Kredsløb - Færdig

Question 1

Hvad vil konsekvensen af et højresidigt hjertesvigt typisk være?

Answer 1

Leverstase og ødem i abdominale organer, udvikling af ascites (væskeansamling i bughulen)

Question 2

Hvad vil konsekvensen af et venstresidigt hjertesvigt typisk være?

Answer 2

Lungeødem og hjertestase, evt. udvikling af hydrothorax

Question 3

Hvad er mulige reaktionsmønstre/”patologiske” reaktionsmønstre for hjertet, og hvad skyldes de enkelte typisk?

Answer 3

1. Atrofi: Ved sult, evt. ledsaget af serøs fedtatrofi
2. Hypertrofi: Ved øget belastning,
3. Degenerationer: Typisk ved hypoxisk skade, rammer hjertets fedtvæv
4. Nekroser: forskellige årsager, irreversibelt

Question 4

Definér begrebet “hjertesvigt”

Answer 4

Nedsat hjertefunktion, hvor de kompensatoriske mekanismer er opbrugt

Question 5

Forklar begrebet “Kardial Syncope”

Answer 5

Akut hjertesvigt, eks ved fejl i rytmen –> hjertestop og død.

Question 6

Forklar betydningen af koncentrisk hypertrofi, samt hvornår det forekommer

Answer 6

Ved øget belastning –> øget systolisk tryk. Der ses hypertrofi af karvæggen, som bliver fortykket. Skyldes typisk stenoser eller hypertension (evt. højresidigt ved diffuse lungelidelser)

Question 7

Forklar betydningen af excentrisk hypertrofi, samt hvornår det forekommer

Answer 7

Ved øget belastning –> øget diastolisk tryk. Giver forstørret lumen i hjertet Der ses også hypertrofi af muskulaturen, men da lumen vokser, vil hjertet fremstå tyndvægget makroskopisk. Flydende overgang til hjertedilation.
Typisk ved defekte klapper –> tilbageløb af blod.

Question 8

Beskriv kredsløbets kompensatoriske mekanisker, samt fordele og ulemper ved hver (5)

Answer 8

1. Dilation: Direkte proportionel med diastolisk effekt, men for meget –> “slap” muskulatur –> påvirker systolen negativt
2. Hypertrofi: Positiv inotrop effekt, men påvirker compliance (dilationsevne)
3. Forøget puls: Positiv kronotop effekt, men går ud over hjertets hvilefase –>øget belastning
4. Øget perifer modstand: Øget blodforsyning til vitale områder, men øget belasning og evt. ødemdannelser
5. Redistribution til centrale organer, vigtigt, men giver kolde distale lemmer

Question 9

Beskriv de hyppigste udviklingsanomalier i forbindelse med hjertet (6)

Answer 9

1. Persisterende ductus arteriosus: Mellem aorta og a. pulmonalis, normalt åben hos unge dyr
2. Ventrikelseptumdefekt: Ved store defekter bliver væggene i begge ventrikler samme størrelse
3. Atrieseptumdefekt
4. Fallots tetrade: Samlet betegnelse for pulmonal stenose + ventrikelseptumdefekt + dextroposition af aorta + hypertrofi af venstre ventrikel
5. Truncus arteriosus persistens: Deles normalt i aorta og a. pulmonalis
6. Overridende aorta: Aorta sidder forkert, og modtager derfor blod fra begge ventrikler

Question 10

Nævn de hyppigste stenoser, der ses i hjertet (2)

Answer 10

1. Subaortal stenose: Placeret nogle cm under aortaklappen –> venstresidig hypertrofi og kronisk lungestase
2. Pulmonal stenose: Oftest i forbindelse med Fallots tetrade

Question 11

Nævn de to former for valvulære cyster, der kan forekomme (på klapperne)

Answer 11

1. Hæmocyster, opstår fra kapillærer, indeholder blod

2. Serøse cyster, opstår fra lymfekar, indeholder lymfe

Question 12

Nævn de to hyppigste displaceringer af større karstammer, der kan forekommer

Answer 12

1. Persisterende højre aortabue 
2 Transposition (forskudt placering) af aorta og a. pulmonalis (overridende aorta hvis forskydning til højre)

Question 13

Nævn de tre hyppigste cirkulationsforstyrrelser der ses i hjertet, samt årsagen

Answer 13

1. Subepikardiale og subendokardiale hæmoragier - udelukkende: slagteblødning eller septikæmi (akut)
2. Omfattende hæmoragier, der også indvolverer myocardiet: Vitamin E/Selen mangel, clostridieinfektioner eller koagulationsdefekter
3. Myokardieinfarkter: sjældne, skyldes enten fejlmigrerede strongylus vulgarislarver eller emboli fra venstresidig endocarditis, der fanges i coronakar.

