1
Q
Tilstande som kan gøre det ligner at man skeler uden at gøre det
A
- At øjenhulerne enten er for langt fra eller tæt på hinanden
- epicanthus
- andre skeletale malformationer
2
Q
Årsager til amblyopi
A
- skelen
- medfødt katarakt eller andre øjensygdomme som forstyrre den optiske akse
- ptose
- store hæmangiomer
- refraktionsanomalier asymmetrisk
3
Q
Årsager til trochlearis parese
A
- oftest kongenit (!!)
- traumer
- tumorer
4
Q
Årsager til abducensparese
A
- infarkter i nerven (diabetes, hypertension)
- øget intrakranielt tryk (!!)
- kongenit
5
Q
Årsager til okkulomotorius parese
A
- apopleksi
6
Q
Årsager til dobbeltsyn hvis man kigger op ad?
A
Blow-out fraktur
7
Q
Definer colobom
A
= manglende færdigdannelse af øjet under fostertilstanden
8
Q
Kongenitte strukturelle sygdomme
A
- Persisterende a. hyaloidea
- colobom
9
Q
Børne øjnsygdomme
A
- Retinipathy of prematurity (født før uge 32 eller <1500g –> utilstrækkelig lungemodning –> hyperoxi –>
- retinoblastom
- kongenit katarakt
10
Q
Årsager til hvid pupil (leukokori)
A
- tumor
- katarakt
- glaukom (øjet vil se mat ud)
- medfødte anomalier
- retinale karforandringer
- infektioner
- optisk
11
Q
Årsager til konjunctivitis hos spædbørn
A
- Gonokokker: ca 48 timer (farlig, kan på <1 døgn lave hul i øjet)
- Klamydia: ca. 4-7 dage
12
Q
Hvad skal man spørge ind til ved nyopstået skelen ved små børn
A
- trivsel og udvikling? Oftalmoskopi.
Hvis barnet har nedsat trivsel eller tilbagegang i sin udvikling kan det også være tegn til at der er noget galt –> ordiner en skanning.
13
Q
Hvad er uklarheder i hornhinden oftest relateret til
A
Øget vandindhold og dermed en fortykkelse af vævet. Tykkelsen måles som afstanden mellem hornhindens forside og bagside på et optisk snit, pachymetri.
14
Q
Nævn typer og forstyrrelser i hornhindens struktur og transperans
A
- Abrasio cornea = epiteldefekt (fremstår tydeligt med flourescein fordi det hydrofile molekyle optages i forhindestromaet, men glider af på de hydrofobo cellemembraner på det intakte overfladeepitel)
- Ulcus = substanstab i hornhinden (ses ofte med et infiltrat, når der er infektion med mikroorganismer, som producerer vævslytiske enzymer)
- Makulering = en skarpt afgrænset uklarhed der oftest repræsenterer en ophelet cikatrice efter et traume eller en infektion.
Ved overfladiske forandringer kan de nogle gange fjernes med laser, mens dybere eller mere omfattende forandringer kan man være nødt til at foretage transplantation.
Hyppigste transplantation - ca. 600 danskere årligt.
15
Q
Nævn de tre typer af måde hvorpå man kan hornhindetransplantere
A
- Anterior lamellær transplantation
- Penetrerende transplantation
- Posterior lamellær transplantation
Der gives steroid øjendråber i op til 1 år for at hindre afstødning.
s. 177
16
Q
Symptomer på afstødning af hornhinde
A
Synssløring og rødme, der udvikler sig i løbet af et par dage. I spaltelampen ses udfældninger på transplantatets endoteloverflade.
Reaktionen kan oftest elimineres hvis der hurtigt iværksættes behandling med lokalt steroid.
Hvis hornhinden er så skadet at det involverer de limbale stamceller, er prognoses meget ringe, da ptt så ikke har celler der kan erstatte overfladecellerne på transplantatet. Er det dobbeltsidigt kan man overveje implantation af en kunstig optik - en osteo-odonto-keratoprotese.
17
Q
Nævn kongenitte malformationer og arvelige tilstande i hornhinden
A
- microcornea/megalocornea (microcornea ses næsten kun sammen med andre udviklingsanomalier, mens megalocornea oftest er et tegn på medfødt grøn stær)
- keratoconus (ofte dobbeltsidig, fremkommer ofte spontant hos teenage mænd, 10% er arveligt, risikoen for at udvikle det er større hos Downs og ptt med atopisk dermatitis)
18
Q
Patofysiologi ved keratoconus
A
Patofysiologi: nedsat binding mellem hornhindens collagenfibriller hvilket medfører en gradvis kegleformet udbuling af hornhindens overflade, samtidig med at stromaet udtyndes.
–> akut keratoconus: hvis der under udbuling dannes stræklinjer i Descemets membran på bagsiden af hornhindens stromae og membranen så brister og der dannes en bristningslinje i endotelcellerne, hvilket betyder at hornhinden ikke kan holdes underhydreret og udvikler ødem og uklarhed.
19
Q
Symptomer på og diagnostik af keratoconus
A
Pga den øgede krumning ændres øjets refraktion, så der kommer tiltagende nærsynethed. Da udbulingen ofte er forskudt nedad ift øjets optiske akse, udvikles der samtidig astigmatisme.
Diagnostik: hornhindetopografi
20
Q
Behandling af keratoconus
A
- Tidlige stadier behandles nærsynethed og regelmæssig astigmatisme med briller.
- Senere stadier behandler man astigmatismen med hårde kontaktlinser, der giver en regelmæssig overgang i lysbrydningen fra luften til tårefilmen.
- Hvis krumningen er så slem at kontaktlinsen falder ud, kan man implantere små plastikringe i hornhindens periferi, der øger stromaets fylde i bestemte områder så hornhindens centrale krumning bliver mere regelmæssig.
- Endeligt kan man transplantere hornhinden.
(5. I de senere går har man set god effekt af fotokemisk behandling til at bremse udviklingen. Man drypper øjet med riboflavin (B2 vit) der diffunderer ind i hornhindens stroma. Ved efterfølgende belysning med blåt lys dannes der stærke kemiske bindinger, som gør hornhinden stivere og bremser sygdomsudviklingen.)
21
Q
Definer hornhindedystrofier
A
= arveligt betingede kronisk fremadskridende uklarheder i hornhinden der involverer begge øjne. Skyldes oftest aflejringer der kan være lokaliseret i hornhindens epitel, stroma eller endotel med skade på de omkringliggende celler til følge.
Den hyppigste form er Fuch’s endoteldysfunktion der skyldes aflejringer i Descemets membran med skade på endotelcellerne og ødem af hornhinden til følge. Ødemet kan brede sig fortil i hornhinden, så der udvikles bulløse afløsninger af epitelcellelaget.
22
Q
Symptomer på hornhindedystrofier
A
Sløret syn og grusfornemmelse hvis det omfatter øjets overflade.
