ØNH - Casebogen

Question 1

Vigtige overvejelser ved øre-relateret anamnese?

Answer 1

Ekspositioner: sygdom i omgangskredsen (hjemme, venner el. institution)?
Dispositioner: tidligere øresygdomme i familien, dræn, meningitis
Allergier: medicin, pollen, føde og passiv rygning mm.
Smerter: beskrivelse (SOKRATES)
Aktuelt: varighed af symptomer, feber (høj/lav), apnø, nedsat hørelse og bilateralt

Question 2

Hvad er APGAR-score, og hvad står bogstaverne for?

Answer 2

Pointsystem til at vurdere det nyfødte barns tilstand lige efter fødslen. 
APGARstår for
	*Appearance (hudfarve)
	*Pulse (hjerteslag pr. minut)
	*Grimace (ansigtsmimik og reflekser)
	*Activity (musklernes spændstighed)
	*Respiration (vejrtrækninger pr. minut)

Question 3

Differentialdiagnoser til børn med øresmerter?

Answer 3

Mellemørebetændelse – akut otitis media (AOM).
Sekretorisk otitis media (SOM).
Forkølelse – catarrhalia.
Børnepolypper – adenoide vegetationer (AV).
Halsbetændelse.
Lungebetændelse – pneumoni.

Question 4

Nævn årsager til øresmerter (otalgi) hos børn og voksne?

Answer 4

Tilstande i øregangen:
Akut otitis externa
Fremmedlegeme i øregangen
Cerumenprop/ørevoks 
Øregangsfurunkel/Absces i øregangen 

Tilstande på trommehinde i mellemøre:
Simplex otitis
Sekretorisk otitis media (SOM)
Akut (bulløs) myringit/viral infektion 
Barotraume

Question 5

Øre-næse-hals objektiv undersøgelse, børn?

Answer 5

• Øre: Auris externa: Visuel inspektion af ydre
  øre og mastoid. Otoskopi med otoskop eller
  pandelampe + øretragt: Øregang og trommehinde
  (beskriv trommehindens udseende
  (retraheret, frembulende, i niveau, injiceret,
  bleg, pellucid) og evt. synlige kendinge:
  Evt. tympanometri (måling af mellemøretryk),
  hvis apparatet forefindes i klinikken.
• Næse: Cavum nasi – anterior rhinoskopi: Beskrive
  slimhinder (rødme, ødem, sekretion)
  og septum (midtstillet, devierende). Evt. sekretion,
  blødning. Lytteprøve (inspiration og
  eksspiration gennem ét næsebor ad gangen),
  dugprøve (ekspiration mod flad metalgenstand,
  f.eks. bred mundspatel eller spejl).
• Mund: Cavum oris/oropharynx: Beskrive
  slimhinder, tænder, ganebuer, tonsiller,
  pladsforhold. Evt. synligt AV på bagvæggen i
  oropharynx.

Question 6

Eksempel på objektive beskrivelser?

Answer 6

Auris dxt. et sin.: Uden akutte forandringer, mastoid uden rødme eller hævelse. Otoskopia dxt. et sin.: Øregang naturlig og tør. Trommehinden rød, let fortykket, frembulende og ødematøs. Ingen lysrefleks.
Intet væskespejl eller luftbobler.
Tympanometri: hvis muligt på afdelingen.

Question 7

Nævn de mest almindelige symptomer

og fund ved akut otitis media?

Answer 7

Akut indsættende øresmerter, ofte i forbindelse med eller efter forkølelse. Forværres om natten, eller når barnet lægges ned.
Uroligt barn, tager sig til ørerne.
Febrilia.
Nedsat hørelse.
Frembulende, fortykket, højrød (injiceret) trommehinde
Nedsat bevægelighed af trommehinden, flad kurve på tympanometri.

Question 8

Behandling af akut otitis media, AOM?

Answer 8

Man kan vælge at være afventende og blot
smertebehandle med paracetamol og/eller
NSAID som suppositorium eller mikstur efter
vægt. Antibiotika indiceret til børn < 3 år
med påvirket almen tilstand og højfebrilia.
Der er dog diskussion om aldersgrænsen for
opstart i antibiotisk behandling alternativt til
“watchful waiting”.
Hvis symptomerne fortsætter ud over 2-3
dage, kan antibiotisk behandling iværksættes,
f.eks. som Mikstur V-penicillin 50 mg/kg
(anbefalet dosis 33-66 mg/kg/døgn fordelt på
3 døgndoser).

Question 9

Gode råd til moderen med et barn med AOM?

Answer 9

Eleveret hovedgærde på barnesengen
(f.eks. faste puder under hovedpuden, bøger
under benene i sengens hovedende).
Skylle næsen med isoton saltvand: Opskrift:
½ 1 kogt vand + 1 tsk. salt, afkøles til stuetemperatur. Skyl næsen med lille engangssprøjte
(uden nål!) eller opsnus fra
håndfladen, hvor der holdes for det modsidige
næsebor – renser slimhinderne og bedrer luftpassagen.
Evt. næsedråber eller næsespray – det har
dog ingen effekt på AOM, men bedrer luftpassagen.
Giv rigeligt at drikke.