Question 14

Nævn de to muligt karforandringer, der typisk ses i hjertet

Answer 14

1. Polyarteriitis nodosa: Meget fortykkede arterier (svin), immunmedieret, inflammatorisk
2. Voldsom proliferation og dilation af arterier (kvæg - intet fancy navn)

Question 15

Beskriv de mulige pericardiale læsioner, der hyppigst forekommer

Answer 15

1. Hydropericardium: Væskeansamlinger i pericardiet
2. Serøs fedtatrofi: Blævrende, klart fedtvæv på pericardiets overflade, ofte andre steder samtidig.
3. Pericardiale proliferationer: Mindre proliferationer, ofte ved hjertebasis, forekommer hyppigt hos kvæg ( ej adhærencedannelse). Bindevæv kan ses i forbindelse med div. inflammatoriske tilstande

Question 16

Hvad kan lede til dannelsen af hydropericardium (= væskeansamlinger i pericardiet)

Answer 16

Ses i forbindelse med generaliserede ødemer:

1. Nedsat hjertefunktion
2. Hypoproteinæmi
3. Øget karpermabilitet (især ved Selen/Vit E mangel eller clostridieinfektioner)

Question 17

Nævn de 3 mulige patogeneser til opståen af pericarditis hos kvæg

Answer 17

1. Hæmatogent
2. Traumatisk
3. Lokal overgriben

Question 18

Nævn mulig ætiologi til pericarditis hos svin (agens, der kun rammer svin - 4)

Answer 18

1. Mycoplasma spp (mycoplasma hyopneumoniae hos slagtesvin, mycoplasma hyorhinis hos pattegrise)
2. Haemophilus parasuis
3. Actinobacillus pleuropneumoniae
4. Pasteurella multocida (også kvæg)

Question 19

Nævn mulig ætiologi der kan give pericarditis hos alle arter (3)

Answer 19

E. Coli
Salmonella Spp.
Streptococcus spp.

Question 20

Forklar hvordan der kan opstå en traumatiserende pericarditis, samt dennes typiske udseende

Answer 20

Skyldes perforerende fremmedlegemer fra formaverne - derfor er der tale om en blandingsflora, der giver pericarditis. Eksudatet kan derfor være purulent/putridt/ikorøst. Ofte voldsomme forandringer, perforationen kan være fortsat ind i hjertet –> myokarditis + endokarditis samtidig (ses kun ved traume - ellers kan en pericarditis ikke sprede sig)

Question 21

Forklar begrebet “konstriktiv pericarditis”

Answer 21

Når der dannes bindevæv omkring hjertet –> går ud over hjertets evne til at udvide sig i diastolen.

Question 22

Beskriv de 4 hyppigste endokardiale læsioner (minus endokarditis)

Answer 22

1. Valvulære cyster: Relativt hyppigt, blød eller lymfeindhold
2. Subendokardial mineralisering: Hyppigst diffuse, hårde og hvide indlejringer. Ved øget D-vitamin eller gran. inflammationer (bo). Fokal forekomst ved fejlvandrede S. Vulgaris (su)
3. Fortykkelser af klapperne: Hyppigt hos svin, Afhelet endokarditis eller grundet blod turbulens opstået sekundært til andet
4. Valvulær endokardiose: Hos hund, noninflammatorisk, hos gamle dyr, korte og fortykkede klapper, der ikke lukker ordentligt.

