1
Q
Synsstyrke (Visus):
- Definition: defineres ud fra størrelsen af det mindste symbol, som kan genkendes på standardafstanden 6 meter
* Tæller = 1
* Nævner = 2
A
1: den afstand, i meter, patienten sidder fra synstavlen
2: den afstand, i meter, en normalt seende person kan læse en given linje fra
2
Q
Øjentrykket (det intraokulære tryk) - Palpation af orbitaranden:
- Indikation: 1
- Kontraindikation: 2
A
1: mistanke om vinkelblok, akut glaukom
2:
* Mistanke om perforation (hul på øjet)
* ALDRIG ved øjentraume i anamnesen
3
Q
- Exoftalmus ses fx ved
A
- Retrobulbær proces
- Thyroideasygdom: thyroidea-associeret orbitopati (Graves’ orbitopati)
- Orbital tumor
- Postseptal cellulitis
4
Q
- Enoftalmus ses fx. ved:
A
- Blow-out fraktur
- Horners syndrom
5
Q
Oftalmoskopi
A
6
Q
Øje – anatomi:
A
1) Øjenmuskulatur
2) Sclera (senehinden)
3) Choroidea (årehinden)
4) Retina (nethinden)
5) Synsnerve
6) Linsen
7) Cornea (hornhinden)
8) Pupil
9) Iris (regnbuehinden)
7
Q
Øjets refraktion
A
8
Q
Diagnose?
Definition: kronisk øjenlågbætendelse
Symptomer og Kliniske fund:
* Ofte bilateralt
* Irritation og svie
* Røde og irriterede øjnelågskanter
* Skæl i øjenvipper
* Madarose (tab af øjenvipper)
A
Blepharitis (øjenlågbætendelse)
9
Q
Blepharitis (øjenlågbætendelse):
- Behandling: 1
A
1: daglig rengøring af cilierne med lunket vand og fx babyshampoo eller specielle renseprodukter til vipperne
10
Q
Diagnose?
Definition og Typer: akut betændelse i en af øjenlågets kirtler
* Intern: Meibomske kirtler
* Ekstern: Zeis eller Molls kirtler
Symptomer og Kliniske fund: lokaliseret hævelse, ømhed og rødmen
A
Hordeolum (bygkorn)
11
Q
Hordeolum (bygkorn):
- Behandling: 1
A
1:
* Varme omslag
* Antibiotisk salve (hindrer spredning af infektion)
12
Q
Diagnose?
Definition: kronisk granulomatøs betændelse i og omkring kirtel i øjenlåget (Meibomsk kirtel, Zeisk kirtel)
Symptomer og Kliniske fund: lokaliseret hævelse, uøm, rund og glat
Andet:
* I recidiverende tilfælde bør man overveje at tage biopsi fra området for at udelukke et meibomsk karcinom
* Kan medføre astigmatisme
A
Chalazion (haglkorn)
13
Q
Chalazion (haglkorn):
- Behandling: 1
A
1:
* Kirurgisk incision og udskrabning
* Konservativ behandling
14
Q
Diagnoser?
* 1: betændelse i øjenlåget FORAN septum orbitale
* 2: betændelse i øjenlåget BAG septum orbitale
A
1: Præseptal cellulit
2: Postseptal cellulit (orbital flegmone)
15
Q
Diagnose?
Symptomer og Kliniske fund:
- Periokulær rødme og hævelse
- Kan være feber samt nogen almen påvirkning
A
Præseptal cellulit – (fredelig tilstand)
16
Q
Diagnose?
Symptomer og Kliniske fund:
- Smerter
- Nedsat syn (ofte visustab)
- Nedsat bevægelighed / indskrænket motilitet (dobbeltsyn)
- Proptose/Exophtalmus
- Reduceret AT med feber
A
Postseptal cellulit – (alvorlig tilstand)
17
Q
Diagnose?
Definition: øjenlågsinversion; cilierækken berører bulbus – hyppigst nedre øjenlåg
Forekomst: ses især hos ældre
A
Entropion
18
Q
Entropion:
- Behandling: 1
A
1:
* Midlertidig: øjenlågsevertion med tape eller lubrikerende øjendråber
* Permanent: kirurgi
19
Q
Diagnose?
Karakteristisk:
* Udadrotation/løshed af nedre øjenlåg
* Medfører ofte tåreflåd (epifora) grundet manglende drænage og keratopati
Behandling: operation
A
Ectropion
20
Q
Diagnose?
