Gram(streptococcus pyogenes)
Positiv
Form(streptococcus pyogenes)
Runde, ovale -> Kokker

Kapsel(streptococcus pyogenes)
Bestående af hyaluronsyre
Lejring(streptococcus pyogenes)
Kæder
I modsætning til klaser ved staphylococcus
Størrelse(streptococcus pyogenes)
1-2µm
Andet struktur (streptococcus pyogenes)
Ingen sporedannelse.
Fermentering af kulhydrater –> mælkesyre
ß-hæmolyse
Gror bedst i beriget blodagar–> inhiberes af glukose
Har lancefield gruppe A antigen
M-antigen –> fastforankret i den cytoplasmatiske membran –> inddeles i klasse I og II
Desuden indeholder cellevæggen “lipoteichoic acid” og F protein
Nogle har en ydre hyalinkapsel
Inddeling(streptococcus pyogenes)
Streptococcus pyogenes er beta-hæmolytisk. I cellevæggen er der gruppespecifikke og typespecifikke antigener. Det gruppespecifikke kulhydrat kaldes Lancefield gruppe A. Dette antigen bruges til at klassificere gruppe A streptokokker og skelne mellem de andre grupper.
De typespecifikke antigen kaldes M protein, som er et protein, som er fastankret i den cytoplasmatiske membran, og som går igennem cellevæggen og ud til overfladen. Delen, som stikker ud af overfladen er variabel, og er årsag til antigene forskelle hos unikke serotyper af M-proteiner.
M-proteinet inddeles i klasse I og klasse II. Klasse I M-proteiner har samme antigener, mens klasse II ikke har samme antigener.
Ilt(streptococcus pyogenes)
Fakultativ anaerob
Mobilitet(streptococcus pyogenes)
Ubevægelige
Katalase(streptococcus pyogenes)
Negativ i modsætning til stafylokokkerne, som er positive.
Forekomst(streptococcus pyogenes)
Kan tåle at tørre ud –> støv som potentiel smittekilde
Hos raske personer: asymptomatisk kolonisering er kortvarig
Smittekilder(streptococcus pyogenes)
Smitter ved dråbeinfektion især fra personer med pågående infektion eller gennem revner i huden efter direkte kontakt med inficeret person. Støv er også en potentielt smittekilde.
Angiv det generelle princip for virulensfaktorerne(streptococcus pyogenes)
Adhærence/invasion af værtscellen
Undvigelse af immunsystemet
Vævsødelæggelse
Direkte toxisk effekt
Sygdomme(streptococcus pyogenes)

Sygdom skyldes som regel nyligt erhvervede stammer, som der ikke er dannet beskyttende antistoffer mod endnu
Akut pharyngitis(halsbetændelse)

Følgesygdomme(streptococcus pyogenes)
Diagnose(streptococcus pyogenes)
Diagnose stilles ved at påvise bakterien i fx urin (sjældent), svælgpodning, pus fra sår, blod (kan komme over i blodet fra et bestemt fokus), CSV (sjældent).
Mikroskopi:
Gram-positive og katalase-negative er unikt for streptokokker.
Blodagar
Påvisning af gruppe-specifikke kulhydrater(gruppe A)
Antistofdetektion(serologi)
Diagnose for rheumatisk feber:
Behandling(streptococcus pyogenes)
Alle s. pyogenes behandles med penicillin.
Ingen resistens
Allergi over for penicillin: cephalosporin
Forebyggelse(streptococcus pyogenes)
Hygiejne.
Ingen vaccine.
Patient med historie af rheumatisk feber får antibiotika som langtidsprofylakse for at forhindre tilbagekald
Får også antibiotikaprofylakse ved tandlægebesøg, da det kan forårsage bakteriæmi.
Angiv alle virulensfaktorer(streptococcus pyogenes)
Beskriv F-protein(streptococcus pyogenes)
Beskriv DNasen(streptococcus pyogenes)
Beskriv streptolysin(streptococcus pyogenes)
Streptolysiner
Beskriv M-like proteiner(streptococcus pyogenes)
M-like proteiner
Beskriv M-protein(streptococcus pyogenes)
M-protein