Beskriv læbe-gumme-gane-spalter.
120-140 nye tilfælde pr. år.
Genetisk disposition samt rygning, alkohol og folinsyremangel.
- Læbe-gumme-gane-spalte (40%):
- Rammer oftest ve.side.
- Spalten er både kosmetiske, men involverer også
vejrtrækning, tale, hørelse og mundfunktion.
- Læbe +/- gummespalte (28%):
- Oftest ensidig.
- Isoleret ganespalte (33%):
- Behandl.: kirurgi:
* LæbeOP: inde 6 mdrs alderen
* GaneOP: 1 års alderen
* Taleforbedrende OP
* Knogletransplantation til alveolen: 9-11 års alderen
* Senere kosmetiske og funktionelle OP’er: næsen
primært kosmetisk.
Beskriv øremisdannelser.
- Aures Alatae (flyveører):
Rammer 5% af befolkningen.
Inkomplet antihelix-udv. eller concha-hypertrofi.
Behandl.: 5-6 års alderen, kir. i GA eller LA hvis ældre - Præaurikulære vedhæng: excision.
- Ørefistler: ses ved Brachio-ot-renalt syndrom, så
UL-nyrer/urinveje skal gøres - Mikroti: misdannelse af hele brusken. Der er mange
andre misdannelser (cardielle, UG, osv.).
Beskriv hudtumorer.
Epidermal tumor: fryses/ curettage/laser/shaving.
Serboroisk keratose, aktinisk keratose
Dermale: kirurgisk excision.
- Benigne:
- Serboroisk keratose:
Gammelmandsvort.
Ses ikke på hånd- og fodsål. - Aktinisk keratose:
Hvide, i hoved-hals region og andre sol-områder.
Præmalign forandring til SCC eller BSC.
Observeres nøje inden det fjernes. - Dermatofibrom:
Oftest kvinder, efter stiksår eller insektstik.
Hård, knudeagtig forandring.
Fjernes kirurgisk hvis den forårsager gener. - Neurofibrom:
Arvelig sygdom med flere organmanifestationer.
Solitære tumorer fjernes sjældent. - Pilarcyste: hårtumor.
- Aterom- epidermopid cyste: taglkirtel-cyste.
Fast bundet til hud, men forskydelig ift. underlag. - Medfødte nævi:
Jo større, des større risiko for udv. af MM.
Observation af større nævi eller excision. - Erhvervede melanocytære nævi.
- Serboroisk keratose:
- Maligne:
- Malignt melanom:
2500 nye tilfælde om året.
Hyppigste cancer for folk mellem 15-34 år.
Risikofaktorer: UV-dosis, solskoldning, +100 nævi.
5-10% genetisk disp.
Dermaskop til mere sikker diagnose.
Kræftpakke ved klinisk mistanke.
SN-biopsi for TNM-status.
Ved mets: kir., stråle, regional hyperterm terapi,
immunterapi (INF-a), målrettet behandl. med
vemurafenib (BRAF-gen hæmmer). - Basocellulært carcinom:
Langsomt voksende, primært hoved-hals region.
Rammer > 50 årige.
Excision, Aldara og lokal 5-fluorouracil, INF-a,
stråle.
Halvårlig kontrol i 2 år efter behandl. - Spinocellulært carcinom:
1451 nye tilfælde om året.
Hurtigvoksende, ligner et ikke-helet sår.
Hoved-hals region, metastaserer.
Excision (10 mm), stråle.
Halvårlig kontrol: lokal recidiv ofte inden 2 år,
fjernmets. op til 5 år efter behandl.
Keratoakantom (benign) ligner.
- Malignt melanom:
Hvilke rekonstruktioner kan man lave i ansigtet?
Det mindst synlige ar opnås ved incisioner i grænsen mellem ansigts-enheder/rynker, og ved anvendelse af lokalt væv.
Rotationslapper på skalpen er kun gode, hvis størstedelen af den ikke-fleksible skalp inddrages.
- Bilobulær lap:
* Ved hudtumorer fx på næsen.
* Til næsen bruges pande-hud eller nasolabial hud.
* 3-kløver, der roteres og bliver til 2-kløver med stilk - Tripier lap:
* Øvre øjenlågslap til nedre øjenlåg.
* Bruges ved øjenlågsdefekter.
* Hud fra modsatte, uafficerede øjenlåg. - Kindrotationslap:
* Ved rekonstruktion af stor kind-traume eller rekon.
af HELE nedre øjenlåg. - Abbè lap:
- Ved skade på over 1/4 af læben fx tumor.
- Lap fra intakt læbe.
- Ligner to lodrette blomsterblade, der bliver til en.
- Karapandzic lap:
* Ved skade på over 1/2-4/5 af læben fx tumor.
* Kind-lap. Læben bliver dog mindre.
* Ellers radial lap (fri lap) til HELE underlæben. - Buccal lap:
* Fedtpuden bruges som lap til mindre defekter i
munden. - Nasolabial lap:
* Næse, kind, mundbund og tunge defekter. - Temporalis-superficialis lap:
* Intraoral rekonstruktion.
* Defekt i slimhinde og gane.
* Hårtab i donor-regionen er en ulempe. - Pectoralis major lap:
* Tumor i hoved-hals region, der fylder meget. - Frie mikrovaskulære lapper:
- Radial underarmslap:
* Mundhulecancer.
* Alles test inden høst for at sikre blodforsyning.
* Dårlig sårheling på donorsted er et problem. - ALT (antero-lateral thigh) lap:
* Alternativ til radial lap.
* Fasciokutan perforant blodforsyning. - Jejunum:
* Cervical del af øsofagus. - Fibula lap:
* Mandibel-rekonstruktion.
