2. Hr Nielsen (62 år) er i kontrolforløb efter behandling for ikke- småcellet karcinom i lungen for 3 år siden. Han fik i den forbindelse foretaget lobektomi af venstre lunges underlap (stadie pT1b, pN0). Kontrol CT-scanning viser nu en overvejende solid, tumordannende forandring på 31 mm centralt i venstre nyre. Scanningen rejser mistanke om venstresidig hydronefrose. Ingen tegn på tumor i thorax eller mediastinum. Hr Nielsen er nogle gange lidt øm i venstre flanke, men har tolket dette som følge efter tidligere operation. Urinstix viser 3+ for blod. Ingen tegn på urinvejsinfektion. Blodprøver viser let forhøjet S- Creatinin. 5. Nævn to ætiologiske faktorer, der medvirker til udvikling af denne sygdom

Tobaksrygning Eksponering for kemiske stoffer (benzen,anilin farvestoffer, kul, tjære, asfalt) Parasitinfektion (bilharziose = schistosomiasis), Senbivirknig til alkylerende kemoterapi (bl.a. cyclophosfamid) (2 point ved 2 rigtige svar)

1. En 72-årig mand henvender sig til egen læge, da han gennem 3-4 uger har haft tiltagende smerter i lænd med udstråling til venstre ben, især til bagsiden af benet og ned i lateraldelen af foden. Lægen kan ved objektiv undersøgelse konstatere let kraftnedsættelse på venstre side, men ingen føleforstyrrelser. Egen læge får taget nogle blodprøver, som viser forhøjet PSA og en billeddiagnostisk undersøgelse af columna vertebralis, som tyder på knoglemetastaser. 4. Nævn 2 andre cancerformer, som typisk metastaserer til knogle.

Brystkræft Lungekræft Blærecancer

1. En 72-årig mand henvender sig til egen læge, da han gennem 3-4 uger har haft tiltagende smerter i lænd med udstråling til venstre ben, især til bagsiden af benet og ned i lateraldelen af foden. Lægen kan ved objektiv undersøgelse konstatere let kraftnedsættelse på venstre side, men ingen føleforstyrrelser. Egen læge får taget nogle blodprøver, som viser forhøjet PSA og en billeddiagnostisk undersøgelse af columna vertebralis, som tyder på knoglemetastaser. 5. Hvilke symptomer ses typisk hos patienter med knoglemetastaser?

Smerter Udfaldssymptomer Patologisk fraktur

Cases Flashcards by Laurits Janns

En 20-årig mand møder i den fælles akut modtagelse og klager over smerter i højre nedre del af maven samt feber, tiltaget over 24 timer.

Du undersøger patienten, og finder nedsat almen tilstand, samt slip- og perkussionsømhed.
Du mistænker akut blindtarmsbetændelse og beslutter dig for at operere patienten.

Din gode sygeplejeskekollega foreslår, at du tager nogle blodprøver, inden du åbner patienten.
Skuffet lægger du din skalpel tilbage på bordet og beslutter dig derfor for at tage nogle præ-operative blodprøver.

Hvad bestiller du og hvorfor? Begrund dit svar

Den studerende bør som minimum bestille:

Hæmatologi (Hgb, Leu)
Infektionstal (CRP)
Nyretal (Kreatinin eller Carbamid)

Derudover bør det tælle op, hvis den studerende nævner:

Na+
K+
ALAT
Amylase
Albumin
Trombocytter
Bilirubin
BASP
Blodtype/BAC/BAS
APTT eller INR.

Hvis den studerende nævner Urin-stix, graviditetstest og EKG, kan det tælle lidt op, da det i praksis er korrekt, men spørgsmålet går specifikt på blodprøver.

I instruksen fra Kirurgisk afdeling, OUH, indgår: Hgb, Leu, Na+, K+, Kreatinin, Carbamid, Albumin, CRP. (Reference).

Hæmatologi bruges til at sikre at patienten har sufficient niveau af blod til at klare operationen og evt. blødning.
Nyre og væske tal bruges til at sikre at patienten ikke er i fare for arytmi, eller ikke har nok clearance til at klare operationen. CRP bruges til at øge sandsynligheden for at diagnosen appendicit er korrekt, og har ikke noget at gøre med selve operationen. Albumin, ALAT, APTT og INR bruges til at vurdere leverens produktionskapacitet, og herved koagulation/hæmostase systemet. BASP, Bilirubin og Amylase bruges til at udelukke differentialdiagnoser, og herved øge sandsyneligheden for at appendicit er korrekt. Har ikke noget med operationen at gøre.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hr Nielsen (62 år) er i kontrolforløb efter behandling for ikke- småcellet karcinom i lungen for 3 år siden. Han fik i den forbindelse foretaget lobektomi af venstre lunges underlap (stadie pT1b, pN0). Kontrol CT-scanning viser nu en overvejende solid, tumordannende forandring på 31 mm centralt i venstre nyre. Scanningen rejser mistanke om venstresidig hydronefrose. Ingen tegn på tumor i thorax eller mediastinum.

Hr Nielsen er nogle gange lidt øm i venstre flanke, men har tolket dette som følge efter tidligere operation. Urinstix viser 3+ for blod.

Ingen tegn på urinvejsinfektion. Blodprøver viser let forhøjet S- Creatinin.

1. Giv 2 forslag til videre udredning af den nyopdagede tumorproces.

CT-urografi (skal nævnes)

Cystoureteronefroskopi inkl. biopsi (optimal undersøgelse)

UL af nyre inkl. biopsi (MR er mindre egnet men kan være indiceret ved allergi for kontrast)

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hr Nielsen (62 år) er i kontrolforløb efter behandling for ikke- småcellet karcinom i lungen for 3 år siden. Han fik i den forbindelse foretaget lobektomi af venstre lunges underlap (stadie pT1b, pN0). Kontrol CT-scanning viser nu en overvejende solid, tumordannende forandring på 31 mm centralt i venstre nyre. Scanningen rejser mistanke om venstresidig hydronefrose. Ingen tegn på tumor i thorax eller mediastinum.

Hr Nielsen er nogle gange lidt øm i venstre flanke, men har tolket dette som følge efter tidligere operation. Urinstix viser 3+ for blod.

Ingen tegn på urinvejsinfektion. Blodprøver viser let forhøjet S- Creatinin.

