Nervesystemet

Question 1

Beskriv opbygningen af et neuron – inddrag gerne figuren

Answer 1

1. Dendritter: oftest korte og talrige
2. Cellekerne: indeholder arvematerialet
3. Soma: indeholder cellekerne, metokondrier og andre organeller, der danner neurotransmittere (ER og golgi)
4. Aksonet: leder impulser (og neurotransmittere) til synapseknopperne
5. Ranvierske indsnøringer: mellemrum mellem myelinskederne
6. Myelinskeder: fedtskeder, der omgiver aksonet (kaldes schwannske celler eller gliaceller)

Question 2

Hvad er funktionen af hhv. dendritter og akson?

Answer 2

Dendritter: er specialiseret i at reagerer på forskellige irritamenter og det der dendriterne, der leder impulsen til soma. De mange dendritter gør at neuronet kan modtage signaler fra mange andre celler

Akson: fører impulserne videre fra soma til synapseknopperne og det er også aksonet, der leder tranmitterstoffer hertil. Aksonet er således med til at fører irritamentet videre til den næste celle vha. neurotransmittere

Question 3

Beskriv funktionen af de forskellige organeller

Answer 3

1. Cellermembran: Afgrænser cytoplasma og organeller fra omgivelserne og regulerer passagen af stoffer ind og ud af cellen
2. Centromerer: Sørger for at kromosomerne fordeles korrekt ved celledeling
3. Metokondrier: Producerer energi til cellens aktiviteter i form af ATP
4. Ru-ER: Her sker dannelsen af proteiner der skal udskilles af cellen eller indgå i cellemembranen
5. Golgi: Færdiggør og pakker proteiner til udskillelse af cellen
6. Lysosom: Indeholder enzymer og hjælper til med nedbrydning af stoffer og materiale som cellen optager ved endocytose
7. Glat-ER: Producerer hydrofobe stoffer fx visse hormoner. I leveren hjælper glat-ER med til nedbrydning af fremmede stoffer bl.a. lægemidler
8. Nucleus: Indeholder og beskytter arvematerialet. Indeholder også kernelegemet, der står for produktion af ribosomer
9. Ribisom: Står for dannelsen af nye proteiner (proteinsyntesen)
10. Cytoplasma: Indeholder organellerne

Question 4

Forklar myelinskedens funktion

Answer 4

1. Myelinskeder er fedtskeder, der beskytter og isolerer aksonet
2. Ranvierske indsnøringer er med til at øge impulsledningshastigheden idet ionerne springer fra indsnøring til indsnøring, hvorfor det kun er i indsnøringerne, at der skal dennes aktionspotentiale.
3. Deltager i reperation af aksonet

Question 5

Hvad forståes ved hhv. afferente og efferente neuroner?

Answer 5

Afferente: leder sensoriske impusler fra PNS til CNS

Efferente: Leder motoriske impusler fra CNS til PNS

Question 6

Forklar hvrodan impulsen overføres fra en celle til en anden - inddrag gerne figuren

Answer 6

Når impulsen ankommer til at aksonets endeknop åbnes calicium-kanaler og calcium strømmer ind i cellen. Dette for vesikler med neurotransmittere til at bevæge sig mod indersiden af endeknoppens cellemembran. Ved exocytose frigives neurotransmitterne til synapsespalten. Neurotransmitterne vil derefter difunderer mod den postsynaptiske celles dendritter. Her vil neurotransmitterne sætte sig på receptorer, der findes i den postsynaptidke celles cellemembran. Dette får stimuliafhængige natrium-kanaler til at åbne sig, hvorved natrium kan strømme ind i cellen. Når nok kanaler er åbnes (og tæskelværdien overskrides) dannes der et aktionspotentiale og en ny impuls starter i den postsynaptiske celle.

For at natrium ikke bliver ved men at strømme ind i den postsynaptiske celle skal neurotransmitterne fjernes igen.

