1
Q
Forside
A
Bagside
2
Q
De studerende skal kunne redegøre for og diskutere grundlæggende filosofiske begreber, teorier og problemstillinger inden for medicinsk forskning og lægegerning. Dette inkluderer specifikt
A
3
Q
Videnskabsteori
A
undersøger hvad der kendetegner videnskab, dens mål, metode og dens begrænsninger
4
Q
Evidensbaseret politik
A
politiske tiltage skal vedtages ved aktuelt bedst viden omkring feltet.
5
Q
Medicinsk videnskab
A
har målsætning om at forstå teoretisk af processer.
6
Q
Medicinsk praksis
A
involverer mødet mellem læge og patient.
7
Q
Medicinsk vindeskabsteori
A
8
Q
Epistemiske emner
A
evidens, skepticisme go bias, kausalitet og reduktion
9
Q
Normative emner
A
sygdom, sygdomsbegreber og autonomi
10
Q
Etik og praksis
A
etik og medicin. Formålet med medicin
11
Q
Sundhedvidenskaben
A
Det er et emneområde som vedrører menneskets sygdomme og sundhed. Hvordan opstår sygdommen, og hvad man kan gøre for at helbrede sygdommen eller lindre smerter.
12
Q
Det videnskabelige landskab
A
13
Q
Naturvidenskabelige fag
A
Arbejder med naturen, den fysiske verden og dens indretning. Derfor tilhøre, fysik, biologi, kemi og astronomi.
14
Q
De samfundsvidenskabelige fag
A
samfund, sociale, økonomi, juridiske og politiske forhold. Der er en tendens til at lave kvantitative undersøgelser med store mængder af data, hvor man kan behandle statistisk og individniveauet bliver mindre.
15
Q
De humanistiske fag
A
menneskelige forhold, kommunikation, psykologi, historie og filosofi. De humanistiske fag har en tendens til at lave kvalitative, historiske undersøgelser ved at fortolke og analyserer på individniveauet.
16
Q
Tværfaglig forskning
A
En genstand for forskningen kan forskes af forskellige videnskaber f.eks. samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og humanistiske forskning. Man kan lave en undersøgelse eller forske en genstand ved tværfaglig disciplin.
17
Q
Syngeregi effekt
A
fordelen ved at bringe tværfaglige discipliner i en forskning, kan man blive bedre til at håndtere komplekse problemstillinger og at man kan opnå en helbredsforståelse, som ellers har været truet af det stigende behov for faglig specialisering. Dette fremmer innovation og kreativitet.
18
Q
Lægevidenskaben
A
er forbundet med naturvidenskabelige fag, da der involveres fysiologi, mikrobiologi og kemi, som er afgørende for at opnå viden om den menneskelige biologi.
19
Q
Sundhedsvidenskaben er en gren indenfor naturvidenskaben
A
naturvidenskabens perspektiv overskrides i sundhedsvidenskaben
20
Q
Videnskabelig tværfaglighed
A
Forskning som trækker på viden fra forskellige discipliner.
21
Q
Disicplin
A
at man bruger viden fra en videnskab f.eks. naturvidenskab, formalvidenskab og åndsvidenskab.
22
Q
Hjælpedisciplin
A
man inddrager viden fra forskellige discipliner for eksempel naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanistisk videnskab til en forksning af en genstand. Det er en statistik er bruges uden at arbejde tværfagligt.
23
Q
Sundhedsvidenskaben som tværfaglig disciplin
A
24
Q
Årsagsforklaring
A
Årsagssammenhænge og korrelationer trækker på samfundsfaglige og humanistiske erkendelser f.eks. sammenhængen mellem sundhed og socialklasse eller den såkaldte placeboeffekt.
25
Behandling
Sundhedsvidenskaben har en praktisk målsætning om at forske i behandlingen.
26
Sygdomsbegrebet
det grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være syg.
27
Placebo effekt
En årsagsforbindelse, hvor en persons psotive eller negative forventninger kan påvirke fysiologiske forhold.
28
Grundforskning
sigter mod at afdække helt grundlæggende kendsgerninger, sammenhænge og mekanismer. Den er primært motiveret af ønsket om at forstå og forklare sit emne fremfor at opnå et bestemt praktisk mål uden for forskningen selv.
