Karakteristisk for kyster
• Zonering parallelt med kysten • Kliner vinkelret på kyst ○ Salt, kalk, næring • Dynamisk ○ Pålejring § Sten, sand, silt, opskyl § Oversvømmelse § Højvande og storme § Salt-sprøjt § Storme ○ Erosion § Kystmateriale § Udvaskning § Regn
Kystvegetationstyper
Eksponerede kyster (sand, grus, sten) og beskyttede kyster (ler, silt, finsand)
Zonering af sandkyst
- sandstrand
- embryonalklit/forklit
- hvid klit
- grøn klit
- grønsværklit/gråklit
- klithede
Karateristika sandstrand
- Plantevækst åben og artsfattig
- Sommerenårige - områderne er for ustabile til flerårige arter
- Salttålende arter
- Vigtigste arter: Sodaurt, Strandsennep og Mælde-arter-
Karateristika forklit
- Flere arter som også findes på øvre strand
- Arter med klitdannende egenskaber
- Tilpasninger: Flerårige, Salttolerante, Slitage
- Arter i den lave del af forklit: Strand-Kvik, Marehalm, Strandarve (slags nellike)
- I den højere del af forklit: Sandhjælme, Østersø-Hjælme
Karateristika grøn klit
- Vindpåvirkningen og Sandflugten aftager
- Overfladen stabiliseres
- Vegetationen bliver sammenhængende
- Vigtigste arter i stabiliseret klit, Grønklit: Sandhjælme og Rød-Svingel
Karateristika hvid klit
- Forhold: Ustabilt sand, Erosion
- Tilpasninger: Flerårige, Salt-tolerance, Læderagtige blade, Stomata i indsænkede riller, Ofte dybe, filtrede rødder
- Sandet er relativt næringsrigt, men forhold præget af vind og sandflugt
- Hvid Klit opbygges især af Sand- og Østersø-Hjælme
- Vigtigste arter i dynamisk del: Strand-Mandstro, Strand-Fladbælg, Vår Brandbæger, Klit-stedmoderblomst og Ager-Svinemælk
Karateristika Fikseret klit = grønsværklit eller gråklit
- Vegetationsdække forholdsvist stabilt
- Ofte tørt
- Ikke planter med salttolerance
- Grønsværklit: med en del næring + kalk (Artsrig: med arter fra græsland: Sand-Rottehale, Klit-Kambunke, Klit-Limurt)
- Gråklit: næringsfattig (grå pga. laver) og Lav pH (udvaskning af kalk)
- Vigtige planteater er: Sandskæg, Sand-Star, Blåmunke og Hunde-Viol
Karateristika strandeng
- Udvikles langs beskyttede kyster
- Strandenge udvikles på lavtliggende, saltvandspåvirkede arealer med høj og lavvande
- Vegetation af salttålende græsser og urter
- Meget næringsrigt
- På græssede områder, eller fornyligt græssede områder
- Artsrig
Zonerne i strandeng og tilhørende planter
Nedre strandeng: strand-annelgræs, strand-asters, strand-vejbred, vingefrøet hindeknæ, stilkløs kilebæger, tætblomstret hindebæger, strand-trehage
Mellem strandeng: harril, sandkryb, rød svingel, kryb-hvene
Øvre strandeng: rød svingel, jordbær kløver, engelskgræs, smalbladet kællingstand
Karateristika strandoverdrev
- Næringsrigt
- Artsrigt
- Kun svagt påvirket af salt
- Planter: Engelskgræs, Kornet Stenbræk, Strand-Krageklo, Stivhåret og Mangeblomstret Ranunkel
Karateristika Eve
- Eve er opskyllet materiale, der ophobes i store mængder
- Ligner karakteristika for sandstrand
- Konstant udvaskning af næringsstoffer
- Næringsrigt opskyl med tang og Ålegræs
- Ustabilt, omskifteligt substrat
- Vegetationen er åben og artsfattig (domineret af enårige og hurtigtvoksende)
Karakteristiske dyr på salteng
Sivgræshoppe, gul engmyre, kokleare-bille
Karakteristiske dyr på strandoverdrev
Gravehvepse og vejhvepse
Karakteristiske dyr på klitterne
Sandspringere, kortvinget rovtæge, lang stråtæge, smaltæge, sandrandøje
Strandengstyper og deres definitioner
- Vade: kystzonen mellem middellavvandslinjen og middelhøjvandslinjen. Høj salinitet.
- Saltenge: græssede områder eller områder, hvor græsning lige er ophørt. Opdeles i nedre, mellemste og øvre. Høj salinitet.
- Strandoverdrev: udvikles hvor tidevandet ikke længere kommer ind. Svag salinitet.
- Strandrørsump: udvikles i brakvandsområder.
Vanddækningens direkte og indirekte påvirkning af planterne
Direkte: afbrudt udveksling af gasser ved vanddække; nedsat fotosyntese som følge af opslemmede partikler; fysisk bølgepåvirkning.
Indirekte: jordbundens fugtighedsforhold og saltindhold.