Obj: i spaltelampe ses lokaliserede uklarheder centralt i hornhinden, omgivet af klart hornhindestroma, og beliggende symmetrisk på de to øjne. Ved Fuchs endoteldystrofi medfører det stromale ødem svær synsnedsættelse og bristede epitelbullae resulterer i svære smerter.
23
Q
Behandling af hornhindedystrofier
A
Overfladiske uklarheder kan fjernes med excimer laser, mens dybereliggende uklarheder behandles med transplantation.
Fuchs behandles med posterior lamellær transplantation.
24
Q
Patofysiologi ved bakteriel keratitis
A
Ved brud på hornhinden fx pga kontaktlinser.
Agens: pseudomonas aeruginosa (især ved kontaktlinsebrugere)
25
Symptomer ved bakteriel keratitis
Smerter, tåreflåd, lysskyhed og sløret syn.
Obj: der ses en epiteldefekt på hornhinden og et underliggende hvidt infiltrat evt med ulcerering. Efterhånden udvikles tegn på inflammation i forreste øjenkammer og i svære tilfælde findes hypopyon. Et hypopyon (s. 184) ved keratitis skyldes næsten altid kun den inflammatoriske reaktion og indeholder ikke bakterier.
Diagnostik: podning fra infiltrat
26
Hvad skal man være obs på ved behandling af keratinitis hos kontaktlinsebrugere
Den hyppigste mikrobielle årsag er pseudomonas som er resistent overfor kloramfenikol, hvorfor der altid anvendes øjendråber der indeholder et flouroquinolon.
27
Hvordan behandles bakteriel keratitis
AB dråber + mydriaticum (for at lindre den smertende toniske kontraktion af irismuskulaturen samt for at hindre synekkidannelser mellem linsen og regnbuehinden)
Hvis der udvikles perforation af hornhinden kan det blive nødvendigt at foretage akut hornhindetransplantation.
Ophelingen tager ofte 1-2 uger. Det primære infiltrat vil altid hele op under dannelse af en makulering der vil påvirke synsfunktionen, hvis den er beliggende i hornhindens centrale optiske zone.
28
Nævn de hyppigste former for viral keratitis
- adenovirus
- herpes-simplex-virus (HSV)
- varicella-zoster-virus (VZV)
- Epstein-Barr-virus
- cytomegalovirus
29
Patofysiologi ved viral keratitis
Ved den primære infektion inkorporeres virus-DNA i de sensoriske ganglieceller - reaktivering fører til udbrud i forsyningsområdet fra det inficerede ganglion, herunder i hornhindens epitel.
Efter en infektion med et virus fra Herpes-familien kan hornhindens sensoriske nerveforsyning tage permanent skade, og produktionen af vækstfaktorer, inkl. neuronal growth factor, reduceres --> neuroparalytisk keratitis. Dette er forbundet med svær reduktion af hornhindens smertesans og af den reflektoriske tåresekretion. Derudover hypotrofierer hornhindens epitelceller med tab af den normale regelmæssige overflade, og risikoen for sekundær bakteriel infektion øges.
30
Symptomer og fund ved viral keratitis
Smerter, tåreflåd og rødme af bindehinden samt led nedsat syn.
Senere:
- dendriticategning
- stromal involvering med udvikling af ulceration
- karindvækst
Hornhindens følsomhed kan måles med et æstesiometer, hvor pt skal angive om berøring med enden af en tynd nylontråd kan mærkes. En tydelig sideforskel stemmer overens med en neuroparalytisk hornhinde på den mindst følsomme side.
31
Behandling af viral keratitis
Herpes: aciclovir øjensalve
--> stromal herpes behandles med lokalt steroid + aciclovir
evt hornhindetransplantation
Neuroparalytisk hornhinde kan ikke behandles, men gener kan lindres med vikøse øjendråber.
32
Patofysiologi for amøbekeratitis
Infektion med Acanthamoeba histolytica er sjælden, men forekommer næsten altid hos kontaktlinsebrugere. De findes i dvalende cysteform i jord og stillestående reservoirer i vandforsyningen.
Amøberne invaderer hornhinden mellem de hypoxiske epitelceller hvorefter de transformeres til trofozoitter som enten replicerer i selve epitelet eller langs hornhindens sensitive nerver. Efterhånden opstår ulceration af hornhinden, og der kan udvikles ringformede udfældninger som led i det immunologiske respons mod infektionen, meget analogt til udviklingen ved pseudomonas.
33
Symptomer ved amøbekeratitis
Synssløring og let fremmedlegemefornemmelse. Ubehandlet tiltager symptomerne og der udvikles ofte svære smerter og svær synsnedsættelse.
Obj: små uregelmæssigheder af epitelet, der minder om små dendritica-figurer, evt med perineurale infiltrater. Som symptomerne tager til opstår der epiteldefekter og ofte runde infiltrater i hornhinden.
34
Diagnostik af amøbekeratitis
Ved konfokal mikroskopi kan man få mistanken hvis man ser amøbecyster, men diagnostik sker ved PCR
35
Behandling af amøbekeratitis
Tidligere stadier: afskrabning af epitelet (debridement)
Sene stadier: langvarig behandling med desinficerende midler der dræber amøberne i trofozoitstadiet. De er ikke tilgængelige i cyste form.
36
Patofysiologi ved svampekeratitis
Candida albicans, aspergillus, fusarium
Overføres typisk fra grene og plantedele man får i øjet.
37
Symptomer ved svampekeratitis
Smerter, tåreflåd, lysskyhed og sløret syn.
Obj: der ses en epiteldefekt på hornhinden og et underliggende hvidt infiltrat evt med ulcerering. Efterhånden udvikles tegn på inflammation i forreste øjenkammer og i svære tilfælde findes hypopyon. Et hypopyon (s. 184) ved keratitis skyldes næsten altid kun den inflammatoriske reaktion og indeholder ikke bakterier.
MEN infiltratet forsvinder ikke på antibakteriel behandling.
38
Definer marginal keratitis
= en perifer hornhindeinflammation som opstår som en immunologisk reaktion mod toksiner produceret af stafylokokstammer i øjenvipperne hos patienter med blefaritis.
39
Symptomer på marginal keratitis
Tåreflåd og fremmedlegemefornemmelse
Obj: overfladiske, perifere, velafgrænsede hvide infiltrater i hornhinden.
40
Behandling af marginal keratitis
AB øjendråber + steroid øjendråber
41
Definer perifer ulcerativ keratitis
= perifere epiteldefekter og stromal ulceration af hornhinden blandt patienter med autoimmunsygdomme (især rheumatoid artritis og Wegeners granulomatose). Tilstanden er forbundet med smerter og fremmedlegemefornemmelse, og ved den objektive US ses ulceration i lokaliserede områder af hornhindens periferi.
