Nervesystemet - Færdig

Question 1

Hvad er det, der kendetegner symptomer fra CNS i forhold til læsioner ved undersøgelse?

Answer 1

CNS-symptomer hænger ikke nødvendigvis sammen med erkendelige læsioner - ofte vil man ikke finde årsagen i det døde dyr (undtaget menigitis i nogle tilfælde). Er eks. tilfældet ved nogle tilfælde af epilepsi og botulisme.

Question 2

Hvad er vigtigt i forhold til udtagelse af væv til patoanatomisk og histopatologisk undersøgelse fra hjernen?

Answer 2

• Vævet skal være af god kvalitet, dvs. ikke skadet
• Hjernevæv må IKKE frysest
• Hvis prøven skal sendes, kan man køle hele kroppen eller evt. bare hovedet, og så sende det hele, UDEN at udtage hjernen, grundet dens skrøbelighed; der er nemlig intet bindevæv i.
• Nervesystemet må ikke beskadiges
• Prøven skal sendes afsted hurtigt

Question 3

Hvad adskiller en abcess i CNS fra abcesser andre steder?

Answer 3

Ingen fibroblaster i hjernen –> ingen dannelse af bindevævskapsel - i stedet foretager astrocytter astrogliose (øget forgrening), og danner via deres udløbere kapsel.

Question 4

Hvordan sker regeneration i PNS’ neuroner, og hvordan er denne regeneration i forhold til regeneration i CNS’ neuroner

Answer 4

Det gamle myelin fagocyteres. Swannske celler deler sig, forbinder ender. Øget aktivitet i soma –> cellekroppen svulner, spredning af Nissls substans (RER i neuronerne, granula). Svulmen i axon grundet øget transport. Regeneration, men kortere afstand imellem Ranviers indsnøringer (signaloverførsel dårligere). Centrale neuroner regenererer væsentligt dårligere end perifere.

Question 5

Hvad afhænger regeneration af perifere nerver af?

Answer 5

• Afstanden imellem nerveenderne (perifere nerver kan regenerere med 1-4 mm. dagligt)
• Skadens omfang. Er skaden for voldsom –> arvævsdannelse
• Korrekt vandring af axonenderne (større risiko for fejlvandring ved overrivning vs. overskæring)

Question 6

Forklar funktionen af Astrocytter

Answer 6

Deres fodprocesser omgiver blodkar og danner BBB. De omslutter synapsner, har støttefunktion og indgår i reparation som en slags erstatning for fibroblaster (danner dog ikke bindevæv), reagerer på inflammation via hyperplasi eller astrogliose (øget forgrening), regulerer mikromiljøet.

Question 7

Forklar funktionen af Oligodendrocytter

Answer 7

Er myelin i CNS’ hvidesubstans, regulerer mikromiljøet i den grå substans.

Question 8

Forklar hvad forskellen på en primær og en sekundær oligodendrocytskade er (som leder til demyelinisering)

Answer 8

Primær skade = Selektiv skade på oligodendrocytterne
Sekundær skade = Skader på flere komponenter/Wallersk degeneration (den process der forekommer ved afskæring eller afklemning af en del af neuronet)

Question 9

Forklar funktionen af Mikrogliaceller

Answer 9

Hjernens monocytter, ligger normalt i hvilestadie, men udvikles ved skade til immunkompetente celler, der kan fagocytere og præsentere antigen.

Question 10

Forklar hvad en Gittercelle er, samt hvilken oprindelse den kan have

Answer 10

Er hjernens makrofager. Stammer enten fra mikrogliaceller, eller fra blod-monocytter.

Question 11

Nævn de specielle forhold i hjernen

Answer 11

1. Der dannes ikke bindevæv (kun i forbindelse med meningens)
2. Besidder BBB, så svært for agens at penetrere, men også dårligt lokalt immunforsvar, når de er kommet ind.
3. Meget følsomt væv i forhold til iskæmi og metaboliske forstyrrelser, da stort set ingen energireserver
4. Mindre regenerationsevne - og stort set ingen for neuroner
5. Begrænset plads til udviddelse, da kraniekassen = lukket rum
6. Ingen lymfekar i hjernen –> stor betydning i forhold til udvikling af ødemer
7. Høj grad af differentiering –> infektion er ofte specifik.

