1
Q
Angiv de mest almindelige lidelser/symptomer der betragtes som akutte
A
- SHOCK
- kolik
- sårskader
- indtrådt søm
- akut, højgradig halthed
- spiserørsforstoppelse
- hæmorrhagier
- nyreslag
- dystoki
- forædning/laminitis
- hoved- og halstraumer
- akutte neurologiske symptomer
- komplikationer til kastration
2
Q
Hvad skal vi spørge os selv om for at kunne vurdere prognosen
A
- quo ad vitam: kan dyret overleve?
- quo ad restitutionem completam: kan dyret opnå fuld funktion?
- quo ad tempus: hvor lang tid?
- quo ad economitas: hvad koster det?
3
Q
Inden behandlingen begyndes, hvad er da vigtigt at spørge ind til hos ejeren
A
Forsikringer
4
Q
Hvordan vil du placere et dyr med henholdsvis forbens- og bagbensskader
A
Forbensskade: hovedet bagud
Bagbensskade: hovedet forud
5
Q
Hvordan vil du transportere et føl
A
Adskilt fra hoppen
6
Q
Hvornår vil du henvise en hest med kolik til et hospital
A
- hvis du forventer den har en kirurgisk kolik
- hvis hesten skal overvåges døgnet rundt
- hvis hesten skal have intensiv væsketerapi
7
Q
Hvad er formålet med din kliniske undersøgelse af en kolikhest
A
Afgøre om den skal henvises eller ej
Hurtig henvisning > bedre prognose
8
Q
Angiv 9 kolikformer der er kirurgiske kolikker
A
- volvolus
- forarmen epiploicum hernie
- strangulerende lipom og andre strangulerende tilstande
- tyndtarmsobstipation
- dorsal dislokation til højre af colon
- infarcerende tilstande
- intusussception
- incarcererede hernier
- sjældne tilstande: enterolith, tricho- og phytobezoer, diaphragmahernie
9
Q
Angiv 3 kolikformer der er indimellem kirurgiske kolikker
A
- nyre-miltbåndshernie
- colonobstipation
- cecumobstipation
10
Q
Angiv 3 kolikformer der er medicinske kolikker
A
- proximal enteritis
- typhlocolitis
- peritonitis (obs på sekundære tilstande)
11
Q
Hvilke koliktyper er hospitaliseringskrævende
A
Kirurgiske + medicinske (kræver meget pleje)
12
Q
Hvornår vil du sende en kolikhest på hospital
A
- svære smerter, vedvarende smerter, smerter der ikke responderer på behandling
- positiv ventrikelskylning
- dilaterede tyndtarmsslynger
- vedvarende høj (eller stigende) hjertefrekvens
- tiltagende bugomfang
- specifik diagnose af kirurgisk tilstand eller tilstand der kræver intensiv pleje
- tegn på shock
- vedvarende ophørt tarmperistaltik og ingen afgang af gødning i > 24 timer
- andre årsager (ejers bekymring, ønske om second opinion)
13
Q
Hvornår vil du absolut ikke sende en kolikhest på hospital
A
- ruptur af tarme –> aflivning
- ejers økonomi
14
Q
Hvad vil du gøre før henvisning
A
- ilægge næsesvælgsonde
- giv 1/4 dosis flunixin og evt. andre kortere virkende analgetika (opioder, alfa-2)
- AB ved strangulation og peritonitis
- indled væsketerapi ved shock
15
Q
En hest med lacerationer eller stiksår er der 3 indledende spørgsmål du skal fokusere på
A
- er vitale strukturer involveret (knogle, bursaer, synovialhuler, sener, ligamenter, neurovaskulær strukturer, kropshuler)
- skal helingen foregår per primam eller per sekundam
- skal diagnosticering og behandling foregå i stalden, på klinikken eller hospital
16
Q
Du ser en højgradig hest (4-5). Hvad er de mest sandsynlige diagnoser
A
- hovbyld
- kodeledsforvridning
- septisk synovitis
- fraktur
- penetrerende fremmedlegme i sålen
17
Q
Hvordan vil du undersøge en højgradig halt hest
A
Anmnese Signalement Klinisk undersøgelse: - almen klinisk undersøgelse: shock - lemmeundersøgelse: IKKE MØNSTRING, inspektion, palpation, hovundersøgelse
18
Q
Angiv relevante parakliniske undersøgelser til den højgradige halte hest
A
- røntgen
- ultralyd
- synoviocentese: uklar væske –> septisk synovitis
19
Q
Hvilke 2 lidelser på listen over højgradig halthed er IKKE hospitaliseringskrævende
A
- hovbyld
- kodeledsforvridning
De andre kræver hospitalisering
(septisk synovitis, fraktur, penetrerende fremmedlegme i sålen)
20
Q
Du kommer ud til en akut tilsakdekommet hest der er højgradig halt. Hvad er det første du vil gøre (måske efter du har undersøgt den)
A
- undgå at flytte hesten!