29
Målforskning
er defineret ved ønsket om at løse et meget specifikt problem. Inden for sundhedsområdet f.eks. en metode til at identificere diabetestyper eller formulere genoptræningsprogram. Målforskning trækker på grundforskningens resultater for at finde teknologiske eller tilsvarende løsninger.
30
Anvendt forskning
ligger imellem de to forskningen. Den benytter sig også af grundforskningens resultater, men stiller breder spørgsmål om de teoretiske resultaters konsekvenser og anvendelser for et praktisk område. Den har større fokus på anvendelsesaspektet end grundforskning, men har ikke et mål om at løse specifikke problemer lige som målforskning
31
• Grundforskning
Videnskabeligt arbejde, der sigter mod at afdække grundlæggende kendsgerninger og mekanismer, primært motiveret af forståelse og forklaring.
32
• Målforskning
Forskning, der er defineret ved ønsket om at løse et meget specifikt problem.
33
• Anvendt forskning
Forskning, der benytter grundforskningens resultater til at stille bredere spørgsmål om deres konsekvenser og anvendelser for et praktisk område.
34
Alternativ behandling
en samlebetegnelse for praksisforme, der typisk ikke er officelt godkendt, og som kan kendetegnes ved spiritualisme, holisme osv.
35
Holismen
et typisk kendetegn ved AM
36
Partikularisme
et typisk kendetegn ved AM som anskueliggør forskningens evne til at opfylde krav om reproducerbarhed og overførbarhed.
37
Korrespondensteori om sandhed
Dette er en den dominerende sandhedsopfattelse. Hvis antagelserne stemmer/korresponderer overens med virkeligheden og realiteterne.
38
Relativistisk opfattelse
sandhed afhænger af enighed af gruppen
39
Reliabilistisk begrundelsesteori
Denne teori handler om, at man når frem til en antagelse, som er begrunder vha. en pålidelige metode. F.eks. er erkendemetoden pålidelig, hvis der er en høj sandsynlighed for at opnå en sand antagelse ved brug af metoden.
40
Viden defineres ved tre betingelser
41
Sandhed
overbevisning stemmer overens med virkeligheden
42
Begrundelse
overbevisningen er nået gennem en pålidelig erkende metode.
43
Fravær af relevante fejlmuligheder
Der er ingen relevant grund til at betvivle pålideligheden af den anvendte erkendemetode.
44
Demarkationsproblemet
handler om at afgrænse videnskab fra det, der ikke er videnskab f.eks. religiøse forestillinger eller dagligdags ideer. Selvom en teori er videnskabelig, garanterer det ikke, at den er troværdig.
45
Epistemisk objektivitet
erkendelsen skal være neutral og ufarvet af subjektive holdninger, håb og/eller ønsker.
46
Ontologisk objektivitet
nogets eksistens uafhængigt af et oplevende subjekt.
47
Onotologisk subjektivitet
noget eksisterer på baggrund af en subjektsoplevelse
48
Intersubjektivitet
intersubjektivitet er tilgængelige, når fænomenet kan opleves elelr erfares af flere individer. Altså dette ideal indebærer at videnskabelige resultater ideelt set skal være reproducererbare (kunne gentages af andre) under identiske omstændigheder. På denne måde kan man undgå ontologisk subjektive forhold.
49
Epistemisk objektiv erkendelse
man studerer ydre manifestationer (adfærd, ytringer), der er intersubjektivt tilgængelige. mindre bias.
50
Evidens
de grunde man har til at antage noget forholder sig på en bestemt måde. Evidens underbygger en hypotese. For at vurdere evidens skal man kunne udelukke alternative hypoteser, der bedre forklarer de tilgængelige data.
51
Bevis
logisk og matematisk ideal for formelle systemer
52
Testbarhed
testbarhed som falsificerbarhed. Det er definerende for videnskab.
53
Falsificerbarhed
en teori er falsificerbar hvis man kan forestille sig observationer, der viser, at teorien er forkert.
54
Fase 1
videnskabelig viden (episteme) blev defineret ved sin absolutte sikkerhed i modsætning til doxa(tro). Sikkerheden blev fastslået ved bevis af evidens fra aksiomer med andre ord bevis ud fra indlysende aksiomer (aksiomer: udsagnet antages for hvis rigtighed uden bevis)
55
Fase 2
Fastholdt kravet om sikkerhed men midlerne blev generaliseret til at omfatte induktive procedurer, som kaldes videnskabeligt metode.
