■ Kronisk bronchitis / canine astma
Kronisk bronkitits i hunde er en kronisk noninfektiøs inflammation der mindst har varet 2 mdr.
Små hunderacer: Puddel, WHWT, chihuahua, cocker spaniel, yorkshire.
Midaldrende ældre hunde.
1. primær idiopatisk
2. sekundært tril kronisk bronkitis (bakteirer, viral, parasitær)
3. mikroaspriation af ventrikelvæske ved små reflux
Sygdommen kommer af en irritation af slimhinden i bronkierne af irritanter (Røg, støv, tidligere infektion) -> hyperplasi af bægerceller, excessivt mucin, hoste, sakde på små ciliar og med tidne fortykkes bronkievægge af fibrose og luftvejene bliver så snævre at de risikoerer atalektase under inspiration.
Klinik: Tør hoste, goose honking, regurgitation af slim, motiontinoelrance, hvæsen.
Diagnostik:
Rtg: bronkialt mønster af fortykkede bronkievægge på tværs/langs.
BAL = NG og inflammationsceller men ingen bakteirer.
r.o hjerteproblemer da hoste i ældre hunde typisk er MMVD.
Baermann mod A vasorum eller C vulpis.
Behandling:
- Brug sele istedet for halsbånd
- miljøoptimering undgå røg, parfume, støv
- Glukokortikoid (prednisolon/fluticason) + bronkodilator (theofyllin, terbutalin) + hostestillende (butorphanol).
Prognose er generelt god men resreveret ift at hunden kræver livslang management.
■ Felin asthma / felin lower bronchial disease
Felin lower bronchial disease er en paraplybetegnelse over felin astma og felin kronisk bronkitis.
Felin astma: T1SS, eosinofile G, akut bronkokonstirktrion, reverisbel.
Kronisk bronkitis (røv, støv, perfume), neutrofile G, ødem, mucus, fibrose, permanet irreveiresbrl, rkronisk brnhciolitis obltierans.
■ Felin astma
Inhalerede allergener: Pollen, støv, parfume = T1SS = mastcelle = histamin = bronkokonstriktion, massivt mucus produktion og ødem.
Klinik: Hoste, hvæsen, dyspnø, abdominalt pres, sover mere, leger mindre sfa forpustethed.
Rtg: bronkialt / bronkointerisitelt mønster. I astma kan lungerne ser hyperinflaterede ud fordi luftne fanges ved bronkokonstriktion.
BAL: mange EG = asmta, mange NG = bronkitis.
Baemann = r.o A: abstrusus
Rtg r.o hjretesygdom.
behandling: Steroider (prednisolon= + bronkodialtor (terbutalin, theophyllin) eller inahlatlion af fluticason.
miljøhåndteirng. Ingen rygning indenførs, undgå parrfumer, duftlys, støvfri akttegris, minimer støv i hjemmet.
Prognose: mang lan leve godt langt liv med behandling.
■ Angiostrongylus vasorum
Hundens lungeorm er endemisk i Danmark, særligt i KBH / nordsjællands områderne.
Lungeorm forekommer hyppigst i efterår vintermåneder hvor der ses regnperioder og mellemværten (snegle) er mest i vækst.
A. vasorum er en metastrongylid nematode.
Hunde og ræve er hovedværter.
Hunde indtager L3 larver via snegle eller parateniske værter, som spiser sneglene. I tyndtarmen frigives larven og vandre til mesentielle regionale lymfeknuder hvorden modnes til L5 larver som føres med lymfe til vena cava caudalis og deraf højre hjerte og A. pulmonalis / truncus pulmonalis hvor lerverne modnes, parres og lægger æg, som føres til lungekapillære. I lungekapillære bryder ægene ud og L1 larver penetrere alveolevæggen og vandre via mucocililær hoste langs trachea oralt til svælget hvor larverne med slim synkes og føres gennem tarmkanalen hvor de ender i fæces og kan optages af snegle.
Larvevadnringern trigger en interstitiel fibroserende pneumoni samt granulomatøse inflamationer hvis L1 larverne ender andre steder. Voksne orm forårsager tromboarteriits og vaskulær obstruktion hvilket medfører pulmonal hypertension pga fibroserede alveolevægge hvormed der opstår pressure overload og hjertet undergår koncentrisk hypertrofi og der kan opstå cor pulmonale.