2. Nævn 2 eksempler på benigne neoplasier udgået fra nyreparenkymet

adenom
onkocytom

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hr Nielsen (62 år) er i kontrolforløb efter behandling for ikke- småcellet karcinom i lungen for 3 år siden. Han fik i den forbindelse foretaget lobektomi af venstre lunges underlap (stadie pT1b, pN0). Kontrol CT-scanning viser nu en overvejende solid, tumordannende forandring på 31 mm centralt i venstre nyre. Scanningen rejser mistanke om venstresidig hydronefrose. Ingen tegn på tumor i thorax eller mediastinum.

Hr Nielsen er nogle gange lidt øm i venstre flanke, men har tolket dette som følge efter tidligere operation. Urinstix viser 3+ for blod.

Ingen tegn på urinvejsinfektion. Blodprøver viser let forhøjet S- Creatinin.

3. Hvilken primær malign neoplasi er mest sandsynlig, idet Hr Nielsen har tegn på hydronefose og mikroskopisk hæmaturi?

Nyrepelvis tumor =urotelialt karcinom

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hr Nielsen (62 år) er i kontrolforløb efter behandling for ikke- småcellet karcinom i lungen for 3 år siden. Han fik i den forbindelse foretaget lobektomi af venstre lunges underlap (stadie pT1b, pN0). Kontrol CT-scanning viser nu en overvejende solid, tumordannende forandring på 31 mm centralt i venstre nyre. Scanningen rejser mistanke om venstresidig hydronefrose. Ingen tegn på tumor i thorax eller mediastinum.

Hr Nielsen er nogle gange lidt øm i venstre flanke, men har tolket dette som følge efter tidligere operation. Urinstix viser 3+ for blod.

Ingen tegn på urinvejsinfektion. Blodprøver viser let forhøjet S- Creatinin.

4. Hvilke celler udgår denne neoplasi fra?

Urotelceller i nyrepelvis

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hr Nielsen (62 år) er i kontrolforløb efter behandling for ikke- småcellet karcinom i lungen for 3 år siden. Han fik i den forbindelse foretaget lobektomi af venstre lunges underlap (stadie pT1b, pN0). Kontrol CT-scanning viser nu en overvejende solid, tumordannende forandring på 31 mm centralt i venstre nyre. Scanningen rejser mistanke om venstresidig hydronefrose. Ingen tegn på tumor i thorax eller mediastinum.

Hr Nielsen er nogle gange lidt øm i venstre flanke, men har tolket dette som følge efter tidligere operation. Urinstix viser 3+ for blod.

Ingen tegn på urinvejsinfektion. Blodprøver viser let forhøjet S- Creatinin.

5. Nævn to ætiologiske faktorer, der medvirker til udvikling af denne sygdom

Tobaksrygning
Eksponering for kemiske stoffer (benzen,anilin farvestoffer, kul, tjære, asfalt)
Parasitinfektion (bilharziose = schistosomiasis),
Senbivirknig til alkylerende kemoterapi (bl.a. cyclophosfamid)

(2 point ved 2 rigtige svar)

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hr Nielsen (62 år) er i kontrolforløb efter behandling for ikke- småcellet karcinom i lungen for 3 år siden. Han fik i den forbindelse foretaget lobektomi af venstre lunges underlap (stadie pT1b, pN0). Kontrol CT-scanning viser nu en overvejende solid, tumordannende forandring på 31 mm centralt i venstre nyre. Scanningen rejser mistanke om venstresidig hydronefrose. Ingen tegn på tumor i thorax eller mediastinum.

Hr Nielsen er nogle gange lidt øm i venstre flanke, men har tolket dette som følge efter tidligere operation. Urinstix viser 3+ for blod.

Ingen tegn på urinvejsinfektion. Blodprøver viser let forhøjet S- Creatinin.

6. Hr Nielsen får foretaget venstresidig nefrektomi og skal herefter følges regelmæssigt i urologisk regi. Hvorfor er dette vigtigt?

Risiko for anden urotelial neoplasi (i blære eller ureterslimhinden) er øget idet hele urotelet må opfattes som ”ustabilt” med risiko for neoplasiudvikling.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Kvinde, 57 år: I højre underlap er der 23 mm PET-positiv afgrænset, solid nodulær forandring. Ingen forstørrede eller PET-positive lymfeknuder i mediastinum.

Hvilken diagnose er IKKE sandsynlig?

a. Lungekarcinom
b. Bronkopneumoni
c. Metastase af sarkom
d. Abces

*b. Bronkopneumoni

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Kvinde, 57 år: I højre underlap er der 23 mm PET-positiv afgrænset, solid nodulær forandring. Ingen forstørrede eller PET-positive lymfeknuder i mediastinum.

Tidligere: “Hvilken diagnose er IKKE sandsynlig?” ⇒ Bronkopneumoni.

Patienten er for 5 år siden behandlet for planocellulært karcinom in situ i cervix uteri. Rygestop på samme tidspunkt.

Hvad er arbejdsdiagnosen?

a. Lungekarcinom
b. Metastase af planocellulært karcinom fra cervix uteri.
c. Metastase af planocellulært karcinom i huden
d. Malignt lymfom

*a. Lungekarcinom

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 72-årig mand henvender sig til egen læge, da han gennem 3-4 uger har haft tiltagende smerter i lænd med udstråling til venstre ben, især til bagsiden af benet og ned i lateraldelen af foden.
Lægen kan ved objektiv undersøgelse konstatere let kraftnedsættelse på venstre side, men ingen føleforstyrrelser.
Egen læge får taget nogle blodprøver, som viser forhøjet PSA og en
billeddiagnostisk undersøgelse af columna vertebralis, som tyder på knoglemetastaser.

1. Hvilken cancer kan der være tale om og hvordan er sammenhængen denne cancerform?

C. prostata.

Forhøjet PSA kan ses ved prostatacancer, men også ved andre tilstande.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 72-årig mand henvender sig til egen læge, da han gennem 3-4 uger har haft tiltagende smerter i lænd med udstråling til venstre ben, især til bagsiden af benet og ned i lateraldelen af foden.
Lægen kan ved objektiv undersøgelse konstatere let kraftnedsættelse på venstre side, men ingen føleforstyrrelser.
Egen læge får taget nogle blodprøver, som viser forhøjet PSA og en
billeddiagnostisk undersøgelse af columna vertebralis, som tyder på knoglemetastaser.

2. Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse kan der være tale om og kan være ramt?

Mr-skanning, evt PET/MR. L4/L5/S1.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 72-årig mand henvender sig til egen læge, da han gennem 3-4 uger har haft tiltagende smerter i lænd med udstråling til venstre ben, især til bagsiden af benet og ned i lateraldelen af foden.
Lægen kan ved objektiv undersøgelse konstatere let kraftnedsættelse på venstre side, men ingen føleforstyrrelser.
Egen læge får taget nogle blodprøver, som viser forhøjet PSA og en
billeddiagnostisk undersøgelse af columna vertebralis, som tyder på knoglemetastaser.

3. Hvordan er prognosen for knoglemetastaserende sygdom hos denne patient og hvordan kan den evt. behandles?

Dårlig, antitestosteronbehandling eller kemoterapi. Evt. strålebehandling.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 72-årig mand henvender sig til egen læge, da han gennem 3-4 uger har haft tiltagende smerter i lænd med udstråling til venstre ben, især til bagsiden af benet og ned i lateraldelen af foden.
Lægen kan ved objektiv undersøgelse konstatere let kraftnedsættelse på venstre side, men ingen føleforstyrrelser.
Egen læge får taget nogle blodprøver, som viser forhøjet PSA og en
billeddiagnostisk undersøgelse af columna vertebralis, som tyder på knoglemetastaser.

4. Nævn 2 andre cancerformer, som typisk metastaserer til knogle.

Brystkræft
Lungekræft
Blærecancer

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 72-årig mand henvender sig til egen læge, da han gennem 3-4 uger har haft tiltagende smerter i lænd med udstråling til venstre ben, især til bagsiden af benet og ned i lateraldelen af foden.
Lægen kan ved objektiv undersøgelse konstatere let kraftnedsættelse på venstre side, men ingen føleforstyrrelser.
Egen læge får taget nogle blodprøver, som viser forhøjet PSA og en
billeddiagnostisk undersøgelse af columna vertebralis, som tyder på knoglemetastaser.

5. Hvilke symptomer ses typisk hos patienter med knoglemetastaser?

Smerter
Udfaldssymptomer
Patologisk fraktur

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Parakliniske undersøgelser: HCG: steget fra 14.000 til 98.000 IU/L (normal < 2 IU/L) LDH (laktat dehydrogenase): steget fra 526 til 912 U/L(normal 105-205 U/L)
Plan: Der er planlagt nyrebiopsi, og patienten skal holde pause med blodfortyndende medicin.

1: Der er lavet grundig objektiv undersøgelse, men hvilket relevant organ mangler at blive undersøgt?

Inspektion og palpation af testis på formodning om testiscancer med høj HCG

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

2: Hvilken information giver den forhøjede LDH?

Høj LDH er tegn på stor celleomsætning/cellehenfald, fx ved cancer med høj proliferation.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

3: Kan der være sammenhæng mellem CT-fund og parakliniske fund?

Patienten har sandsynligvis testiscancer, og tumor i nyre og lunge kan være metastaser.

Patienten har lav rygestatus, og derfor er primær lungecancer (og nyrecancer) mindre sandsynlig i dette sygdomsscenario.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

40-årig mand med mavesmerter i et halvt år. Smerterne udpeger han til dybt i regio epigastrica med udstråling mod ryggen. De er der hele tiden, og forværres ved måltiderne. Han er træt og har tabt sig fra70 til 65 kg. Afføringen har ændret sig fra normal en gang dagligt til løs eller blød flere gange dagligt. Der har ikke været blod i afføringen. Dårlig appetit, men ingen kvalme eller opkastninger.

1. Flere organer kunne være udgangspunkt for dette sygdomsbillede. Nævn de fire, som du mener, er de mest sandsynlige?

Pancreas
Duodenum
Ventriklen
Tyndtarmen

Galdeveje og colon vil ikke være forkerte, men ikke de mest oplagte.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

2. Hvilke tre almindelig sygdomme mener du, det er mest relevant at overveje?

kronisk pancreatitis
cancer pancreatis
ulcus ventriculi
ulcus duodeni
cancer ventriculi
cøliaki
galdesten

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

3. Hvordan stilles diagnosen for hver af de tre sygdomme, som du har valgt?

Kronisk pancreatitis

Ultralydsscanning
CT-scanning
MRCP
ERCP

Cancer pancreatis

Ultralydsscanning
CT-scanning
EUS (Endoscopic Ultra Sound) + biopsi
Laparoskopi + biopsi
Ulcus ventriculi:* Gastroskopi + biopsi
Ulcus duodeni:* Gastroskopi + biopsi for Helicobacter pylori
Cancer ventriculi:* Gastroskopi + biopsi
Cøliaki:* Blodprøver + biopsi fra tyndarmen (duodenum)
Galdesten*
Ultralydsscanning
MRCP
ERCP

Info:

MRCP = Magnetisk resonans cholangiopancreatography
ERCP = Endoskopisk retrograd cholangio pancreaticografi)
EUS = Endoscopic Ultra Sound

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

4. Hvordan kan vægttabet forklares patofysiologisk?

Utilstrækkelig energitilførsel på grund af nedsat appetit og forværring af smerterne ved måltiderne.

Malabsorption på grund af nedsat pancreassekretion eller tyndtarmsfunktion.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

69 årig mand opsøger egen læge pga. tiltagende åndenød, hoste og let feber. Han er holdt op med at ryge året før men har 40 pakkeår bag sig. Han har bemærket et utilsigtet vægttab på 5 kg over det seneste år. Ved den objektive undersøgelse fremtræder manden kronisk præget. Ved lungestetoskopi kan lægen høre krepetition på højre side og udbredte ronchi sv.t. begge bagflader. Lægen ordinerer antibiotika, justering af patientens vanlige medicin samt et røntgen af thorax på det lokale sygehus.

1. Hvad kan patienten fejle?

Pneumoni
KOL
Lungekræft

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Røntgen af thorax viser et højresidigt lungeinfiltrat. Ved kontrol 10 dage senere har patienten fået det gradvist bedre. Hvad bør lægen gøre?

