Definer offentlig styring
Offentlig styring beskriver det fænomen, at man ved brug af styringsinstrumenter forsøger at få den offentlige sektor til at realisere et eller flere mål for den offentlige sektors virksomhed.” (OF grundbogen, s. 55)
Hvorfor er styring vigtigt?
Det er vigtigt med styring:
de mange mål, har en form for legitimitet - repræsenterer borgerne
så hvordan kan man som politiker få forvaltningen til at arbejde hen mod den målsætning der er sat
- kræver man får sat nogle rammer for hvordan vi når derhen
Hvornår kan styring være særlig vigtig?
I forbindelse med:
Delegation:
Opgaver lægges ud inden for det ministerielle hierarki
Vigtigt fordi man skal være sikker på, at dem man lægger opgaven ud til, faktisk forsøger at løse opgaven
Dekoncentration:
Forvaltning underlagt ministerielle hierarki men inddeles
i forskellige administrative områder i landet
eksempel: politiet
man skal styre hvordan politiet kan forsøge at opnå de mål man har
Hvad indebærer principal-agent teorien?
En principal har en opgave der skal løses, men kan ikke løse opgaven selv pga. mangel på tid eller viden
Principalen har derfor brug for en agent som har den fornødne viden og tid, som kan løse opgaven for principalen
eksempel på en principal:
- arbejdsgiver
- staten
Eksempel på agent:
- arbejdstager
- kommunerne
Hvilke antagelser indgår ifølge Miller i principal-agent teorien og hvilke implikationer er der for disse antagelser?
- Agent impact:
- Agenten har indflydelse på principalens payoff. - Informationsassymetri
- Agenten har mere information end principalen.
Principal kan se outcome men ikke arbejdet - Præference-divergens/målkonflikt:
- Agenten og principalen antages at have forskellige præferencer
Implikation:
Fokus på outcome:
Principalen vil bruge outcome-baserede incitamenter for at strømline agentens præferencer med egne præferencer
- Initiativ ligger hos én principal:
- Principalen antages at være ‘forenet’ og rationelt handlende ud fra sine præferencer, og tilbyder A en kontrakt. - Backward induction:
- A og P har fuld information om fordeling af outcome og As rationalitet. På den baggrund kan P give den kontrakt som A netop vil acceptere. - Ultimatum bargain:
- Principalen er ”first mover” og kan give agenten et take-it-or-leave-it tilbud på baggrund af backward induction
- Det betyder egentlig at P kan give en kontrakt til agenten, som P ved at A lige præcis vil acceptere. Kontrakten er lavet på en sådan måde, at P ved at A vil acceptere den
Implikation:
Effektive kontrakter:
Outcome kontrakt giver agenten mere risiko, og vil kræve kompensation for den øgede risiko, og denne må principalen betale for.
- Det der er når man kun kigger på outcome er at der kan være andre ting der påvirker outcome
Eksempel: landmand- vind og vejr kan have effekt på outcome
Hvad er principalens problemer, hvilke antagelser kommer de af? (Principal-agent teori)
Principalens problemer kommer som udgangspunkt af antagelserne om:
- Agent impact:
- Agenten har indflydelse på principalens payoff. - Informationsassymetri
- Agenten har mere information end principalen.
Principal kan se outcome men ikke arbejdet - Præference-divergens/målkonflikt:
- Agenten og principalen antages at have forskellige præferencer
Principalens problem ligger i:
Når agentens adfærd har indflydelse på principalen og der er målkonflikt og informadionsassymetri, hvordan får principalen så agenten til at gøre det han/hun gerne vil have at agenten gør.
Altså: hvordan undgår principalen moral hazard og adverse selection
Hvordan kan en principal-agent kæde se ud på organisatorisk nivau?
Regering – minister – departement – styrelse
Hvilke styringsinstrumenter kan principalen bruge i håndteringen af sine problemer med adverse selektion og moral hazard (principal-agent teori jf. miller)
Ex-ante styringsinstrumenter (styringsinstrumenter der lægger rammer for agentens fremtidig udførelse af opgaven):
- Udvælgelse af agenten (for at undgå adverse selection)
- Udformning af kontrakten (for at undgå moral hazard)
Ex-post styringsinstrumenter (styringsinstrumenter der fokuserer på den allerede udførte opgave eller igangværende udførelse af opgaven):
- Overvågning
- Sanktionering → når opgaven er udført
Hvad er ex ante styringsinstrumenter - giv eksempler? (Principal-agent teori)
Ex-ante styringsinstrumenter (styringsinstrumenter der lægger rammer for agentens fremtidig udførelse af opgaven)
- Udvælgelse af agenten (for at undgå adverse selection)
- Udformning af kontrakten (for at undgå moral hazard)
Hvad er ex post styringsinstrumenter - giv eksempler? (Principal-agent teori)
Ex-post styringsinstrumenter (styringsinstrumenter der fokuserer på den allerede udførte opgave eller igangværende udførelse af opgaven):
- Overvågning
- Sanktionering
Forklar ex-ante styringsinstrumentet : udvælgelse af agenten
(hvad er udfordringen, som dette styringsinstrument løser og hvilke løsninger er der i forbindelse med dette styringsinstrument)
Den store udfordring: ”Adverse selection”
Hvis agenten lyver om sine mål eller kapacitet og principalen derfor vælger en suboptimal agent
Løsning:
1. ”The ally principle (Allianceprincippet) – find en agent med samme mål.