56
Fase 3
empirisk viden blev vurderet som fejlbarlige, men blev stadig tillagt en særlig status på grund af dens særprægede produktionsmåde.
57
Fase 4
Troen på eksistensen af videnskabelige metode af den tidligere beskrevne art er blevet undermineret og der er i dag ingen konsesus om videnskaben natur.
58
Videnskab
er en tese med nogle forbehold
59
Induktive metode
Induktiv slutning: en genraliseration til en universel påstand baseret på et antal empiriske påstande. Den induktive slutning er baseret på generalisering fra specifikke observationer til universelle påstande
60
Deduktive metode
Deduktiv slutning en slutning hvor hvis præmisserne er sande så er konklusionen nødvendigvis sand. Den deduktive slutning bruges til at udlede specifikke konklusioner fra generelle præmisser og spiller en afgørende rolle i falsifikationismen.
61
Medicin som videnskab
systematicitet og dermacation
62
Deflateret tilgang
er en tilgang som afviser ideen om disciplinuafhængige nødvendige og tilstrækkelige betingelser for videnskab og anerkender i stedet at videnskab er et familielighedskoncept.
63
Dualiteten i medicin
64
Synkron
kigger på det samtidige eller tidsmæssigt øjeblik
65
Diakron
udviklinger over tid
66
beskrivelse
67
forklaring
68
forudsigelse
69
Evidens
70
Medicin er evidens baseret på medicin. Faser på medicinsk undersøgelse
Der er en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe (placebo). Når der foretages medicinske interventioner.
71
Fase 0
præklinisk forskning involverer studier af kemiske egenskaber, effekter på celle - og vævskulutrer og dyreforsøg før test på mennesker.
72
Fase 1
forsøg 1: de første test på mennesker (få forsøgspersoner) hvor forskere primlrt søger efter signifikante skadelige virkninger.
73
Fase 2
forsøg er større RCTs omkring hundrede forsøgspersoner, hvor en eksperimentel gruppe modtager interventionen og en kontrolgruppe modtager et placebo elelr en konkurrende intervention. Disse forsøg benytter sig af random allokering og skjult fordeling.
74
Fase 3
forsøg er de vigtigste skridt de er ednu større randomiserede forsøg og regulerende myndigheder kræver typiske positive resultater fra flere fase 3 forsøg for godkendelse.
75
Evidenshierarki
76
Kohorte studier
man følger en befolkningsgruppe
77
Case kontrol studier
ikke randomiserede studier. Det handler om at identificere forsøgspersonerne med en bestemt egenskab. Der kan opstå forstyrrende faktorer ved denne case kontrol studie, da det kan fører til falsk korrelation. Altså undersøgelsen bekræfter forskerens eksisterende holdninger, og derved bekræfter hans konfirmations bias.
78
Kontrolgruppe
en gruppe af forsøgspersoner i et medicinsk studie der sammenlignes med den eksperimentelle gruppe. Kontrol gruppe anvender for at undgå konfirmationsbias og tillalder at vurdere interventionens effektivitet.
79
RCT (randomiseret kontrol)
det er en eksperimentel gruppe. Tildeling af de forskellige forsøgspersoner til grupper sker tilfædigt. Dette gøres for at undgå selektion bias.
80
Afkræftelsesmetodologi
en metode som blev brugt for at eliminere falske fænomener.
81
Afkræftelsesargumentet
RCT’er har afsløret mange interventioner som ineffektive. Kritikere bemærker dog, at RCT’eer også kan overvurduerer effektivitet og forskellen mellem randomiserede og ikke randomiserede studier er emperisk lille.
82
Balance argumentet
RCT garanterer at forstyrrende faktorer er afbalanceret mellem grupperne. Kritikken er at på grund af et endeligt antal forsøgspersoner kan en enkelt randomisering stadig føre til ubalance i både kendte og ukendte forstyrrende faktorer ved et tilfælde.
83
Konfirmationsbias
folk eller forskeren vægter på beviser som bekræfter deres eksisterende overbevisning i højere grad. Derfor indfører man blinding og kontrol grupepr for at undgå disse situationer.
84
Design bias
bias der er indbygget internt i designet
85
Selektionsbias
En relevant forskel mellem forsøgspersoner i interventions- og kontrolgrupperne, der kan påvirke udfaldet. Randomisering er et forsøg på at undgå dette.
