Hvad kendetegner den typiske sygehistorie og de kliniske fund ved nyrekolik?
Sygehistorien er præget af turevise flankesmerter med udstråling til lysken, ofte ledsaget af kvalme og opkast. Objektivt har 80 % af patienterne stix-hæmaturi (blod i urinen), og der kan findes specielle krystaller ved urinanalyser.
Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse er førstevalg ved mistanke om urinvejssten?
Non-kontrast-CT (NCCT) er den foretrukne og mest sikre metode til både at diagnosticere og udelukke sten i urinvejene.
Hvad er rollen for ultralyd ved mistanke om sten, og hvem er den primære målgruppe?
Ultralyd er god “bedside” til hurtigt at påvise hydronefrose (udvidet nyrebækken) som tegn på obstruktion, men den er dårlig til at se selve stenen. Af strålehygiejniske årsager er det den foretrukne metode til børn og gravide.
Hvornår anvendes CT-urografi (med kontrast) i stedet for NCCT?
Det anvendes i tvivlstilfælde for at afgøre, om en sten ligger inde i eller uden for urinvejene, samt for at visualisere de præcise afløbsforhold i systemet.
Hvilke personlige og familiære faktorer bør afklares ved mistanke om urinvejssten?
Man skal spørge ind til tidligere nyrestenssygdom, herunder alderen ved første debut. Desuden er arvelig disposition (sten i familien), erhverv og graden af fysisk aktivitet vigtige faktorer for at forstå patientens samlede risiko.
Hvilke systemiske sygdomme øger risikoen for dannelse af urinvejssten?
Sygdomme som urinsyregigt (podagra), metabolisk syndrom, diabetes og sarkoidose øger risikoen. Desuden disponerer mave-tarmlidelser (f.eks. bariatrisk kirurgi eller IBD), kræft og langvarig immobilisering til stendannelse.
Hvilke typer medicin og kosttilskud er kendt for at kunne øge risikoen for sten?
Især behandling med prednisolon samt indtag af høje doser D-vitamin og C-vitamin er associeret med en øget risiko for udvikling af urinvejssten.
Hvorfor er erhverv med høj varmeeksponering en risikofaktor for nyresten?
Personer, der arbejder i varme miljøer (f.eks. bageri, støberier eller køkkener), sveder meget og bliver lettere dehydrerede. Når man er dehydreret, bliver urinen meget koncentreret, hvilket får mineraler til at fælde ud og danne krystaller/sten.
Hvordan påvirker erhverv med begrænset adgang til toiletbesøg risikoen for nyresten?
Erhverv som f.eks. lastbilchauffører, buschauffører eller kirurger kan medføre, at man bevidst drikker mindre for at undgå toiletbesøg i arbejdstiden. Den lave væskeindtagelse fører til lav urinproduktion (stase og koncentreret urin), som disponerer for stendannelse.
Hvilken betydning har et stillesiddende vs. fysisk krævende erhverv risiko for nyresten?
Et stillesiddende erhverv (f.eks. kontorarbejde) øger risikoen for metabolisk syndrom og overvægt, som er kendte risikofaktorer for sten. Omvendt kan meget fysisk krævende arbejde i varme føre til dehydrering, som beskrevet ovenfor.
Hvorfor er væskeindtag og døgndiurese det vigtigste punkt i kostanamnesen?
Et lavt væskeindtag fører til koncentreret urin, hvor stendannende stoffer lettere fældes ud. Man spørger til døgndiuresen (hvor meget man tisser), da målet for forebyggelse typisk er en urinmængde på over 2 liter i døgnet.
Hvordan påvirker kødforbrug og protein-præparater risikoen for sten?
Et højt indtag af animalsk protein (kød) og proteintilskud øger udskillelsen af calcium og urinsyre i urinen, mens det sænker udskillelsen af citrat (som normalt beskytter mod sten). Dette skaber et miljø i nyrerne, der fremmer stendannelse.
Hvilken rolle spiller NaCl (salt) indtag for stendannelse?