Kontrol røntgen af thorax (helst CT af thorax, fordi det er en bedre undersøgelse)
Det er sandsynligt at der vil fremkomme mere specifikke billeddiagnostiske fund efter behandling af infektionen.
Hvis mistanken om malignitet er stor, da henvise til infiltratudredning (kræftpakkeforløb))

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Ved en senere PET/CT scanning påvises et PET-positivt lungeinfiltrat i højre lunge samt mindre PET-positive foci i samsidige mediastinum. Der ses også et 3 cm stort PET-positivt fokus i højre side af colon. Hvad kan fundene betyde? Angiv gerne forskellige fortolkningsmuligheder

Infektionsfokus/absces i lunge og reaktive lymfeknudeforandringer samt infektion eller neoplasi i colon uden relation til lungeforandringerne

Malign neoplasi i lungen med metastase til lokale, mediastinale lymfeknuder samt metastase til colon.
Fokus i colon kan også være infektion eller neoplasi (primær c.coli) uden relation til lungeforandringerne.

Malign neoplasi i colon med metastase til lungen.
Reaktive lymfeknuder i mediastinum efter den behandlede lungeinfektion.
Metastase til mediastinum fra coloncancer er mindre sandsynlig, men kan overvejes.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

* MDT konference med vurdering af muligheden for biopsi af lungeforandringen og lymfeknudeforandringerne, eks. ved EBUS. Koloskopi med biopsitagning. * Blodprøver (hæmoglobin, infektionstal) * MDT = Multidisciplinære Teamkonferencer* * EBUS = Endobronchial Ultrasound*

* Dysplasi er en præ-malign neoplastisk vækstforstyrrelse, primært i epiteler, karakteriseret ved rodet lagdeling og cellulær atypi. * Kan gradinddeles.

Tre dage efter en ellers ukompliceret hofteoperation får en 65-årig kvinde åndenød. Hun er en tidligere rask ryger. ## Footnote **Hvilke årsager til åndenøden skal man tænke på?**

* Lungeemboli. * Akut koronar syndrom. * Lungebetændelse. * Blødning.

En 60-årig mand henvender sig til egen læge pga. obstruktive vandladningsgener med slap stråle og følelse af manglende blæretømning. ## Footnote **Angiv den mest sandsynlige diagnose (brug billedet).** **Begrund diagnosen baseret på de makroskopiske forandringer.**

* Den mest sandsynlige diagnose er benign prostastahyperplasi (BPH), som er en non-neoplastisk forstørrelse af blærehalskirtlen, der afficerer de fleste mænd med alderen. * Makroskopisk ses nodulære, hvidlige partier i begge lapper. * Noduli er størst sv.t. den centrale zone i prostata, hvor den hyperplastiske proces starter.

En 22-årige mand henvender sig til egen læge pga. ømt, hævet og rødt venstre skrotum og subfebrilia. Tilstanden har varet nogle dage. **Hvad er den mest sandsynlige diagnose?** * a. Torsio testis * b. Orkitis * c. Cancer testis * d. Epididymitis

\*d. Epididymitis

En 76-årig kvinde har ved koloskopi fået påvist adenocarcinom i ve. colonflexur (histologisk verificeret). Det var ikke muligt at føre skopet forbi canceren og se den resterende del af tarmen igennem. **Hvad vil du nu gøre?** * a. Forsøge ny koloskopi * b. Henvise til CT-kolegrafi for at få undersøgt den resterende del af tarmen * c. Henvise til CT-skanning af abdomen og Thorax * d. Planlægge operation

\*c. Henvise til CT-skanning af abdomen og Thorax

En 56-årig mand har ved screeningsundersøgelsen for tarmkræft fået påvist blod i afføringen. Koloskopi viser en 2 cm stor tumor i sigmoideum. Biopsi viser adenokarcinom. **Hvad skal der nu ske med patienten?** * a. Operation * b. PET-skanning * c. Diagnostisk laparoskopi * d. CT-skanning af abdomen og thorax

\*d. CT-skanning af abdomen og thorax

En 40-årig mand kommer i den fælles akutmodtagelsen med udspilet abdomen og vægtstigning på 15 kg på 1 måned. Obj. us: Vågen og orienteret. Ingen cyanose eller anæmi. Gule sklerae. Dyspnø. St.c.: Hjertefrekvens 110, ingen mislyde. St.p.: Dæmpning på højre bagflade. Vesikulær respiration uden bilyde. Abdomen: Voldsomt udspilet med et lille umbilikalhernie. Dæmpning i begge flanker. Tydelig venøs kartegning i bugvæggen. Extremiteter: Lav muskelmasse. Bilaterale ankelødemer. **A) Hvad er din primære diagnose og de to vigtigste differentialdiagnoser?**

Levercirrose. Hjertesvigt og cancer i abdomen.

En 40-årig mand kommer i den fælles akutmodtagelsen med udspilet abdomen og vægtstigning på 15 kg på 1 måned. Obj. us: Vågen og orienteret. Ingen cyanose eller anæmi. Gule sklerae. Dyspnø. St.c.: Hjertefrekvens 110, ingen mislyde. St.p.: Dæmpning på højre bagflade. Vesikulær respiration uden bilyde. Abdomen: Voldsomt udspilet med et lille umbilikalhernie. Dæmpning i begge flanker. Tydelig venøs kartegning i bugvæggen. Extremiteter: Lav muskelmasse. Bilaterale ankelødemer. **B) Hvilke yderligere spørgsmål til anamnesen vil du lægge mest vægt på?**

* Alkoholforbruget? * Mulighed for smitte med hepatitis? * Brystsmerter? * Abdominalsmerter? * Afføringsændringer? * Appetit?

En 40-årig mand kommer i den fælles akutmodtagelsen med udspilet abdomen og vægtstigning på 15 kg på 1 måned. Obj. us: Vågen og orienteret. Ingen cyanose eller anæmi. Gule sklerae. Dyspnø. St.c.: Hjertefrekvens 110, ingen mislyde. St.p.: Dæmpning på højre bagflade. Vesikulær respiration uden bilyde. Abdomen: Voldsomt udspilet med et lille umbilikalhernie. Dæmpning i begge flanker. Tydelig venøs kartegning i bugvæggen. Extremiteter: Lav muskelmasse. Bilaterale ankelødemer. **C) Hvilke parakliniske undersøgelser bør indgå i det primære undersøgelsesprogram i modtagelsen?**

* Blodprøver til vurdering af leverfunktionen m.m.. EKG. * Røntgen af thorax. * Ultralydsscanning af abdomen. * Ascitespunktur.

