Johnson & Goldstein (2003) - Do defaults save lives?

Question 1

Hvad er no-action defaults? Hvilke to typer eksisterer der ift. organdonation

Answer 1

Basisstatus af, hvorvidt man er organdonor eller ej, som er systematisk antaget på forhånd i et lands sundhedsinfrastruktur uden input eller beslutning fra individet selv

Presumed-consent: Det antages som udgangspunkt, at individet giver samtykke til organdonation, også uden input fra individet selv

Explicit-consent: Individet skal som udgangspunkt selv indmelde sin status som organdonor for at blive det

Question 2

Hvordan antager ældre og nyere økonomiske modeller, at defaults påvirker beslutninger?

Answer 2

Ifølge klassiske økonomiske modeller eksisterer der præferencer i det enkelte individ. Folk ser generelt ikke nok værdi i at blive organdonor til at indmelde sin samtykke. Dette har ført til forskellige forslag, såsom at der skal være et marked for organer og evt. betaling til individer eller familier af afdøde individer for, at de vil donere organer.
Ifølge klassiske modeller har defaults en begrænset værdi og vil overkommes af gunstige nok alternative faktorer

Ifølge en anden hypotese, så er præferencer konstrueret og altså ikke tilstedeværende i individer, der ikke er blevet adspurgt eller informeret. Dette gør, at defaults får en rolle på tre måder
1) Folk antager, at defaults er forslag fra lovgiverne og dermed anses for at være det fornuftige valg
2) Det kræver anstrengelse at tage en beslutning, hvorimod det ikke kræver nogen anstrengelse, når et default allerede har taget beslutningen for én
3) Defaults repræsenterer det eksisterende status-quo og det kræver ofte et trade-off (en omkostning) for at ændre den. Menneskers loss-aversion vil gøre, at disse omkostninger fylder mere i beslutningstagen. Derfor kan en forandring af typen af defaults medvirke til at fremme bestemte beslutninger i en befolkning

Question 3

Hvad viste de tre forskellige forsøg udført at Johnson & Goldstein (2003) om påvirkning af defaults på organdonationer?

Answer 3

1. Første undersøgelse (online spørgeskema) viste, at en default, der kræved en opt-out beslutning for at ændre default medførte signifikant flere individer, der valgte at blive organdonorer ift. hvis beslutningen var en opt-in beslutning. Der var ikke signifikant forskel mellem opt-out betingelsen og kontrolgruppen uden den defaultbaseret betingelse
2. Andet studie (tværssnitsstudie) viste, at lande med en default om presumed consent (antaget samtykke) medførte højt signifikant forskel i procentdel af befolkningen, der gav samtykke med organdonation (skal ikke forveksles med reel forekomst af organdonationer). Den dramatiske forskel skyldes sandsynligvis den mængde anstrengelse og logistiske arbejde, der skal til for at tilbagetrække samtykke
3. Tredje studie (longtudinalt studie) viste, at forskellen også holdte over tid, og at defaults har en betydningsfuld påvirkning på mængden af organdonationer, der reelt udføres

Question 4

Hvad er konklusionen i Johnson & Goldstein (2003)? Redder defaults liv?

Answer 4

Ja, i høj grad

Question 5

Hvilke etiske overvejelser ift. defaults og organdonation peger Johnson & Goldstein på, at fremtidig forskning skal belyse?

Answer 5

Det er vigtigt at balancere de etiske spørgsmål ift. om folk er villige til at donere organer men ikke bliver registreret (i explicit-consent default) vs. folk, der ikke er villige, men ikke får meldt fra (i presumed-consent default). Hvis yderligere forskning viser, at individer rettere undgår at melde sig som organdonorer grundet fysiske og logistiske omstændigheder fremfor loss aversion, så kan det have betydning på etiske overvejelser