Question 23

Nævn de to hyppigste agens, der kan give endocarditis hos kvæg

Answer 23

1. Trueperella Pyogenes

2. Streptococcus spp.

Question 24

Nævn de to hyppigste agens, der kan give endocarditis hos svin

Answer 24

1. Erysipelothrix Rhusiopathiae (Rødsygebakterien)

2. Streptococcus Suis

Question 25

Nævn de to hyppigste agens, der kan give endocarditis hos hund

Answer 25

1. Staphylococcus Aureus | 2. E. Coli

Question 26

Nævn den hyppigste agens der giver anledning til endocarditis hos hest

Answer 26

Streptococcus Zooepidemicus

Question 27

Forklar hvordan en tromboserende endocarditis udvikler sig, fra agens kommer til hjertet

Answer 27

Agens koloniserer endokardiet, typisk med start i kanten af en klap --> inflammatorisk reaktion med aktivering af koagulationskaskade --> netværk af fibrin, som er ideal grobund for bakterier --> tromben vokser kontinuerligt større, da flere lag lægges på. Tromben er laginddelt, rødt fibrinlag yderst, derefter pus, og så bindevæv. Stort set alle endocarditter er bakterielle og tromboserende

Question 28

Beskriv det makroskopiske udseende af en akut endokarditis

Answer 28

Der ses endokardiale blødninger, dækket let af fibrin

Question 29

Beskriv det makroskopiske udseende af en kronisk endokarditis

Answer 29

Læsionerne er dækket af endothel, ofte ses mineraliseringer, trombedannelse hvis tromboserende.

Question 30

Nævn de mulige komplikationer, der kan ses ved en endokarditis

Answer 30

Nedsat hjertefunktion, lungeinfarkter, embolisk pneumoni, inficerede tromber i aa. pulmonales, nyrer og andre organer samt coronarsystemet. Lever- og lungestase

Question 31

Nævn de 5 mulige myocardiale læsioner

Answer 31

1. Vækstforstyrrelser/udviklingsforstyrrelser 2, Degenerationer 3. Myokardiale nekroser (myokardnekroser) 4. Kardiomyopati = Myokardiefibrose (bo) 5. Myocarditis

Question 32

Nævn de mulige 5 årsager til myokardienekroser, samt eksempler herpå

Answer 32

1. Mangeltilstande, typisk Selen eller Vit. E (mulberry heart disease hos svin) eller thiamn (B1) 2. Forgiftninger, eks. med D-vitamin eller calcinogene stoffer 3. Infektioner 4. Iskæmi: Infarktdannelse ses sjældent, S. vulgaris (eq). pyæmi (bo), hypothyroidisme (hund) 5. Voldsom belastning: Stress, traume, schok

Question 33

Beskriv det makroskopiske udseende af en myokardnekrose

Answer 33

Massiv eller fokal, fremstår som lysere, evt. med dystrofiske forkalkninger, heling ved arvævsdannelse

Question 34

Forklar begrebet "Kardiomyopati"

Answer 34

Bruges hvis man ikke kan stille ander diagnose. Non-inflammatorisk og progedierende. Er hypertrofisk (hund, kat), dilativ (hund, kat, kvæg) eller restriktiv (kat, evt. bo ved myokardiefibrose). Arveligt, ses sporadisk hos dansk kvæg, hvor der forekommer diffus indlejring af bindevæv i myokardiet

Question 35

Beskriv begreberne lipomatose og steatose

Answer 35

Lipomatose: indlejring af fedtvæv imellem myokardiecellerne, er medfødt Steatose: Akkumulation af triglycerider i myokardiecellerne, sekundært til metaboliske forstyrrelser og intoksifikationer, næsten altid samtidig renal eller hepatisk steatose.

Question 36

Nævn de 4 mulige ætiologier, der kan give myocarditis, samt en mulige eksempler

Answer 36

1. Viral: Parvovirus (car), mund- og klovsyge (bo, su) 2. Bakteriel: Trueperella pyogenes (bo), Actinobacillus equuli (føl) 3. Parasitær: (især hos kvæg) Sarcocystis spp, Cysticerkose, Toxoplasma gondii 4. Idiopatisk: Eosinofil diffus myocarditis forekommer uden påvist agens

Question 37

Nævn de 5 mulige neoplasmer, der ses i relation til kredsløbet

Answer 37

1. Rhabdomyomer/Rhabdomyosarkomer: Tumorlignende, endothelbeklædte, findes hos kalve, prominerer ind i hjertets lumen 2. Hæmangiosarkomer (car): Primære eller metastatiske fra milten 3. Hjertebasistumorer: Fra ekstrakardialt væv, benigne eller maligne, kan give kompressioner --> cirkulationsforstyrrelser 4. Schwannomer: Udgår fra schwannske celler 5. Lymfosarkomer: Har prædiletionssted til især højre aurikel, er nodulær eller diffus.