En 63 årig kvinde har fået foretaget MR og PET-CT scanning på mistanke om ovariekræft. MR scanningen viser, at begge ovarier er forstørrede (højre ovarium 12 cm og venstre ovarium 9 cm). Desuden ses en tumor målende 3 cm i colon sigmoideum og tumorforandringer diffust i peritoneum i pelvis. De nævnte tumorområder er PET positive, hvilket bekræfter malignitetsmistanken. ## Footnote **Under antagelse af at der er tale om kræft, gør da rede for dine overvejelser om udgangspunktet for sygdom.**

1) C. ovarii med metastase til colon sigmoideum og peritoneum 2) C. coli med metastase til ovarier og peritoneum 3) Synkron cancer i ovarier og colon

En 54-årig kvinde bliver indlagt med kramper og dør kort efter. Ved obduktionen findes bløde forandringer i hjernen som vist på billedet. **Hvilken af nedennævnte diagnoser er mest sandsynlig?** * a. Hjerneblødning * b. Metastaser fra colon cancer * c. Metastaser fra småcellet lungecancer * d. Malign tumor fra astrocytter * e. Malign tumor fra meninges

\*d. Malign tumor fra astrocytter

En 57-årig kvinde henvender sig til egen læge grundet 3 dage varende højresidige flankesmerter. Der har ikke været synligt blod i urinen. ## Footnote **A. Hvilke undersøgelser vil være relevant at udføre i almen praksis?**

* Palpation af abdomen inkl. nyreloger * GU * Urinstix * Blodprøver * Hgb * Na+, K+ * S- creatinin * CA-125 * S-calcium * Sænkning

En 57-årig kvinde henvender sig til egen læge grundet 3 dage varende højresidige flankesmerter. Der har ikke været synligt blod i urinen. ## Footnote **B. Hvilke yderligere undersøgelser vil det være relevant for den praktiserende læge at henvise patienten til?**

UL af abdomen eller CT urografi

En 75-årig mand i behandling for kronisk lymfatisk leukæmi får akut indsættende smerter i venstre knæ, som er hævet, rødt og spændt. **Bedste diagnostiske tiltag er nu:** * a. Røntgen af begge knæ * b. Blodprøver mhp. akut leddegigt * c. MR-scanning af knæet * d. Ledpunktur og dyrkning af ledvæsken * e. Ledpunktur og mikroskopi af ledvæsken

\*e. Ledpunktur og mikroskopi af ledvæsken

En 65-årig mand er indlagt på medicinsk afdeling og har flere kroniske sygdomme, bl.a. hypertension og nedsat nyrefunktion. Han vågner en morgen med hævelse og svær ømhed af venstre fods første metatarsalled, og han er febril med temperatur 38,5. ## Footnote **A. Hvad er din primære diagnose og eventuelle differentialdiagnoser?**

Primær diagnose * **Arthritis urica / podagra / urinsyregigt** Differentialdiagnoser * **Pyrophosphatartritis / pseudogigt, septisk artritis.**

En 65-årig mand er indlagt på medicinsk afdeling og har flere kroniske sygdomme, bl.a. hypertension og nedsat nyrefunktion. Han vågner en morgen med hævelse og svær ømhed af venstre fods første metatarsalled, og han er febril med temperatur 38,5. **B. Redegør for patogenesen til denne akutte ledsygdom**

* Forhøjet urat i blod og vævsvæsker med udfældning af uratkrystaller i leddenes synovialismembran. * Makrofager fagocyterer krystallerne og frigiver proinflammatoriske cytokiner. Komplementaktivering. * Primær hyperurikæmi skyldes en enzymdefekter i purinmetabolismen. * Hyppigst sekundær, hvor hyperurikæmien skyldes øget vævsnedbrydning i forbindelse med anden sygdom eller nedsat renal udskillelse. * Medicin kan være udløsende.

* Forhøjet S-Urat (lav specificitet). * Påvisning af uratkrystaller i ledvæsken ved polarisations mikroskopi.

En 65-årig mand er indlagt på medicinsk afdeling og har flere kroniske sygdomme, bl.a. hypertension og nedsat nyrefunktion. Han vågner en morgen med hævelse og svær ømhed af venstre fods første metatarsalled, og han er febril med temperatur 38,5. **D. Hvilken behandling vil du vælge til lindring af patientens smerter?**

* NSAID * Evt. prednisolon eller cochicin. * Allopurinol ikke til akut anfald, men forebyggende ved gentagne anfald / kronisk urinsyregigt

En kvinde på 61 år er i udredning for lungecancer, fordi røntgen af thorax har vist 2 cm tumor i venstre overlap. Ved CT-scanning ses desuden flere runde forandringer (1 – 3 cm) i leveren. **Det kan være** * a. Metastase af lungecancer * b. Metastase af coloncancer * c. Cyster i leveren * d. Angiomer i leveren * e. Alle ovennævnte

\*e. Alle ovennævnte

**Hvilket symptom er det hyppigste ved fremskreden kræftsygdom?** * a. Vægttab * b. Åndenød * c. Smerter * d. Afføringsproblemer

\*c. Smerter

En 72-årig mand har som led i almen helbredsundersøgelse fået målt en Hb på 7,1 mmol/l (normalværdi: 8,3-10,5). Udvidet blodprøver viser lavt se-jern, men ellers normale værdier. Har følt en lille smule murren i maven af of til, ellers føler han sig rask. **Hvad vil du gøre?** * a. Bestille en afføringsprøve for blod * b. Bestille CT-skanning af abdomen * c. Give jern og kontrollere blodprøver om 3 mdr. * d. Henvise pt. til koloskopi

\*d. Henvise pt. til koloskopi

En 76-årig kvinde har fået foretaget højresidig hemikolektomi på grund af adenocarcinom. Tumor histologisk og klinisk bedømt som: T3N1M0. **Hvad vil du nu gøre?** * a. Sætte hende til koloskopi om 1 år * b. Bestille CT-skanning af abdomen og thorax til om 3 måneder * c. Henvise pt. til MDT-konference med henblik på evt. adjuverende kemoterapi * d. Afslutte patienten

\*c. Henvise pt. til MDT-konference med henblik på evt. adjuverende kemoterapi

En 75-årig hospitalsindlagt kvinde har fået akutte smerter i brystet og åndenød efter en operation. ## Footnote **Hvilke diagnoser skal man tænke på?**