Definition: øvre øjenlågs kant hænger for langt nede
Behandling:
* Behandle tilgrundliggende årsag
* Evt. operation
A
Ptose
21
Q
Hvilke af følgende er årsager til ptose? (flere svar kan være korrekte)
A) Katarakt
B) Myastenia gravis
C) Oculomotoriusparese
D) Retinitis pigmentosa
E) Horners syndrom
F) Conjunctivitis
G) Involution af levatoraponeurose
H) Laceration af øvre øjenlåg
I) Glaukom
J) Keratoconus
A
B) Myastenia gravis ✅
C) Oculomotoriusparese ✅
E) Horners syndrom ✅
G) Involution af levatoraponeurose ✅
H) Laceration af øvre øjenlåg ✅
22
Q
Diagnose?
Forekomst: normale hos børn
Årsag: skyldes poxvirus
Behandling: excision
A
Molluscum contagiosum (vandvorter)
23
Q
Hvilken muskel innerveres av n. oculomotorius (III)?
* M. rectus superior
* M. rectus inferior
* M. rectus medialis
* M. rectus lateralis
* M. obliquus superior
* M. obliquus inferior
* M. levator palpebrae
A
M. rectus superior
M. rectus inferior
M. rectus medialis
M. rectus lateralis
M. obliquus superior
M. obliquus inferior
M. levator palpebrae
24
Q
Hvilken muskel innerveres av n. trochlearis (IV)?
* M. rectus superior
* M. rectus inferior
* M. rectus medialis
* M. rectus lateralis
* M. obliquus superior
* M. obliquus inferior
* M. levator palpebrae
A
M. rectus superior
M. rectus inferior
M. rectus medialis
M. rectus lateralis
M. obliquus superior
M. obliquus inferior
M. levator palpebrae
25
Hvilken muskel innerveres av n. abducens (VI)?
* M. rectus superior
* M. rectus inferior
* M. rectus medialis
* M. rectus lateralis
* M. obliquus superior
* M. obliquus inferior
* M. levator palpebrae
M. rectus superior
M. rectus inferior
M. rectus medialis
**M. rectus lateralis**
M. obliquus superior
M. obliquus inferior
M. levator palpebrae
26
En patient kommer med dobbeltsyn. Ved undersøkelse står øyet dreiet utad og litt nedad. Hvilken nerve er sannsynligvis affisert?
A) N. trochlearis (IV)
B) N. abducens (VI)
C) N. oculomotorius (III)
D) N. opticus (II)
C) N. oculomotorius (III)
27
En pasient klager over dobbeltsyn, spesielt ved nedadrettet blikk. Undersøkelse viser manglende indad-rotasjon og nedad-drejning i adduktion av øyet. Hvilken nerve er sannsynligvis affisert?
A) N. trochlearis (IV)
B) N. oculomotorius (III)
C) N. abducens (VI)
D) N. facialis (VII)
A) N. trochlearis (IV)
28
En pasient har horisontalt dobbeltsyn, og øyet kan ikke abduceres, slik at det står innaddrejet (esotropi) i primærstilling. Hvilken nerve er sannsynligvis affisert?
A) N. oculomotorius (III)
B) N. trochlearis (IV)
C) N. abducens (VI)
D) N. trigeminus (V)
C) N. abducens (VI)
29
Diagnose?
**Definition**: bakterieretention grundet stenose i de fraførende tåreveje
**Årsag**: ofte S. aureus
**Behandling**:
* Systemisk antibiotika
* Varme omslag
* Evt. excision
Dacryocystitis
30
Diagnose?
**Keratitis**
31
Diagnose?
Forekomst: ses hyppigt og specielt ved **kontaktlinsebrug**, da disse kan forårsage iskæmi og mikro-abrasio i det ellers uigennemtrængelige epitel
**Kliniske fund**:
- **Ciliær injektion**
- Fluorescein-farvbar defekt på cornea, hvor der ses **hvid-grålig plet**
**Bakteriel keratitis**
32
Bakteriel keratitis:
* **Behandling**: **1**
1:
- Bredspektrede AB-øjendråber (**Chloramphenicol**)
- Ved kontaktlinsebrugere: altid tillæg en aminoglykosid og/eller flourokinolon (fx Ciprofloxacin) mod **pseudomonas**
33
Diagnose?