Klinik:
Produktiv hoste, takypnø, dyspnø, blødninger, epistaxus, forlænger blødnignstid, acites, synkoper, RCHF.
Diagnostik: Baermann, antigentest (angio detect), hæmostase profil, PCR og BAL.
Behandling:
- Makrocyklisk lakton (milbemycin oxim, moxidectin)
- Benzimidazol (fenbendazol)
■ Crenosoma vulpus
Rævens lungeorm er hyppigst forekommende i DK. Typisk i efterår-sommer fordi at det afhænger af innate naive ræve og snegle samt hvalpe der spiser sneglene.
Imodsætning til A vasorum har C: vulpes ikke affektion af vaskulære system (tromboarteriits go obstruktion) og skader er begrænset til bronkitis/bronkiolitis.
Klinik:
Tør produktiv fugtig hoste, intermitterende nysen, hoste, dyspnø,, depression, diarre og ødem.
Diagnostik: Baermann + RTG + BAL
Behandling: Benzimidazol / makrocyklisk lakton
■ Aelurostrongylus abstrusus
Kattens lungeorm er også endemisk forekommende i danmark med høj prævalens i katte, særligt udekatte og herreløse katte.
Æg og larver fremkalder en kraftig multifokal granulomatøs pneumoni, samt en interstitiel fibroserende pneumoni og katte får typisk udtalt muskulær hypertrofi af lungearteriers tunica media fordi pga øget modstand.
Mucusproduktion obstruerer luftvejene og giver atalektase og emfysemdannelser.
Klinik:
Hoste, diarre, anroexi, subklinisk letargi, vægttab, åben mundvejrtrækning og cyanose.
Diagnostik:
Baermann + Flotation + TW/BAL + RTG.
Behandling: Benzimidazol / makrocyklisk lakton / praziquantel.
■ Bakterielle aspirationspneumonier
Opstår typisk sfa. inhalation af GI-mavesyre, fødepartikler eller spyt. Ventrikelindholdet med lavt pH vil skade type 1 pneumoncytter og kapillærendotel hvilket fører til ødem og nedsat surfaktatnproduktion, samt nedsat mucocililær clearance. Dette skaber grobund for sekundær bakteriel kolonisering som tiltrækker NG = ROS = forværre skaden.
Øget risiko ved laryngeal paralyse, megaesophagus, BOAS eller anæstesi.
Der er typisk tale om en blandingsinfektion af opportunistiske patogener:
Aerobe; E. coli, Klebsiella, Pasteurella, Staphylococcus, Streptococcus.
Anaerobe: Bacteroides, Clostridium.
Klinik:
Akut hoste, dyspnø, takypnø, cyanose, feber, letargi, anorexi, øgede lungelyde, fugtige rallelyde og konsolidering af lungevæv ventralt.
Diagnostik:
Rtg: alveolært fortætningsmønster.
TW/BAL: degenerede NG + bakterier
Hæmatologi: leukocytose + øget CRP.
Pulsoximetri + arteriel blodgasanalyse.
Behandling:
Iltterapi + bredt AB profylakse (Ampicillin / fluoroquinoloner / cephalosporiner) + prednisolon + væske + evt. fysioterapi hvor man banker let på thorax for at stimulerer hoste af exudat op.
ALDRIG antitussiva som butorphanol da man ønsker at hunden skal hoste op.
■ Eosinofil lungesygdom
To typer af eosinofil lungesygdom:
1. Idiopatisk eosinofil bronkopneumoni IEBP
2. PIE pulmonært infiltrat med eosinofile som osptår sekundært til lungeorm, svampeinfektioner eller neoplasi.
EG rekrutteres til lungernes interstitiel hvor de aktiveres ved inflammatoriske mediatore og frigiver cytotoxiske proteiner som skader lungeepitelet og trigger overproduktion af mucus som hæmmer mucocilær clearance. Kronisk eosinofil inflammation medfører fortykkede bronkievægge + bronkieektasi, hvilkset prædisponerer for sekundære bakterielle infektioner.
Klinik:
Kraftig tør produktiv hoste, dyspnø og serøst mucopurulent sekretion.
Auskultation: Rallelyde.
Diagnostik: baermann, flotation, røntgen (bronkointestiitel), BAL (eosinofil i>20%), r.o parasitter og hæmatologi (eosinfli).