* Lungeemboli * Akut koronarsyndrom * Pneumoni

En 67-årig kvinde indlægges med øget abdominalomfang og hævede ben. Hun har de sidste måneder mistet muskelmasse. Der er umbilikalhernie. Proteinindholdet i ascitesvæsken er højt og der er mere end 250 celler per mikroliter hvoraf omtrent halvdelen er neutrofilocytter. **Den mest sandsynlige diagnose er:** * a. Lever cirrose * b. Ovariecancer * c. Hjerteinsufficiens * d. Spontan bakteriel peritoneit

\*b. Ovariecancer

75-årig kvinde. Kroniske tilstande er diabetes mellitus og rygsmerter efter arbejde som social- og sundhedsassistent. Hun kommer nu til sin læge og fortæller, at hun har fået forstoppelse, som hun gerne vil have hjælp til. Afføringen, som tidligere var normal, er nu mest hård, og hun føler sig ikke mere rigtigt udtømt. Enkelte gange har der også været friskt rødt blod i afføringen. Hun har en ubehagelig trykkende fornemmelse i venstre side af maven. Hun har nok tabt sig lidt, men holder ikke øje med vægten. Ægtefællen døde af hjertesygdom for ca. et år siden. **1) Foreslå 3 mulige årsager til denne kvindes problem**

* Kolon- eller rektumcancer. * Uspecifik kronisk forstoppelse. * Divertikelsygdom. * Bivirkning til smertestillende medicin. * Senkomplikation til diabetes mellitus. * Psykosociale problemer efter ægtefællens død.

75-årig kvinde. Kroniske tilstande er diabetes mellitus og rygsmerter efter arbejde som social- og sundhedsassistent. Hun kommer nu til sin læge og fortæller, at hun har fået forstoppelse, som hun gerne vil have hjælp til. Afføringen, som tidligere var normal, er nu mest hård, og hun føler sig ikke mere rigtigt udtømt. Enkelte gange har der også været friskt rødt blod i afføringen. Hun har en ubehagelig trykkende fornemmelse i venstre side af maven. Hun har nok tabt sig lidt, men holder ikke øje med vægten. Ægtefællen døde af hjertesygdom for ca. et år siden. **2) Vil du behandle hendes forstoppelse og se an, eller vil du foretage undersøgelser?**

* Foretage undersøgelser er det rigtige svar. * Behandling af forstoppelse alene giver ikke nogen points, fordi der er absolut indikation for tarmundersøgelse.

75-årig kvinde. Kroniske tilstande er diabetes mellitus og rygsmerter efter arbejde som social- og sundhedsassistent. Hun kommer nu til sin læge og fortæller, at hun har fået forstoppelse, som hun gerne vil have hjælp til. Afføringen, som tidligere var normal, er nu mest hård, og hun føler sig ikke mere rigtigt udtømt. Enkelte gange har der også været friskt rødt blod i afføringen. Hun har en ubehagelig trykkende fornemmelse i venstre side af maven. Hun har nok tabt sig lidt, men holder ikke øje med vægten. Ægtefællen døde af hjertesygdom for ca. et år siden. *Tidligere: "2) Vil du behandle hendes forstoppelse og se an, eller vil du foretage undersøgelser?"* **Din videre besvarelse afhænger af dit forrige valg:** **3a) Hvis du har valgt behandling af forstoppelsen: Hvilke råd og behandling vil du give?**

* Hvis denne mulighed er valgt, er det rigtige svar medicinsanering, HUSK eller lignende volumenøgende fibertilskud, Magnesia og evt. rektalt virkende laksans. * Points kan gives for relevante forslag

75-årig kvinde. Kroniske tilstande er diabetes mellitus og rygsmerter efter arbejde som social- og sundhedsassistent. Hun kommer nu til sin læge og fortæller, at hun har fået forstoppelse, som hun gerne vil have hjælp til. Afføringen, som tidligere var normal, er nu mest hård, og hun føler sig ikke mere rigtigt udtømt. Enkelte gange har der også været friskt rødt blod i afføringen. Hun har en ubehagelig trykkende fornemmelse i venstre side af maven. Hun har nok tabt sig lidt, men holder ikke øje med vægten. Ægtefællen døde af hjertesygdom for ca. et år siden. *Tidligere: "2) Vil du behandle hendes forstoppelse og se an, eller vil du foretage undersøgelser?"* **Din videre besvarelse afhænger af dit forrige valg:** **3b) Hvis du har valgt undersøgelser: Hvilke undersøgelser vil du vælge?**

* Abdominal palpation mhp. udfyldninger og leverstørrelse. * Kontrol af hæmoglobin og ved anæmi karakterisering heraf, specielt mhp. jernmangel. Koloskopi i kræftpakkeforløb. * Afføring for blod er unødvendig og bør ikke foretages.

En 35-årig kvinde henvender sig til egen læge pga. træthed og flere måneder varende ledsmerter uden påviselig ledhævelse. De sidste dage har hun observeret, at urinen er mere skummende end normalt. Ved objektiv undersøgelse fremstår patienten i dag medtaget med blussende kinder, hævede øjenomgivelser og ankelødemer. Desuden ses flere fingre og tæer blåmisfarvede. Ved urinundersøgelse findes talrige erytrocytter, enkelte kornede cylindre og proteinuri, 6,5 g/døgn (\<0,5 g). **Hvad bør egen læge foretage sig?**

Egen læge bør henvise til akut indlæggelse på mistanke om bindevævssygdom med nyreinvolvering.