42
Behandling af perifer ulcerativ keratitis
lokalt AB for at forebygge sekundær infektion + systemtisk steroid
43
Angiv typer af degenerative forandringer i hornhinden
- sekundær bulløs keratopati
| - aflejringer i hornhinden
44
Definer sekundær bulløs keratopati
= komplikation til operationer i øjet (fx for grå stær, vitreoretinale kirurgiske indgreb osv) hvor antallet af endotelceller efterfølgende er utilstrækkeligt til at kunne opretholde en normal endotelbarrierefunktion, og der så opstår ødem af hornhinden og bullae under epitelet.
45
Symptomer på sekundær bulløs keratopati
Smerter og nedsat syn
Obj: der ses epitelvesikler og uklarhed af hornhinden
46
Behandling af sekundær bulløs keratopati
Hornhindetransplantation
47
Beskriv aflejringer i hornhinden
Der kan ske udfældning i hornhindens væv enten som følge af diffusion fra blodkarrene ved limbus corneae eller som følge af ændret biokemisk miljø i tårevæsken.
48
Nævn et eksempel på aflejring i hornhiden
- Bandulær keratopati
| - Haemochromatosis corneae
49
Beskriv inkl symptomer, fund og behandling Bandulær keratopati
Bandulær keratopatier udfældninger af calciumfosfat i det overfladiske stroma med udbredning i et tværgående bånd svarende til øjenspalten.
Årsagen er ukendt men ses hos ældre og efter langvarig kronisk uveitis.
Symptomer: synssløring og evt fremmedlegemefornemmelse og smerter
Obj: der ses aflejring af gråligt kalklag under epitelet.
Behandling: aflejringerne kan fjernes med EDTA efter at epitelet er fjernet.
50
Beskriv inkl symptomer, fund og behandling ved haemochromatosis corneae
Haemochromatosis corneae skyldes ophobning af jern i hornhinden og ses efter opløsning af store blødninger i forreste øjenkammer. Hornhinden bliver uklar, men synet vil ofte være begrænset af andre skader på øjet.
51
Beskriv hornhindeudfældninger forårsaget af systemiske sygdomme og tilstande
Hornhindeudfældninger kan ses efter en række aflejringssygdomme samt efter behandling med visse medikamina.
Udfældningerne sker ofte perifert og medfører ikke synsgener men kan medvirke til diagnostik af generaliserede sygdomme.
Typer:
- arcus senilis = udfældninger af lipider i hornhindens periferi ses hos næsten alle ældre. Hos unge kan det være et udtryk for hyperlipidæmi.
- kobberaflejringer (Kayser-Fleischer ring) ses ved Wilsons disease.
- cystinose = cystein ophobes i kroppens væv inkl i hornhinden. Kan give blændingsgener.
- Amiodaron (cordarone) kan efter længere tids brug blive udfældet i hornhindens epitel.
52
Hvad bruges til et undersøge linsen
spaltelampe
53
Angiv den hyppigste årsag til nyopstået svagsynethed i den vestlige verden
Katarakt
- -> 50.000 operationer årligt i DK
- -> kongenit katartakt ca 1 pr 3.000 fødsler (katarakt er ligeledes den hyppigste forebyggelige årsag til svagsynethed og blindhed blandt børn)
54
Katarakt udvikler sig alt efter årsag - hvor sidder den grå stær ved hvilke årsager
- kongenit katarakt: skyldes en forstyrrelse i linsens dannelse på et bestemt prænatalt udviklingstrin og har derfor ofte en cirkulær form sv.t. forstyrrelser i en bestemt vækstzone.
- kompliceret grå stær (som traumekomplikation/ komplikation til andre øjensygdomme/medikamentel behandling): uklarheden ses sv.t. bagerste linsekapsel (formegentlig pga særlig vulnerabilitet her.
- DM: uklarhederne ses oftest som radierende fra linsens periferi og ind mod centrum sv.t. udbredningen af enkelte linsefibre.
- Nukleær sklerose: homogen gulfarvning af linse pga lysets påvirkning af linsens proteiner.
- Aldersbetinget: blanding af nukleær sklerose og spredte fokale fortætninger. Linsen får tiltagende tæthed gennemhele livet, hvilket nedsætter akkomodationsevnen. Fastheden er mest udtalt i linsens centrale kerne end i den omkringliggende cortex.
55
Definer matur katarakt
= hvis (aldersbetinget?) grå stær ikke behandles kan uklarheden komme til at omfatte hele linsen.
56
Definer fakolytisk glaukom
= i slutstadiet af matur katarakt kan linsekapslen briste, så linseindholdet kommer i kontakt med kammervæsken og kan inducerer svær regnbuehindebetændelse med trykstigning i øjet.
57
Symptomer på katarakt
Nedsat syn. Blændingsgener. Dobbeltsyn som ikke forsvinder når det gode øje dækkes.
Obj: hvidlid udfyldning i pupilfeltet
58
Komplikationer til katarakt
Akut lukkevinkel glaukom (ved samtidig hypermetrope)
Hos børn: skelen og manglende fiksationsevne på øjet.
59
Behandling af katarakt
Kirurgisk fjernelse af linsen og indsættelse af en kunstig linse.
Indikationen baseres på synsstyrken og på graden af subjektive gener.
OP forudgåes af en udmåling af øjets optiske komponenter ved biometri - styrken af den kunstige linse tilpasses, så øjet efterfølgende får en bestemt brydende kraft. Biometrien bruges således til at udmåle den nye linse.
s. 201
60
Hvilke målinger foretages forud for katarakt operation
1. biometri - udmåling af den nye linse
2. keratometri - måling af hornhindens krumning
3. -- måling af linsens placering og tykkelse
4. UL/optisk interferometri - måle øjets akselængde
På baggrund af dette kan man fastlægge en linsestyrke så den postoperative refraktion kan forudsiges inden for ca. 1 dioptri. I de fleste tilfælde tilstræbes en refraktion på -0,5 dioptri sv.t. at øjet ser skarpt uden brille i 2 meters afstand.
61
Hvordan opereres katarakt hos børn
Der indsættes ikke en ny linse da børn har øget risiko for at udvikle inflammation, og dels fordi refraktionen vil ændre sig når øjet vokser. Der udmåles i stedet en kontaktlinse som kan skiftes i takt med øjets udvikling. Her sigtes efter en refraktion på ca -3 dioptrier da børns oplevelsesrum foregår nært.
Når øjets refraktion er stabil kan der indlægges en permanent linse i øjet.
62
Postoperative komplikationer til katarakt operation
- Ca 1% oplever peroperativ ruptur af zonulatrådene eller linsekapslen. Her må kunstlinsen lægges i rummet foran den beskadigede eller løse linsekapsel, hvor den i nogle tilfælde må sutureres til senehinden. Alternativt fæstnes kunstlinsen til regnbuehinden.
- trykstigning i øjet
- regnbuehindebetændelse
- infektion
- endoftalmitis eller panoftalmitis (infektion der breder sig til hele øjet) (!!)