Behandling: Prednisolon PO eller inhalation Fluticason.
■ Pneumothorax
luft i pleura = negativt tryk tabes.
negativ tryk gør at lnger hodes udiset men med luf ti plerua klapper lugner sammen =a talketase fordi plerua naturlgit trækker lungen ind mod midten.
- truamtaisk pneumothorax: åben / lukket.
- Spontant: ruptur af bullae
- Tensions pneumothorax: ventil hvor luf tkommer ind men ikke ud = enomt pres på hjeret = blod kna ikke vende tilbage =
for atlungen kan udvide sig skal det intrapleurale tryk være lavere en det atmosfæriske tryk. men ved pneymothorx udligesn denne forskel pg des mere luft der kommer ind des mindre plads kan lungere udvide sig = hypoxi og evt shock
Klinik:Tkaypnø, abdominal respstion, restriktivt respirationsmønster, cyanose, ortopnø.
Diagnostik:
Auskultation: nedsat eller fraværende lungelyde.
Rtg: lufttydeligt.
Thorakocentese = luft bekræfter.
Behandling:
- stabilisering: ilt + ro
- thorakocentese
- brystdræn/thorakostomi hvis lut hele tiden kommer ind ilægges et permanent dræn så man kontinuerligt fjerner luften
Prognose: god truamatisk hvis skade n behandlesk med stor recidiv for spontane rupture.
■ Chylothorax
Chylothorax kv. ophobning af chylus fra ductus thoracicus. Chylus er en TG-rig væske fra tarmens lymfekar der udtømmes i VVC og deraf hjertet.
Afganer-mynder og Shiba inu er overrepræsenterede.
Ætiologi:
1) Idiopatisk
2) Medfødt i afganermynder og shiba inu
3) Traumatisk ruptur af ductus thoracicus (kirurgisk/nonkirurgisk)
4) Nontraumatisk (lymfangiektasi, obsrtuktion af lymfeflow, kardiomyopati, neoplasi (lymfom), hejrteorm, højresidigt hjertesvigt.
Når chylus akkumuleres i pleurahulen hindre den udvidelse af lungerne og irritere pleuraoverfladen –> fibrinøs pleuritis = tyk uelastisk restruktiv lungesygdom.
Klinik: sløv, anorexi, vægttab, motionintolerance, dyspnø, takypnø, hoste, hæmpede lungelyde.
Diagnostik:
Thorakocentese: chylus + Rtg / UL = pleuraeffusion.
Behandling:
Konservativ: Thorakocentese + væsketerapi + Rutin (benzopyrin øger MF evne til at fjerne protein fra væske og mindske fibrose).
Kirurgisk: ligation af ductus thoracicus + pericardiektomi.
■ Pyothorax
Forekomst:
Ofte jagthunde (migrationsfremmedlemeger) eller bidskader. Idiopatisk i katte.
Årsager:
Fremmedlegmer, punkturhuller i thorax, esophagus traumer, udvidelse af pulmonære infektioner.
Ofte blandingsinfektion: Pasteurella / Staphylococcus / E. coli / anaerobe Bacteroides og Fusobacteirum.
Restriktiv pleuritis hindre lungeudvidelse + fibrin/adhærencer.
Klinik: takypnø, dæmpede lungelyde, abdominalt brug, pleural effusion, feber, letargi, anorexi, vægttab. Dyr i septisk shock = SIRS tegn.
Progressiv dyspnø, takypnø, feber, letargi, anorexi, dehydrering.
Auskultation: dæmpede lunge- og hjertelyde.
Dianogstik: Thorakocentese + UL + Rtg + dyrkning.
Behandling:
Aktiv drænage m. konstant/intermitterende sug
Heparin - hindre fibrindannelse
Lave m. lunt RL 2x/d fjerner debris og bakterier
Systemisk AB (ampicillin + fluoroquinolon=
Kirurgisk thorakotomi hvis nogen bedring <7d.
