Nerve 1

Question 1

Beskriv inddelingen af nervesystemet.

Answer 1

Nervesystemet er opdelt i CNS (centralnervesystemet), som omfatter hjernen og rygmarven, og PNS (perifere nervesystem), som består af nerveceller og aksoner uden for CNS.

Question 2

Forklar funktionen af sensoriske nerveceller.

Answer 2

Sensoriske nerveceller sender sanseinformation til CNS og beretter om tilstanden i og uden for organismen.

Question 3

Definer afferente nervefibre.

Answer 3

Afferente nervefibre er nervefibre, der fører information til CNS.

Question 4

Hvad er de fire underafdelinger i PNS?

Answer 4

De fire underafdelinger i PNS er sensorisk, somatomotorisk, autonomt og enterisk.

Question 5

Forklar forskellen mellem sympaticus og parasympaticus.

Answer 5

Sympaticus styrer kroppens reaktioner i krisesituationer (fight or flight), mens parasympaticus hjælper med at opbygge ressourcer i hvile (rest and digest).

Question 6

Beskriv opbygningen af et typisk neuron.

Answer 6

Et typisk neuron består af tre hoveddele: soma (cellekrop), dendritter (signalmodtagere) og axon (nervefiber, der leder aktionspotentialer).

Question 7

Hvad er axonterminalens funktion?

Answer 7

Axonterminalen fungerer som kommunikationspunkt mellem to celler og danner synapser med målcellen.

Question 8

Forklar hvad en myelinskede er.

Answer 8

Myelinskeden er en isolerende kappe af lipid, der omgiver axonet og øger ledningshastigheden af aktionspotentialer.

Question 9

Hvad er Ranviersk indsnøring?

Answer 9

Ranviersk indsnøring er mellemrummene på axonet, hvor cellemembranen er ubeskyttet, og det danner grundlag for saltatorisk propagation.

Question 10

Beskriv funktionen af motoriske nerveceller.

Answer 10

Motoriske nerveceller sender kommandosignaler fra CNS til effektororganer eller målceller.

Question 11

Hvad er soma i et neuron?

Answer 11

Soma er cellens krop og indeholder cellekernen (nucleus).

Question 12

Forklar hvad en Schwannsk celle gør.

Answer 12

En Schwannsk celle er en støttecelle, der danner myelinskeden ved at sno sig om axonet.

Question 13

Hvad er funktionen af det enteriske nervesystem?

Answer 13

Det enteriske nervesystem styrer fordøjelseskanalens funktion sammen med det autonome nervesystem og det endokrine system.

Question 14

Beskriv funktionen af nervefibre i PNS.

Answer 14

Nervefibre i PNS er samlet i bundter, kaldet nerver, der overfører information mellem CNS og andre dele af organismen.

Question 15

Beskriv funktionen af motoriske nerveceller.

Answer 15

Motoriske nerveceller innerverer tværstribet skeletmuskel og transmitterer aktionspotentialer til muskelceller.

Question 16

Forklar hvordan aktionspotentialet dannes.

Answer 16

Aktionspotentialet dannes ved depolarisering af cellemembranen til tærskelværdien, hvilket medfører en kortvarig ændring i membranpotentialet.

Question 17

Definer hvilemembranpotentialet.

Answer 17

Hvilemembranpotentialet er forskellen i elektrisk spænding mellem cytosolen og ekstracellulærvæsken, når cellen er i hvile, typisk omkring -70 mV.

Question 18

Hvordan påvirker ionpumper hvilemembranpotentialet?

Answer 18

Ionpumper kompenserer for ionlækagerne og opretholder koncentrationen af ioner, hvilket er essentielt for stabiliteten af hvilemembranpotentialet.

Question 19

Forklar forskellen mellem depolarisering og hyperpolarisering.

Answer 19

Depolarisering er når membranpotentialet bliver mindre negativt, mens hyperpolarisering er når membranpotentialet bliver mere negativt.

Question 20

Hvad er funktionen af astrocytter i CNS?

Answer 20

Astrocytter regulerer sammensætningen af ekstracellulærvæsken og bidrager til blod-hjerne-barrieren.

Question 21

Beskriv rollen af oligodendrocytter.

Answer 21

Oligodendrocytter danner myelinskeder omkring neuroners axoner i CNS.

Question 22

Hvad er funktionen af Schwannske celler?

Answer 22

Schwannske celler danner myelinskeder omkring neuroners axoner i PNS.

Question 23

Forklar hvad ependymalceller gør.

Answer 23

Ependymalceller afgrænser overgangen mellem ventrikler (CSV) og hjernevæv.