Question 10

Hvornår skal man typisk henvise et “ørebarn” til en praktiserende ørelæge?

Answer 10

Ved mere end tre episoder med AOM inden for 6 måneder, eller mere end ti episoder over 3 år.
Sekretion fra øret i over en uge.
Svigtende effekt af antibiotisk behandling.
Smerter trods lette analgetika.
Spontan trommehindeperforation.
Aktuelt eller tidligere komplikationer til
AOM, f.eks. mastoiditis, meningitis, perifer facialisparese.
Vedvarende sekretorisk otitis efter AOM i mere end 3 mdr.

Question 11

Hvilken behandling kan ørelægen iværksætte?

Answer 11

Man kan overveje paracentese og evt. tabulation
(indsættelse af dræn) i generel anæstesi
(GA) ved manglende effekt af smertebehandling
eller ved recidiverende AOM.
Hvis der er manglende behandlingsrespons,
dvs. tendens til recidiverende AOM,
kan man pode fra øregangen med kulpodepind
i Stewarts medium (ved flydeøre eller
efter paracentese), der sendes til dyrkning og
resistensbestemmelse (D+R).
Hørenedsættelse kan tidligst vurderes ca.
1-2 måneder senere ved audiometri (større
børn og voksne).

Question 12

Behandlingsvejledning til epistaxis?

Answer 12

Overvej at seponere AK-behandling og tranexansyre, hvis ingen kontraindikation.

1. Placeres patienten på leje med maksimalt eleveret hovedgærde.
2. Der kommes is i patientens mund og der instrueres i at holde det i munden.
3. Sygeplejersken udfører eller patienten selv instrueres i at komprimere med ishandske på næsefløjene i minimum 5 minutter. Eventuel tandprotese fjernes.
4. ABCDE vurdering og tiltag ved behov
5. Patienten forsynes med rene kapsler / opkastposer og rent cellestof til opspyt og aftørring af blod.
6. Ved manglende effekt forsøges med detumenscerende (adrenalin), tamponade med gaze merocelstav eller ballontamponade.

Question 13

Årsager til epistaxsis?

Answer 13

Anterior epistaxsis: typisk yngre børn, der piller meget næse, AV-malformation og evt. koldt vejr.
Posterior epistaxsis: typisk ældre, skyldes ofte hypertension, AK-behandling, AV-malformation og tumorer.

Question 14

Hvilke kontraindikationer er der til
anvendelse af dette præparat (f.eks.
cyklokapron, tranexamsyre)?

Answer 14

1. Aktiv trombotisk sygdom.
2. SAH – undtaget i akutte fase, da behandling
   i højest 72 timer.
3. Nedsat nyrefunktion eller blødning i øvre
   urinveje.
4. DIC – undtaget i den akutte fase med svær
   hyperfibrinolyse og fibrinogenmangel.
5. Tidligere tromboemboli (teoretisk øget risiko
   for trombose).
6. Samtidig brug af p-piller (teoretisk øget
   risiko for trombose).

Question 15

Symptomer der skal give mistanke om kræft i rhinopharynx?

Answer 15

1. Ensidig sekretorisk otitis media hos voksne uden infektiøs forklaring
2. Kranienervepåvirkning
3. Etnisk oprindelse (fx inuit, asiat) skal øge opmærksomheden

Question 16

Symptomer der skal give mistanke om kræft i mundhule og oropharynx?

Answer 16

1. Sår uden heling

2. Synlig eller palpabel tumor i mundhule eller svælg

Question 17

Symptomer der skal give mistanke om kræft i larynx og hypopharynx?

Answer 17

1. Hæshed i mere end 2 uger uden forklaring eller
   bedring hos patient ældre end 40 år
2. Synkebesvær og/eller globulusfornemmelse med
   smerteudstråling til ørerne
3. Nyopdaget recurrensparese

Question 18

Symptomer der skal give mistanke om kræft i næse og bihuler?

Answer 18

1. Nyopstået ensidig nasalstenose uden forklaring
2. Blodig sekretion fra næsen
3. Recidiverende blødning fra næsen uden forklaring
4. Sår uden heling
5. Synlig tumor i vestibulum nasi eller næsekavitet

Question 19

Symptomer der skal give mistanke om kræft i thyroidea?

Answer 19

1. Tumor i thyroidea med hæshed (recurrensparese)
2. Hurtig vækst af knude i thyreoidea
3. Hård immobil knude i thyreoidea

Question 20

Symptomer der skal give mistanke om kræft i spytkirtler?

Answer 20

1. Nytilkommen tumor i spytkirtel
2. Vækst i kendt tumor i spytkirtel
3. Tumor i spytkirtel med påvirkning af ansigtsmimik (n.
   facialis)

Question 21

Symptomer der skal give mistanke om metastaser på halsen?

Answer 21

1. Forstørrede lymfeknuder på halsen uden infektiøs eller anden benign forklaring
2. Cyste lateralt på hals hos patienter ældre end 40 år.