86
Instrumentbias
måleinstrumenter indstilles så en intervention fremstår mere effektivt end den reelt er.
87
Analysebias
når forskere analyserer data på utallige uhindrede måder for at finde forskelle. Subjektive beslutninger om, hvordan man behandler manglende data, ekstreme data eller skæve fordelnger skaber forskerens frihedsgrader. For at formindske dette skal man publicere deres analyseplaner offentligt på forhånd.
88
Meta-analyse
er en teknik der kombinerer resultatmål. Et stort problem for meta-analyse er at den primære evidens kan nå frem til modstridende konklusioner på grund af dens ubegrænset valg.
89
Udgivelses bias
da positive forskningsresultater har større sandsynlighed for at blive publiceret end negative resultater, hvilket skævvrider den tilgængelige evidens.
90
simpel ekstrapolation
antager at overførsel altid er berettiget eventuelt baseret på fylogenetisk nærhed. Dette fører ofte til falske konklusioner
91
strikt ekstrapolation
kræver at der ikke er nogen kausalt relevante forskelle mellem base - og målpopulationen. Dette er for streng, da der altid findes forskelle
92
mekanisme baseret ekstrapolation
er en mellemvej der forsøger at vurdere ligheder og forskelle i de underliggende fysiologiske mekaniske. Denne metode starter med et groft mekanismeskema og bruger komperativ proces sporing til ar spore kausale veje.
93
Black box tesen
det radikale EBM synspunkt hvæder at kausal inferens kun skal baseres på statistisk evidens (kvantitative data fra studier)
94
Mekanisttesen (Mechanista thesis)
Det modsatte radikale synspunkt, der mener, at kausal inferens skal baseres delvist på mekanistisk evidens. Argumenter inkluderer "know-how" argumentet (viden om hvordan interventionen virker retfærdiggør troen på, at den virker) og "trouble-in-the-data" argumentet (statistisk evidens er fejlbarlig på grund af bias)
95
Hypotese
en antagelse ofte et forslag til en forklaring på et fænomen
96
Evidens
kommer i forskellige styrker og kan bekræfte eller afkræfte eller være neutral over for en hypotese
97
Bevis
tilstrækkelig evidens (eller argument) for sandheden af en tese er enten elelr
98
Induktiv logik/ intuition
nævnes i forbindelse med ravne paradokset hvor induktiv logik kan stærre konklusionen der går imod intuition.
99
Kliniske studier
forsøg på mennesker er eksperimentelle studier der typisk gennemgår fire faser
100
Fase 0
studier af biokemiske egenskaber og effkter på celler eller dyreforsøg
101
Fase 1
første test på mennesker (få raske) for at undersøge sikkerhed, nedbrydning og bivirkninger
102
Fase 2
undersøger effektivitet og dosering på patienter ofte som et randomiseret kontrolleret forsøg.
103
Fase 3
store RCT’er der undersøger behandlingseffekten og føre til ansøgning om godkendelse fra myndighederne
104
Fase 4
udføres efter godkendelse ofte som ikke randomiserede studier for at undersøge langtidseffekter eller divergerende effekt på forskellige befolkningsgrupper.
105
Randomiserede kontrollerede studie
benytter randomisering for at minimerer risikoen for forskelle mellem forsøgs - og kontrolgruppen. Desuden bruges blinding (enkelt, dobbelt og tripel blinding) til at neutraliserer placeboeffekten og bekræftelsesbias og minimerer selektionsbias. Tilfældig sammensætning af grupper
106
kohortestudier
følger eksponerede og ikke eksponerede grupper over tid, prospektivt eller retropespektivt. Der bliver samtidigt også lavede case kontrol studier, da man sammenligner mellem syge cases og raske kontroller. Tværsnitstudier indsamler data om eksponering og sygdom samtidigt og kan ikke fastslå kausalitet.
107
Kontrolgruppe
er den gruppe som ikke modtager behandlingen eller modtager en kendt behandling og som forsøgsgruppen sammenlignes med
108
blinding/dobbeltblinding/tripelblinding
forsøgspersonerne, personale og dataanalytikere ikke ved hvem der er i forsøgsgruppen elelr kontrolgruppen.
109
Cochrane samarbejdet
et uafhængigt videnskabeligt netværk, der udarbejder systematiske oversigter.