- efter stær (sekundær grå stær) (uklarheder på øjets linsekapsel som udvikles hos 10-20% postoperativt. Skyldes proliferation af celler, som ikke har kunnet fjernes fra linsekapslen under den primære operation.
63
Prognose efter katarakt operation
>95% opnår normal synsstyrke (0,8 eller bedre) og en refraktion inden for 1 dioptri fra den tilstræbte værdi.
64
Symptomer på endoftalmitis
Starter ofte 2-5 dage efter operationen hvor pt får tiltagende sløret syn og øjet bliver smertende(!!) og rødt.
Obj: svær inflammation i forreste øjenkammer evt med hypopyon der breder sig til glaslegemet.
65
Behandling af endoftalmitis
Akut vitrektomi hvor man udtager prøvematriale til dyrkning og resistens, oprenser glaselegemet og injicerer AB i øjet.
Efter panoftalmi er synspotentialet dårligt, men i mange tilfælde lykkes det at bevare øjet.
66
Behandling af efterstær
man fokuserer en langbølget laser på linsekapslen som herved springes non-invasivt.
Især børn med medfødt katarakt udvikler efterstær hvorfor de følges tæt i et tværfagligt team, og det er vigtigt at de løbende får justeret kontaktlinsestyrken for at skabe bedst mulig syn og behandle evt begyndende amblyopi.
67
Definer linseluksation
= linsen er flyttet fra sin normale position som følge af utilstrækkelig støtte fra ophængingsapparatet i zonulatrådende.
Luksationen sker ofte lateralt og ned.
Skyldes kongenitte malformationer i forreste øjenafsnit som fx ved aniridi men kan også opstå ved brist af zonulatrådende ifm traumer og kirurgi.
Ved Marfan ses gradvis løshed af linsens ophæng og de udvikler subluksation som progredierer til egentlig luksation.
68
Symptomer ved linseluksation
Forvrængning af synsindstrykket. Dobbelt syn. Ændringer i brillestyrken ved ændringer i hovedstilling.
Obj: i spaltelampen ses linsen decentreret og hvis ptt kigger skiftevis fra side til side kan man måske se at linsen ligger ustabilt og vibrerer (fakodonesis).
69
Behandling af linseluksation
OP fjernelse af linsen og implantation af kunstig linse, der sutureres til senehinden eller fastgøres på iris da linsens kapsel og normale ophængningsapparat mangler.
70
Definer grøn stær (glaukom)
= sygdomme hvor forstyrrelser i det intraokulære tryk indgår i sygdomspatogenesen.
Grøn stær = den blågrønne farve regnbuehinden får efter være blevet blindt efter længere tids forhøjet øjentryk.
71
Typer af glaukom
- kronisk åbenvinklet glaukom
- akut lukketvinklet glaukom
- sekundært glaukom
72
Karakteriser kronisk åbenvinklet glaukom
En kronisk progredierende tilstand med karakteristisk atrofi af synsnerven og udfald i synsfeltet. Det intraokulære tryk er en væsentlig risikofaktor men indgår ikke i definitionen af sygdommen.
Hyppigste form for glaukom og ses hos ca. 1% af befolkningen. Sjældent før 40 års alderen.
Der er øget risiko for at udvikle det hos børn af ptt med kronisk åbenvinklet glaukom, hvorfor man screener for det efter 40-års alderen, hvis sygdommen forekommer i familien.
73
Patofysiologi for kronisk åbenvinklet glaukom
Ukendt, men menes at have association til vaskulære forstyrrelser andre steder i organismen, hvilket har ført til den hypotese at forstyrrelser i synsnervens blodgennemstrømning er involveret i sygdomspatogenesen.
De tidligste forandringer består i en atrofiering af nethindens nervefibre. Denne proces kan være ledsaget af spontane blødninger fra den kapillære forsyning i nethindens nervefiberlag tæt på synsnerven, hvilket ses som såkaldte splintblødninger, der dog forsvinder spontant inden for få uger. Senere udvikles splintblødning --> karknæk --> tiltagende karknæk og nasalforskydning af karstammen --> maksimal forskydning af karstammen og randgående ekskavation med lamina cribrosa tegning (s. 211).
Det videre tab af nervefibre resulterer i at synsnerven får et karakteristisk udseende med svind af den normale cirkulære vævsbremme, og den centrale hvidlige kopformede ekskavation øges i størrelse. Ved videre udbredning vil man kunne se ned i lamina cribrosa.
I slutstadiet fremstår synsnerven hvid og atrofisk med randgående ekskavation.
74
Hvordan følges atrofieringen af synsnerven klinisk?
Ved at vurdere forholdet mellem diameteren af den centrale ekskavation og hele synsnervens forflade, den såkaldte cup/disk ratio, der normalt er under 0,3. Da størrelsen af disken kan være individuelt varierende, vil cup/disk ratio imidlertid udvise stor variation og anvendes bedst til at vurdere progression af synsnerveskaden hos den enkelte patient.
75
Symptomer ved åbenvinklet glaukom
Tilstanden mærkes ikke af ptt selv før udfaldende i synsfeltet er blevet så udtalte at det påvirker funktionsevnen, fx ved at pt ikke ser en fremstrakt hånd.
76
Objektive US ved åbenvinklet glaukom
- oftalmoskopi: til at se synsnervens karakteristiske fremtræden.
- spaltelampe: eksabationens dybde samt linse
- skanning: til bestemmelse af tykkelsen og konfigurationen af nervefibrene omkring synsnerven
- perimetri: detektion af udfald i synsfeltet
- applanationstonometri: måling af øjentrykket
- gonioskop: undersøgelse af kammervinklen
77
Behandling af kronisk åbenvinklet glaukom
Der iværksættes tryknedsættende behandling ved 30mmhg, og selvom normaltrykket hos raske er 22 mmhg kan det variere og man sigter således pga den enkelte.
Første behandling:
1. øjendråber med prostaglandin F2-alfa-agonist (øger det uveosklerale outflow)
2. Alternativt eller i tillæg kan anvendes kulsyreanhydrasehæmmere/beta-adrenoceptorblokkere/andet (nedsætter produktionen af kammervæske i corpus ciliare)
Hvis der er manglende effekt kan man udføre en 3. trabekuloplastik (laserbehandling af trabekelværket) som dog kun holder et par år eller man kan lave en 4. trabekulektomi som er en kirurgisk aflastning af øjentrykket med en kanal fra forreste øjenkammer til et reservoir under conjunctivalslimhinden.
78
Prognose ved kronisk åbenvinklet glaukom
Det er en kronisk fremadskridende tilstand, men en nedsættelse af øjentrykket kan stoppe udviklingen af synstab. De ændrede trykforhold i det retinale karsystem giver en øget risiko for udvikling af retinale venetromboser.
79
Definer akut lukketvinklet glaukom
= hurtig indtrædende forhøjelse af øjets tryk som følge af en aflukning af forreste kammervinkel.