Question 12

Nævn de 4 former for ødem, der kan forekomme i hjernen

Answer 12

1. Vasogent, ved øget permabilitet
2. Cytotoksisk, ved hydropisk degeneration
3. Hydrostatisk (ender i hydrocephalus), ved øget tryk, så vand trækkes ind
4. Hypoosmotisk, vand trækkes ind i cellerne, der svulner, ses især ved saltforgiftning (cellerne tilpasser sig til øget salt, når de får vand igen når de ikke at tilpasse sig –> vand trækkes ind i celler)

Question 13

Nævn de fire former for cirkulationsforstyrrelser, som kan forekomme i hjernen

Answer 13

1. Hæmorragi (ofte ved systemiske sygdomme)
2. Infarkter (sjældent!)
3. Kongestiv hjernesvulst (medfødt)
4. Ødemer

Question 14

Forklar betydningen af ordet “Polioencephalmalaci”

Answer 14

Nekrose af den grå substans i hjernen

Question 15

Forklar betydningen af ordet “Leukomyelomalaci”

Answer 15

Nekrose af den hvide substans i hjernen

Question 16

Nævn de hyppigste mangeltilstande, der kan lede til degeneratice CNS-symptomer (4)

Answer 16

1. Kobbermangel: Sjældent, især hos lam og gedekid. Ataksi (=manglende koordinering af bevægelse). Degeneration af cerebrum, hjernestamme og rygmarv
2. Magnesiummangel: = Græstetani, ses især i forbindelse med udbinding (bo)
3. Kalciummangel: Kælvningsfeber
4. Tiaminmangel (B1): især hos rovdyr, da drøvtyggere syntetiserer det i vommen. Giver cerebrokortikal nekrose mm.

Question 17

Nævn de hyppigste toksiske læsioner, der kan lede til degenerative CNS-symptomer (3)

Answer 17

1. Saltforgiftning (ved rehydrering, især svin): hjerneødem, neuronnekrose, eosinofil encephalitis
2. Blyforgiftning hos drøvtyggere: Polioencephalomalaci
3. Forgiftning med E.coli toksin: Ødemsyge hos svin –> angiopati (sygdom i kar) –> infarkter

Question 18

Beskriv hvilke former for læsioner forskellige ætiologier kan give:

1. Bakterier
2. Virus
3. Parasitter
4. Svampe + mycobakterier

Answer 18

1. Suppurative
2. Nonsuppurative
3. Nonsuppurative, evt. nekrotiserende
4. Granulomatøse

Question 19

Forklar betydningen af ordet “Encephalopati”, samt hvad årsagerne kan være

Answer 19

Diffus hjerneskade grundet iltmangel

Er enten infektiøs eller noninfektiøs

Question 20

Forklar udseendet af en akut Encephalopati

Answer 20

Hjernen er svullen grundet ødem og excudation. Meningens bliver hyperæmiske, ødematøse og uklare, oftest kan der erkendes fibrinopurulent excudat ventralt + i sulci (hjernens fissurer).

Question 21

Forklar udseendet af en kronisk Encephalopati

Answer 21

Der vil ses fibrøs adhæsion til periost + dura mater.

Question 22

Nævn de forskellige former for patogeneser, der kan lede til sygdom i hjernen

Answer 22

1. Hæmatogen.
2. Leukocyte traficking: Transport af agens ind i hjernen i leukocytter
3. Retrograd/ascenderende spredning: spredning via nerverne (intra-axonal), eks. rabies
4. Overgriben: Fra omgivelserne

Question 23

Forklar begrebet “Menigitis” (Lepto- eller Pachy-)

Answer 23

Hjernehindebetændelse
Leptomenigitis = i pia mater
Pachymenigitis = i dura mater

Question 24

Forklar hvilke agens der kan lede til Menigitis (akut, diffus, fibrinopurulent form hos unge dyr og specifikt hos svin)

Answer 24

• Akut diffus fibrinopurulent menigitis: septikæmisk spredning af E.coli, Salmonella spp.
• Specifikt svin: Streptococcus Suis, Hæemophilus parasuis, E.coli

Question 25

Forklar begrebet "Pyocefali/Pyrocephalus"

Answer 25

Forekomst af purulent purulent væske i hjernen

Question 26

Forklar begrebet "Encephalitis" (Leuko- eller Polio-)

Answer 26

Hjernebetændelse Leukoencephalitis = Betændelse i hjernens hvide del Polioencephalitis = Betændelse i hjernens grå del

Question 27

Nævn de vigtigste lidelser, der ses i forbindelse med hjernen hos drøvtyggere, og forklar dem kort (ej parasitære) (3)

Answer 27

1. Listeriose (abort, encefal eller septikal listeriose): Listeriainfektion 2. Ondartet katarrfeber: Leder til vaskulitis i hjernen (delvist immunmedieret) 3. Prioner: BSE = Bovin spongiform encephalopathi (kvæg), Scrapie hos små drøvtyggere. Fejlfoldede proteiner, der danner amyloide plaques og vakuolisering, primært hjernestammen

Question 28

Nævn den vigtigste lidelse, der ses i forbindelse med hjernen hos hest, og forklar den kort (ej parasitær)

Answer 28

Equin Myeloencephalopati (EHV-1): Irreversibel lidelse, ses hos ungheste. Der ses ataxi + demyelinisering, især i rygraden.