110
Multimorbiditet
tilstedeværelsen af flere samtidige kroniske sygdomme, hvilket gør anvendelsen af enekltstående evidensbaserede retningslinjer vanskelig.
111
Surrogatendepunkter
resultatmål der bruges i studier for at etablere effektivitet men som muligvis ikke afspejler den kliniske virkelighed.
112
Stegenga diskuterer hvad det betyder, at kalde en medicinsk intervention effektiv og præsenterer den skeptiske holdning om medicinsk nihilisme
113
Skepticisme
en kritisk holdning ofte rettet med medicinens evne til at opnå sine mål og effektiviteten af interventioner
114
Overmedikalisering
inddrasgelse af ikke medicinske problemer under medicinsk klassifikation og legitimering af medicinsk behandling. Stress, fedme og sorg klassificeres som sygdomme og gøres til en genstand for medicinsk behandling.
115
Objektificering
kritik om at plejen ikke er drevet af patientbehov, og patienter føler sig behandlet som et objekt på et transportbånd.
116
Effektivitet
interventionens kapacitet til at forbedre sundheden ved at målrette en sygdom
117
Hybridisme
en intervention kan være effektiv hvis den enten målretter det unormale biologiske funktionsgrundlag (kur) eller mindsker den skade sygdommen forårsager
118
Naturalisme
effektivtet af den medicinske intervention kan kun opnås ved at modulere den unormale bioligske funktion
119
Medicinsk nihilisme
er den skeptiske holdning der sår tvivl om medicinens generelle evne til væsentlig at forbedre helbredet ved at målrette sygdomme.
120
Historisk skepsis
før opdagelsen af antibiotika og få succesfulde behandlinger som insulin havde mange læger beskedne opfattelser af deres terapeutiske arsenal. Historikere bemærket at infektionssygdomme og turbekulose faldt på grund af bedre næring og kost. Ikke fordi der var udviklede helbredende medicin.
121
Moderne skepsis
argumenter for medicinsk nihilisme i dag understørres af emperiske data, som viser, at medicinske interventioner i gennemsnit har meget små effektstørrelse. Tilliden til internventionen bør være lav.
122
Placeboeffekten
selvom placeboer opfattes som inaktive stoffer fremkalder de fysiologiske effekter via forventningsmekanismer. De positive forventningseffekter kaldes placeboeffekten, mens de negative kaldes nocebo effekten.
123
Iatrogense
skader forårsaget af medicinsk behandling eller handling. Direkte skade fra klinikken eller social medikalisering og livsproblemer.
124
Disease mongering
udvikling af diagnostiske kriterier for sygdom ofte finansieret af medicinalfirmaer for at udvide markedet for behandlinger.
125
Kausalitet
årsagsforklaring på et fænomen eller den genstand som forskes i.
126
Tilstrækkelighedsteori
hævder at en årsag er tilstrækkelig for sin virkning under de rette omstændigheder.
127
sandsynlighedsteori
en årsag er alt der øger sandsynligheden for noget andet. Denne teori skal dog skelne mellem ægte årsager og korrelationer.
128
inus teorien
en årsag er en i utilstrækkelig men nødvendig del af en unødvendig, men tilstrækkelig betingelse for en effekt. Denne teori står overfor et problem, der ligner tilstrækkelighedsteorien; at identificere alle de andre nødvendige komponenter som årsagen skal kombineres med for at være tilstrækkelig.
129
Regularitetsteorier
kausalitet er baseret på konsistense mønster i forholdet mellem begivenheder. Disse teorier kan definere årsager som
130
inus teorien (insufficient but necessary part of an unnecessary but sufficient condition)
en årsag er en i utilstrækkelig men nødvendig del af en unødvendig, men tilstrækkelig betingelse for en effekt. Denne teori står overfor et problem, der ligner tilstrækkelighedsteorien; at identificere alle de andre nødvendige komponenter som årsagen. INUS årsager er deterministiske hvis alle komponenter er tilstede, er, effekten en nødvendighed.
131
Monokausal sygdomsmodel
en enkelt årsag er nødvendig og tilstrækkelig for sygdommen.