2. Screening – har agenten den fornødne ekspertise (usikkerhedsprincippet)
Forklar ex-ante styringsinstrumentet : Udformning af kontrakten
(hvad er udfordringen som dette styringsinstrument løser og hvilke løsninger er der i forbindelse med dette styringsinstrument)
Den store udfordring: ”Moral hazard”
Løsning:
Effektiv incitamentsstruktur
Den effektive incitamentsstruktur kan skabes gennem styringsinstrumenterne fra bogen
herunder:
1. incitamenter
- Takstafregning: Penge pr. elev
Direktørkontrakt: Bonus knyttet til mål
- Regulering:
- Fx regler for: Hvordan skal klagesager behandles
- Hvem skal tildeles folkepension - Blødere aftaler
- Aftaler såsom: Overenskomster: Forhandling P/A → forhandler en kontrakt mellem P og A
- Akkreditering: Fx ved universiteter. Der er eksterne organer som har nogle forskellige punkter de skal leve op til, lever man ikke op til det, kan man fx ikke åbne nye uddannelser.
- Benchmarking: Man offentliggør målopnåelse
- Træning og udvikling: Ledere og medarbejdere
- Partnerskaber: Fx private el. civile
Forklar ex-post styringsinstrumentet: overvågning
(hvilke kontrolinstitutioner kan man overvåge med)
Overvågning er et styringsinstrument principalen kan benytte ex post, altså efter agentens ansættelse
Overvågning kan foregår ved:
Police patrols
Fire alarms
Forklar ex-post styringsinstrumentet: sanktionering
(forklar både de individuelle og organisatoriske sanktionsmuligheder)
Man kan sanktionere både på det individuelle og på det organisatoriske niveau
Individuelle:
- Irettesættelse, advarsel, afskedigelse, omplacering
Organisatoriske:
- Reorganisering, budgetændringer, opgaveændringer, nye/ændrede styringsinstrumenter
Man kan bruge nogle af disse til at sanktionere individer eller organisationer hvis de ikke lever op til den kontrakt de har lavet med deres principal
Hvilke udfordringer kan der være i forbindelse med principal-agent teorien - særligt i den offentlige sektor?
Udfordring 1
Målbarhed og målforskydning:
- Målbarhed: incitamenter kræver klare mål, men der er i den offentlige sektor mange vage og endda modstridende mål
- Målforskydning: Den lave målbarhed gør det svært at bruge incitamenter som styringsinstrument, fordi agenternes indsats kun kan belønnes og straffes ud fra det, der kan måles
- Hvis man har nogle mål, der er lette at måle og koble incitamenter til, kommer vi til at fokuserer på de målbare mål frem for de mål, der er svære at måle på
Udfordring 2:
Agentens motivation:
PA-teori bygger på en antagelse om, at agenter udelukkende er motiveret af egennytte
- hvorfor de mener at adfærd kan styres via incitamenter
MEN agenter kan også være motiveret af andet
Udfordring 3:
Troværdighed/credible commitment
- en udfordring kan opstå i forbindelse med om principalen er troværdig
- kan vi overhoved stole på at principalen vil overholde kontrakten
- problemets kerne er, at principalen har tidsinkonsitente præferencer
- principalens præferencer kan skifte over tid
Udfordring 4:
Multiple principaler
Det antages: initiativ ligger hos én principal: Principalen antages at være ‘forenet’ og rationelt handlende ud fra sine præferencer.
- Men der kan godt være multiple principaler, som har forskellige mål og prioritering af styringsinstrumenter
Dette har to implikationer
1. Incitamenter udhules da nogle belønner og andre straffer samme adfærd
2. Udvælgelsen af agent bliver en politisk kamp
Hvad er Moral Hazard og hvad er løsningen på det?
Agentens skjulte handlinger skader principalen, fx ved at undlade at udføre opgaver optimalt, fordi agenten ved, at principalen ikke kan observere handlingerne i detaljer.
Løsningen er at indføre incitamentsstrukturer som overvågning eller resultatbaserede belønninger.
Hvad er adverse selection og hvad er løsningen på det ?
Principalen vælger en uegnet agent pga. manglende information, fx fordi agentens kvalifikationer eller intentioner ikke er tydelige.