80
Karakteriser akut lukketvinklet glaukom
Ses sjældent før 40-50 år. Kvinder > mænd.
81
Angiv patofysiologien bag akut lukketvinklet glaukom
Aflukning af forreste kammervinkel skyldes en ændring i de anatomisk forhold. Ved hæmmet afløb af kammervæske gennem pupilåbningen til forreste øjenafsnit (pupilblok) eller ved pres fra corpus vitreum i kombination med plateauiris, skabes der trykgradienter i øjet, så iris buler frem og forsnævrer kammervinklen.
Da øjets linse vokser hele livet, vil det tiltagende volumen gradvist forskyde irisplanet fremad med heraf følgende forsnævring af kammervinklen. Dette øger især risikoen for glaukomudvikling hos hypermetrope, hvor kammervinklen i forvejen er snæver pga øjets kortere antero-posterior dimensioner.
Disponerende faktorer er altså:
- grå stær
- plateauiris
- hypermetrop
- pupilblok
MEN for at udvikle akut lukketvinklet glaukom skal der opstå pludselig aflukning af en i forvejen snæver kammervinkel. Fx når pupillen dilaterer (om aftenen) fordi iris bliver tykkere og irisroden kan presses frem og lukke kammervinklen. På et tidspunkt vil iris sætte sig fast i kammervinklen når den dilaterer i mørke og ikke kontrahere sig igen når ptt kommer i lys --> aflukning af kammervinklen der fører til blokering af væsketransporten gemmen trabekelværket --> hurtig intraokkulær trykstigning.
Forøgelsen af corneas vandindhold vil medføre en øget spatiering af collagenfibrillerne, der i de tidligere stadier manifesterer sig som kromatiske fænomener med fornemmelse af at se farvede ringe omkring lyskilder og i de senere stadier at hornhinden bliver ødematøs og uklar.
Når øjentrykket overstiger det arterielle fødetryk til øjet, vil øjets strukturer blive iskæmiske.
82
Definer plateauiris
= Når iris fra sit hæftningspunkt har et mere fremadskridende forløb end normalt, inden den bøjer ind i frontalplanet
83
Symptomer ved akut lukketvinklet glaukom
Under de prodromale episoder: trykken, hovedpine, sløret syn evt med oplevelse af farvede ringe omkring lyskilder
Egentlig anfald: voldsomme smerter og sløret syn udviklet på kort tid. Kvalme og opkast!
Rolig fase: prominerende iris som kaster en slagskygge når forreste øjenkammer belyses fra siden.
Obj: ciliær rødme, ødematøs hornhinde, pupillen er typisk middeldilateret og lysstiv, og ved palpation er øjet stenhårdt (måles ofte til over 60mmhg)
84
Behandling af akut lukketvinklet glaukom
1. injektion af 500mg acetazolmaid i.v. (kulsyreanhydrase som hæmmer produktionen af kammervæske)
2. glycering peroralt ved manglende effekt (dehydrerer øjet ved osmotisk effekt)
3. kirurgisk aflastning
Når trykket når under 40mmhg vil det komme under øjets arterielle fødetryk begynder det at blive perfunderet og de intraokkulære muskler kan igen kontraheres.
Herefter startes:
4. dryp med pilocarpin (kontraherer pupillen)
5. laseriridotomi (med laser brændes et lille hul perifert på regnbuehinden opadtil, hvor øjenlåget dækker - kammervæsken kan løbe direkte fra bagerste øjenafsnit og til kammervinklen --> trykgradienten ophæves permanent)
85
Prognose for akut lukketvinklet glaukom
Ubehandlet fører det til total blindhed efter et par dage med svære smerter. Indledes der sufficient behandling, vil akut lukketvinklet glaukom imidlertid oftest ikke medfører varige skader på synsfunktionen.
86
Definer kongenit glaukom
= medfødt misdannelse i forreste kammervinkel med nedsat drænage af kammervæsken til følge.
Forekommer hos 1/10.000 nyfødte
87
Patofysiologi bag medfødt glaukom
Øjets normale udvikling involverer en spaltning mellem regnbuehinden og hornhinden som udvikles indtil kammervinklen er åbnet, og der er skabt afløb gennem trabekelværket til Schlemms kanal. Såfremt denne proces ikke forløber til ende, er der tale om en standsningsmisdannelse med hæmmet drænage af kammervæsken til følge. Den resulterende trykstigning vil delvis kunne kompenseres ved at øjet vokser. Følgelig er der ikke primært påvirkning af synsfunktionen.
88
Symptomer ved medfødt glaukom
De fleste gange asymptomatisk, men der kan ses tåreflåd og lysfølsomhed og barnet kan opleves at gnide øjnene som om der er irritation.
Obj: øjet ses større end normalt. Den horisontale corneadiameter måles større end de normale 12 mm.
89
Behandling af medfødt glaukom
Kirurgisk spaltning af sammenvoksningerne i øjets trabekelværk for at skabe afløb for kammervæsken.
90
Prognose ved medfødt glaukom
God sålænge den kirurgiske behandling lykkedes
91
Definer sekundært glaukom
= forhøjet øjentryk sekundært til medikamentel påvirkning eller anden sygdom i øjet. Alle dele af øjets væsketransport kan være involveret.
Fx efterkirurgi, ved svære uveitisreaktioner med synekkidannelser mellem regnbuehinden og linsen,
92
Definer malign glaukom
= når kammervæsken kan løbe ind i lommer af glaslegemet, der presser sig frem og blokerer for passagen til forreste øjenkammer. Ses fx efter et kirurgisk indgreb hvor det har været nødvendigt at fjerne øjets linse
93
Definer irisbombering
= delvis eller fuldstændig blokering af passagen mellem forreste og bagerste øjenkammer med frembuling af regnbuehinden i et cirkulært område mellem hæftningerne perifert og pupilranden centralt - fx efter uveitis med synekkidannelse.
94
Definer exfoliationer
= debris frigjort fra linsens overflade. Ses som et hvidligt lag på linseforfladen.
95
Andre årsager til blering af kammervinklen
- exfoliationer
- kraftig fibrinudfældning ifm uveitis anterior
- blødninger i forreste øjenkammer
- karnydannelse (som led i et neovaskulært respons ved retinal iskæmi --> neovaskulært glaukom)
96
Definer neurovaskulært glaukom
karnydannelse som led i et neovaskulært respons ved retinal iskæmi
97
Behandling af sekundært glaukom
Rettes mod den udløsende årsag.
Ved behov for akut behandling
1. peroal 500mg acetazolmaid x 3.
98
Bivirkninger til acetozolamid
- forstyrret smag af kulsyreholdige drikke
- perifere paræstesier
- øget risiko for nyresten
99
Behandling af neurovaskulært glaukom
Destruktion af corpus ciliare med transskleral laser (cyklodestruktion) for at reducerer kammervandsproduktionen.