**Karakteristisk**: **dendritikategning**
Viral keratitis - herpes simplex (HSV) keratit
34
Diagnose?
**Karakteristisk**: en almindelig symptomfri tilstand, hvor man ser **hvid-gullige aflejringer af lipid cirkulært placeret i stromaet i den perifere cornea**
Arcus cornea / Arcus senilis
35
Diagnose?
**Symptomer og Kliniske fund**:
- Rødme
- Irritation
- **Pus i øjnene (vigtigste fund)**
- Sammenklistrede øjenlåg om morgenen
Bakteriel conjunctivitis
36
Diagnose?
**Symptomer og Kliniske fund**:
- Unilateralt, udtalt rødt øje med konjunktival hyperæmi
- Mukopurulent sekretion
- **Follikler i fornices**
Chlamydia conjunctivitis
37
Chlamydia conjunctivitis:
* **Behandling**: **1**
1: systemisk makrolid eller tetracyklin
38
Neonatal conjunctivitis:
* Ved meget svær conjunctivitis hos helt nyfødte (opstået inden for de første 4 uger) skal man tænke på: **1**
1: infektion med **gonokokker**. Denne infektion kan føre til corneaperforation og blindhed på få dage
39
Diagnose?
**Definition**: en recidiverende, **bilateral**, okulær overfladeinflammation
**Forekomst**: rammer hyppigst drenge og yngre voksne
**Symptomer**: intens kløe, tåreflåd og fotofobi
**Kliniske fund**:
- **Diffus papilhypertrofi sv.t. conjunctiva tarsi**
- **Limbale Horner trantas dots (”hvide limbale prikker”)**
- Friktion fra papiller kan medføre ulcus på cornea
**Andet**: **astma og eksem er hyppige følgetilstande**
**Vernal keratoconjunctivitis (VCK)**
40
Vernal keratoconjunctivitis (VCK):
* **Behandling**: **1**
1: afhænger af sværhedsgraden og kan både indeholde antihistamin og topikal kortikosteroid
41
Diagnose?
**Definition**: uklarheder i øjets linse
**Årsag og Forekomst**: stigende alder (> 60 år) (vigtigste årsag) – (**moderat-svær grad i mindst et øje hos 70% af 70-årige**)
**Symptomer**: medfører **gradvist tiltagende nedsat syn og andre synsgener**
* Sløret syn
* Ændret farveopfattelse
* Læsebesvær
* Blændingsgener – især ved bilkørsel om aftenen
* Myopinisering – tiltagende myopi
* Monokulær diplopi/dobbeltsyn
**Katarakt (grå stær)**
42
Katarakt (grå stær):
- **Behandling**: **1**
1: kirurgi
Mest almindelige kirurgiske procedure: **phakoemulsifikation** (UL bruges til at knuse øjets uklare linse) og implantation af kunstig linse
43
Katarakt (grå stær):
Nævn 2 postoperative komplikationer:
**Bakteriel endoftalmitis (panoftalmi)**: inden for de første par døgn efter kataraktoperation
**Efterstær**: måneder til år efter kataraktoperation
44
Diagnose?
En 68-årig pasient har gjennomgått katarakoperasjon for 2 dager siden. Pasienten klager over plutselige smerter i øyet og redusert syn. Undersøkelse viser et svært injisert øye, chemosis (hævelse af konjunktiva), hypopion (pusansamling i forreste øjenkammer) og fibrin. Det er umulig å se retina med oftalmoskopi. Øyet er ømt ved palpation.
**Bakteriel endoftalmitis (panoftalmi)**
45
Diagnose?
En 72-årig pasient, som gjennomgikk katarakoperasjon for 2 år siden, klager over gradvis sløret syn på det opererte øyet. Undersøkelse viser uklarhet i den bakre linsekapselen, men ingen tegn til smerte eller betennelse.
Efterstær
46
Katarakt (grå stær):
Postoperative komplikationer:
- **Bakteriel endoftalmitis (panoftalmi)**: inden for de første par døgn efter kataraktoperation
- **Efterstær**: måneder til år efter kataraktoperation
**Behandling**:
- **Bakteriel endoftalmitis (panoftalmi)**: **1**
- **Efterstær**: **2**
1: akut vitrektomi
2: YAG-laser kapsulotomi
47
Diagnose?