- få hesten beroliget: brems, sedation
- yd førstehjælp: infektionsprofylakse, andre støttende foranstaltninger (væsketerapi, smerteterapi, tetanus)
21
Q
Du har mistanke om at hesten har en fraktur. Hvad er vigtigt at du invistere tid på
A
IMMOBILISERING
Fraktur kræver ikke øjeblikkelighospitalsbehandling og prognosen forværres drastisk ved længerevarende instabilitet
22
Q
Hvornår vil du immobilisere hestens ben
A
- ved diagnosticeret fraktur
- diagnosticeret senelaceration
- hvis diagnosen er inkonklusiv
23
Q
Hvor er skaden og hvad er formålet med immobilisering af zone 1
A
Fraktur: fra koden og ned
Senelacerationer
- frakturstedet er det primære omdrejningspunkt
- når koden er i normalposition vil det give svær instabilitet
- målet er at opnå at den dorsale cortex af metacarpus/metatarsus og P1 P2 P3 lægger i forlængelse af hinanden (let flexion)
24
Q
Hvilke forskellige immobiliseringspræparater/metoder kan der benyttes til zone 1
A
- casting
- dorsal (forben) eller plantar (bagben) skinne
- Kimzey-skinne (leg saving) eller monkey splint (giver ikke latero-medial stabilitet)
25
Hvor er skaden ved immobilisering af zone 2
Fraktur mellem carpus/tarsus og kode
| Senelacerationer (fuld extension)
26
Hvilken immobiliseringsmetode skal der benyttes til zone 2
Robert Jones med en skinne lateralt samt
- forben: caudalt gående fra albue ned til jorden
- bagben: plantart gående fra hasen ned til jorden
27
Hvor er skaden ved immobilisering af zone 3
Mellem albuen/knæ og carpus/tarsus
28
Hvad er formålet med og hvordan immobiliseres der i zone 3
Musklerne ligger primært på lateralfladen --> fraktur radius/ulna --> muskler virker som abdukter
- immobilisering som for fraktur af zone 2, men med lateralskinne forlænget i proximal retning (helt op til skulderen)
- svært at opnå stabilitet af bagbenet
29
Hvordan vil du immobiliserer i zone 4
Humerus og scapula:
- ofte vil immobilisering gøre mere skade end gavn
- let skinnebandage til ekstension af carpus hvis ikke hesten kan holde carpus extenderet (nerveskade)
- konservativ management: aflivning af voksne heste
Pelvis og femur:
- ingen stabilisering muligt
- evt. bandagering af den distale del af benet for at modvirke ødem
- ofte ledsaget af meget hæmorrhagi --> tjek shockparametre
- konservativ behandling af voksne heste
30
Hvilket område er meget farligt i hoven ved et indtrådt søm
Den bagerste 1/3 af strålen
31
Hvad er symptomerne på et indtrådt søm
- akut, svær halthed
- hævelse i benet
- forstærket pulsation
- systemisk tegn på infektion
32
Hvad kan en differentialdiagnose til indtrådt søm være
Hovbyld
33
Hvordan vil din fremgangsmåde i undersøgelse af et indtrådt søm være