Løsningen er at implementere screeningsprocesser eller kontrakter, der reducerer risikoen for forkerte valg.
El. allianceprincippet: Find en A med samme mål.
Forklar Wilsons teori - overordnet
Wilsons opstiller en række agency types ud fra hvorvidt det er muligt at observere offentlige organisationers performance?
Han opdeler organisationer efter hvorvidt det er muligt at observerer outputs (arbejdet) og outcomes (resultater)
alt efter dette kan man styre forskellige agencytypes på forskellige måder
Han opstiller 4 agency types:
1. Production agencies
- outcome og output er observerbare
- eks: postvæsnet
- kan styres via effektivitet og målbare resultater, men risiko for ”stat games.”
- Craft agencies
- outcome er oberverbar
- output er ikke observerbar
- eks: Forsvaret i krigstid
- styres via outcome-vurdering og professionel etos → risiko for misbrug og sent opdagede fejl. - procedural agencies
- output er observerbar
-outcome er ikke observerbar
- eks:forsvaret i fredstid
- styres via regler → risiko for rigiditet og lav moral. - coping agencies
- hverken outcome eller output er observerbar
- eks: børnehaver, ambassader
- næsten umulig at styre systematisk; styres via alarms, kultur og ledelsesstil.
Generelt: compliance sikres ikke gennem kontrakter og incitamenter alene, men gennem mission, kultur, fairness og socialisering.
Wilsons agency type: Production agencies (forklar)
Production agencies
- outcome og output er observerbare
- eks: postvæsnet
- kan styres via effektivitet og målbare resultater, men risiko for ”stat games.”
Wilsons agency type: Craft agencies (forklar)
Craft agencies
- outcome er oberverbar
- output er ikke observerbar
- eks: Forsvaret i krigstid
- styres via outcome-vurdering og professionel etos → risiko for
Wilsons agency type: Procedural agencies (forklar)
Procedural agencies
- output er observerbar
-outcome er ikke observerbar
- eks:forsvaret i fredstid
- styres via regler → risiko for rigiditet og lav moral.
Wilsons agency type: Coping agencies (forklar)
coping agencies
- hverken outcome eller output er observerbar
- eks: børnehaver, ambassader
- næsten umulig at styre systematisk; styres via alarms, kultur og ledelsesstil.
Generelt: compliance sikres ikke gennem kontrakter og incitamenter alene, men gennem mission, kultur, fairness og socialisering.
Forklar Waterman og Meiers udvidede principal-agent teori
Waterman og Meier udvider millers kanoniske principal-agent teori
- dette gør de for at gøre den mere brugbar i forhold til den offentlige sektor
De bløder op for antagelserne om informationsassymetri og præferencedivergens
- siger at der ikke altid vil være præferencedivergens samt at der vil være tilfælde hvor begge parter har fuld information eller ingen information, samt tilfælde hvor agenten har mest information, men også tilfælde hvor principalen har mest information
Opstiller ud fra hvorvidt der er målkonflikt - samt variationen i information 8 situationer
Hvilke 4 typer situationer opstiller Waterman og Meier ud fra at der er målkonflikt - men information varierer
- Bumper sticker politics
- Principalen har lidt information og agenten har lidt information
- multiple principaler
- målkonflikten vil opstå på baggrund af holdningsspørgsmål
- Teknisk ekspertise/viden fra bureaukratiet er derfor ikke relevant
- Hypotese: Her er agentens rolle mindre vigtig
- Principal-agent
- Agenten har meget information og principalen har lidt information
- Den klassiske principal-agent teori - Advocacy coalitions
- Agenten og principalen har meget information
- tager udgangspunkt i at der er multiple principaler
- Agenten (forvaltningen) er enig med den ene principal (Skoleudvalget) men ikke med den anden principal (Ungeudvalget).
- Hypotese: Agenten vil arbejde sammen med den ene principal og modarbejde den anden principal
- Patronage systems
- Agenten har lidt information og principalen har meget information
- eks: Kommunalreformen 2007
- Kommuner som agenter der skulle implementere hvor staten er principal
- Selv om kommunerne ikke var enige med staten, så havde de ikke information til at agere imod regeringen
Hypotese: Agenten agere som assistent til principalen
-
Forelæsning 116
-
Forelæsning 243
-
Forelæsning 332
-
Forelæsning 432
-
Forelæsning 540
-
Forelæsning 631
-
Forelæsning 743
-
Forelæsning 840
-
Forelæsning 938
-
Holdtime 65
-
Forelæsning 1165
-
Forelæsning 1274
-
Forelæsning 1030
-
Holdtime 118
-
Holdtime 211
-
Holdtime 39
-
Holdtime 46
-
Holdtime 512
-
Forelæsning 1340
-
Holdtime 818
-
Holdtime 1015