100
Hvad er de hyppigste patologiske tilstande i det uveale væv?
Kongenitte malformationer, uveitis og tumorer
101
Nævn de to typer albinisme som kan involvere øjet, sammen de patofysiologiske forskelligheder
Okulokutan og isoleret okulær albinisme.
Uvea dannes fra neuroektodermalt væv, der tidligt i føtallivet adskilles i en kraniel del beliggende foran prochordalpladen som dannet forstadium til melanocytterne i øjet, og en kaudal del beliggende bag denne plade, som danner forstadiet til kroppens øvrige melanocytter.
Okulær albinisme er ofte ledsaget af andre forstyrrelser i synsfunktionen, fx ændret overkrydsning af opticusfibrene i chiasma opticum, mangelfuld synsudvikling og nystagmus.
102
Hvad er heterokromi
= et normalt fænomen med forskellig pigmentering af iris på de to øjne, eller regionalt varierende pigmentering af iris på det ene øje.
Det kan også opstå som bivirkning til behandling med øjendråber indeholdende prostaglandinanaloger.
103
Definer aniridi
= en medfødt arvelig tilstand med manglende udvikling af iris. Det medfører blændingsgener pga den manglende pupilfunktion og er derfor ofte forbundet med nedsat syn.
104
Definer kolobom
= en standsningsmisdannelse, hvor den normale foldning af den primære øjenblære oppefra og rundt om a. ophtalmica er afbrudt, således at de to foldningsrande ikke når hinanden nedadtil.
Misdannelsen kan involvere hele eller dele af foldningsrandens forløb fra synsnerven og frem gennem årehinden, strålelegemet og regnbuehinden. Ved involvering af årehinden vil funktionen af den foran liggende nethinde være kompromitteret, med udfald i de korresponderende områder af synsfeltet.
Ved iriskolobom er der risiko for blændingsgener.
105
Angiv kongenitte malformationer i det uveale væv
- albinisme
- heterokromi
- aniridi
- kolobom
106
Definer uveitis
= inflammatorisk tilstand i uveale væv
107
Hvordan inddeles uveitis
Efter struktur:
Regnbuehinden --> iritis
Strålelegemet --> cyklitis
(Uveitis i de to sammen betegnes iridocyklitis eller uveitis anterior)
Overgangen mellem strålelegemet og årehinden --> pars planitis / intermedier uveitis
Årehinden --> choroiditis / uveitis posterior
Efter hyppigste ætiologi:
Non-infektiøs: iritis, cyklitis, intermediær uveitis
Infektiøs: choroiditis (uveitis posterior)
108
Karakteriser non-infektiøs uveitis
Ca. 12/100.000 pr år. Efterfølgende får 1/3 påvirkning af synet.
Hyppigst i 20-40 års alderen, ofte ensidigt og er lidt hyppigere hos mænd end kvinder.
Er associeret til bestemte vævstyper og BV-sygdomme (Mb. Bechterew, Reiters syndrom, juvenil idiopatisk artritis samt inflammatoriske tarmsygdomme og sklerose)
109
Objektive tegn på akut iridocyklitis
Hyperæmi der breder sig fra regnbuehinden og strålelegemet langs kollaterale anastomoser gnm senehinden til de pericorneale kar på øjets yderside, hvor hyperæmien kan ses som ciliær rødme.
Pga ødemdannelse i regnbuehinden bliver pupillen mindre da den inflammatoriske reaktion udløser en tonisk kontraktion af muskulaturen i regnbuehinden med iskæmiske ciliære smerter.
Inflammationen medfører frigivelse af fibrin der gør kammervæsken uklar - ses i spaltelampen som lysvej.
Ved frigivelse af store mængder fibrin kan disse aflejres som præcipitater på hornhindebagfladen og linseforfladen. I udtalte tilfælde kan materialet sedimentere nedadtil (hypopyon).
Fibrinen kan danne synekkier (sammenhæftninger) mellem regnbuehinden og linseforfladen, og da disse tilhæftninger er punktformede vil pupillen når den forsøger at dilatere sig, få en kløverbladsform med udtrækning på hver side af synekkierne.
Hvis tilhæftningerne hæmmer kammervands passagen øges trykgradienten i øjet og iris kommer til at bule frem sv.t. det bælteformede område hvor iris ikke er fasthæftet mellem pupilranden og irisroden --> pupilblok.
Kan progrediere til sekundært glaukom hvis væskenpassagen blokeret totalt. Ligeledes kan der opstå glaukom hvis frigørelsen af fibrin er så stort at det clotter afløbet gennem kammervinklen.
Dvs: hyperæmi med ciliær rødme, lille pupil, sløret indblik pga fibrin i forreste øjenkammer, evt. hypopyon og kløverbladsformet pupil samt udbulende iris (pupilblok) eller sekundært glaukom. Hos ptt med non-infektiøs er der endvidere risiko for senere at udvikle kompliceret katarakt og makulopati (ødem, degeneration).
110
Symptomer ved intermediær uveitis
Uklarheder i glaslegemet i den cirkulære zone mellem bagsiden af strålelegemet og nethindens forreste afgrænsning.
111
Symptomer på posterior uveitis
Involvering af nethinden med vaskulitforandringer, ødemdannelse i foveaområdet, samt inflammatorisk betinget uklarheder i glaslegemet (vitritis)
112
Definer panuveitis
= involvering af alle dele af uveale væv
| anterior --> intermediær --> posterior involvering - symptomerne tiltræder som i de tidligere spm
113
Hvad er en sjælden og frygtet form for panuveitis
sympatisk oftalmi
114
Forklar sympatisk oftalmitis
Et tidligere traume har eksponeret intraokulært væv fra det ene øje for immunsystemet med heraf følgende udvikling af et immunologisk beredskab mod dette væv. Der kan så senere udvikles en svær, næsten intraktrabel autoimmunreaktion mod det andet sympatiserende øje, oftest med svært synstab tilfølge.
--> derfor er man opmærksom på at foretage radikal fjernelse af traumatiserede øjne med perforation, hvor der ikke er synspotentiale.
115
Hvem ses især at få kronisk non-infektiøs uveitis
Børn med juvenil idiopatisk artritis
116
Komplikationer til kronisk non-infektiøs uveitis
Efter mdr til år kan der udvikles kompliceret katarakt, sekundært glaukom, hornhindepåvirkning og irisatrofi.
117
Symptomer ved akut uveitis
Ensidige smerter, lysskyhed, sløret syn og tåreflåd, rødt øje og lille pupil --> kløverformet.
Smerterne tiltager hvis der udvikles sekundært glaukom.
Ved involvering af bagerste øjenafsnit vil der være synsnedsættelse når der er uklarheder i corpus vitreum i synsaksen eller hvis der er centralt retinalt ødem.