- fortæl ejeren at de skal lade sømmet være hvis det er muligt (mulighed for at fastslå om vitale strukturer er involveret)
- evt. fuld anæstesi
- inspektion og visitation
- udskæring og sondering
- røntgen (evt. kontrast)
- synoviocentese
34
Hvordan er den generelle behandling af indtrådt søm
- tetanus
- AB
- NSAID
- fugtig forbinding/varme sæbebade
- udskæring og debridement af nekrotisk og inficeret væv (lokalanalgesi, Esmarchs slynge)
- pakning med antiseptisk/mikrobielt middel
- sko, kunstigt horn
35
Hvordan er den medicinske og kirurgiske behandling af indtrådt søm i den farlige 1/3 af strålen
```
Medicinsk:
- NSAID
- AB: IV, intrasynovielt, regional
Kirurgisk:
- debridement
- bursaskopi eller streetnail procedure
- lavage
```
36
Hvordan er prognosen for et indtrådt søm
God hvis der ikke er involveret vitale strukturer
| Reserveret - slet ved indtråd i den farlige 1/3 af strålen
37
Hvem bør behandle en hest der har indtrådt et søm i den farlige 1/3 af strålen
Specialopgave
38
Angiv de to smitteveje for septrisk synovitis
- hæmatogen
- lokal penetration (traumatisk, iatrogen)
Der er sjældent overgriben fra inficeret led til subchondralt knoglevæv, men ofte omvendt (føl)
39
Hvad er de to følgetilstande i leddet af septisk synovitis
- adhærencer
| - destruktion af ledbrusken
40
Hvilke strukturer er involveret i septisk synovitis
Alle strukturer omkring og i leddet
41
Angiv aldersgruppe, årsager og karakteristika for hæmatogen septisk synovitis
Aldersgruppe:
- føl
Årsager:
- navle-, luftvejs-, GI- eller anden systemisk sygdom
- forekommer ofte sammen med physitis og osteomyolitis
Karakteristika:
- polyartritis
42
Angiv aldersgruppe, årsager og karakteristika for lokal penetrations septisk synovitis
```
Aldersgruppe:
- voksne heste
Årsager:
- iatrogen
- traume: er såret i nærheden af synovial struktur, er der stikkanal, hvor gammelt er såret, hor kontamineret er såret
Karakteristika:
- kun et enkelt led
```
43
Angiv symptomer på septisk synovitis
- højgradig halthed
- hævelse: effusion, ødem
- varme
- ømhed ved palpation og flexion
- systemisk inflammationstegn: feber?
44
Angiv diagnostik ved septisk synovitis
- klinik
- blodprøver: stigning i WBC, fibrinogen, akutfaseproteiner
- syniocentese: stigning i WBC, neurtofile, totalprotein, makroskopiske forandringer i synovi
- tryktest (ved sår)
45
Angiv relevante paraklinisk diagnostik ved septisk synovitis
```
Ultralyd:
- effusion
- hyperekkogenicitet af ledvæsken
- proliferation af synovialmembran
- knoglelinjens regelmæssighed
Røntgen:
- fremskredne tilfælde
Arthroskopi:
- direkte visualiserende
- kurativ: skyller leddet
```
46
Angiv behandling ved septisk synovitis
Aggressiv og hurtig behandling!