132
Multifaktoriel
beskriver sygdomme som kræft og psykiatriske lidelser, der er resultat af flere årsager
133
Præcisionsmedicin
er et nutidigt forsøg på at skabe de fineste kornede diagnostiske kategorier ved at klassificerer individer i subpopulationer baseret på mikro - fysiologiske træk (især genetik). Dog kan præcisionsmedicin være baseret på naiv gen determnisme og resultere i ekstremt dyre behandlinger med kun marginale fordele. Denne præcismedicin er et nutidigt forsøg på at transformere multifaktorielle sygdomme til monokausale sygdomme.
134
Positiv sundhed
Defineres mere end fraværet af sygdommen. Dette inkluderer trivsel og autonomi. Ifølge WHO defineret de sundheder som en helheds tilstand af komplet fysisk, mental og social velvære. Dette skal forstås i den forstand, at sygdommen er ikke til stede, man har det fysisk, mentalt og socialt godt.
135
Negativ sundhed
Fraværet af sygdommen. Dette er den mest simpleste og begrænset måde at definerer sygdommen.
136
Naturalisme
Definerer sygdommen som en funktionensnedsættelse af et biologisk system. Der fungerer under typisk effektivitet for en bestemt referenceklasse (aldersgruppe og køn) Naturalisme møder et problem med referenceklasse, da det er vanskeligt at begrunde hvilke grupper der skal bruges til at definere normalitet, da appel til køn og alder alene kan virke grundløs.
137
Reference klasse
den naturlige klasse af organismer for eksempel en aldersgruppe af et køn som bruges til at definere hvad der er statistisk normal funktion. Der laves en biostatistisk teori.
138
Normativisme
Definerer sygdommen som en tilstand der forårsager skade for personen, det er værdien eller manglen på samme af tilstand der gør til en sygdom altså ikke kun biologiske kendsgerninger. Sygdom er en uønsket / skadeligt tilstand hvis status afhænger af værdiladede begreber. Normativisme bliver kritiseret for overinklusivitet for eksempel fattigdom kan blive klassificeret som en sygdom. Hvilket det er noget som er baseret på sociale normer og værdier. Velfærd har også en betydning for sygdomsforståelsen.
139
Hybridisme
Definerer sygdommen som en blanding af normativismens og naturalismens definition på sygdom. Sygdom betragtes som en biologisk dysfunktion og uønsket/skadeligt (værdi).
140
Eliminativisme
medicin kan klare sig uden en general teori om sygdom. Dog er dette en filosofisk tilgang og afhænger af den subjektive oplevelse af sygdom(illness) og hvordan det påvirker ens livsmuligheder
141
Disease
den objektive fysiologiske, biokemiske eller genetiske forstyrrelse. (cure)
142
Illness
den subjektive oplevelse af forstyrrelsen, smerte og lidelse. (care)
143
Sickness (sygdomsrolle)
de intersubjektive sociale konventioner, normer og roller. Dette afgør om en person er berettiget til social støtte, sygeorlov eller har nedsat juridisk ansvar. Sickness kan føre til diskrimination og stigmatisering.
144
Mekanismebaseret ekstrapolation
bestemme ligheder og forskelle i de fysiologiske mekanismer for at retfærdiggøre inferensen. Denne metode kræver dog detaljeret kendskab til mekanismerne i både base - og målpopulationen.
145
Inkosistent
Risici for stort set alle sygdomme påvirkes af vores adfærd. Hvis al adfærd tælles som livsstil, hvilket gør at ordet ”livsstil” er nytteløst at bruge.
146
Selvforskyldte sygdomme
det giver mere mening at bruge dette ord, da den er mere informativ, men stadig ubrugelig betegnelse, da den skaber mærkværdig og uklar asymmetri i ansvarsfordelingen mellem forskellige adfærdsgrupper.
147
Praktisk etik
reflekterer over menneskers konkrete praksis og handlinger. (beskæftiger sig med konkrete handlinger. Det fungerer oftest som professionsetik: hvordan den kritisk reflekterer over værdier og normer inden for afgrænsede praksisser. Behovet for praktisk etik opstod delvist som følge af politiske, strukturelle og teknologiske udviklinger i samfundet. Praktisk etik kan fungere som korrektiv til den praksis interne moral, fordi etik og moral kan være udledt af medicinens mål. Det kan også udledes fra eksternalistisk.
148
Definition
en gren af filosofien, der kritiserer over konkrete praksissers værdier og normer og er rettet mod specifikke problemstillinger (bioetik eller virksomhedsetik). Det handler om de gældende værdier og normer indenfor for et fag. Lægegerningen har et praksis internt værdigrundlag, der defineres af idealer som anvender kundskabet til samfundets og medmenneskers gavn.