118
Symptomer på kronisk uveitis
Ingen eller få symptomer og opdages i mange tilfælde først under udredning for anden grundsygdom eller når tilstanden har ført til andre okulære komplikationer, som fx glaukom eller katarakt.
119
Diagnostik af uveitis
Baseret på symptomer og
Spaltelampe: lysvej og evt synekkidannelse
Tonometer: afslører glaukom
Binokulær inspektion/ OCT: retinalt ødem
Bagerste øjenafsnit undersøges ved direkte inspektion.
De perifere områder af nethinden undersøges med 3-spejl.
120
Hvad skal man være obs på ved iridocyklitis og akut lukketvinklet
Det er vigtigt at skelne de to sygdomme fra hinanden da de begge er potentielt synstruende, men behandlingen af den ene tilstand er kontraindiceret ved den anden og omvendt.
121
Behandling af akut uveitis anterior
1. Øjendråber med cortikosteroid for at dæmpe den inflammatoriske reaktion.
2. pupiludvidende dråber som mindsker udviklingen af synekkidannelse og mindsker de ciliære smerter
(3. symptom behandle hvis der opstår for højt tryk)
Behandlingen udtrappes efter det kliniske respons og skal normalt vare i ca 2 uger.
Ved pupilblok kan det blive nødvendigt med en laseriridotomi og evt kirurgisk løsning af synekkier når tilstanden er faldet til ro
4. !!! Behandl det underliggende (autoimmune) sygdom !!!
122
Komplikation til akut uveitis anterior og hvem får det
Ptt med recidiverende, svær og kronisk uveitis anterior og børn med juvenil rheumatoid arthritis
Komplikationer: synstab, sekundært glaukom, kompliceret katarakt, corpusuklarheder, retinal vaskulitis og retinalt ødem.
123
Karakteriser skleritis og episkleritis
Begge har en association til BV sygdomme, ofte RA og behandles med immunsupprimerende.
124
Symptomer ved skleritis
Meget smertefuld, udtalt rødme og ømhed af øjet.
Obj: UL viser fortykket senehinde, mens der efter opheling kan ses udtynding af denne.
OBS: ved udtynding er der øget risiko for ruptur ved traume
125
Symptomer ved episkleritis
Her er kun de overfladiske dele af sklera involveret, og tilstanden forløbet med færre gener og senkomplikationer.
126
Årsager til infektiøs uveitis
I den vestlige verden skyldes det primært toxoplasmoseinfektion i form af retinochoroiditis.
Andre årsager: herpes simplex, cytolomegavirus, syfilis, tuberkulose.
127
Fund ved toxoplasmose uveitis
Retinitis som kan gribe over på choroidea og udvikle sig til en retinochoroiditis (uveitis posterior)
Hos nyfødte som er smittet prænatalt ses cikatricer sv.t. det ophelede område efter det infektiøse fokus.
Den primære infektion kan give lette influenzasymptomer, men en stor del af befolkningen har udviklet antistoffer mod protozoen, hvilket tyder på at infektionen oftest er asymptomatisk. Parasitten har affinitet for neuronalt væv og derfor sker spredning især til hjernen og nethinden.
128
Symptomer på toxoplasmose uveitis
Medfødt toxoplasmose: nedsat synsstyrke hvis foveaområdet er involveret, eller ses primært involvering af den retinale periferi og forløber derfor asymptomatisk.
Genopblussen: synsgener hvis læsionen er i maculaområdet. Involvering af de store karbuer medfører rtinal vaskulær okklusion.
129
Klinisk US og fund ved toxoplasmose
Måling af synsstyrken, vurdering af pupilreaktionen og evt perimetri for at vurdere omfanget af skaden på synsfunktionen.
Diagnosen stilles ved oftalmoskopi (!!) som vise retinochoroidal atrofi og konfluerende pigmentaflejringer, overvejende i randzonen af læsionen. Såfremt der er recidiv ses fokal sløring af corpus vitreum i recidivzonen.
Ved måling af toxoplasmosetiter hos nyfødte vil en høj IgM-titer give mistanke om nylig infektion hos mor, dette kan bekræftes hvis der sker en serokonversion med IgG titerstigning.
130
Behandling af toxoplasmose uveitis
Ofte selvlimiterende, men AB* gives til resistenssvækkede eller når der er risiko for at det inflammatoriske respons omkring infektionen truer centralsynet eller medfører risiko for vaskulær okklusion.
* pyrimethamin og sulfadiazin som blokerer forskellige trin i folsyremetabolismen
- - kan evt følges af steroid for at dæmpe den inflammatoriske reaktion og dermed begrænse vævsskaden.
131
Hyppigste uveale tumorer
- Benigne nævi (fra vævets melanocytter)
- Uveale melanomer
Ca. 50 om året, hvoraf 5% udgår fra iris og resten fra corpus ciliare og choroidea. Forekomsten stiger med alderen og gns er ca. 55 år.
- Choroidale metastaser fra maligne tumorer i mammae og lunger.
Er hyppige men forekommer ofte i terminalstadiet og behandling er derfor uden konsekvens.
(- Choroidalt hæmangiom - hyppigste af de sjældne tumorer)
132
Karakteriser de uveale melanomer
Udgår fra nævi og vokser primært endofytisk, idet der ved den primære tumorlokalisation kommer gennembrud af Buchs membran og pigmentepitelet, hvorfra tumoren kan vokse ud - i nogle tilfælde som en paddehat.
Kan inducere nethindeløsning og centralsynet påvirkes når foveaområdet er involveret.
Melanomer udgående fra corpus ciliare breder sig lokalt og kan føre til aflukning af kammervinklen.
Prognose: afhænger af histologi differentieringsgrad hvor tumorer med tenceller har bedst prognose og tumorer med epiteloidceller har dårligst prognose.
133
Hvorledes metastaserer melanomer i choroidea og corpus ciliare samt iris
Hæmatogent til leveren for melanomer i choroidea og corpus ciliare.
Irismelanomer metastaserer sjælendt.
134
Symptomer ved choroidale melanomer
Pt opdager en skygge i sit synsfelt som skyldes den afløsning af nethinden der findes over og omkring tumoren. Er fovea involveret opleves nedsat centralsyn.
135
Diagnostik ved choroidale melanomer
Symptomer, klinisk fremtræden, oftalmoskopi og fundusfotografi evt biopsi
Ved melanom udgået fra corpus ciliare laves højfrekvent UL for at identificere tumorens udbredelse og afgrænsning.
136
Symptomer på irismelanomer
Pt observerer i spejlet at regnbuehinden har en brun plet der er vokset. Pupillen fremtræder kantet evt med everterede rande (ectropion uveae) og den forøgede metabolisme i tumorvævet fører til dannelse af fødekar i conjunctiva.
137
Diagnostik af irismelanomer
MR skanning af orbita, RTX, UL af lever samt blodprøver for at vurdere leverfunktionen.
138
Differentialdiagnose til choroidalt melanom
- nævi
- andre choroidale tumorer
- ekssudativ AMD (!!!)