- ledskylning: fjerner bakterier og skadelige inflammationsprodukter
- AB: systemisk, regional, intrasynovialt
- NSAID
47
Angiv prognose ved septisk synovitis
Omvendt proportional med varigheden af skadens opståen og igangsættelse af effektiv behandling
48
Angiv årsager til hæmorrhagi
Ydre læsioner:
- sår
Indre læsioner:
- ruptur af a. uterina (foling)
- erosion af a. carotis interna (luftposemykose)
- miltlacerationer (traume)
- laceration af a. iliaca (pelvisfraktur)
49
Angiv symptomer på hæmorrhagi
- takykardi og takypnø
- blege eller porcelænshvide slimhinder
- svedudbrud
- uro
50
Angiv symptomer og parakliniske resultater på hæmoperitoneum
- kolik
- abdominal distension
- ultralyd: blod og strømningfigurer
- bughulepunktat: inholder blod (NB: miltindstik)
51
Hvad er det første du gør i din behandling af en hest med hæmorrhagi
Stopper blødningen!
52
Hesten vil ikke stå stille mens du prøver at stoppe blødningen. Hvordan vil du sedere den
Multimodal for at mindske bivirkninger
| Ikke med acepromazin! (blodtryksfald)
53
Hvordan kan du stoppe ydre blødninger
- kompression
- tourniquet (årepresse)
- ligering
- knusning
- medikamentat (formalin)
54
Hvordan kan du stoppe indre blødninger
- udløs ikke det opbyggende tryk!
- koagulationsfremmende midler: plasma- og blodtransfusion, tranexamsyre, aminocarpronsyre, konjugeret østrogen
- luftposemykose: underbinding af a. carotis midt på halsen kan forsøges
55
Når du har stoppet blødningen, hvad vil du så derefter give hesten og hvad vil du undersøge yderligere
- ilt intranasalt
Klinisk undersøgelse:
- almentilstanden: shockparametre
- andre væv eller organsystemer involveret (eks. fraktur)
56
Hvilken type væskebehandling til du bruge til en hæmorragipatient
- krystalloider (hyperton NaCl kan være nødvendigt)
- plasmatransfusion
- blodtransfusion
57
Hvorfor vil du ikke bruge kolloider i din væsketerapi af en hæmorragipatient
Der er ikke en fordel at hæve blodtrykket for meget
58
Hvordan vil du opsamle blod til en blodtransfusion (donor, mængde, forligelighedstest)
- donor: vallak
- mængde: 8 L (giv evt donor IV væske)
- forligelighedstest: injektion af 200 ml blod --> observer for takypnø, takycardi, urticarier, piloerektion, muskelfascikulationer
59
Hvordan vil du indgive blod til en blodtransfusion
Start langsomt: 0,3 ml/kg over 10-20 min
Øg infusionshastigheden:
- normovolæmisk: 5 ml/kg/t
- hypovolæmisk: 20-40 ml/kg/t
60
Hvordan vil du behandle transfusionsreaktioner
Anafylaktisk shock: adrenalin
| Milde reaktioner: NSAID
61
Angiv 3 hoved og øjentraumer
- rostrale mandibel og maxilfraktur
- akutte øjenlidelser
- øjenlågslacerationer
62
Hvordan vil du indlede din undersøgelse på en hest med hovedtraume
- mentalstatus og adfærd: bevidsthed
- hovedholdning
- koordinering og gang
- åbenlyse asymmetrier i hovedet
- epistaxis eller blødning fra øret
- evaluering af hjernenerver
- -> øjne: nystagmus, pupilstørrelse og symmetri, respons på lys, øjets position, blindhed
- -> n. fascialis lammelser
- -> synkebesvær
63
Angiv prognose, operation under praksisforhold og postoperativ behandling ved mandbel- og maxilfraktur
```
Prognose:
- god
Operation under praksisforhold:
- cerclage