Question 7

Beskriv aktionspotentialet

Answer 7

Irritament medfører åbnings af stimulus-afhængige natrium-kanaler, hvorved natrium strømmer ind i cellen. Dette medfører at membranpotentialet bliver mere positivt. Vis irritamentet er stort nok overskrides tærskelværdien og spændingsafhængige natriumkanaler åbnes (depolarisering). Membranpotentialet i et område vil altså kortvarrigt stige, hvorefter kanalerne lukker igen og i stedet åbnes spændingsafhængige kalium-kanaler. Dette vil få kalium til at strømme ud af cellen og membranpotentialet vil derfor igen falde til hvilemembranpotentialet (repolarisering).

Question 8

Hvad er hhv. eksitatoriske og inhibitoriske synapser

Answer 8

Eksisatoriske: Åbner for stimulusafhængige natrium-kanaler, hvorved impuls ledes videre

Inhibitorisk: åbner for kalium- eller klor-kanaler og forhindre at der dannes en impuls

Question 9

Hvad er det en nervecelle har specialisret sig i?

Answer 9

Neuroner har specialiseret sig i at reagerer på irritamenter og sende information om irritamentet videre til en målcelle vha. impulser

Question 10

Hvad forståes ved membranpotentiale?

Answer 10

Membranpotentialet er en elektrisk spændingsforskel mellem indersiden og ydersiden af cellememran. Spændingsforskellen opstår pga. en uens fordeling af ioner (og dermed ladning) på de to sider af cellemembranen.

*Alle celler i kroppen har et aktionspotentiale

Question 11

Hvad forståes ved en synapse?

Answer 11

Synapsen er det sted, hvor impulsen overføres fra nervecellen til en anden celle.

Den udgøres af en præsynaptiske og en postsynaptiske celle/neuron

Question 12

Hvad forståes ved blod-hjerne-barrieren?

Answer 12

Kapillærerne i hjernen er meget tætte fordi endotcellerne her er bundet tæt sammen, og fordi kapillærerne tætnes af gliaceller, der ligger omkring kapillærerne. Dette gør at transporten af stoffer ud og ind i hjernen er nøje reguleret, hvilket sikrer mod indtrængen af skadelige stoffer (vandopløselige) og sikrer at det indre miljø i vævsvæsken kan holdes konstant, så nervecellerne kan fungere optimalt.

Question 13

Hvad er blod-hjerne-barrierens funktion?

Answer 13

Blod-hjerne-barrieren sørger for at holde et konstant miljø med den rette mængde ilt og næringsstoffer i vævsvæsken sikre at transmitterstofferne ikke føres væk.

Barrieren er også med til at holde de stoffer væk, som hjernen har brug for, der for har gliacellerne den funktion, at transporterer disse soffer fra blodet til hjernen

Question 14

Hvordan fjernes transmitterstoffer?

Answer 14

Dette kan ske på 2 måder

1. Nesbrydes vha. enzymer. Fx ved acetyl kolin, der spaltes til eddikesyre og kolin af acetylkolinesterase, hvorefter kolin pumpes tilbage i det præsynaptiske neuron, hvor det kan genanvendes. Eddikesyre fører væk med blodet
2. Det pumpes tilbage i dte præsynaptiske neuron og pakkes i vesikler og genbruges. Fx ved noadrenalin

Question 15

Beskriv den anatomiske opbygning af hjernen/encephalon

Answer 15

Storehjernen/cerebrum er delt op i to halvdele/hemisfærer af en dyb spalte fissura longitudinalis. De to halvdele er forbundet via hjernebjælken/corpos collosum. Mellem de to hæmisfærer findes mellemhjernen/dienchephalon, der er en forlængelse af hjernestammen/truncus encephali . Hjernestammen er delt i tre afsnit:

1) mesencephalon/midthjernen, 2) pons/hjernebroen og 3) medulla oblongata/den forlængede marv.

Under cerebrum og bag ved pons ligger cerebellum/lillehjernen, denne er også delt i to hæmisfærer.
Den yderste del af hjernen udgører det, der kaldes hjernebarken.

Question 16

Bekriv funktionen af hypofysen

Answer 16

Hypofysen danner hormoner, hvoraf 4 af dem er overordnede

Question 17

Hvilke hormoner dannes i hhv. hypofysens forlap og baglap?