Et højt saltindtag øger udskillelsen af calcium i urinen (hypercalciuri). Da calcium er en hovedkomponent i de fleste nyresten, øger meget salt i kosten direkte risikoen for nye sten.
Hvad indikerer bankeømhed over nyrelogerne hos en patient med flankesmerter?
Bankeømhed tyder på enten hydronefrose (hvor det udvidede nyrebækken spænder mod kapslen) eller pyelonefritis (nyrebækkenbetændelse). Det er et vigtigt fund til at vurdere, om en sten har skabt en betydende obstruktion eller infektion.
Hvad er betydningen af direkte ømhed langs ureter ved en objektiv undersøgelse?
Direkte ømhed på forsiden af abdomen langs ureters forløb er et tegn på lokal irritation fra en sten, der bevæger sig nedad. Det hjælper lægen med at lokalisere stenen klinisk, før billeddiagnostikken foretages.
Hvorfor er fundet af et i øvrigt “ikke-akut abdomen” vigtigt ved mistanke om nyresten?
Ved klassisk nyrekolik er abdomen typisk blødt og uden tegn på peritonitis (f.eks. slipømhed eller forsvar). Hvis patienten har et “akut abdomen”, skal man overveje andre diagnoser som f.eks. rumperet AAA (abdominalt aortaaneurisme), appendicitis eller tarmiskæmi.
Hvilke fire ting skal man vurdere på en urinstix i almen praksis ved stenmistanke?
Man skal vurdere hæmaturi (blod), tegn på infektion (nitrit/leukocytter), pH-værdi (vigtigt for stensammensætning) og proteinuri. Urinen bør altid sendes til dyrkning og resistens (D+R).
Hvad indgår i den basale metaboliske udredning af blodprøver?
Man måler s-kreatinin (nyrefunktion), ioniseret s-calcium og s-urat (urinsyre). Ved mikroskopi af urinen kigger man efter cylindre og specifikke krystaller som oksalat, fosfat, urat eller cystin.
Hvad er MIAF-sten, og hvad udløser de i urologisk regi?
MIAF står for Metabolisk, Infektiøs, Anatomisk eller Funktionel genese. Hvis en patient har MIAF-sten, recidiverende tilfælde eller flere sten, iværksættes en udvidet metabolisk udredning.
Hvad indebærer en udvidet og selektiv metabolisk udredning i hospitalsregi?
Det indebærer døgnurinopsamling til analyse af calcium, citrat, oksalat, urat, kreatinin og evt. cystin. Blodprøverne suppleres med fosfat, klorid, magnesium, PTH (parathyroideahormon) eller syre-base status (a-gas). Stenanalyse foretages altid, hvis man kan fange en sten.
Hvorfor er Non-kontrast-CT (NCCT) guldstandarden i stendiagnostik?
NCCT har en sensitivitet og specificitet på næsten 100 %. Den kan visualisere stort set alle stentyper undtagen indinavir-sten (en sjælden bivirkning ved visse HIV-mediciner). Det er vigtigt at huske, at 20 % af nyresten ikke er røntgenfaste og derfor ikke kan ses på et almindeligt røntgenbillede, men de ses på CT.
Hvornår og hvordan foretages kontrol af en kendt uretersten?
Uretersten anbefales kontrolleret efter 2-4 uger. Dette gøres primært med en ny NCCT. Hvis stenen tidligere er påvist at være røntgenfast, kan man alternativt bruge røntgen-oversigt kombineret med en renografi.
Hvad er de tre vigtigste fordele ved at supplere med CT-urografi (med kontrast)?
Den giver et præcist indtryk af afløbshindring og forsinket udskillelse.
Den kan afgøre, om en forkalkning sidder inde i eller uden for selve urinlederen.
Den giver mulighed for at påvise anden patologi (f.eks. tumorer), der kunne ligne stensymptomer.
Hvornår anvendes renografi, og hvad måler den?
Renografi anvendes til at vurdere den enkelte nyres funktionsbidrag og præcisere graden af afløbshindring. Det er særligt relevant, hvis man er i tvivl om, hvorvidt en sten har forårsaget permanent skade på nyrefunktionen.