Postoperativ behandling:
- NSAID
- AB
- tandrasp
- efterspænding af wire
- skylning af mund
- seponering efter 6-8 uger
```
64
Angiv 3 symptomer på øjensmerter
- blepharospasme
- epiphora
- photophobi
65
Angiv symptomer på uveitis
- øjensmerter
- corneaødem
- farveændringer (grøn) af pupil
- pupilkontriktion
66
Angiv behandling af uveitis
- glykokorticoid: topikal, subkojunktivalt
- NSAID: systemisk, topikal
- atropin: topikal
- på den lange bane: cyklosporinimplantat, enukleation (fjern øjet)
67
Angiv oprindelse, undersøgelse og behandling af corneasår
```
Oprindelse:
- ofte traumatisk
Undersøgelse:
- fluorescinfarvning
- palpation af indersiden af øjenlåget
- smear og dyrkning
Behandling:
- fjern udløsende årsag
- topikal AB
- systemisk NSAID
```
68
Hvorfor er det vigtigt at en øjenlågslaceration sutureres korrekt
Arvævsretraktion giver svære forstyrrelser af øjets funktion, især hvor øjenlågets rand er involveret (golden hours: 12 timer)
69
Angiv bedøvelsessteder i øjet
```
Øjet:
- supraobitalis (sensorisk)
- auriculopalpebral (motorisk)
Cornea:
- topikal amethocain eller proparacain
```
70
Angiv bedøvelsessteder for mandiblen og maxillen
- infraorbitalis
| - mental
71
Angiv de to former for spiserørsforstoppelse og beskriv forskellen
- primær: indtaget objekt - eks. sammenpakket foder
| - sekundær: anden lidelse prædisponerer
72
Angiv de 4 prædilektionssteder for spiserørsforstoppelse
Dér hvor esophagus indsnævre:
- pharynx
- indgang til thorax
- hjertet
- indgang til ventriklen
73
Angiv kliniske symptomer på spiserørsforstoppelse
- nervøsitet
- hoved og hals holdes strukket frem
- næseflåd: skummende, fodertilblandet
- hoste, salivation
- dysphagi, odynophagi
- aspirationspneumoni, esophagusruptur
74
Angiv din undersøgelse af dyr med spiserørsforstoppelse
- almen undersøgelse: elektrolytter, syrebase, hydreringsgrad
- grundig undersøgelse af mund og hals
- ilæg næsesvælgsonde
75
Angiv relevante parakliniske hjælpemidler til spiserørsforstoppelse
- endoskop
- røntgen (kontrast)
- ultralyd
76
Angiv behandling af spiserørsforstoppelse
- faste
- sedation: xylazin, acepromazin, alfa 2
- instillation af lidokain i esophagus
- lavage
- NSAID
- esophagotomi: kompliceret
77
Hvilke komplikationer kan der ses i forbindelse med spiserørsforstoppelse (andre lidelser)
- dehydrering
- elektrolytforstyrrelser (spyttes synkes ikke mere): hypokloridæmi, hyponatræmi, hypokalæmi
- alkalose
78
Hvornår vil du henvise en patient med spiserørsforstoppelse (komplikation)
Perforation eller aspiration
79
Angiv prognose af spiserørsforstoppelse
- ingen komplikationer: god
- aspirationspneumoni, esophagusruptur: reserveret - slet
- divertikler, megaesophagus, nekrose, strikturdannelse: reserveret - slet
80
Når du har fået løsnet spiserørsforstoppelsen, hvad skal du da være OBS på
Reobstruktion i 1/3 af patienter indenfor 24-48 timer
- -> FASTE! initielt
- -> fodring med små, hyppige portioner opblødt foder
81
Spiserørsforstoppelse hos køer behandles på samme måde som hos hest - med undtagelse af
Trokarisering initielt
82
Nyreslag: angiv årsager til den extrinsiske/sporadiske form
- overbelastning (elektrolytforstyrrelser)
- vit. E + selenmangel