Answer 17

Forlappen:

1. FSH og LH
2. Prolaktin
3. TSH
4. ACTH
5. Væksthormon
6. MSH

Baglappen:

1. ADH
2. Oxytosin

Question 18

Hvilke funktioner har lillehjernen?

Answer 18

Cerebellum er center for ligeevægt, muskeltonus og muskelkoordination. For at kunne varetage disse funktioner må cerebellum få information fra

1. synssansen – afstandsbedømmelse, placering af genstande i forhold til kroppen, ekstremiteternes placering,
2. muskelsansen, som giver information om muskeltonus og ledkapsler og seners stramning, og ligevægtssansen
3. ligevægtssansen, som registrerer ændringer i hastighed og hovedets stilling

Question 19

Beskriv funktionen af centrene i medulla oblongata/den forlængede marv

Answer 19

1. Vasomotoriske center: tilpasser hjertets og kredsløbets aktiviteter til kroppen ved at regulerer puls, slagvolumen og kontraktion af arteriolerne i især huden.
2. Respirationscentret: Tilpasser respirationen til kroppens behov ved at sende signaler til diaphragma og intercostalmusklerne (evt. accesoriske respirationsmuskler)
3. Brækcentret: Sørger for at vi kaster op, hvis vi har spist eller drukket stoffer, der kunne skade kroppen

Question 20

Beskriv placeringen følgende cortikale centre: de motoriske centre, de sensoriske centre, Brocas område, Wernickes område, synscentret samt hørecentret

Answer 20

De motoriske centre: gyrus precentralis i lobus frontalis

De sensoriske centre: gyrus postcentralis, i lobus parietalis

Brocas område: bagtil og nederst i venstre trontallap

Wernickes område: lobus temporalis tæt ved hørecnetret

Synscentret: lobus occipitalis

Hørecentret: lobus temporalis

Question 21

Hvad er funktionen af hhv. Brocas og Wernickes område?

Answer 21

Brocas område:

Koordinerer muskler, der former lyd = talecentret. Brocas område modtager informationer fra Wernickes område

Wernickes område:

Center for sætningskonstruktion og sprogforståelse. Her tolkes lyd med sprogligt indhold og skrevet sprog og her konstrueres meningsfulde sætninger. Modtager information fra høre- og synscentre

*Begge centre findes kun i den dominerende hømisfære

Question 22

Hvad forståes ved hhv. grå og hvis substans?

Answer 22

Hvid substans: farven kommer fra myelinskederne og vidner om, at der er mange aksoner. Her sker der udbredelse a impulser

Grå substans: Det er her, der er mange cellekroppe. Det er her centre findes og funktioner udføres

Question 23

Beskriv hjernebarkens funktion

Answer 23

Her findes de kognetive funktioner som hukommelse, intellekt samt evnen til at lære og træffe logiske beslutninger. Der er her vi bliver bevidst om sanseindtrykkene og bevidste handlinger planlægges og koordineret

Question 24

Beskriv funktionen af thalamus

Answer 24

Thalamus er porten til bevidstheden og fungerer som fordelingscentral. Her modtages alle sanseindtrykkene (bort set fra lugtesansen) og herfra sendes sanserne videre til det limbiske system, de sensoriske centre og præfrontalt cortex

Question 25

Beskriv funktionen af de basale hjerneganglier

Answer 25

De basale hejrneganglier indgår i det motoriske system. De er vigtige for igangsætning af bevægelse og for lagring og koordinering af indlærte bevægemønstre Er med til at aflaste cortex cerebri

Question 26

Forklar, hvordan hypothalamus spiller en rolle i forhold til at koordinerer kroppens reaktioner på fysisk og psykisk belastning

Answer 26

Hypothalamus er en form for kontrolcenter for automatiske kropsfunktioner. Ved fysiske og psykiske belastninger vil hypothalamus aktivere det sympatiske nervesystem og dermed også bidrage til at adrenalinsekretionen fra binyremarven stiger og renin-angiotensin-aldosteron-systemet aktiveres. Hypothalamus øger endvidere ADH sekretionen. Der udskilles mere CRH som fremmer sekretionen af ACTH fra adenohypofysen, som øger sekretionen af stresshormonet kortisol fra binyrebarken. Disse neuroendokrine ændringer vil medføre at reserverne til kamp eller flugt mobiliseres og bl.a. medføre væskeretention, øget stofskifte og øget udbud af ilt og næringsstoffer til muskler og hjerte.