Karakteristisk:
* Ses oftest medialt på nedre øjenlåg hos ældre
* Udseende: hård, uregelmæssig knude med hvælvede kanter og evt. central ulcus med manglende heling
* Vokser langsomt og lokalt
* Invaderer sjældent orbita
Basalcellekarcinom (BCC)
48
Diagnose?
**Forekomst**: ses kun hos børn
**Symptomer og Kliniske fund**:
* **Skelen** (have øjne der ikke ser i helt samme retning)
* **Hvid pupil (leukokori)**
**Retinoblastom**
49
Diagnose?
**Forekomst**: oftest mænd > 50-60 år
**Symptomer**:
* **Kendetegn**: **hurtigt indsættende monokulært synstab**
* Normalt øje ved ydre inspektion
* Relativ afferent pupildefekt (RAPD)
* UDEN smerter
**Kliniske fund**:
* **Visustab** – HELE nethinden rammet
* **Blege iskæmiske nethinder**
* **Cherry red spot**
Centralarterieokklusion (CRAO)
50
Diagnose?
**Forekomst**: oftest mænd > 50-60 år
**Symptomer**:
* **Kendetegn**: **hurtigt indsættende monokulært synstab**
* Normalt øje ved ydre inspektion
* Relativ afferent pupildefekt (RAPD)
**Kliniske fund**:
* **Visustab** – HELE nethinden rammet
* **Blødninger (hæmoragier/aneurismer)**
**Centralveneokklusion (CRVO)**
51
Diagnose?
**Forekomst**: oftest mænd > 50-60 år
**Symptomer**:
* **Kendetegn**: **hurtigt indsættende monokulært synstab**
* Normalt øje ved ydre inspektion
**Kliniske fund**:
* **Tab af synsfelt** – EN DEL af nethinden rammet
* **Blege iskæmiske nethinder**
Grenarterieokklusion (BRAO)
52
Diagnose?
**Forekomst**: oftest mænd > 50-60 år
**Symptomer**:
* **Kendetegn**: **hurtigt indsættende monokulært synstab**
* Normalt øje ved ydre inspektion
**Kliniske fund**:
* **Tab af synsfelt** – EN DEL af nethinden rammet
* **Blødninger (hæmoragier/aneurismer)**
**Grenveneokklusion (BRVO)**
53
Retinale karokklusioner/læsioner - sammenligning:
- **Centralarterieokklusion (CRAO)**: "blege iskæmiske nethinder i HELE nethinden"
- **Grenarterieokklusion (BRAO)**: "blege iskæmiske nethinder i EN DEL af nethinden"
- **Centralveneokklusion (CRVO)**: "blødninger (hæmoragier/aneurismer) i HELE nethinden"
- **Grenveneokklusion (BRVO)**: "blødninger (hæmoragier/aneurismer) i EN DEL af nethinden"
54
Retinale karokklusioner/læsioner:
**Behandling**:
* **Arterielle karokklusioner**: **1**
* **Venøse karokklusioner**: **2**
1: Ingen behandlingsmulighed
2:
* **Perifer laserbehandling ved iskæmi**
* **Anti-VEGF ved maculært ødem**
55
Arterielle karokklusioner:
Vigtig differentialdiagnose: **1**
1: **Arteritis temporalis**
56
Venøse karokklusioner:
Vigtig komplikation til CRVO: **1**
1: **neovaskulært glaukom** (prognose: oftest svært synstab eller blindhed)
57
Diagnose?
**Karakteristisk**: forbigående blindhed af minutter til timers varighed pga. okulær iskæmi (betinget af emboli i retinale arterie)
Amaurosis fugax
58
Papilødem:
59
Maculært ødem:
60
Hvad er den hyppigste årsag til blindhed og nedsat syn hos mennesker i den erhvervsaktive alder i den vestlige verden?
Diabetisk retinopati (DR)
61
Diabetisk retinopati (DR):
Stadieinddeling:
* Ikke synstruende DR: **1**
* Synstruende DR: **2**
1: non-proliferativ diabetisk retinopati (NPDR)
2:
- diabetisk makulært ødem (DME)
- proliferativ diabetisk retinopati (PDR)
62
Diagnose?
Non-proliferativ diabetisk retinopati (NPDR)
63
Diagnose?