■ Larynx paralyse
Larynxparalyse er en forholdsvis almindelig lidelse at se en gang imellem i klinikken. Larynxparese og paralyse opdeles i tre typer:
1. Idiopatisk
2. Kongenital neuripati i unge Huskys
3. Erhvervet sfa. neuromuskulær sygdom som polyneuropati, myasthenia gravis eller megaesophagus i Dalmantinerhunde.
4. Neoplasi der skader innervation.
Patofysiologi:
Lammes nerven til M. cricoarytenoideus abduceres arytenoidbrusken ikke under inspiration og rima glottis kan ikke holdes åben nok, så inspiratorisk modstand øges og skaber et undertryk i larynx. Øget sug vil suge plica vocalis ind i glottis pga. undertrykket som yderligere forsnævre.
Klinik:
Inspiratorisk stridor, motionsintolernace, tracheal stertor, dyspnø, dysfoni, hoste, kløgninger, dysfagi.
Diagnostik:
- Klinik: Inspiratorisk stridor + motionsintolerance
- r.o Ddx: neoplasi, fremmedlegeme, laryngitis, hoste.
- Laryngoskopi -> se om arytenoidbrusken kan abduceres eller ej under inspidation.
- Rtg: r.o ddx.
- Fluoroskopi r.o megaesophagus
- NS US: r.o neuromuskulær sygdom (polyneuropati, myasthenia gravis, megaesofagus).
Behandling
Undgå varme, overophedning og begræns motion.
Kirurgiisk unilateral laryngopexi. Alternativt kan man lave en tracheostomi, hvis nu laryngopexi ikke er muligt fordi arytenoidbruskens proceesus er fraktureret. OBS tracheostomi må bare ikke lave på obese BOAS hunde.
■ Brachycephalt syndrom BOAS og LARYNXKOLLAPS
BOAS er en polygen arvelig skeletal dysplasi der opstår sfa. abnorm endochondral ossifikation, som medfører brachycephali og chondrodystrofi.
Racer. Mops, engelsk bulldog, fransk bulldog.
Den arvelige chondrodystrofi medfører chondromalaci og der opstår risiko for larynxkollaps.
Desuden har engelske bulldogs også tracheal hypoplasi.
BOAS kv. arvelige 1) stenotiske nares, 2) elongeret fortykket blød gane og 3) everterede larynxventrikler (sekundært til øget undertryk).
Disse tre ting (nares, blød gane, larynxventrikler) sænker luftflowet med ca. 50% således at der kan opstår sekundære følgetilstande som bl.a. larynxkollaps, chonchal hypertrofi.
Larynxkollaps opstår med tiden fordi at de chondrodystrofiske hunderacer udvikler en blød brusk der deformeres (chondromalaci).
Larynxkollaps opdeles i tre grader:
1. Eversion af larynxventrikler
2. Kollaps af cartilago cuneiformis
3. Komplet kollaps af c. cuneiformis/c. corniculata.
Klinik:
Inspiratorisk stertor/stridor (larynxkollaps), nasal obstruktion, raspende vejrtrækning, varmeintolerance, cyanose, synkoper, kollaps, regurgitation, reflux, synkebesvær og vomitus.
Diagnostik:
Kliniske patognomiske tegn + funktionstest (mislyd, dyspnø, cyanose, synkope) + laryngoskopi / endoskopi.
Behandling:
- Staphylektomi (forkort blød gane)
- Rhinoplastik (åben stenotiske nares)
- Ventrikulektomi (fjern larynxventrikler)
- tracheostomi ved larynxkollaps hvor man laver permanent hul i trachea som hunden kan trække vejret igennem.
Fordi der ses chondromalaci i larynx kan man ikke lave en tie back som man kan i larynxkollaps (selve muskelsvigt)
■ Tracheal kollaps
Trachealt kollaps ses hyppigst i små miniature-racer og toy-racer.
De små hunderacer har ofte en arvelige chondrodystrofi og udvikler chondromalaci over tid i tracheas bruskringe så både trachea og bronchier kan kollapse. Kollapset er enten ekstrathorakalt eller intrathorakalt.
Kollapset skaber en turbulent luftstrøm som irriterer slimhinden = ødem og inflammation samt øget mucus = nedsat mucociliær clearance og øget risiko for sekundære bakterielle infektioner.
Klinik:
Tør hoste, goose honking, dyspnø, stridorøs respiration ,kløgninger, slimopkast.
Trachealkollaps inddeles i 4 grader alt efter hvor meget brusken har givet sig.
Diagnostik:
Rtg / endoskopi.
Ddx: Kronisk bronchitis, neoplasi, BOAS; larynxparese, larynxkollaps.