Question 27

Forklar hvad der forståes ved et limbiske system

Answer 27

Det limbiske udgører forskellige områder af cerebrum og kaldes også følelseshjernen, idet den har betydning for de følelser vi tillægger sanseindtryk. Her lagres sanseindtryk og sammenligned med tidligere erindinrger. Anatomisk indgår bl.a. dele af thalamus og hypotalamus samt hippocampus og amygdala \*Her desuden betydning for hukommelse og dermed indlæring

Question 28

Beskriv funktionen af hippocampus

Answer 28

Hippocampus har stor betydning for hukommelse og indlæring samt regulering af stemningsleje \*Her findes stamceller, der kan dele sig og danne nye neuroner

Question 29

Beskriv de funktioner, som hypothalamus varetager

Answer 29

1. Regulerer hormonproduktionen ved at producerer releasing/inhibiting hormons som styrer hypofysens hormonproduktion 2. Regulerer det autonome nervesystem 3. Regulerer døgnrytmer og biologiske rytmer vha. hormoner 4. Regulerer væskebalancen - væskebalanceregulerende center producerer ADH og regulerer tørst (i tørstcentret) 5. Regulerer kropstemperaturen vha. temperaturregulerende center 6. Regulerer energiindtag vha. appetitregulerende center (sultcenter og mæthedscenter) 7. Sexualcenter regulerer sexualdriften og udskuller GnRH som styrer gonadernes funktion og hormonproduktion

Question 30

Beskriv hjernehindernes anatomi og indbyrdes organisering

Answer 30

Centralnervesystemet er omgivet af 3 bindevævshinder/meninges: 1. Årehinden/pia mater: ligger tæt på hjernens overflade og går ind i alle fuger og fordybningr. Denne hinde er fyldt med blodkar, som forsyner hjernen med blod 2. Spindelvævshinden/arachnoidea mater: ligger mellem den yderste og inderste hjernehinde. Er forsynet med små tyndetråde, der strækker sig mellem arachnoidea og pia mater, disse sørger for at holde afstand mellem de to hinder. I hulrummet mellem pia mater og arachnoidea findes cerebrospinalvæske - dette rum kaldes sub arachnoidalrummet. Arachnoidea danner også nole såkaldte arachnoideatotter, der buler ud i sinus sagittalis, disse totter fungerer som dræn for cerebrospinalvæsken 3. Den hårde hinde/dura mater: Består af af 2 lag, der næsten over alt ligger tæt op ad hinanden. Det yderste lag hønger fast på kraniet inderside og fungerer som knoglehinde/periost. Den inderste hinde sender folder ind mellem de 2 hemisfærer i både store- og lillehjernen og folder også ind mellem store og lille hjernen. De tre skillevægge der dannes kaldes falx cerebri, falx cerebelli og tentorium cerebelli. Disse folder er med til at afstive hjernen og holde den på plads. Det hulrum, der dannes der hvor den inderste hinde folder ind fungerer som vener og kaldes sinus sagittalis og sinus transversus.

Question 31

Forklar funktionen af arachnoideatotterne

Answer 31

I arachnoideatotterne transporteres CSV fra subarachnoidalrummet og til hjernevenerne. Dette er nødvendigt fordi der hele tiden dannes cerebrospinalvæske (ca. 700 ml i døgnet), som har til opgave at fjerne affaldsstoffer og tilføre næringsstoffer – hvis ikke der var et velfungerende afløb ville cerebrospinalvæsken ikke kunne varetage disse funktioner og trykket i hjernen ville stige.

