Alterations cardiovascular

Question 1

Hvad er de to hovedmekanismer der giver hjertemislyde?

Answer 1

1. Ændringer i blodets viskositet
   - dehydrering (heste og køer)
2. Turbulens i blodstrømningen

Question 2

Giv eksempler på funktionelle hjertemislyde.

Answer 2

1. Høj hastighed i aorta eller a. pulmonalis høres over hjertebasis isaer hos vaeddeløbsheste

Question 3

Giv eksempler på fysiologiske hjertemislyde

Answer 3

1. Ændringer i blodets viskositet; kolik,

dehydrering, sepsis, elektrolytforskydninger, feber, anaemi

Question 4

Giv eksempler på patologiske hjertemislyde

Answer 4

1. Valvulaere forandringer (degeneration, endokarditis, dilatation). Hypertrofi af myokardiet.
   Perikarditis. Misdannelser

Question 5

Hvor mange hjertelyde kan høres hos hest normalt?

Answer 5

Alle 4

Question 6

Hvilke hjertelyde kan normalt høres hos hvæg?

Answer 6

1., 2. og evt. 4. hjertetone kan høres hos kvaeg. Hvis 3. hjertetone kan erkendes, kan det vaere patologisk (højt venøst tryk)

Question 7

Hvilke hjertelyde kan normalt høres ved får, ged og svin?

Answer 7

1. og 2. hjertelyd

Question 8

Får heste og køer ofte stenoser?

Answer 8

Nej, de får næsten aldrig stenoser

Question 9

Hvordan beskriver man hjertemislyde?

Answer 9

1. Placering i hjertecyklus: systole/diastole
   Husk: diastoliske mislyde kan vaere meget lange
2. Varighed: Holo-eller pansystoliske
   diastoliske er altid patologiske
   Husk: funktionelle mislyde er kortvarige
3. Styrke: Grad I-VI
   Husk: hørbar over stort område (>III-IV) altid
   patologisk
4. PMI: Hvor høres mislyden tydeligst
   Husk: Sammenhold altid med om mislyden er
   systolisk/diastolisk

Question 10

Hvad er forskellen på holosystolisk og pansystolisk hjertemislyd?

Answer 10

Holosystolisk:
Under hele systolen, men man kan høre begge hjertetoner

Pansystolisk:
Under hele systolen, men man kan ikke høre begge hjertetoner

Question 11

Er det altid ved PMI at problemet er? Hvis ikke - giv eksempel på hvor PMI ikke er ved problemet.

Answer 11

Nej!

Aortainsufficiens sætter gang i svingninger ved mitralklappen. PMI er ved mitralklappen

Question 12

Hvilket ostie har vi der hvor hjertestødet slår?

Answer 12

Mitralostiet

Question 13

Hvad er hovedtrækkene i fremgangsmåden ved hjertemislyde.

Answer 13

1. Anamnese
2. Klinisk US
3. Blodundersøgelser
4. Ultralydsscanning af hjerte
5. EKG
6. Ultralyd og røntgen af thorax

Question 14

Hvad er en hests hvilepuls?

Hvad er et føls?

Answer 14

Hest: mellem 28 og 40

Føl: mellem 60 og 80

Question 15

Hvad er en kos hvilepuls?

Answer 15

mellem 60 og 80.

Question 16

Hvad er et svins hvilepuls?

Answer 16

mellem 60 og 80

Question 17

Nævn nogle normalt forekommende arytmier?

Answer 17

1. Sinus arytmi
2. 2. grads AV-blok
3. Sinus brakycardi
4. Sinoatrialblok

Question 18

Nævn mekanismerne ved hjertearytmi

Answer 18

1. Abnorm impulsdannelse eller ledning af impulserne gennem myokardiet ofte p.g.a. lokale forandringer i ionkanaler
2. Ændringer i autonome nervesystem: Tachy- eller bradykardi.
3. Ektopiske områder: Tilfældige arytmier der enten stammer fra for kamrene (supraventrikulaere) eller ventriklerne
   (ventrikulaere)

Question 19

Nævn 7 hyppige årsager til hjertearytmi

Answer 19

1. Feber
2. Elektrolytforstyrrelser
3. Metaboliske forstyrrelser
4. Hypoxaemi
5. Kolik og mavetarmlidelser
6. Klapinsufficiens
7. Myokarditis

Question 20

Hvordan ser man om arytmien er primær eller sekundær til en anden lidelse

Answer 20

1. Anamnese
2. Behandlet med f.eks. Vanddrivende, bicarbonat før løb,
   motionsintollerance, kollaps, feber, kolik, diarre
3. Klinisk undersøgelse
4. Grundig auskultation af hjerte og lunger, undersøg det perifere kredsløb (venepuls, -stase, ødemer, slimhinder)
5. EKG, evt. ultralydsskanning af hjerte
6. Blodundersøgelser
7. Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A),
   iltmaetning (blodgas analyser). Elektrolytter (Na, K, Cl, Ca, Mg,P) og hjertemuskel enzymer (CK-MB,c-TnI)
8. Urin undersøges for elektrolyttab

Question 21

Hvor får kvæg ofte ødemer?