* Vaskulariseret hud og muskel kan inkluderes.
* Prox. og dist. del af knogle bevares grundet fkt.
af ankel og fod. - Crista iliaca lap:
* Fibula lap alternativ.
* Huden er meget tyk, og graft sætter sig ikke godt
på donorstedet.
Beskriv den plastikkirurgiske behandling af facialis-parese.
3 steder nerven kan læderes:
- Intrakranielt, i temporalknogle forløbet og i gl. parotis.
- Undersøgelser: OU, nerveledning, elektromyografi,
evt. teste hørelse og balance. - Behandl.:
Øjendråber og øjensalve.
* Passiv ophængning af mundvige: ældre pt.er og
pt.er med komorb.
* Dynamisk rekonstruktion:
1. n.suralis fra underbenet høstes –> sæt fast på
rask n.facialis –> tunnel under huden til syg side.
Burde virke efter 6-9 mdr.
2. m. gracilis flyttes til kinden –> anastomoser
a. og v. facialis, nerve anastomoseres til
nervegraft.
9 mdr senere efter første OP, virkning efter 3 mdr.
Pt.er der er mastektomeret og strålebehandlet kan ikke få implantat. Hvorfor?
Vævet er blevet fastere med forringet blodforsyning.
Det er vanskeligt at ekspandere det.
Dårligt kosmetisk resultat.
Øget risiko for komplikationer.
=> rekonstruktion med eget væv er bedst.
Beskriv brystrekonstruktion med eget væv.
Kræver at pt. kan acceptere ar og evt smerter og ubehag.
- Længere OP-tid, indlæggelse og restitution: derfor
er der nogle pt.er, der fravælger den.
- Ved primær OP bruges lidt hud til de stilkede lapper,
da huden ikke er stråleskadet endnu.
- Stilkede lapper:
* Latissimus dorsi lap: hvis pt. ikke har meget væv
på abdomen eller det er dårlig blodforsynet.
Stramning af karstilk –> nekrose.
Serom-dannelse på donor-sted.
Nedsat arm-skulder-ryg funktion.
* TRAM/DIEP lap: suppleres med implantat eller
fedtvæv, hvis der ikke er tilstrækkeligt væv.
Bruges på pt.er, hvor mikrokir. ikke er en
mulighed.
Infra-umbilicalt vævsoverskud.
Risiko for abd.pseudohernie. - Frie lapper:
* TRAM og DIEP (minus muskel) lapper:
a. og v. epigastricae.
* Brystvorterekonstruktion.
Hvad er postbariatrisk kirurgi?
Fedme-kirurgi.
Pt.er har gener og symp. fra vævsoverskud, så som:
- Hudinfektioner
- Smerte i overskudsvæv ved fysisk aktivitet
- Vandladningsproblemer
- Psykologiske og sociale problemer
Behandlingsindikation:
- BMI max 30
- Vægttab på 15 BMI-enheder
- Plastikkir. tidligst 18 mdr. efter bariatrisk kir.
- Vægtstabil i 6 mdr.
- Ekstreme forandringer ift. alder
Kontraindikationer:
- Alkohol- eller stofmisbrug
- Aktiv psykose
- ASA-gruppe 3 eller højere (anæstesi-vurdering)
- Malabs. (anæmi eller vitaminmangel post bariatri)
skal udredes og korrigeres for inden OP
Behandling:
Man starter med UE og så OE.
Der skal gå 6 mdr mellem store OP’er.
Det er vigtigt, at pt. har realistiske forventninger.
- Ansigtsløft og halsplastik
- Mastopeksi, thorakoplastik, brachioplastik
- Abdominalplastik, nedre ryg og balleløft,
belt-lipektomi, panniculektomi
- Inderlårsplastik, ydrelårsplastik
Komplikationer: rammer 30-40% af pt.er
- Sårinf. der kræver AB-behandl. - Forsinket heling - Hæmatomer og seromer - ReOP grundet hæmatom (5%)
Hvordan behandler man en pt. med et brændsår?
Husk at pt. er en traume-patient og skal derfor triageres (ABCDE).
- Afkøl brændskader for at stoppe vævsskaden
(der skylles med vand, vær obs på hypotermi). - PVK.
- Smertebehandl. (NSAID, lidt morfin i.v.).
- Estimer brændt overflade (arm og hoved 9%, ben og
truncus fortil og bagtil 18%). - Væskebehandling (effekt ses ud fra timediurese).
- Overvej aflastende incisioner.
- Overvej kateter.
- Overvej intubation ved inhalationsskade.
Hvad gør man ved forskellige former for traumer mod huden?
- Håndforbrændinger:
Skyld + smør med Flamazine + pose der dagligt skiftes. - Ansigtsforbrændinger:
Åben behandl.: kun daglig skyldning af såret.
Ellers kirurgi ved dybe dermale og subdermale.
Undgå direkte sol i 6-12 mdr. - Elektriske forbrændinger:
Væske i form af Ringer-laktat.
EKG grundet risiko for kardielle skader.
Forceret diurese grundet myoglobinuri (mørk urin). - Kemiske skader:
Fjern det kemiske agens og skyl område med vand. - Forfrysninger:
- og 3. grads danner bullae (lys så mørk).
Opvarmning men langsomt! 37-39 grader varmt vand.
NSAID mod smerter, også 2-6u efter forfrysning.
- og 3. grads danner bullae (lys så mørk).
Rehabilitering efter brandsår:
- Fysioterapi til at øge led-bevægelighed. - Hypertrofi-ar kan kompression-behandles evt stråler.