Diabetisk makulært ødem (DME)
64
Proliferativ diabetisk retinopati (PDR)
65
Diabetisk retinopati (DR):
- **Behandling**: **1**
Indiceret ved synstruende retinopati (proliferativ diabetisk retinopati (PDF) og diabetisk makulært ødem (DME)))
66
Diagnose?
**Symptomer og Kliniske fund**: pludseligt og smertefrit svært synstab uden foregående prodromer på det ene øje
Glaslegemeblødning
67
Diagnose?
**Symptomer og Kliniske fund**:
* **Kardinalsymptom**: **flydende uklarheder**
* Pludseligt, uprovokeret opstået (evt. asymptomatisk)
* Mouches volantes: bevægelige myg eller spindelvæv i synsfeltet (floaters)
Glaslegemesammenfald
68
Diagnose?
**Symptomer og Kliniske fund**: nyopståede flydende uklarheder i synsfeltet og lysglimt (Kardinalsymptom: **lysglimt**)
Retinale rifter
69
Retinale rifter:
**Behandling**: **1**
1: laserfotokoagulation
70
Diagnose?
**Symptomer og Kliniske fund**:
* **Kardinalsymptom**: Langsomt voksende **stationær skygge** – (nedsat syn/**skyggefornemmelse**)
* **Centrum af nethinden (macula/fovea) er IKKE afløst**: **fluer og lysglimt**, samt sort skygge i det perifere synsfelt
* **Centrum af nethinden (macula/fovea) er afløst**: **visustab / svært nedsat synsstyrke**
Nethindeløsning (amotio retinae)
71
Hvad er forskellen på rhegmatogen nethindeløsning, traktionsbetinget nethindeløsning og serøs nethindeløsning?
* **Rhegmatogen nethindeløsning**: som følge af glaslegemesammenfald MED en/flere rifter i nethinden
* **Traktionsbetinget nethindeløsning**: som følge af nydannelse af patologisk, kontraherende bindevæv i glaslegemet (fx proliferativ diabetisk retinopati (PDR) (<-- hyppigst))
* **Serøs nethindeløsning**: som følge af glaslegemesammenfald UDEN en/flere rifter i nethinden
72
Rhegmatogen nethindeløsning:
* **Behandling**: **1**
1:
intern (vitrektomi) (**90%**), eller
ekstern kirurgi (plombe og cerclage) (10%)
73
Nævn 4 tilstande der kan give metamorfopsigener (lige linjer fremstår buede/ forvrængede):
- AMD (våd og tør)
- Makulært hul
- Epiretinal fibrose
- Makulært ødem
74
Hvad er den hyppigste årsag til svær synsnedsættelse (visus ≤ 0,1) i DK?
Aldersrelateret maculadegeneration (AMD)
75
Diagnose?
**Symptomer og Kliniske fund**:
- ”Få eller ingen symptomer”
- **Druser** (små, gule aflejringer bag pigmentepiteliet)
- Geografisk atrofi
Tør AMD (**80%**)
76
Diagnose?
**Symptomer og Kliniske fund**:
- ”Mere udtalte symptomer”
- **Formforvrængninger**
- **Metamorfopsi**
- Læsebesvær
- **Centralt skotom**
- Påvirkning af farvesynet
Våd AMD (**20%**)
77
Aldersrelateret maculadegeneration (AMD):
**Behandling og forebyggelse**:
* Tør AMD: **1**
* Våd AMD: **2**
1: højdosis vitamin og antioxidant-behandling
2: intravitreal anti-VEGF
78
Diagnose?
Den mest frygtede komplikation ved intravitreale injektioner (anti-VEGF)
Panoftalmitis (opstår oftest omkring 3. dagen)
79
Diagnose?
**Forekomst**: hyppigst kvinder 60-70 år
**Symptomer**: visustab, mikropsi (tingene ser mindre end de egt. er)
**Behandling**: vitrektomi med gas
Makulært hul
80
Diagnose?
**Definition**: kronisk arvelig/genetisk fremadskridende nethindesygdom
**Forekomst**: alder 20-64 år
**Karakteristisk (symptomer)**:
1) Initial **natteblindhed**
2) Efterfulgt af koncentrisk **synsfeltindskrænkning**
3) Og i værste tilfælde til sidst **tab af centralsynet**
4) Og fuldstændig **blindhed**
**Kliniske fund**: perifere spikulae (”sorte områder”), tynde kar, bleg synsnerve
Retinitis pigmentosa
81
Diagnose?
