Hvad er metodologi
(Den bedste måde at indsamle viden på)
- de metoder som bruges til indsamling af viden; kvantitativ, kvalitativ eller mixed-methods.
Hvad er ontologi?
(læren om verden, hvordan opfatter vi verden og det, vi studerer): én objektiv virkelighed eller en socialt konstrueret og flydende virkelighed
Formålet med ontologi: Målet med vores studier er at prøve at forstå verden, og forskellige ontologiske positioner definerer verden på forskellig vis.
Hvad er objektivisme?
Objektivisme: Verden som én objektiv virkelighed/eksterne fakta, der eksisterer i sig selv uden indflydelse fra den, som studerer den
Hvad er konstruktivisme
Konstruktionisme: Verden som en socialt konstrueret og flydende virkelighed, som den, der studerer den, tillægger mening og dermed er med til at skabe - en verden under konstant forandring.
Hvad er epistemologi?
(læren om viden, hvordan er viden mulig samt hvad er vores rolle som forsker/relationen til den studerede)
Formålet med epistemologi (afhænger af studiets ontologi): Vil vi forklare adfærd objektivt, eller vil vi forstå adfærd subjektivt.
Hvad er positivisme?
søger forklaringer af adfærd. Viden kan opnås ved hjælp af en objektiv og struktureret dataindsamling. Rolle: afstand og nøgtern/nøjagtig dokumenterende undersøgelse.
Hvad er interpretivisme?
Søger forståelse af adfærd - fra deres subjektive perspektiv. Viden opnås gennem en systematisk og dybdegående beskrivelse af subjekternes unikke oplevelse med et givent fænomen. opnås ved at sætte sig i “deres sted”, udforske med en åben nysgerrighed og sætte sig selv i parentes. Mennesker bliver “aktive agenter” og konteksten kommer med.
Hvordan genkender man et casestudie?
Hvordan man genkender et casestudie:
Fokus på en specifik case (den situation/genstand der undersøges, fx. en organisation el. fænomen)
Fokus på kompleksitet (virkeligheden kan ikke forenkles
Konteksten er vigtig (undersøgelsen udføres hvor fænomenet/situationen finder sted)
Der gøres ofte brug af forskellige dataindsamlingsmetoder (for at opnå så mange detaljer som muligt, og deraf bedre forståelse af casen)
Anvendes ofte med induktiv tilgang (man tager udgangspunkt i casen)
Hvorfor anvender man casestudie?
Hvorfor man anvender casestudier:
Giver dybdegående og detaljeret indsigt i en case (fordi man ofte bruge flere dataindsamlingsmetoder)
Giver indsigt i lokale praksisser (Casens unikhed er ofte fremhævet, da det handler om at finde en interessant case som kan bibringe/skabe ny viden)
Giver mulighed for kontekst-afhængig viden
afgrænsning/definitionen af casen er vigtig
Hvad er de 3 typer casestudier?
De 3 typer af casestudier
Eksplorative (udforskende)
induktivt - udforskende casestudier bruges når man vil udforske en ny situation/fænomen
Pilot - karakteriseres ved manglende eksisterende detaljeret viden om situation/fænomen
Beskrivende
Muliggør dybdegående, fokuseret beskrivelser af et fænomen/situation
En komplet beskrivelse af et fænomen/situation i dets kontekst
anvendes når et allerede kendt fænomen/situation undersøges
Forklarende
Ofte deduktive studier, anvendes når man vil teste/forklare/sammenligne
Anvendes til at forklare fænomener/situationer
Hvordan genkender man aktionsforskningsstudie?
Hvordan man genkender et aktionsforskningsstudie:
Læring igennem iterativ afprøvningsproces(gentagende analyserunder for at nå ønsket resultat) - en eksplorativ tilgang
Består af faser: diagnostik, planlægning, test, evaluering, læring (anvendelsesorienteret undersøgelse)
Fokus på kompleksitet, da virkeligheden ikke kan forenkles
anvender ofte flere forskellige dataindsamlingsmetoder
Tæt samarbejde med og involvering af dem som oplever problem.
Hvorfor anvender man aktionsforskning?