Question 24

Hvad er funktionen af mikroglia?

Answer 24

Mikroglia fungerer som makrofager i centralnervesystemet og fagocyterer dødt væv og mikroorganismer.

Question 25

Definer excitable celler.

Answer 25

Excitable celler er celler, der kan danne et aktionspotentiale ved stimulering.

Question 26

Hvordan summeres signaler i nerveceller?

Answer 26

Signalet summeres i aksonhalsen, hvor nerveender fra andre nerveceller danner synapser på cellelegemet og dendritterne.

Question 27

Forklar hvordan aktionspotentialet ledes langs aksonerne.

Answer 27

Aktionspotentialet ledes med stor hastighed langs aksonerne efter at være blevet udløst.

Question 28

Hvad er forskellen på myelinskeder dannet af oligodendrocytter og Schwannske celler?

Answer 28

Oligodendrocytter danner myelinskeder omkring flere axoner, mens Schwannske celler danner myelinskeder omkring ét axon.

Question 29

Beskriv hvordan membranpotentialet opstår.

Answer 29

Membranpotentialet opstår som følge af en ulig fordeling af ladninger over cellemembranen.

Question 30

Hvad er betydningen af neurotransmittere i nervesystemet?

Answer 30

Neurotransmittere er kemiske budbringere, der overfører signaler mellem nerveceller.

Question 31

Forklar hvordan ioner påvirker membranpotentialet.

Answer 31

Ioner som K+ og Na+ har tendens til at diffundere, hvilket påvirker membranpotentialet og kan føre til aktionspotentialer.

Question 32

Beskriv forløbet af et aktionspotentiale.

Answer 32

Et aktionspotentiale starter med depolarisation, hvor Na+-influx gennem spændingsafhængige Na+-kanaler depolariserer membranen. Hvis depolarisationen når tærskelværdien, initieres aktionspotentialet. Herefter lukker Na+-kanalerne, og K+-kanaler åbner, hvilket medfører repolarisation. Under repolarisationen er Na+-kanalerne i en refraktærperiode, hvor de ikke kan åbne.

Question 33

Forklar betydningen af tærskelværdien i forbindelse med aktionspotentialet.

Answer 33

Tærskelværdien er den spænding, som membranpotentialet skal nå for at initiere et aktionspotentiale. Hvis depolarisationen når denne værdi, åbnes flere Na+-kanaler, hvilket fører til en selvforstærkende depolarisering.

Question 34

Definer depolarisation i konteksten af aktionspotentialet.

Answer 34

Depolarisation er den fase, hvor membranpotentialet bliver mere positivt, typisk som følge af Na+-influx gennem spændingsafhængige Na+-kanaler, hvilket fører til aktionspotentialets initiering.

Question 35

Hvad sker der under repolarisationen af membranen?

Answer 35

Under repolarisationen lukker de spændingsafhængige Na+-kanaler, og de spændingsafhængige K+-kanaler åbner, hvilket medfører K+-efflux og dermed en tilbagevenden til den normale hvileværdi.

Question 36

Forklar hvad der menes med refraktærperiode.

Answer 36

Refraktærperioden er den periode efter et aktionspotentiale, hvor membranen ikke kan depolarisere igen, fordi Na+-kanalerne er inaktive og ikke kan åbne.

Question 37

Beskriv hvordan nerveledning foregår i umyeliniserede axoner.

Answer 37

I umyeliniserede axoner forplanter aktionspotentialet sig som en bølge, hvor ladningen kan lække ud af axonet, hvilket resulterer i kort rækkevidde og langsom nerveledning.

Question 38

Hvad er hyperpolarisering, og hvordan opstår det?

Answer 38

Hyperpolarisering er en kort pause efter repolarisation, hvor membranpotentialet bliver mere negativt end hvileværdien, ofte fordi K+-kanalerne lukker langsomt.

Question 39

Forklar hvordan summation af potentialer fra dendritter påvirker aktionspotentialet.

Answer 39

Summation af potentialer fra dendritter og soma i aksonhalsen kan føre til depolarisering af cellemembranen. Hvis denne depolarisering når tærskelværdien, sendes et aktionspotentiale afsted.

Question 40

Hvilken rolle spiller ionkanaler i aktionspotentialet?

Answer 40

Ionkanaler er essentielle for aktionspotentialet, da de regulerer influx og efflux af ioner som Na+ og K+, hvilket er nødvendigt for depolarisation og repolarisation af membranen.

Question 41

Beskriv forskellen mellem høj permeabilitet for Na+ og K+ i cellemembranen.