**Patogenese**: godartet proliferation af melanocytter
**Forekomst**: hyppigt – ca. 10-15% af befolkningen i DK
Choroidalt naevus
82
Akut opstået synstab:
**Karakteristisk**:
* Næsten ALTID **unilateralt**
* Oftest **nethinde- eller synsnervesygdom** ved blegt øje
* Essentielt med grundig okulær og systemisk udredning, rettidig henvisning og relevant behandling
83
Akut opstået synstab:
Nævn 6 mulige årsager til akut **binokulært** synstab: **1**
1:
* Apopleksi / TIA
* Migræne aura
* Papilødem bilat. (øget intrakranielt tryk)
* Pituitær apopleksi
* Kranietraume
* Sinusthrombose
84
Diagnose?
**Forekomst**: især yngre kvinder
**Symptomer og Kliniske fund**:
* **Akut opstået unilateralt synstab** – varierende grader af synsnedsættelse (evt. total blindhed)
* **Smerter bag øjet, især ved øjenbevægelser (90%)**
* Nedsat farvesyn > nedsat visus
* Relativ afferent pupil defekt (RAPD)
Opticusneuritis (synsnervebetændelse)
Inddeling:
* **Anterior opticusneuritis / Papillitis (1/3)**: inflammationen er tæt på papillen --> opstår **papilødem**
* **Posterior/Retrobulbær opticusneuritis (2/3)**: inflammation længere tilbage i nerven
85
Diagnose?
**Forekomst**: ældre (+ 50 år) med hypertension eller diabetes
**Symptomer og Kliniske fund**:
* Pludseligt unilateralt smertefrit synstab
* Papilødem og synsfeltsudfald (øvre eller nedre)
Anterior iskæmisk opticusneuropati (AION)
86
Synsfeltdefekter - terminologi:
Jo længere posteriort skaden er, jo mere kongruente (ens) defekter
* Skader før chiasma: --> **1**
* Skader i chiasma: --> **2**
* Skader bag chiasma: --> **3**
1: monokulære synsfeltdefekter
2: heteronyme synsfeltdefekter
3: homonyme (bikulære) synsfeltdefekter
87
Synsfeltdefekter:
* A: **1**
* B: **2**
* C: **3**
* D: **4**
* E: **5**
* A: **Venstresidig monokulær anopsi**
* B: **Bitemporal hemianopsi**
* C: **Højresidig homonym hemianopsi**
* D: Venstresidig homonym hemianopsi
* E: Højresidig homonym hemianopsi med maculasparing
88
Pupilabnormiteter - terminologi:
* Store pupiler: **1**
* Små pupiller: **2**
* Pupildifference (forskel i pupillernes indbyrdes størrelse): **3**
1: mydriasis (pupil-dilatation)
2: miosis (pupil-kontraktion)
3: anisokori
89
Pupilabnormiteter:
Nævn 4 differentialdiagnoser for en dilateret, lysstiv pupil:
90
Diagnose?
**Symptomer og Kliniske fund**: få eller ingen symptomer – opdages ofte tilfældig
* Anisokori (pupildifference) i mørke
* Varierende grader af ptose
* Evt. ipsilateral nedsat svedtendens (i samsidige ansigtshalvdel)
Horners syndrom
91
Hvilken af følgende kan være årsag til Horners syndrom pga. 1. neuronskade?
a. apikal lungetumor
b. efter carotid-kirurgi
c. tumores på halsen
d. carotisdissektion
e. hjernestammeinfarkt
f. discusprolaps
e. hjernestammeinfarkt --> neurologiske symptomer
92
Hvilken af følgende kan være årsag til Horners syndrom pga. 2. neuronskade?
a. apikal lungetumor
b. efter carotid-kirurgi
c. tumores på halsen
d. carotisdissektion
e. hjernestammeinfarkt
f. discusprolaps
a. apikal lungetumor
b. efter carotid-kirurgi
c. tumores på halsen
f. discusprolaps
93
Hvilken af følgende kan være årsag til Horners syndrom pga. 3. neuronskade?
a. apikal lungetumor
b. efter carotid-kirurgi
c. tumores på halsen
d. carotisdissektion
e. hjernestammeinfarkt
f. discusprolaps
d. carotisdissektion (obs. pludselige smerter i hoved eller på halsen) --> henvis akut til neurologisk afdeling
94
Diagnose?