Hvorfor man anvender aktionsforskning:
Giver dybdegående indblik i en proces
Giver indsigt i lokale praksisser (gennem deltagelse og involvering)
Giver mulighed for kontekst-afhængig viden (konkret problem)
Forskelle og ligheder på aktions- og case-studier?
Formål med Casestudiet: er en dybdegående analyse af en udvalgt vase
Viden via udforskning og analyse af en situation. kommer ikke op med en løsning på et problem.
Initieret af forskeren.
Forskeren deltager normalt ikke i undersøgelsen selv - studerer casen ude fra.
mennesker studeres
Formål med aktionsforskning: Er en undersøgelse sat i værk for at løse en specifik problemstilling.
Løsning af et problem - ved hjælp af en cyklisk afprøvede ramme. Viden igennem forandring
initieret af praktikerne.
Forskeren deltager selv i studiet - har en dual rolle: forsker og deltager/facilitor.
Mennesker involveres.
Hvad er reliabilitet?
Reliabilitet:
Handler om gentagelighed og konsistens,
Konsistens sikres gennem:
Gentagelighed, man bør være konsistente med sine beslutninger.
Datanære, forbliver tæt ved sine data
Systematik, standardiserede metoder til fx analyse
Inter-rater reliability, flere forskere om at udføre arbejde
Pilotstudier, afprøvning af interview guide, forbedre systematik
Hvad er validitet?
Validitet:
Handler om “undersøger du det, som du siger du gør”, nøjagtigheden af undersøgelse
Nøjagtigheden sikres:
Gennem længerevarende undersøgelser, jo længere tid du undersøger noget, jo større sandsynlighed for at forstå fænomenet.
Triangulering, brug af forskellige metoder for at opnå mere præcise og en dybere forståelse.
Analytisk induktion, revider dine første antagelser baseret på data (iterativ proces)
Hvad er troværdighed?
Troværdighed:
Omhandler tilliden til et studie, og dets resultater.
Tillid sikres gennem;
Respondentvalidering, dvs. at man deler resultater med deltagere.
Thick description, synlig forståelse og detaljegrad i præsentationen.
Åbenhed om begrænsninger.
Transparens, beskrivlese og argumenter for valg, studie ift. Eksisterende litteratur.
Rød tråd, kohærens.
4 trin til at lave et forskningsspørgsmål:
- Lægger op til kvalitativ metode: detaljeret, rig beskrivelse, forståelse. (hvad og hvordan spørgsmål
- Er forsk bart, kan man udføre et passende design samt det skal være muligt inden for tidsrammen, ressourcer, adgang mv
- Har et passende omfang og er specifikt og fokuseret (hverken for lidt eller for meget information, hellere meget om lidt end lidt om meget)
- Findes der relevant teori til undersøgelsen? (hvilken rolle har teori?)
L
FB
PO
RT
Hvilke samplingsmetoder arbejder vi med?
Bekvemmelighedssampling:
Vi udvælger sample mængde ud for bekvemmelighed, fx. ud fra forbindelse vi allerede har. nem adgang til data
Målrettet sampling:
Vi sampler efter en bestemt gruppe deltagere, kan fx. ud fra egenskaber deltagere skal have, som er relevant for casen.
Under målrettet:
Sneboldsampling, hvor man starter med en lille gruppe, hvor de peger på nye potentielle deltagere.
Teoretisk sampling, Hvor man sampler deltagere ud fra teori du vil opbygge, i forbindelse med grounded theory, iterativ proces med sampling-analyse-vurdering-sampling-analyse-vurdering for at opbygge/finde ny teori.
kodningsmetoder?
Tematisk Kodning:
Kodningsproces hvor der findes kategorier, temaer og sub-kategorier. Bruges til at afdække deltagerens perspektiver, konsekvent og tydelig forklaring af metode styrker reliabilitet. Redegørelse for et social fænomen, med fokus på nuancer.
Grounded theory:
Formål er at opbygge ny teori, som afdækker fænomenet. Foregår på en iterativ proces, 1. åben kodning, 2. aksel kodning for kontekst tilknyttes, 3. teoretisk kodning for teori formuleres på baggrund af fundne hovedkategorier, videreudvikles/testes af gennem ny data.