Question 32

Forklar cerebrospinalvæskens funktion

Answer 32

Cerebrospinalvæsken/liquor cerebrospinalis har 4 funktioner: 1. Beskytter hjernen mod stød og slag ved at afbløde 2. Gør hjernen (og rygmarven) vægtløse, så de flyder. Dette er vigtigt for at blodkar ikke bliver afklemt 3. Bidrager til ernæring til hjernevæv og meninges og fjerner affaldsstoffer 4. Regulerer tryk i kraniet idet der kan reguleres på mængden af væske (der er normalt 150 mL)

Question 33

Beskriv cerebrospinalvæskens vej fra den dannes til den udskilles til blodbanen

Answer 33

I ventriklerne findes nogle folder, der indeholder mange bugtede blodkar = plexus choriodideus. Herfra dannes cerebrospinalvæsken ved an blanding af filtration og aktiv transport, hvilket søger for at væsken har en meget konstant sammensætning. Væsken er klar, indeholder nærringsstoffer og ilt, men er uden porteinog med meget få hvide blodlegemer. De to letaralventrikler i hver sin hemisfærer står i forbindelse til 3. ventrikel, der via aquaductus cerebri har forbindelse til 4. ventrikel. Gennem huller i bagvæggen af 4. ventrikel kan væsken løbe ud mellem arachnoidea og pia mater ved cristerna magna. Herfra løber noget ned langs medulla spinalis og op igen, hvor det møder resten af væsken. En lille del løber gennem en smal kanal i rygmarven = canalis centralis. Den samlede mængde væske løber herefter op mod toppen af hjenen til sinus sagittalis, hvor arachnoideatotterne ligger badet i blod. Cerebrospinalvæsken drænes gennem totterne til blodet og tager affaldsstofferne med sig

Question 34

Nævn navnene på de markerede strukturer

Answer 34

1. Kranieknogle 2. Dura mater/den hårde hinde 3. Arachnoidea mater/spindelvævshinden 4. Pia meter/årehinden 5. Cortex cerebri/hjernebarken 6. Sinus sagittalis (vene) 7. Arachnoideatot 8. Subdurale rum 9. Subaracnoidalriummet

Question 35

Beskriv rygmarvhindens anatomi og forklarm hvad det forståes ved spatium epidurale

Answer 35

Den yderste af rygmarvshinderne, er den kraftige dura mater ( denne består kun af et lag). Mellem dura mater og canalis vertebralis er der et fedtholdigt hulrum, som kaldes spatium epidurale. Tæt op ad dura mater ligger den mellemste af rygmarvshinderne, arachnoidea. Denne kaldes også for spindelvævshinden, fordi der strækker sig små tynde bindevævstråde mellem arachnoidea og den inderste af rygmarvshinderne, pia mater. I hulrummet mellem arachnoidea og pia mater (= subarachnoidrummet) findes cerebrospinalvæske. Pia mater er en tynd bindevævshinde, der indeholder mange blodkar. Pia mater ender, hvor medulla spinalis ender, ved overkanten af 2. lændehvirvel, mens arachnoidea mater følger knoglekanalens udstræknig.

Question 36

Forklar hvorfor man tager en prøve af cerebrospinalvæsken udtages mellem 3. og 4. eller 4. og 5. lændehvirvel

Answer 36

Det er fordi man her ikke vil kunne komme til at beskadige medulla spinalis, da denne kun når til kanten af 2. lumbalhvirvel

Question 37

Forklar hvad struktur nummer 6 er

Answer 37

Struktur nummer 6 på figuren er et spinalganglie, d.v.s. en samling af nervecellekroppe i PNS. De sidder på den bagerste rod af spinalnerven og er nervecellekroppe hørende til de sensoriske neuroner, der registrerer ændringer i vores indre/ydre miljø. De er placeret i canalis vertebralis, fordi de her er bedst beskyttet mod skadelige på påvirkninger.

Question 38

Nævn navnene på de markerede strukturer

Answer 38

1. Cervikalmarv 2. Thorakalmarv 3. Lumbalmarv 4. Sakralmarv 5. 8 par cervikalnerver 6. 12 par thorakalnerver 7. 5 par lumbalnerver 8. 5 par skralnerver 9. 1 par coccygeal nerver

Question 39

Nævn de 4 autonome centre, der er placeret i sakralmarven

Answer 39

1. Miktionscenter 2. Defækationscenter 3. Erektionscenter 4. Ejakulationscenter

Question 40

Hvad forståes ved en refleks?

