficerede rodkanaler?
- Fjerne inficeret væv (blødvæv) og dentin
- Forme rodkanal så GP passer i
- Præparere kanal så det bliver muligt at skylle og dermed rense kemisk i hele kanalens længde.
35
Nævn skyllevæsker, der kan anvendes under udrensning af en rodkanal, og beskriv deres væsentligste egenskaber.
- Natriumhypoklorit (NaOCl): Opløser organisk væv (kollagen) og desinficerer.
- EDTA(Etylen-Diamin-Tetra-Eddikesure): Opløser uorganisk materiale og kan fjerne smørelaget i kanalen inden rodfyldning.
Det kan binde calcium-ioner på kanalvæggene, hvorfor sealer binder bedre.
36
Hvilke røntgenbilleder bør tages i forbindelse med rodbehandling af en tand, og hvad er formålet med hver enkelt?
- Initiale røntgenbillede (I): vurdering af tand, hvor sidder pulpakammer og størrelsen heraf, antallet af rodkanaler samt kanalernes/røddernes forløb og længde.
- Rodmålsrøntgen (II): Kalibrering af rodmål - hvor langt er rodmål? 1-2 mm fra apex.
- Røntgen 2,5: med GP men uden cementering. Bliver tanden rodfyldt tilstrækkeligt?
- Kontrol-røntgen (III): kontrol af rodfyldningen; er den tæt, er den ved rodmål, er den sufficient?
- Kontrol røntgen efter 6-12 mdr.
37
Hvilke komplikationer kan optræde under præparation af rodkanalen?
- Rodfilen knækker i kanalen
- Man laver elefantfod/step
- Man laver parietal perforation
- Man overinstrumenterne ud gennem foramen apikale
- Man skyller NaOCl ud gennem apex
- CaOH2 ud gennem apex
38
Hvilke metoder har man til at blødgøre guttapercha i forbindelse med rodfyldning
- Opvarmning af instrument over ild.
- Mekanisk, hvis det er revision -> Protaper D-file kan rotere i og skabe varme, som blødgør dem.
- Eucalyptol ved revision -> blødgør kemisk
39
Nævn mindst 5 differential diagnostiske forskelle mellem “pulpitis acuta” og “parodontitis apicalis acuta”.
- Pulpitis acuta -> skarp jagende smerte, sværere at lokalisere, længerevarende, tiltagende i hyppighed, reagerer på stimuli (dvs. provokeret smerte), ingenting på rtg.
- Parodontitis apicalis acuta -> Dump/borende smerte, tand føles for lang, reagerer ikke på stimuli, rødme/hævelse/ødem, periapikal opklaring på rtg.
40
Beskriv hvordan trinvis ekskavering udføres.
Den trinvis eskavering deles i to besøg:
1.
- Først lukkes der op og den perifere dentin reneskaveres
- Herefter laves selektiv eskavering af den centrale carieslæsion
- Nu dækkes det tilbageværende carierede dentin med CaOH2 og der laves en provisorisk, tæt fyldning.
2.
- 3-12 mdr. senenere håber man, at pulpa har trukket sig lidt og der er dannet tertiær dentin, hvorfor man nu forsigtigt kan fjerne det resterende caries, som var helt centralt og pulpanært.
- Der lægges bunddækning og en permanent fyldning.
- Efter 6-12 mdr. laves en kontrol med rtg., sensibilitetstest og kvalitet af fyldning tjekkes.
41
Nævn mindst 3 grunde til at anvende kofferdam under endodontiske behandlinger.
- Det holder det aseptisk, så bakterierne fra mundhule/tunge ikke kommer i rodkanalen.
- Det giver arbejdsro for tandlægen og ro for patienten.
- Det beskytter pt.’s slimhinde mod de skrappe skyllevæsker (NaOCl og EDTA).
- Beskytter mod at tabe små instrumenter i pt.’s mund
- Sikrer et godt overblik over tanden for tandlægen.
42
Hvordan er bakteriefloraen ved en primær parodontitis apicalis?
Den domineres af anaerobe gram-negative og gram-positive bakterier.
- Det er overordnet set en polymikrobiel infektion.