Behandling:
Grad 1-2: konservativt.
Grad 3-4: kirurgisk.
Vægtreduktion, begræns motion, ingen halsbånd, inhalationssteroid (Fluticason), antitussiv (butorphanol - aldrig codein som sænker mucocilære clearance). Anticholinergica: atropin mod sekret akkumulation.
Kirurgi:
- Ekstraluminale stents ved cervikalt trachealkollaps.
- Endoluminale stens. Kræver præcis sizing.
Endoskopier aldrig en kat medmindre det er enormt nødvendigt, katte har meget snesitive larynx slimhinder og irritation kan medfører massivt larynxødem.
■ Mellemørepolypper hos kat
Benigne mucosabeklædte inflammatoriske polypper der enten udgår fra 1) mellemøret (aurale polypper) eller 2) tubae auditivae (pharyngeale polypper).
Ofte ungkatte <3 år.
Ætiologi: Uvaccinerede katte m. kroniske / tilbagevendende øvre luftvejsinfektioner fra enten calici-virus, herpesvirus, influenzavirus.
Kronisk otitis eller øvre luftvejsinfektion = inflammation = trigger hyperplasi af mucosa = polyp-dannelse.
Polypper består af epitel, løst stroma, kar og inflammationsceller.
Aurale polypper = sekundær otitis externa sfa. nedsat ventilation i øre. evt. vestibulære tegn hvis indvækst trykker på eller skader kranienerverne.
Pharyngeale polypper = obstruere nasopharynx = dyspnø/stridor/stertor.
Kliniske tegn:
Aurale polypper: udgår fra mellemøre slimhinden, polyppen vokser og trykker på membrana tympani = rupture = polyppen vokser ud i øregangen. –> OTOKOPI.
Pharyngeale polypper udgår fra slimhinden i tubae auditivae og vokser ned i nasopharynx. Ofte ser man næseflåd, stertor, dyspnø, dysfagi, evt. horners syndrom (ptosis, myiosis, enopthalmus, fremfald af membrana nictitans). –> mundhuleinspektion.
Behandling:
Polypektomi (træk-ekstraktion) ikke invasivt, lav risiko for komplikationer men høj recidiv rate og risiko for horners syndrom.
Ventral bullaosteotomi VBO til recidive polypper.
Analgetika, AB ved sek. bak. infektion. Vaccination
■ Spytcyster / sialocele
Lækage af spyt til omkringliggende væv = granulomatøs inflammation.
90% er gl. mandibularis / gl. sublingualis da de deler fælles kapsel. Gl. sublingualis har en monostomatisk del der udmunder i caruncula sublingualis og en polystomatisk del der har mange små udførselsgange under tungen.
Ætiologi: sialolitter, traume, idiopatisk.
Typer af sialocele afhænger af hvilken del der lækkes væske til:
- Cervikal sialocele kommer af gl. mandibularis monostomatiske del.
- Ranula / sublingual sialocele kommer af en polystomatisk del.
- Parotis sialocele er ekstremt sjældne.
Cervikal sialocele kv. stor fluktuerende blød indolent hævelse cranioventralt i halsen, langsom progression.
Sublingual sialocele er en blæerformet hævelse i recessus sublingualis = dysfagi, ptyalisme, respiraitonsproblemer.
Spyttet kan faktisk dissekere rundt i vævet og hævelsen kan brede sig hele vejen hund om halsen.
Diagnostik: aspirat + UL + placer patienten i rygleje og se hvilken side massen hælder mod. Sialografi er muligt men ofte falsk negativ.
Behandling: Sialektomi (fjern hele gl. mandibularis / gl. sublingualis og dets monostomale og polystomale del. Aktivt dræn i 2-3 dage.
-
Respiration15
-
Hæmatologi9
-
Hjertekarsygdomme15
-
Dermatologi21
-
Onkologi16
-
Mundhule og tandsygdomme7
-
Endokrine sygdomme12
-
Urinvejssygdomme8
-
Reproduktion21
-
Akutte / kroniske GI sygdomme22
-
Kirurgiske mavetarmsygdomme5
-
Klinisk ernæring2
-
Leversygdomme8
-
Eksotiske patienter18
-
Bevægeapperatet9
-
Øjensygdomme13
-
Neurologi14