**Karakteristisk**:
* Ptose og dobbeltsyn (diplopi)
* Symptomerne forværres ved træthed og bedres eller helt forsvinder om morgenen eller efter en lur
Myasthenia gravis
95
"de to øjnes synsakser er ikke parallelle, dvs. at øjnene ser i to forskellige retninger"
Skelen (strabismus)
96
Undersøgelse for skelen:
* Til manifest (konstant) skelen: **1**
* Til latent intermitterende og latent skelen: **2**
1:
Hirschbergs prøve (grov skeletest)
Tildækningsprøve (”cover test”)
2: Afdækningsprøve (”uncover test”)
97
Skelen (strabismus):
98
Diagnose?
Hvis barnet skeler, undertrykker det uvilkårligt synsindtrykket fra det ene øje for at undgå dobbeltsyn (dette kaldes supression) --> medfører at synet ikke udvikles normalt --> øjet bliver permanent dårlig seende
Amblyopi (dovent)
99
Amblyopi (dovent):
**Årsag**:
* Hyppigste årsag: **1**
* Næsthyppigste årsag: **2**
1: anisometropi (stor forskel i refraktionen på de to øjne)
2: skelen
100
Synskrav til kørekort:
- Kørekort til privatkørsel: **1**
- Kørekort til erhvervskørekort: **2**
- Kørekort til værnepligtige: **3**
1: synsstyrke (visus) på **mindst 6/12 (0,5) på bedste øje** eller med begge øjne på én gang (med egen korrektion)
2: synsstyrke (visus) på **mindst 6/7,5 (0,8) på bedste øje** og **mindst 6/60 (0,1) på dårligste øje**
3: synsstyrke (visus) på **mindst 6/12 (0,5) på bedste øje** og **mindst 6/24 (0,25) på dårligste øje**, evt. målt med briller eller kontaktlinser
101
Synskrav til kørekort:
102
Det røde øje:
* **Konjunktival rødme**: mistænk **1**
* **Ciliær injektion (faretegn!)**: mistænk **2**
* Skleral/Episkleral injektion: mistænk **3**
* Subkonjunctival hæmoragi: mistænk **4**
1: conjunctivitis, allergi, irritationstilstande
2: anterior uveitis (iritis, iridocyclitis), akut vinkellukning (akut glaukom), keratitis
3: scleritis (sjældnere) eller episcleritis (hyppigst)
4: ofte spontant opstået. Andre tilfælde kan være ved traume
103
Diagnose?
**Symptomer og Kliniske fund**:
* Ensidigt vesikulært udslæt, som respekterer midtlinjen og conjunctivitis og/eller overfladisk keratitis
* Hutchinsons tegn: hududslættet også involverer næsetippen
Zoster oftalmicus
104
Snigende synstab – karakteristiske symptomer:
**1**:
* Makulært ødem
* Makulært hul
* Epiretinal fibrose
* AMD
1: Metamorfopsigener - makulære lidelser
105
Snigende synstab – karakteristiske symptomer:
**1**:
* Corneale lidelser
* Katarakt, efterstær
* Retinitis pigmentosa
1: Blændingsgener
106
Snigende synstab – karakteristiske symptomer:
**1**:
* Amotio, corpusuklarheder
* Glaukom
* Hemianopsi
* Vaskulære okklusioner
* Idiopatisk intrakraniel hypertension
1: Skygge i synsfelt og indskrænket synsfelt
107
Diagnose?
**Årsag**: stor grad af arvelighed
**Symptomer og Kliniske fund**:
* Oftest bilateralt
* Tiltagende sløret syn
**Behandling**:
* Corneatransplantation (DSAEK)/Hornhindetransplantation
* Kontaktlinser eller laserbehandling (epitelpåvirkning)
Corneale dystrofier - Fuchs endotheldystrofi (<-- hyppigst)
108
Uveititis:
- **Definition**: inflammation i uvea (iris, corpus ciliare, choroidea) og tilgrænsende væv (retina, corpus vitreum, sclera)
109
Diagnose?