Question 29

Nævn den hyppigste lidelse, der ses i forbindelse med hjernen hos svin, samt hvad den hyppigste agens er (ej parasitær)

Answer 29

Lidelser i hjernen ses i forbindelse med generaliserede infektioner Agens er oftest E. coli.

Question 30

Nævn de hyppigste lidelser, der ses i forbindelse med hjernen hos hund og kar, og forklar dem kort (ej parasitær) (3)

Answer 30

1. FIP = Felint Coronavirus: Rammer retina og hjernen (?) 2. Hundesyge: Paramyxovirus, giver generaliseret infektion, der ses bl.a. lammelser 3. PCV-2: Giver demyelinisering af rygmarven Rabies: Lyssavirus. Kommer til hjernen via retrograd transport, inficerer neuroner og/eller monocytter. Omfattende inflammation (modsat hos drøvtyggere)

Question 31

Nævn de mulige parasitære infektioner, ses kan forekomme i hjernen (6)

Answer 31

1. Neospora caninum (fokal, nekrotiserende encephalitis, eks. kvæg) 2. Toxoplasma gondii 3. Sarcocystis spp. 4. Strongylus Vulgaris 5. Angiostrongylus vasorum 6. Bændelorme spp.

Question 32

Nævn de tre former for idiopatisk inflammation, der kan findes i forbindelse med CNS

Answer 32

1. Polyneuritis equi: Inflammation i flere nerver, også perifere, demyelinisering 2. Felin idiopatisk meningoencephalomyelitis: Hos kat, var ret normal for nogle år siden 3. Granulomatøs meningoencephalitis: Hos hund, der ses granulomatøs inflammation omkring kar

Question 33

Nævn de tre hyppigste former for læsioner, der kan forekomme i det perifere nervesystem

Answer 33

1. Neuritis (inflammation i nerver): Ses sjældent alene, men ofte som komplikation til CNS infektioner 2. Traumatiseringer: Oftest ledsaget af ødem og blødninger i omkringliggende væv 3. Neoplasmer: Især ses Schwannomer, dannet fra schwannske celler, opstår multicentrisk, prædiletion til ANS (specielt hals og bryst, samt hjertets overflade)

Question 34

Nævn de mulige årsager til udviklingsforstyrrelser i nervesystemet

Answer 34

1. Teratogent (dvs. grundet virus, parasitter mm.) | 2. Genetisk

Question 35

Nævn den hyppigste årsag til cerebellar hypoplasi hos kvæg

Answer 35

Intrauterin infektion med BVD (Bovin Virus Diarre virus)

Question 36

Forklar begrebet "Myelodysplasi"

Answer 36

Abnorm udvikling af rygmarven, eks. segmentær hypoplasi eller lignende

Question 37

Forklar årsagen til opståen af akut traume i nervesystemet, samt udseendet af disse

Answer 37

Ved svært, hurtigt opstået traume, eks. på rygraden (eks. laceration eller dislokation. Der ses ødemer og blødninger i omkringliggende væv

Question 38

Forklar årsager til opståen af kronisk traume i nervesystemet

Answer 38

Årsagen kan enten være i eller udenfor nervesystemet, og være inflammatorisk eller noninflammatorisk. Der vil løbende ske neovaskularisering

Question 39

Hvorfor vil en akut opstået læsion oftest give en værre skade på nervesystemet end en kronisk opstået vil?

Answer 39

Ved den kronisk opståede traume sker der en tilpasning i bl.a. hjernen. Desuden sker der løbende neovaskularisering, der begrænser risikoen for iskæmiske skader.

Question 40

Hvad kan lede til kronisk kompression af CNS?

Answer 40

1. Neoplasi/tumor 2. Sinusitis 3. Spondylitis (inflammation i vertebrae)

Question 41

Hvad er den patoanatomiske diagnose som regel, hvis der ses inflammation og rødme i hjernens hinder?

Answer 41

Menigitis

Question 42

Hvad den patoanatomiske diagnose, hvis der ses inflammation i selve hjernevævet?

Answer 42

Encephalitis

Question 43

Hvad er den patoanatomiske diagnose, hvis der ses inflammation i ventriklerne med spredning og purulent materiale?

Answer 43

Pyocephali

Question 44

Hvad kaldes nekrose i hjernen?

Answer 44

Encephalomalaci

Question 45

Hvad kaldes nekrose i rygraden?

Answer 45

Myeolomalaci