Multipel Sklerose

Question 1

Hvad er multiple sclerose? Hvad sker der i kroppen?

Answer 1

Multiple sclerose (MS) er en autoimun sygdom hvor T-cellerne bliver autoreaktive med CNS-antigener som target.

Sygedommen udfolder sig ved at de aktiverede T-celler vandre over BBB, hvor de præsenteres for antigenerne der aktivere en inflamatorisk kaskade.
Her aktiveres T-celler der frigiver proinflamatoriske cytokiner, samt B-celler bliver aktiveret. B-cellerne producere antistoffer der ødelægger myelin og axoner, hvorefter makrofager nedbryder myelinskeder, oligodendrocytter og axoner.

Beskadielse af aksonerne føre til funktionsnedsættelse som kan være:
Følelsesløshed, korgnitiv dysfunktion, svimmelhed, synsprøblemer, smerter eller muskelspasmer.

Question 2

Hvad er et plaque/attak?

Answer 2

Det kalder man det når man har en episode, hvor ny myelin bliver nedbrudt som resultat af immun respons.

Question 3

Hvordan diagnosticere man multiple sclerose?

Answer 3

Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorik og neurologiske undersøgelser.
Herunder:
MR-skanning
Spinalvæskeanalyse
Neurofysiologisk undersøgelse

Derudover er der krav om at med som minimum skal have haft to episoder i to forskellige steder i hjernen hvor der er været et attak.

Question 4

Hvilket typer af multiple sclerose findes der?

Answer 4

RELAPSING-REMITTING (RRMS)
Her får man det dårligt/mister evner under attak, men får det bedre når de er over. Ikke lige så godt som før attaket, men merkant bedre end under. Jo flere attak, jo mere forringet evner vil man have til sidst

SECUNDARY PROGRESSIVE (SPMS)
Her får man det dårligt/mister evner under attaks, men får det merkant bedre efter, dog med en eller anden form for funktionsnedsætning. Dog vil man efter enkelte attaks få det konstant dårligere uden ny attak hænder.

PRIMARY SPOGRESSIVE (PPMS)
Her får man det bare konstant dårligere uden at have disideret attak perioder.

PROGRESSIVE-RELAPSING (PRMS)
Her får man det både konstant merkant dårligere, samt har attakperioder med endnu højer påvirkning i perioden, men hvor man får det bedre efter.

Question 5

Hvordan behandler man multiple sclerose?

Answer 5

SYMPTOMATISK BEHANDLING
Her behandler man de symptomer man har fået som resultat af attak. Dette bedre ikke patienten, men sikre højre livskvalitet.

BEHANDLING AF AKUTTE ATTAKKER
Her giver man pulsbehandling med metylprednisolon.
Metylprednisolon reducere symptomer, og afkorter varigheden af attak. Dog kan den ikke påvirke tiden der går inden næste attak.

SYGDOMSMODIFICERENDE BEHANDLING
Behandling der forbedre prognosen. Sygdommen kan ikke kureres, kun forsinkes.

Question 6

Hvor mange linjebehandlinger er der?

Answer 6

Der er 3 linjebehandlinger, linje 1 har lavere bivirkninger end linje 2, samme med 2 til 3.

Man starter i linje 1 80% af tiden og går videre til næste linje hvis ikke det fungere.

Question 7

Hvilken lægemidler er der i linje 1 for patienter med lav sygdomsaktivitet for patienter med multiple sclerose? Hvad gør de?

Answer 7

1. Teriflunomid, denne hæmmer DNA-syntese, hvorved aktivering af immunceller hæmmes. OBS er teratogent i op til 2 år efter endt behandling.
2. Dimethylfumart, denne reducere frigivelsen af proinflamatoriske cytokiner, og inducere apoptose af immunceller.
3. Interferon-B, denne hæmmer aktiveringen af patogene T-celler, samt hæmmer migration over BBB.
4. Glatirameracetat, denne fører til frigivelse af cytokiner der undertrykker inflamatorisk processer.