149
Normativ etik
stiller abstrakte spørgsmål om hvad der generelt gør handlinger moralsk rigtige eller forkerte.
150
Definition
den del af etikken, der formulerer og begrunder grundlæggende principper for, hvordan vi skal leve og fastsætter kriterier for moralsk værdi (rigtig og forkert)
151
Praksis - eksterne værdier
normer og værdier der inddrages udefra for eksempel lovgivning offentlig mening eller filosofisk etik for at fungere som forankring supplement eller korrektiv til den praksis - interne moral.
152
Konsekventialisme (nytteetik)
hævder at en handlings etiske værdi (rigtig/ forkert) udelukkende afhænger af dens konsekvenser. En handling er rigtig, hvis den maksimerer den samlede sum af lykke eller velfærd (nytte) for alle involverede parter.
153
Deontologi (pligtetik)
en non-konsekventialistisk teori, hvor handlingens rigtighed afgøres af selve handlingen eller den handlendes hensigter, uafhængigt af konsekvenserne. Baseret på ubetingede moralske pligter
154
Kategorisk imperativ
kant ufravigelige, universelle moralske princip. Første formulering kræver, at man kun skal handle ifølge den maksime, man samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov. Anden formulering kræver at man skal behanle menneskeheden både i sig selv og andre altid tillige som formål aldrig blot som et middel
155
Hypotetisk imperativ
hvad vi bør gøre, givet situationen og de ønsker eller planer vi har
156
anvendelsesmodellen
filosofiske teorier med deres abstrakte superprincipper (lykkeprincippet) anvendes direkte på konkrete problemstillinger. Modellen har det problem, at der er konkurrerende teorier med gensidigt uforenelige superprincipper (nytteetik og pligtetik)
157
Den case.basede model
hævder at etiske bedømmelse udspringer fra erfaringer med konkrete paradigmatiske cases. Etiske principper opfattes kun som en opsummering af etiske bedømmelser og erfaringer ikke som en forudsætning for dem. Modellen risikerer at blive for konservativ og ude af stand til at kritisere traditionelle praksisser.
158
principilisme og den integrerede model
den integrerede model bygger på principilisme (beauchamp og childress) er et dominerende alternativ, der forsøgerat løse konflikterne mellem top down og bottom up metoder. Principilismen tager udgangspunkt i den almene moral og foreslår fire sideordnede principper
159
principilisme
en tilgang der formulerer et sæt af relativt abstrakte principper som grundlag for etisk analyse, der hævdes at være en konsensu fra den almene moral uafhængigt af abstrakte etiske teorier
160
respekt for autonomi
at respektere autonome beslutninger
161
godgørenhed
at hjælpe andre i nød og fremme det gode
162
retfærdighed
fair fordeling af goder, risici og omkostninger
163
prima facie
betyder at principperne er sideordnede og bindende medmindre de overtrumfes af et stærkere moralsk hensyn i tilfælde af konflikt.
164
specificering
den proces hvor man fortolker og præciserer et generelt princip i forhold til mere konkrete typer af cases for at håndtere konflikter eller uklarheder i dets rækkevidde.
165
Internalistisk tilgang
forsøg på at retfærdiggøre værdigrundlaget ud fra medicinens mål eller stander inden for professionel praksis
166
Eksternalistisk tilgang
retfærdiggørelse af værdigrundlaget baseret på eksterne standarder såsom offentlig mening, loven og religiøs etik eller filosofisk etik.
167
Internal morality of medicine
en formodet intern moral eller professionel etik der hævdes at begrænse lægers handlinger til udelukkende at bekæmpe sygdom eller fremme sundhed uafhængigt af generel moral
168
Teoretisk sundhed
totale fravær af sygdom eller alle patologiske tilstande
169
Patologisk tilstand
en tilstand statistisk artsubnormal biologisk delfunktionsevne
170
Enhancement
behandlinger der sigter mod at forbedre normal delfunktion snarere end at genoprette normal funktion efter sygdom.
171
Fighting disease
omfatter forebyggelse af patologiske tilstande, reduktion af deres alvorlighed eller afbrødning af deres dårlige virkninger
172
Reassuring the worried well
beroligelse af de bekymrede raske.
Genetik modul 1
flashcards
Decks in class (7)
# Cards
