Inflammatorisk sygdomme
Oesophagitis
Barretts oesophagus
Oesophagitis inddeles i to subgrupper
Infektiøs eller non-infektiøs
Infektiøs oesophagitis - Forekomst & ætiologi
- Forekomst: Den infektiøse oesophagitis ses oftest hos patienter med maligne tilstande eller ved immunsupprimerede.
- Ætiologi: Her ses der ofte infektion med svampe (candida albicans), som tilhører normalfloraen. Makroskopisk ses flødefarvede belægninger. Sjældnere er årsagen til infektiøs oesophagitis viral (Herpes, CMV og HPV). Meget sjældent kan der også være tale om bakterielleinfektioner.
Non-infektiøs oesophagitis
GERD (gastrooesophageal reflux disease)
Non-infektiøs oesophagitis - Forekomst & ætiologi
- Forekomst: Kaldes også reflux oesophagitis, og ses ved op til 40% af alle voksne i den vestlige verden.
- Ætiologi: Her ses kronisk infektion, som kan udvikle sig til Barretts oesophagitis. Andre årsager kan være medikamenter eller fysisk påvirkning (fx stråling) eller allergi.
Non-infektiøs oesophagitis - Mikro- og makroskopisk
- Makroskopisk: Inflammationen er primært lokaliseret til den distale del af oesophagus, hvor slimhinder bliver rødlig fremfor normal grålig.
- Mikroskopisk: Det normale pladeepithel være erstattet af cylinderepithel, som ligner intestinal epithel. Dette øger risikoen for dysplastiske forandringer.
Barretts oesophagus - Ætiologi
- Ætiologi: Barretts oesophagus skyldes vedvarende reflux af mavesyre, hvilket medfører at den normale pladeepitel beklædning erstattes af metaplastisk cylinderepitel af intestinal type (med eller uden bægerceller) i den distale del (men kan progredierer oralt). Dette skyldes, at nogle af de multipotente stamceller istedet udifferentieres til cylinderepitel da dette er mere resistent mod syrepåvirkning.
Man mener at nogle livsstilsfaktorer disponerer for Barretts oesophagus, heriblandt rygning og højt BMI. Desuden er herniering gennem diaphragma disponerende (hiatus herniering).
Barretts esophagus - Forekomst
Forekomst: incidensen er stigende og det udvikles hos 10-20% af alle med langvarigt reflux sygdom. Prævalensen er 1-2% og stiger med alderen. Desuden ses der øget prævalens hos overvægtige og mænd.
Barretts esophagus - Histologisk inddeling
- Ingen dysplasi
- Low grade dysplasi med lette arkitektur forandringer
- High grade dysplasi med forstyrret arkitektur og svære cytologiske forandringer
- Adenokarcinom hvor der er sket en spredning til lamina propria (brudt basalmembran).
Barretts oesophagus - Symptomer, øger risiko for hvad, mutationer
Tilstanden øger risikoen for adenokarcinom, som kan være forudgået af dysplasi med hyperproliferation og progression, trods at refluksen fjernes. Hvis dysplasien er high-grade, er risikoen for at udvikle adenokarcinom forhøjet (30%), fremfor hvis den var low-grade. Der kan forekomme mutation i p53 og p16.
- Symptomer er pyrosis, særligt efter fødeindtag, samt regurgitation af syre til mundhulen og dysfagi.
- Den årlige risiko for udvikling af adenokarcinom er mellem 0,1-1%.
Barretts oesophagus - Symptomer, øger risiko for hvad, mutationer
Tilstanden øger risikoen for adenokarcinom, som kan være forudgået af dysplasi med hyperproliferation og progression, trods at refluksen fjernes. Hvis dysplasien er high-grade, er risikoen for at udvikle adenokarcinom forhøjet (30%), fremfor hvis den var low-grade. Der kan forekomme mutation i p53 og p16.
- Symptomer er pyrosis, særligt efter fødeindtag, samt regurgitation af syre til mundhulen og dysfagi.
- Den årlige risiko for udvikling af adenokarcinom er mellem 0,1-1%.
Mallory Weiss’ syndrom
Mallory-Weiss’ syndrom ses som blødning grundet rifter cardia. Disse kan være opstået på baggrund af eksplosive opkastninger, hvorfor man typisk ser det ved alkoholikere og yngre mennesker.
Oesophagusvaricer - Ætiologi & komplikationer
Oesophagusvaricer ses sekundært til portal hypertension, som kan skyldes tromboser i v. portae eller levercirrose. Dette medfører øget tryk og dilatation af venerne i oesophagus. Dette ses oftest blandt alkoholikere, idet disse udvikler levercirrose hvoraf ca. ⅓ udvikler tilstanden og kan dø hvis de brister.
Neoplastiske lidelser i oesopgagus
Adenokarcinom
Planocellulært karcinom
Adenokarcinom - Forekomst & risikofaktorer
Adenokarcinomer udgør ca. 60% af de maligne transformationer i oesophagus og ses hovedsageligt hos mænd. Incidensen af adenokarcinomer er stigende i vesten.
Risikofaktorer er abdominal overvægt og Barretts oesophagus
Adenokarcinom - Makroskopiske billede & prognose
Makroskopisk ses adenokarcinomer i den distale tredjedel af oesophagus, hvor den fremstår som en polypoid proces, en ulcererende forandring eller som en primært muralt voksende tumor.
Prognose: 5-årsoverlevelsen er omkring
Planocellulær karcinom - Forekomst og risikofaktorer
De udgør ca. 40% af de maligne transformationer i oesophagus og ses hovedsageligt hos mænd.
Risikofaktorer er kost, rygning og alkohol.
Planocellullær karcinom - Det makroskopiske billede
Makroskopisk ses planocellulære karcinomer i den midterste tredjedel af oesophagus, hvor den fremstår som en polypoid proces, en ulcererende forandring eller som en primært muralt voksende tumor.