En 72 årig kvinde henvender sig til lægen fordi hun er træt og mener hun har blodmangel. Du måler en nedsat hæmoglobin koncentration på 6,0 mmol/l. Hun har ingen andre symptomer udover lidt tynd afføring. **Hvilke undersøgelser vil du foreslå** * a. PET-skanning * b. CT-skanning af abdomen og thorax * c. Koloskopi * d. MR-skanning af abdomen

\*c. Koloskopi

En 77-årig mand indlægges med akut opståede rygsmerter. Han er alderdomssvækket og kan ikke oplyse om andre symptomer. Dagen efter findes han død i sengen. Ved obduktionen findes forandringer i columna lumbalis som vist på billedet. **Hvilken af nedennævnte diagnoser er mest sandsynlig?** * a. Leukæmisk infiltrat * b. Metastaser fra prostatacancer * c. Malign tumor af osteoblaster * d. Metastaser fra thyreoideacancer

\*b. Metastaser fra prostatacancer

En 62-årig mand indlægges på grund af blod i afføringen. Tidligere: Akut koronarsyndrom for 2 år siden, hvor han fik indsat en stent. Han har ikke haft hjertesymptomer siden. Han er i forebyggende behandling med Hjertemagnyl. Nuværende: For tre uger siden så han første gang lidt blod i afføringen. Mængden er tiltaget siden, og nu har der de sidste to døgn været 5-6 afføringer dagligt med frisk rødt blod og koagler. Han føler sig svimmel og træt, men er ikke besvimet. Lidt uro og trykken i venstre fossa iliaca, men ikke smerter. Ingen kvalme eller opkastninger. Blodprøver: Akut B-Hæmoglobin 6,0 mmol/l **1. Hvilke yderligere blodprøver vil du bestille i akutmodtagelsen?**

* **Blodtype** og **BAC-test.** * **Væsketal** (creatinin, carbamid, Na, K. albumin) * **Trombocytter, koagulationsfaktorer** * **Levertal** (ALAT, basisk fosfatase, bilirubin) * **Anæmiudredning** (MCV, MCHC, Ferritin, reticulocytter)

En 62-årig mand indlægges på grund af blod i afføringen. Tidligere: Akut koronarsyndrom for 2 år siden, hvor han fik indsat en stent. Han har ikke haft hjertesymptomer siden. Han er i forebyggende behandling med Hjertemagnyl. Nuværende: For tre uger siden så han første gang lidt blod i afføringen. Mængden er tiltaget siden, og nu har der de sidste to døgn været 5-6 afføringer dagligt med frisk rødt blod og koagler. Han føler sig svimmel og træt, men er ikke besvimet. Lidt uro og trykken i venstre fossa iliaca, men ikke smerter. Ingen kvalme eller opkastninger. Blodprøver: Akut B-Hæmoglobin 6,0 mmol/l **2. Hvilken behandling vil du iværksætte i akutmodtagelsen?**

* God i.v.-adgang. * Isoton NACl. * Ikke blodtransfusion.

En 62-årig mand indlægges på grund af blod i afføringen. Tidligere: Akut koronarsyndrom for 2 år siden, hvor han fik indsat en stent. Han har ikke haft hjertesymptomer siden. Han er i forebyggende behandling med Hjertemagnyl. Nuværende: For tre uger siden så han første gang lidt blod i afføringen. Mængden er tiltaget siden, og nu har der de sidste to døgn været 5-6 afføringer dagligt med frisk rødt blod og koagler. Han føler sig svimmel og træt, men er ikke besvimet. Lidt uro og trykken i venstre fossa iliaca, men ikke smerter. Ingen kvalme eller opkastninger. Blodprøver: Akut B-Hæmoglobin 6,0 mmol/l **3. Hvilke undersøgelser vil du bestille for at finde årsagen til blødningen?**

* Abdominalpalpation og rektaleksploration * Fæcesdyrkning for tarmpatogene bakterier * Sigmoideoskopi, og hvis denne er normal, da koloskopi * Gastroskopi, hvis normale colonundersøgelser

En 62-årig mand indlægges på grund af blod i afføringen. Tidligere: Akut koronarsyndrom for 2 år siden, hvor han fik indsat en stent. Han har ikke haft hjertesymptomer siden. Han er i forebyggende behandling med Hjertemagnyl. Nuværende: For tre uger siden så han første gang lidt blod i afføringen. Mængden er tiltaget siden, og nu har der de sidste to døgn været 5-6 afføringer dagligt med frisk rødt blod og koagler. Han føler sig svimmel og træt, men er ikke besvimet. Lidt uro og trykken i venstre fossa iliaca, men ikke smerter. Ingen kvalme eller opkastninger. Blodprøver: Akut B-Hæmoglobin 6,0 mmol/l **4. Hvilke mulige årsager til blødningen kan du forestille dig?**

*Mest sandsynlige* * **Colon- eller rektumcancer** * **Polyp i colon eller rektum** * **Hæmorider** * **Divertikelblødning** * **Angioektasier** *Mindre sandsynlige* * **Colitis ulcerosa** * **Infektiøs colitis** * **Iskæmisk colitis** * **Ulcus duodeni**

32-årig mand kommer modstræbende til tandlæge pga. svær tandpine. Har har dårlig tandstatus og generel dårlig hygiejne. Han lugter af øl og spiritus. Tandlægen bemærker 3 cm knude på halsen, samme side som tandpinen. Knuden giver anledning til diagnostiske overvejelser. **Nævn mindst 3 differentialdiagnoser**

1. Hyperplasi af lymfeknude sekundært til tandbyld. 2. Kongenit/benign halscyste 3. Hæmatom efter traume 4. Malignt lymfom 5. Metastase i lymfeknude 6. Infektion/abces på halsen

Kvinde, 72 år, har en knude på halsen, hvor der ved finnålsaspiration er fundet maligne celler. Cellerne har rigeligt cytoplasma, og kernerne har store nukleoler. Der en del små lymfocytter. **For at komme videre vil du.** * a. Se efter intercellularbroer og keratin for at sandsynliggøre metastase fra mammacancer. * b. Se efter slimvakuoler for at sandsynliggøre metastase af malignt melanom. * c. Lave immunfarvning med TTF1 for at sandsynliggøre metastase fra lungekarcinom. * d. Lave immunfarvning med keratin for primær tumor i lymfeknude. * e. Lave immunfarvning med neuroendokrine markører for metastase fra småcellet karcinom.

\*c. Lave immunfarvning med TTF1 for at sandsynliggøre metastase fra lungekarcinom.