Answer 40

EN refleks er en automatisk reaktion på et sanseindtryk

Question 41

Hvad forståes ved hhv. medfødte og tillærte reflekser? Kom med eksempler

Answer 41

Medfødte: Er vigtige for overlevelse som fx sutterefleksen, synkerefleksen og blinkerefleksen Tillærte: Er nogen man har lært gennem meget øvelse som fx. at gå, cykle eller drikke af en kop

Question 42

Hvad er formålet med reflekser?

Answer 42

Den hurtige reaktion på stimuli har til formål at begrænse vævsskaden fx hvsi man er kommet til at sætter en hånd på kogepladen

Question 43

Forklar hvordan refleksen forløber

Answer 43

I PNS har de sensoriske neuroner lange nervecelleudløbere som løber i de perifere nerver og som kommer til CNS via den bagerste rod af spinalnerven. I den bagerste rod af spinalnerven er en fortykkelse = spinalganglie, hvor de sensoriske neuroners soma er beliggende. I baghornet af medulla spinalis danner det sensoriske neuron på figuren synapse med et interneuron, hvis korte akson danner synapse med et motorisk neurons soma i forhornet af medulla spinalis (motorisk forhornscelle). Det motoriske neurons akson forlader CNS via den forreste rod af spinalnerven og sender et langt akson ud til de muskelceller som det regulerer.Dette sker hurtigt, fordi der kun er få synapser involveret i refleksen, og før smerteimpulserne når bevidstheden.

Question 44

På figuren er vist de to inddelinger af det autonome nervesystem A og B. Forklar hvilken inddeling henholdsvis A og B viser

Answer 44

A viser det sympatiske nervesystem. Det ses af figuren, fordi de efferente neuroner afgår med de 12 thorakalnerver og de to øverste lumbalnerver. Endvidere ses det af figuren, at de fleste neuroner har synapse i den sympatiske grænsestreng, hvilket er et karakteristika for det sympatiske nervesystem B viser det parasympatiske nervesystem: Det ses af figuren fordi efferenterne afgår med 4 af hjernenerverne (III, VII, IX og X) samt tre sakralnerver S2-S4.

Question 45

Forklar hvordan pupildiameter, bronkiemuskulatur, hjerte og kredsløb, fordøjelsesorganerne samt blærefunktion påvirkes af henholdsvis det sympatiske og det parasympatiske nervesystem

Answer 45

A – Sympatikus, koordinerer kamp, frygt og flugt: * Dilaterer pupillen ved at kontrahere radiærmusklen i iris (og mindsker linsens krumning ved at bidrage til at m. ciliaris dilateres) * Dilaterer bronkiemuskulatur à øger luftvejenes diameter således at luftskiftet kan ske hurtigere, hvilket bidrager til at øget O₂- tilførslen til muskler og hjerte * Øger hjertets frekvens og kontraktionskraft à slagvolumen og minutvolumen øges, hvilket bidrager til at øge tilførslen af O₂ og næringsstoffer til muskler og hjerte * Arterioler i hjerte og muskler dilateres og arterioler i hud og fordøjelsesorganer kontraheres så minutvolumen bliver omfordelt, med henblik på at øge tilførslen O₂ og næringsstoffer til muskler og hjerte og opretholde et passende blodtryk. * Nedsætter peristaltik og kirtelsekretion i mave-tarm kanalen. Dette er energibesparende og bidrager dermed til at øge tilførslen af O₂ og næringsstoffer til muskler og hjerte * Hæmmer miktionen ved at virke afslappende på m. detrusor vesicae og øge tonus i m. sphincter vesicae B – Parasympatikus, koordinerer hvile og fordøjelse: * Kontraherer pupillen ved at kontrahere ringmusklen i iris og øger linsens krumning ved at kontrahere m. ciliaris * Mindsker luftvejenes diameter ved at kontrahere bronkiemuskulatur * Nedsætter hjertets frekvens og kontraktionskraft à slagvolumen og minutvolumen falder da musklernes og hjertets energibehov er nedsat. Det parasympatiske nervesystem påvirker kun blodkarrene i penis, hvilket medfører erektion * Fremmer fordøjelsen ved at øge peristaltik og kirtelsekretion i mave-tarm kanalen * Fremmer miktionen ved at kontrahere m. detrusor vesicae og nedsætte tonus i m. sphincter vesicae