139
Behandling af choroidale melanomer
Højde <5 mm og en basisdiameter < 20mm --> brachyterapi
(Effekten på senehinden og nethinden er begrænset da disse strukturer kun har begrænset mitoseaktivitet, men stor på underliggende tumor med stor mitoseaktivitet).
Højde >5 mm eller basisdiameter >20 mm --> enukleation af øjet
140
Behandling af irismelanomer
Kirurgisk resektion, men ved store tumorer kan enukleation være nødvendigt.
141
Prognose ved choroidale, corpus ciliare og iris melanomer
5 års overlevelsen ved choroidale og corpus ciliare er 50% mens den for irismelanomer er >90%.
142
Hvad er den hyppigste årsag til svagsynethed og blindhed i den vestlige verden?
Sygdomme i øjets nethinde
143
Beskriv nethindens blodforsyning
Nethinden har dobbelt blodforsyning således at årehinden forsyner fotoreceptorerne fra ydersiden, mens a. centralis retinae forsyner de resterende lag fra indersiden, med vandskellet beliggende omkring nethindens ydre plexiforme lag.
Langt størstedelen af de synstruende sygdomme i nethinden skyldes forstyrrelser i blodgennemstrømningen.
144
Symptomer på sygdom i nethinden
Nethinden indeholder ingen sensitive nerver, og sygdom er derfor ikke forbundet med smerte.
De karakteristiske symptomer er synsnedsættelse og forvrængning af billedindtrykkets form eller farve.
145
Typer af termiske/kemiske skader?
Termisk(?): "svejseøjne" - UV stråle skade på hornhinden og conjunctiva (er ikke farligt, pt må vente på det går over)
Kemisk: Baser er værst (læsket kalk, cement, ammoniak)
--> behandling: hurtig skylning med vand,
146
Behandling af nekrotisk (fyrværkeri) øje
Man suturerer en amnionhinde over
147
Ved hyphæma sendes til øjenlægen fordi?
- reblødning (cyclorepron (fibrinolysehæmmer) --> så blodet forsvinder langsommere og nedsætter risikoen for reblødning)
- risiko for højt tryk
148
Årsager til pludseligt synstab uden smerter
Glaslegeme: spontan blødning (DM, vaskulære sygd)
Nethinde og synsnerve: nethinde løsning, arteriel okklussion (tab BP og tjek sænkningsreaktion),
149
Årsager til rødt øje og smerter
Hornhinde (erosio, inflammation)
150
Hvor metastaserer øjenmelanomer hen
Lever (!!) og hjerne
Øjenmelanomer præsenterer sig fx med nethinde løsning
151
Medfødte ydre øjenmisdannelser
- epicanthus
- epicanthus inversus
- blefarophimosis
- Crouzon's syndrom
152
Aldersforandringer i de ydre øjenomgivelser
- Dermatochalasis
- (Blepharochalasis - sjælden) - bruges fejlagtigt om ældre, men ses som fænomen hos yngre
- Øjenbrynsptose
- Øjenlågsptose
153
Hvordan måles et papilødem
Ved at man starter med pluslinser på oftalmoskopet med så højt et nummer at pupillen ses uskarpt. Derefter reduceres linsestyrken indtil toppen af pupillen ses skarpt. Derefter ses på Retina og linsestyrken reduceres fortsat, indtil retinas kar ses skarpt. Forskellen i dioptrier giver papilødemets størrelse. Tre dioptrier svarer til en protrusion af papillen på 1 mm.
154
Hyppigste cancer i øjenen
Metastaser fra mamma og lunge cancer.
Derudover sarkom og melanomer (udvikles fra et nævi i øjet).
Oftest til chroroidea (>90%) eller iris og corpus ciliare (<10%)
155
Hvordan kan man bedømme volumen af en tumor i øjet
UL
156
Symptomer på tumor i øjet
Afhænger af tumorlokalisation
- nedsat syn
- synsfelts defekter
- flimmer syn
157
Hvad omfatter udredning af tumor i øjet
- oftalmoskopi
- UL
- blodprøver
- fundusfoto
- MR øje + orbita
- RTX
- UL-lever
- evt biopsi (men oftest stilles diagnosen på det kliniske billede)
158
Behandling af malignt melanom i øjet
- enucleation (primært)
- brachyterapi (primært)
- TTT
- resektion
- laser
- ekstern stråleterapi
159
Hvor metastaserer malignt melanom fra øjet hen
- lever (!!)
| - alle organer (anderledes metastase mønster end ved hud MM)
160
Hvordan behandles systemisk malignt melanom
monoclonale antistoffer
161
Karakteriser retinoblastom
Alder 0-7 år, 1/15.000 fødte, 5 tilfælde årligt
I 40% af tilfældene rammer det begge øjne (arvelig form).
40% er arvelige, 60% er ny opståede.
---> hvis man har den arvelige form, er der øget risiko for anden kræft hele livet igennem
Symptomer der giver anledning til diagnostik: leukocori (90%), skelen (10%) (hjernen glemmer øjet fordi det ikke kan se, hvorfor det lidt får lov at stå som det vil)
162
US af retinoblastom
- oftalmoskopi
- US i GA
- MR
163
Behandling af retinoblastom
- enucleation (50%)
- kemo systemtisk eller intraarteriel (i a oftalmicas afløb fra carotis på den afficerede side, der gås ind femoralt)
- bracyhterapi
- extern stråler
- cryobehandling
164
Karakteriser de orbitale tumorer
Primær tumorer (1-2 årligt): lymfom (1/3),
Metastase fra anden tumor.
Symptomer: displacering af bulbus, trykken, dobbeltsyn, hævelse omkring øjet
Benigne: hæmangiomer, neurofibrom, mucocele (?),
165
Hvad er prognosen for irismelanom
>90% 5-års overlevelse
166
Patogenesen bag stasepupil
Kan kun opstå hvis subaraknoidalrummet er åbent helt frem til bulbus oculi. Det forhøjede tryk i subaraknoidalrummet medfører et hæmmet venøst afløb samt en hæmmet aksoplasmal transport gennem n opticus
167
Gradinddeling af nystagmus
Grad 1: nystagmus kun til stede ved sideblik
Grad 2: nystagmus til stede både ved sideblik og ved fremadrettet blik
Grad 3: nystagmus til samme side i alle blikretninger
Den langsomme fase er udløst fra buegangene mens den hurtige kompensatoriske fase er udløst fra CNS
168
Beskriv nystagmus med...
- horisontal, vertikal, rotatorisk eller blandet
- regelmæssighed (pendulerende og lige hurtig i begge retninger eller rykvis med en hurtig og langsom fase)
- frekvens (hurtig el langsom)
- amplitude (fin eller grov)
- retning samt evt ledsagende svimmelhed
Hjerte-lunge-kar
flashcards
Decks in class (13)
# Cards