- foder med stort indhold kulhydrater + fridage
83
Nyreslag: angiv årsagen til den intrinsiske/kroniske form
Genetisk
84
Angiv symptomer på nyreslag
- svedudbrud
- nervøsitet
- stivgang, uvillighed til bevægelse, liggende
- muskler hævede, hårde og ømme ved palpation
85
Angiv parakliniske resultater for nyreslag
- urin: myoglobinuri
| - blod: CK, ASAT
86
Angiv behandling af nyreslag
- tving ikke hesten til at gå
- væske og elektrolytter
- smertestillende: NSAID, opioider, (acepromazin)
- støtteterapi: hesten holdes varm, blødt leje, beskyt øjne
87
Ses dystoki hyppigst hos hest eller ko
Ko
88
Hvorfor er det vigtigt at gribe hurtigt ind hos hest med dystoki
Placenta løsnes hurtigt
89
Angiv 3 behandlingsmetoder af dystoki
- fremtrækning/korrektion
- kejsersnit
- føtotomi
90
Hvad sker der ved forædning (indtagelse af store mængder kulhydrat) og hvad resulterer det i
- laktatproducerende mikroflora i stortarmen
- acidose og gasproduktion i cecum
- henfald af normalflora --> frigivelse af endotoxiner
- osmotisk tryk fra laktat
Resultat: ileus, endotoxæmi, diarre, GI inflammation, dehydrering
91
Hvad er den hyppigste kompliaktion til forædning
Laminitis
- ukendt mekanisme
- inflammation i lamina
- hovbenet mister sit ophæng i hovkapslen
- -> synker, roterer
92
Angiv symptomer på akut laminitis
- smerter: forsøger at undgå vægtbæring
- takykardi, takypnø
- svedudbrud
- varme hove
- forøget digital pulsation
- "tagrende" langs kronranden
93
Angiv behandling af forædning
- ventrikelskylning
- absorberende stoffer: parafinolie, aktivt kul, smectite PO
- IV og PO væske
- NSAID
94
Angiv behandling af laminitis
- boksro
- NSAID
- mindske torsion af lamina: sandboks, styroform plader, Heart bar sko
- mindske enzymatiske processer i lamina: koldt vand
- øge blodgennemstrømningen i lamina: acepromazin eller heparin
95
Angiv organer der kan være involveret ved kollaps
- metaboliske
- kardiovaskulære
- respiratoriske
- muskeloskeletale
- CNS
- toksikologiske/farmakologiske
96
Angiv de to former for kollaps
Syncopal
| Ikke-syncopal
97
Angiv årsag til syncopal kollaps
Tab af bevidstehed sfa. hypoperfusion af cerebrum
- reduceret CO (hjertelidelser)
- systemisk hypotension (neurorefleks)
98
Angiv årsag til ikke-syncopal kollaps
1: Et vist tab af bevidsthed
- seizures
- søvnforstyrrelse
- hypoglykæmi
2: Uden tab af bevidsthed
- muskoloskeletale hændelser
- metaboliske lidelser
99
Angiv din undersøgelsesmetode for kollaps
- udtømmende anamnese: under hvilke omstændigheder skete kollapset, symptomer forud for kollapset
- demografiske data
Grundig klinisk undersøgelse
- kardiovaskulær
- luftveje
- nervesystemet
- muskeloskeletale strukturer
100
Angiv diagnostik for kollaps
- hæmatologi, serum biokemi, hæmatokrit
- EKG, evt. hjertescanning
- endoskopi af indførende luftveje
- ultralyd af abdomen
- bughulepunktat
- røntgen
- videoovervågning
101
Hvad er den store udfordring ved diagnostik af kollaps
Symptomer kun når anfaldet sker
102
Angiv den akutte behandling for kollaps
- sikre frie luftveje (intubering, tracheostomi)
- kontrollet evt. hæmorrhagi
- kontroller evt. kramper: lav dosis detomidin og butorphanol, diazepam, phenobarbital til effekt