**Forekomst**: ses hyppigst hos yngre voksne i den erhvervsaktive alder
**Årsag**: idiopatisk, HLA-B27 associeret (**50%**) (Mb. Bechterew, artritis)
**Symptomer**:
* **Borende/Dunkende smerter**
* Lysoverfølsomhed/lysskyhed (fotofobi)
* Evt. nedsat syn
* Smerter
- **Objektivt**:
* **Lysvej** (<-- diagnostisk)
* Ciliær rødme
* Evt. præcipitater på corneabagfladen
* Normal/Lille pupill
**Anterior uveitis (iritis, iridocyclitis) – regnbuehindebetændelse**
110
Diagnose?
**Symptomer**:
- **INGEN smerter, fotofobi og rødme!**
- Synsløring (svævende uklarheder)
- Skotomer (mørke pletter i synsfeltet --> nedsat syn)
- Floaters (synsgener, hvor der glider uklarheder ind foran synet)
- Fotopsier (lysglimt)
- Metamorfopsier
**Objektivt**:
- Vitritis (inflammatoriske celler og sløring i corpus vitreum)
- Gule/Hvide infiltrater
**Posterior uveitis (choroiditis, retinitis, retinal vasculitis)**
111
Diagnose?
**Forekomst**: Sjælden sygdom. Oftest midaldrende/ældre kvinder med systemisk autoimmun lidelse (fx reumatoid artritis)
**Symptomer og Kliniske fund**:
* **Svære, progredierende smerter**
* Ledsaget af fotofobi, tåreflåd
* Lokaliseret/diffus **skleral rødme**
**Scleritis**
112
Diagnose?
**Forekomst**: Hyppig sygdom. Hyppigt hos yngre/midaldrende kvinder – sjældent associeret til systemisk sygdom
**Symptomer og Kliniske fund**:
* Fremmedlegemfornemmelse – **INGEN stærke smerter**
* Lokaliseret, **skleral rødme**
**Episcleritis**
113
"en gruppe øjensygdomme med **progressiv degeneration af synsnerven** ledsaget af et karakteristisk **synsfeltstab**"
Glaukom (grøn stær)
114
Glaukom (grøn stær):
Inddeling:
* Åbenvinklet glaukom (**90%**): **primært** og **sekundært**
* Vinkelluknins glaukom (10%): **akut** og **kronisk**
* Kongenit glaukom (< 1%): primært
115
Diagnose?
En 68-årig mand kommer til rutinemæssig øjenundersøgelse. Han har ingen subjektive synsproblemer. Ved måling findes et forhøjet intraokulært tryk på 28 mmHg bilateralt. Synsfeltundersøgelse viser begyndende udfald perifert, og oftalmoskopi afslører papilgrubning.
**Primær åbenvinklet glaukom**
116
Diagnose?
En 62-årig kvinde med kendt diabetes mellitus præsenterer sig med gradvis tiltagende sløret syn. Ved undersøgelse ses forhøjet intraokulært tryk og neovaskularisationer på iris. Gonioskopi viser åbne kammervinkler, men blokeret af nye blodkar.
**Sekundær åbenvinklet glaukom**
117
Diagnose?
En 62-årig kvinde med kendt diabetes mellitus præsenterer sig med gradvis tiltagende sløret syn. Ved undersøgelse findes forhøjet intraokulært tryk. Spaltelampeundersøgelse viser pseudoexfoliationer på linsens forflade, og der ses også neovaskularisationer på iris. Gonioskopi viser åbne kammervinkler, men blokeret af patologiske forandringer.
**Sekundær åbenvinklet glaukom**
118
Diagnose?
En 70-årig kvinde indlægges akut med stærke smerter i højre øje, hovedpine og kvalme. Hun beskriver at se regnbuefarvede ringe omkring lyskilder. Undersøgelse viser rødt øje, corneaødem, middeldilateret lysstiv pupil og intraokulært tryk på 55 mmHg.
**Akut vinkellukningsglaukom**
119
Diagnose?
En 74-årig kvinde henvises til øjenlæge, da hun ved kontrol er fundet at have forandringer på papillen og begyndende synsfeltsudfald. Hun har ikke oplevet smerter eller akutte episoder. Gonioskopi viser goniosynekier med gradvis lukning af kammervinklen.
**Kronisk vinkellukningsglaukom**
120
Diagnose?
**Symptomer**: kraftige smerter, fremmedlegemefornemmelse, fotofobi, tåreflåd, sløret syn
**Kliniske fund**: rødt – ofte i form af ciliær injektion eller blandingsinjektion
Hornhindeafskrabning (Abrasio cornea)
K9
flashcards
Decks in class (4)
# Cards