Question 38

Nævn de 8 mulige lidelser, der kan forekomme i karsystemet (:()

Answer 38

1. Aneurysmer 2. Rupturer 3. Media hypertrofi 4. Sklerose og forkalkninger 5. Nekroser 6. Tromber 7. Arteriitis/Phlebitis 8. Neoplasmer

Question 39

Forklar begrebet "Aneurysme", årsagen til opståen, og hvad der kan ses af sekundære komplikationer

Answer 39

Udposning på karvæggen, sakkulære eller fusiforme. Skyldes næsten altid en inflammatorisk tilstand, der leder til svækkelse af karvæggen. Sekundært kan ses rumpering og evt. blødninger til bronkiesystemet, da karvæggen er svækket (udposning uden svækkelse = pseudoaneurysme)

Question 40

Forklar begrebet "Ateriosklerose", samt årsagen hertil

Answer 40

Nedsat elasticitet samt forsnævring af arterien. Skyldes øget mængde grundsubstans i karvæggen, fibrose og proliferation af glatte muskelceller

Question 41

Forklar betydningen af "Media Hypertrofi", samt årsagen hertil

Answer 41

Hypertrofi af Tunica Muscularis, sker sekundært til forhøjet arterielt tryk, rammer muskulære arterier.

Question 42

Forklar årsagen til mineraliseringer (sidder typisk subendothelialt og i Tunica muscularis)

Answer 42

Skyldes øget D-vitamin eller D-vitaminlignende stoffer. Hos kvæg kan det skyldes granulomatøse inflammation, da der der frigives calcinogene stoffer. Hos hest kan fokale mineraliseringer skyldes S. Vulgaris.

Question 43

Nævn de 4 hyppigst forekommende inflammatoriske tilstande, der ses i forbindelse med arterier (arteriitis) og vener (Phlebitis)

Answer 43

1. Tromboserende endophlebitis: Hyppigst forekommende i V. Cava Caudalis (bo) grundet opbrud fra leverabcesser 2. Omphalophlebitis: Ved navleinfektion, spredning til V. Umbilicalis, evt. også til leveren 3. Iatrogen tromboserende phlebitis og periphlebitis: Ved gentagne injektioner, eller ved injektion med ætsende stoffer, evt. sekundære inficerede tromber grundet skadet venevæg --> initierer trombe 4. Polyarteriitis nodosa: Sporadisk hos svin, nekrotiserende inflammation mindre arterier, ses som fortykkelser --> kronisk periarteriel fibrose, sandsynligvis type III immunologisk reaktion, Tydeligst i nyrer.

Question 44

Nævn de hyppigste vira, der kan give arteriitis

Answer 44

Svinepest, ondartet katarrfeber, FIP, Equin Viral Arteriitis (Equin arteriitis virus)

Question 45

Nævn de hyppigste bakterier, der kan give arteriitis

Answer 45

Salmonella, rødsygebakterien, Histophilus Somni

Question 46

Nævn de hyppigste parasitter, der kan give arteriitis

Answer 46

S. Vulgaris, Angiostrongylus Vasorum

Question 47

Nævn de hyppigste lidelser, der skyldes immunmedieret arteriitis

Answer 47

Polyarteriitis Nodosa, SLE, brandfeber (sekundært til staphylokokinfektion), PDNS (Porcine Dermatitis and Nephropathy Syndrome, årsag ukendt)

Question 48

Beskriv det makroskopiske udseende af et svin inficeret med Klassisk Svinepest

Answer 48

Blødninger: hud, lymfeknuder, nyrer, epicardium Miltinfarkter, men uden splenomegali Nekroser i svælg og galdeblære Kronisk: Ulcera i caecum + colon

Question 49

Beskriv patogenesen for klassisk svinepest

Answer 49

Oronasal infektion --> Primær replikation i tonsiller --> sekundær replikation i regionale lymfeknuder --> viræmi --> infektion af endothel- og epithelceller.