- væske: balancerede opløsninger hvis elektrolytter ikke er målt
- placer hesten så den ligger komfortabelt og uden at lave skade på sig selv
- NSAID (evt. yderligere smertebehanding
- overvej nødvendigheden af AB
- ilt intranasalt
- anafylaktiske og lægemiddelinducerede reaktioner: glykokorticoider
103
Angiv årsager til tab af vand (hypotont væsketab)
- polyuri
| - perspiration
104
Angiv årsag til isotont væsketab
Diarre
105
Angiv årsager til tab af plasma eller blod
- blødning
| - brandsår
106
Angiv symptomer på shock
- nedstemt, svækkelse, koma
- takykardi, svag/trådagtig puls
- takypnø
- karinjicerede, smudsige, cyanotiske slimhinder
- forlænget kapillærfyldningstid
- kolde ekstremiteter
- afvigelser i rektaltemperaturen
- indsunkne øjne
- forøget hudelasticitet
- oliguri/anuri
107
Angiv formålet med shockbehandling
- øge det cirkulerende volumen
- erstatte tabte elektrolytter
- korriger syre-base ubalance
- tilføre energi
- ved sepsis skal AB straks indledes
108
Når der laves en væskeplan, starter man med indledende støddoser, hvorefter man følger en plan over 24 timer. Beskriv planen for indledende støddoser og over 24 timer
```
Indledende støddoser:
- max 4 bolusser
- infundér så hurtigt som muligt
--> føl < 50 kg: 1 isoton væske
--> hest 500 kg: 10 L isoton væske
- moniturer effekt klinisk mellem hver bolus
- hos voksne heste kan isoton væske suppleres med hyperton NaCl eller kolloider
Over 24 timer
- tab/dehydrering
- vedligehold
- fortsat tab
```
109
Angiv krystalloide væsker
- isoton væsker: NaCl, Ringers klorid, Ringers acetat
- glukose
- hypertone væsker (7,5% NaCl)
110
Angiv kolloide væsker
- blod, plasma
| - kunstige plasmasubstitutter
111
Angiv 5 bovine emergencies
- smitsomme infektionssygdomme
- mælkefeber
- HSLD
- trommesyge
- diarre hos kalve
MKR storedyr
flashcards
Decks in class (50)
# Cards
-
Ikke infektiøse GI35
-
Kalvesygdomme72
-
Infektiøse GI kvæg, får og geder86
-
Neurologiske lidelser hos hest og ruminanter142
-
Infektiøse GI hest62
-
Infektiøse luftvejslidelser hos hest og ruminanter103
-
Muskulære lidelser94
-
Hjertelidelser75
-
Metaboliske lidelser hos heste47
-
Metaboliske lidelser hos ruminanter88
-
Reprofysiologi handyr77
-
Reproduktion: reproduktionsfysiologi hundyr62
-
Repropatologi handyr112
-
Hoppe reproduktionsbiologi41
-
Obstetrik 173
-
Repropatologi - den ikke drægtige hoppe81
-
Obstetrik 288
-
Obstetrik 345
-
Den drægtige hoppe69
-
Hoppe: foling og dystoki62
-
Obstetrik 445
-
Obstetrik 558
-
Puerperium 169
-
Puerperium 240
-
Embryotransplantation (Superovulation)27
-
Abort kvæg32
-
Svin repro43
-
Brok hos hest, kvæg og svin43
-
Parasitologi118
-
Dermatologi145
-
Tænder46
-
Leverlidelser51
-
Mastitis72
-
Emergency111
-
Udviklingsmæssige equine ortopædiske sygdomme47
-
Equine led sygdomme52
-
Tenditinits/ Desmitis22
-
Equine hovsygdomme55
-
Frakturer hos heste (management)32
-
Kryptokisme og kastration hingst45
-
Klovlidelser kvæg og får120
-
Kastration produktionsdyr4
-
Komplicerede sår23
-
Øjenlidelser64
-
Anæstesi28
-
Analgesi12
-
Urinvejslidelser81
-
Agens involveret i forskellige lidelser60
-
Non-infektiøse luftvejslidelser hos hest52
-
Ikke infektiøse GI hest102