Answer 41

Høj permeabilitet for Na+ under depolarisation tillader hurtig indstrømning af natriumioner, mens høj permeabilitet for K+ under repolarisation muliggør udstrømning af kaliumioner, hvilket hjælper med at genoprette hvilepotentialet.

Question 42

Beskriv refraktærperioden.

Answer 42

Refraktærperioden er den periode, hvor en nervecelle ikke kan generere et nyt aktionspotentiale efter at have affyret et.

Question 43

Forklar hvordan myelinerede axoner leder nervetransmission.

Answer 43

Myelinerede axoner leder nervetransmission hurtigere end umyelinerede axoner, da de er isoleret med myelinskeder, hvilket reducerer ladningslækage.

Question 44

Definer saltatorisk propagering.

Answer 44

Saltatorisk propagering er en proces, hvor aktionspotentialet 'hopper' fra indsnævring til indsnævring langs et myelineret axon.

Question 45

Hvordan påvirker neurotransmittere målcellen?

Answer 45

Neurotransmittere frigives fra præsynapsen og påvirker målcellen ved at binde sig til receptorer, hvilket kan føre til depolarisering eller hyperpolarisering.

Question 46

Forklar forskellen mellem EPSP og IPSP.

Answer 46

EPSP (eksitatorisk postsynaptisk potentiale) fører til depolarisering af målcellen, mens IPSP (inhibitorisk postsynaptisk potentiale) fører til hyperpolarisering.

Question 47

Hvad er summation i forbindelse med postsynaptiske potentialer?

Answer 47

Summation refererer til den proces, hvor en postsynaptisk nervecelle danner et aktionspotentiale, hvis summen af de postsynaptiske potentialer er tilstrækkelig til at depolarisere aksonhalsen til tærskelværdien.

Question 48

Beskriv temporal summation.

Answer 48

Temporal summation opstår, når flere forskellige potentialer påvirker samme sted på membranen, men er adskilt i tid.

Question 49

Hvad er forskellen mellem spatial og temporal summation?

Answer 49

Spatial summation involverer ændringer i membranpotentialet på samme tid, men på forskellige steder, mens temporal summation involverer ændringer på samme sted, men adskilt i tid.

Question 50

Nævn to neurotransmittere og deres effekt.

Answer 50

Glutamat er eksitatorisk i CNS, mens GABA er inhibitorisk i CNS.

Question 51

Hvilke celler danner myelin-skeder i det perifere nervesystem?

Answer 51

Myelin-skeder i det perifere nervesystem dannes af Schwannske celler.

Question 52

Hvad forstås ved en nervecelles repolarisering?

Answer 52

Repolarisering er den fase, hvor membranpotentialet falder fra aktionspotentialets top til under tærskelværdien.

Question 53

Hvilket ion-par er vigtigst for nervecellens depolarisering og repolarisering?

Answer 53

Natrium (Na+) og kalium (K+) er de vigtigste ioner for nervecellens depolarisering og repolarisering under et aktionspotentiale.

Question 54

Beskriv funktionen af neurotransmittere i synapser.

Answer 54

Neurotransmittere frigives fra nerveenden og binder sig til ligand-gated ionkanaler på postsynapsen, hvilket tillader strøm af ioner, der kan depolarisere eller hyperpolariserer postsynapsen.

Question 55

Definer en gliacelle.

Answer 55

En gliacelle er en type støttecelle i nervesystemet, der ikke er en neuron.

Question 56

Forklar hvad der sker, når en nerveimpuls når den præsynaptiske membran.

Answer 56

Det medfører frisættelse af neurotransmittere som acetylcholin, der påvirker den postsynaptiske celle.

Question 57

Hvilken celletype er ikke en gliacelle?

Answer 57

Osteoclast.

Question 58

Nævn nogle af kranienerverne.

Answer 58

N. Olfactorius, N. Opticus, N. Oculomotorius, N. Trochlearis, N. Trigeminus, N. Abducens, N. Facialis, N. Vestibulocochlearis, N. Glossopharyngeus, N. Vagus, N. Accesorius, N. Hypoglossus.

Question 59

Forklar betydningen af 'ligand-gated ionkanal' i postsynapsen.

Answer 59

Det er en kanal, der åbner sig ved binding af en neurotransmitter, hvilket tillader ioner at strømme ind eller ud af cellen.

Question 60

Hvad er en nerveimpuls?

Answer 60

En elektrisk signal, der bevæger sig langs en neuron og kan føre til frisættelse af neurotransmittere.