Answer 21

Dejagtig haevelser i gulk og doglap og ventralt under bug

Question 22

Hvor får heste ofte ødemer?

Answer 22

Dejagtig haevelser i lemmer, under bug og i praeputium.

Skummende evt. blodigt naeseflåd (lungeødem)

Question 23

Hvad er mekanismerne ved ødem?

Answer 23

1. Stigning i intravaskulaer hydrostatisk tryk
   - Kongestiv hjertesvigt, venøse tromber, obstruktion af vener i lever pga leverlidelser, tumorer i mediastinum
2. Fald i det intravaskulaere kolloid osmotisk tryk

• protein tab som følge af tarm eller nyresygdomme, nedsat
  produktion af proteiner som følge af leversygdomme eller
  afmagring, overhydrering ved intravenøs vaeskebehandling

3. Karvaeggens permeabilitet og funktion
   - Traume, infektion, endotoksinaemi, allergi
4. Nedsat lymfedrainage
   - Infektion i lymfekar eller lymfeknuder, kongestiv hjertesvigt

Question 24

Nævn nogle hyppige årsager til ødem (6 stk)

Answer 24

• Gastroentestinale lidelser, feks. parasitter, malabsorption,
  inflammation

-,Leverlidelser (isaer kvaeg)

• Vasculitis pga EVA, Ehrlichiose, infektiøs anaemi, purpura
  hemorrhagica
• Hjertelidelser, f.eks. Kongestiv hjertesvigt, klapinsufficiens, endokarditis (isaer kvaeg), myokarditis, misdannelser,
  perikarditis (isaer kvaeg)
• Nyrelidelser (isaer kvaeg)
• Lymfangitis

Question 25

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde ved ødem, ascites og pleural effusion?

Answer 25

1. Anamnese - Parasitprofylakse, fodring, flokproblem, feber, aedelyst, faeceskonsistens, er dyret medicineret for nylig? 2. Klinisk undersøgelse - Palper ødem – maerkes som dejagtig haevelse (tegn på inflammation?), perifer kredsløb inkl slimhinder, venestase, venepuls, pulskvalitet i arterier, auskulter hjerte og lunger 3. Blodundersøgelser - Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A), plasma protein, albumin, lever enzymer (GGT, ASAT), nyrevaerdier (Urea, Creatinin, elektrolytter), Antistoffer forEquine viral ateritis virus (EVA) 4. EKG og hjerteskanning - Arytmier eller nedsat hjertefunktion 5. Pleura og/eller peritonealvaeske undersøges for infektion 6. Virus isolation (EVA) 7. Glucose absorptionstest - Hvis der er proteintab kan tarmens absorptionsevne undersøges vha glucose absorptionstest

Question 26

Hvad er mekanismen ved abnorm venepuls og venestase?

Answer 26

Abnorm venepuls og oftest også venestase opstår ved: Øget modstand ved fyldning af højre ventrikel

Question 27

Hvad er årsagerne til abnorm venepuls og venestase?

Answer 27

1. Højresidig hjertesvigt 2. Kardiomyopathi (hos visse kvaegracer) 3. Pulmonal hypertension (Cor pulmonale, RAO) 4. Trikuspidal insufficiens, feks. endokarditis ellererhvervet 5. Atrieflimmer 6. Perikarditis (isaer hos kvaeg) 7. Mediastinale tumorer, udfyldninger, absesser

Question 28

Venepuls og venestase - diagnostisk fremgangsmåde?

Answer 28

1. Anamnese - Fokuser på luftvejslidelser, højdesyge, magnet ilægning hos kvæg, bovin leukose i besætning 2. Klinisk undersøgelse - Grundig auskultation af hjerte (arytmi, mislyde). Er der takykardi, takypnø? 3. Blodundersøgelser - Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A). Antistoffer for Equine viral ateritis virus (EVA), Bovin Leukose (BLV), Vitamin E og selen (kvæg mistænkt for kardiomyopati) 4. Thorax røntgen - Tumorer i mediastinum, lungelidelser 5. EKG - Arytmi primaert supraventrikulaere 6. Hjerteskanning - Tegn på højresidig hjertesvigt, trikuspidalinsufficiens, perikarditis, pulmonal hypertension, 7. Skanning af kraniale thorax - Mediastinale tumorer 8. Evt kateterisering af v. jugularis med henblik på trykmonitorering i højre atrium og ventrikel