Cylinderepitel og pladeepitel

52 årig mand henvender sig til egen læge, fordi han har hostet meget de sidste 3 uger. Han har ikke haft feber. Patienten er ryger og har 30 pakkeår bag sig (han har i gennemsnit røget 1 pakke cigaretter om dagen i 30 år). Der foretages bronkoskopi med bioptering. Patienten bliver ved med at hoste, og 3 måneder senere viser et røntgen af thorax et infiltrat perifert i venstre lunge. **D. Forklar hvordan man kan udrede dette infiltrat. Hvad vil en prøve fra dette infiltrat mest sandsynligt vise?**

* Udredning kan ske ved hjælp af biopsi, typisk finnålsaspirat. * Eventuelt kan torakoskopisk biopsi, hvor der udtages et vævsstykke, komme på tale. * Adenocarcinom

En 70-årig mandlig pilot får ved et sundhedstjek målt forhøjet PSA i blodprøve. Undersøgelse på urologisk afdeling munder ud i diagnose af prostatacancer. Blandt de udredende undersøgelser er der en CT-scanning af abdomen, hvor der beskrives en udfyldning i venstre nyre. Der suppleres med PET-scanning af hele kroppen, hvor der er svag positivitet i udfyldningen i nyren, men desuden kraftig positiv 4 cm solid forandring i højre lunge. Redegør kort for mulige diagnoser af **- A1 nyreforandringen**

**-Inflammation og absces sekundært til obstruktion af prostatacancer.** * Men der forventes kraftig PET **-Primær nyrecancer.** * Det kan passe med svag PET **-Metastase i nyren fra lungecancer.** **-Fra prostata mindre sandsynlig** (ikke hyppig lokalisation)

* **Primær lungecancer** med en stor tumor * **Metastase fra nyre eller prostata**, men der forventes flere mindre tumorer, og ikke en stor tumor * **Absces (TB)** mindre sandsynlig pga solid og ikke kaviterende.

En 70-årig mandlig pilot får ved et sundhedstjek målt forhøjet PSA i blodprøve. Undersøgelse på urologisk afdeling munder ud i diagnose af prostatacancer. Blandt de udredende undersøgelser er der en CT-scanning af abdomen, hvor der beskrives en udfyldning i venstre nyre. Der suppleres med PET-scanning af hele kroppen, hvor der er svag positivitet i udfyldningen i nyren, men desuden kraftig positiv 4 cm solid forandring i højre lunge. Patienten deltog i oprydningsarbejdet på Thulebasen 1968 efter flystyrt af amerikansk B52 med ombordværende atombomber. **B. Hvordan påvirker det dine diagnostiske overvejelser og rådgivning af patienten?**

* Der kan være øget cancerforekomst pga stråling og derved større mistanke om malignitet i nyre og lunge, både metastatisk og primær. * Rådgivning og udredning herfor på afdeling for arbejds- og miljømedicin.

En 65-årig mand kommer til sin læge på grund af åndenød, som er tiltaget gradvist over flere år. Han har nu svært ved at få vejret, når han skal gå op til sin 1. sal, og han kan ikke længere cykle. Han har i årevis hostet hver morgen, og han har ofte været forkølet. Opspyttet har været grøngult ved forkølelserne, men er for tiden sejt og hvidt dog med striber af friskt blod en enkelt gang. Ingen brystsmerter. Intet vægttab. Han har røget siden teenageårene (50 pakkeår). Han er på efterløn, tidligere funktionær og ikke erhvervsmæssigt eksponeret for støv. Han får ingen medicin. **A. Hvilke to diagnoser er det vigtigst at tænke på?**

* Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) / rygerlunger / kronisk bronchitis. * Lungecancer.

En 65-årig mand kommer til sin læge på grund af åndenød, som er tiltaget gradvist over flere år. Han har nu svært ved at få vejret, når han skal gå op til sin 1. sal, og han kan ikke længere cykle. Han har i årevis hostet hver morgen, og han har ofte været forkølet. Opspyttet har været grøngult ved forkølelserne, men er for tiden sejt og hvidt dog med striber af friskt blod en enkelt gang. Ingen brystsmerter. Intet vægttab. Han har røget siden teenageårene (50 pakkeår). Han er på efterløn, tidligere funktionær og ikke erhvervsmæssigt eksponeret for støv. Han får ingen medicin. **B. Hvilke undersøgelser vil du som alment praktiserende læge foretage?**

* Objektiv undersøgelse * Lungefunktionsundersøgelse * Røntgen af thorax * EKG

En 65-årig mand kommer til sin læge på grund af åndenød, som er tiltaget gradvist over flere år. Han har nu svært ved at få vejret, når han skal gå op til sin 1. sal, og han kan ikke længere cykle. Han har i årevis hostet hver morgen, og han har ofte været forkølet. Opspyttet har været grøngult ved forkølelserne, men er for tiden sejt og hvidt dog med striber af friskt blod en enkelt gang. Ingen brystsmerter. Intet vægttab. Han har røget siden teenageårene (50 pakkeår). Han er på efterløn, tidligere funktionær og ikke erhvervsmæssigt eksponeret for støv. Han får ingen medicin. **C. Hvad forventer du, at de valgte undersøgelser kan vise ved hver af de to primære differentialdiagnoser?**

**For KOL** * Alment kan forventes takypnø, funktionsdyspnø, cyanose, takycardi, halsvenestase og perifere ødemer. * St.p.: Udvidede lungegrænser, forlænget ekspirium og evt. bilyde (ronchi, krepitation). * Lavt peakflow * Lav FEV1 og lavt FEV1/FVC-ratio (Tiffenauds index) * Røntgen af thorax med emfysem, evt. fibrose, men ikke infiltrater. * EKG med takycardi, p-pulmonale, evt. atrial arytmi **For cancer** * Som ved KOL * Men røntgen af thorax også med infiltrat og evt. forstørrede lymfeknuder i mediastinum.

En patient klager over åndenød og et EKG viser hjerteflimren. En blodprøveanalyse viser * P-TSH \< 0,007 (0,4 – 5 mU/L) * P-TT4 = 170 (60-140 nmol/L) * P-TT3 = 3,9 (1,0 – 2,6 nmol/L) **Hvad lider patienten af:** * a. Hypotyreose pga. svigt i hypothalamus * b. Angina pectoris * c. Hypertyreose f.eks. Graves sygdom * d. En TSH producerende tumor i hypofysen * e. Hypertension

\*c. Hypertyreose f.eks. Graves sygdom

En patient klager over åndenød og et EKG viser hjerteflimren. Der er mistanke om påvirkning af stofskiftet. **Hvad rekvirerer man altid en måling af?** * a. P-T3b * b. P-T4c * c. P-TRHd * d. P-TSH * e. P-CRP

**\*d. P-TSH** | (Thyrotropin)

Cases Flashcards

(72 cards)