43
Beskriv forskelle i koniciteten i de forskellige file (S1, S2, F1, F2,F3, F4, F5) og beskriv hvilken betydning det har i forholdet til Crown-Down teknikken.
Jo større % (eks 2 % konicitet), jo hurtigere bliver filens diameter stor.
Ved crown-down teknik præpareres kanalen i segmenter. Der er hele tiden kun en begrænset del af instrumentet, som arbejder aktivt i kanalen. Man gør hele tiden plads i kanalen til at kunne bruge en fil med større konicitet, hvorved man renser og former kanalen til rodmål. Dvs. Kanalen når hurtigere sin endelige diameter koronalt end apikalt, for når kanalen formes apikalt er det kun her der en arbejdene del.
Dette skyldes eks. at X1 har en konicitet på 4 % apikalt, mens X2 har en koronicitet på 6 % apikalt
44
Hvilke nervefibre findes i pulpa og hvad registrerer de?
- Myeliniserede A-delta fibre ->hurtig smerteledning, registrerer stimuli, hvor der ses hurtigt skarp smerte, som forsvinder når stimuli fjernes. Ofte reversibel.
- Umyeliniserede C-fibre -> langsom smerteledning, har højere tærskelværdig og stimuleres af en mere profund pulpal inflammation. Giver dyb langvarig smerte og er ofte tegn på irreversibel pulpitis.
45
Hvilke former for analgesi kan anvendes til endodontiske behandlinger?
1. Infiltration omkring tanden der skal behandles hvis 5,4,3,2,1+1,2,3,4,5
2. Ledningsanalgesi i UK og 8,7,6+6,7,8
3. Supplerende analgesi, hvis noget af gingiva ikke er bedøvet.
4. Intraligamentær injektion
5. Intrapulpal injektion
6. (Intraosssøs injektion)
46
Hvorfor er det særligt vigtigt ikke at overinstrumentere ved udrensning af nekrotisk eller inficeret pulpa?
Bakterier kan komme ud gennem apeks, da man arbejder i kontamineret væv. Man kan komme til at inducerer bakterier i de periapikale væv.
- Derudover kan det gøre helingsprocessen dårlig
47
Hvad er en fistel og hvordan opstår den?
- En epithelbeklædt udførselsgang fra en abces eller cyste, som indeholder pus/væske og vil tømme sig ved nærmeste overflade (eks. slimhinde) pga. pladsmangel.
- En abces vil opstå pga. bakterier/inflammation i et væv, eks. periapikalt.
48
Beskriv teknikken "lateral kondensering". Nævn fordele og ulemper.
- Latereal kondensering er hvos man under rodfyldning kondenserer ned i kanalen, efter man har fyldt med sin GP. Dette gøres vha. en spreader, som holdes i kanalen i ca. 20 sek. og drejes op, hvorefter en accessorisk point kan indføres i kanalen. Dette gøres hvis spreader kan komme mere end 2-3 mm ned i kanalen, og ofte kan der sidde flere accessoriske points i kanalen.
Fordel: fyldningen bliver mere tæt/kompakt og at den dermed bliver mere sufficient.
Ulempe: kan være, at man under kondenseringen kan komme til at rive sin masterpoint med op, hvilket kan undgås ved at dreje spreaderen op. Derudover kan der komme spalter mellem masterpoint og accessoriske points, og det bliver muligvis sværere at fjerne ved revision (hvis dette bliver nødvendigt).
49
Hvad er de vigtigste begrundelser for at vi skal have en grundig skylle procedure ved inficeret pulpa?
- Aseptik
- Undgå fraktur af instrumenter
- Undgå prop (fjernes debris)
- Fjerne inficeret blødvæv og dentin
- Fjerne smørelag på dentinvægge, hvilket mindsker risikoen for en utæt rodfyldning.
50
Hvilke symptomer kan være forbundet med at forcere NaOCl ud gennem foramen apicale og hvad vil du gøre for at lindre/minimere evt. symptomer?
- Symptomerne er hævelse/ødem, smerte og hæmatom.
- For at lindre kan man lægge et koldt kompres
- Efter én dag varmt kompres
- Evt. profylaktisk antibiotika, da der kan være forceret bakterier ud periapikalt.
- Informer pt. - De skal tage kontakt hvis symptomer forværres.