Question 46

Beskriv de to typer af nervecelleudløbere (smertefibre), som nociceptorer sidder på

Answer 46

A-delta-fibre er tynde og myeliniserede. C-fibre er tyndere end A-delta-fibrene og umyeliniserede

Question 47

Forklar hvad årsagen er til at impulsledningshastigheden i disse to nervecelleudløbere ikke er ens og forklar vordan smerten føles

Answer 47

A-delta-fibrene er myeliniserede og det er C-fibre ikke. Myelinskeder øger impulsledningshastigheden fordi impulsledningen i myeliniserede aksoner er saltatorisk d.v.s. kan springe fra den ene Ranvierske indsnøring til den anden. Smerten fra A-delta-fibrene kaldes first pain og er kortvarig og præces, mens den fra C-fibrene kaldes sekond pain og giver en upræcis, dunkende smete, der holder langere

Question 48

Beskriv smerteimpulsernes vej fra de dannes, som følge af aktivering af nociceptorer, og til de når cortex cerebri

Answer 48

Smerteimpulser ledes via A-delta- og C-fibre til baghornet af medulla spinalis, hvor der dannes synapse med smerteneuroner, som via ascenderende smertebaner (i modsatte side) leder impulserne til thalamus og formatio reticularis. I thalamus dannes der nye synapser og herfra fordeles smerteimpulserne til relevante områder af cortex cerebri.

Question 49

Beskriv den rolle som det limbiske system spiller i forhold til oplevelsen af smerte

Answer 49

I det limbiske system lagres information om smerteoplevelsen, den sammenlignes med tidligere erindringer og erfaringer og der kobles følelser på.

Question 50

Beskriv den fysiologiske opbygning af nervesystemet

Answer 50

Sensorisk/afferent del: Registrerer ændringer i indre og ydre miljø og sender besked herom til CNS, hvor informationerne bearbejdes, lagres og hvor handlinger planlægges Motorisk/efferent del 1. Somatisk: Det viljestyrrede (bor i cotex i gyrus præcentralis) 2. Autonome: Ikke viljestyret/ubevidst (styres fra hypotalamus). Inddeles i sympaticus og parasympaticus

Question 51

Hvad hedder de 12 hjernenerver?

Answer 51

1. n. olfactorius 2. n. opticus 3. n. oculomotorius 4. n. trochlearis 5. n. trigeminus 6. n. abducens 7. n. facialis 8. n. vestibolocochlearis 9. n. glossopharyngeus 10. n. vagus 11. n. accessorius 12. n. hypoglossus

Question 52

Hvad indeholder den grå substans i rygmarven?

Answer 52

Den grå substans inddeles i: * Forhorn: somatiske motoriske neuroners nervecellekroppe * Sidehorn/lateralhorn (T1-L2): autonome, sympatiske neuroners nervecellekroppe * Baghorn: Sensoriske neuroners nervecellekroppe

Question 53

Hvad indeholder den hvide substans i rygmarven?

Answer 53

Den hvide substans inddeles i: * Forstreng sensoriske nervebaner * Bagstreng: sensoriske nervebaner * Sidestreng: sensoriske og motoriske nervebaner

Question 54

Hvilken funtion har præfrontal cortex

Answer 54

* Analyse af sanseindtryk og problemstillinger * Planlægning af handlinger * Her ligger empati og evnen til at forudsige konsekvenser af handlinger * Her ligger emotionel kontrol

Question 55

Hvad sker der i de sensoriske centre?

Answer 55

Her analyseres sanseindtryk i forhold til: * Sanseindtrykkets lokalisation (hvor) * Sanseindtrykkets intensitet (hvor meget) * Sanseindtrykkets kvalitet (hvordan)

Question 56

Hvad sker der i associationszonerne?

Answer 56

Sanseindtrykkende kobles til noget der er kendt og behandles. Her sammenlignes sanseindtrykkende med hukommelsen. Det er også her man lærer nyt og løser opgaver