1
Q
Hvad er den grundlæggende patofysiologiske definition af forstoppelse?
A
For langsom passage af afføring gennem colon, hvilket fører til øget vandresorption og dermed hård, tør afføring, som er svær at udskille.
2
Q
Hvorfor defineres forstoppelse ud fra symptomer og ikke kun afføringshyppighed?
A
Fordi afføringsmønster varierer meget individuelt; nogle har normal afføring <3 gange/uge uden gener, mens andre har betydelige symptomer trods hyppigere afføring.
3
Q
Hvordan defineres forstoppelse ifølge Rom IV-kriterierne?
A
Forstoppelse defineres ved opfyldelse af mindst to Rom IV-kriterier, som beskriver hyppighed, konsistens, besvær ved afføring og behov for hjælp, hvilket sikrer, at der er tale om et klinisk relevant problem.
4
Q
Hvor stor en andel af afføringerne skal være påvirket ifølge Rom IV?
A
Mere end 25 % af afføringerne, hvilket afgrænser diagnosen til et vedvarende problem frem for enkeltstående episoder.
5
Q
Hvad menes der med anstrengelse eller besvær ved afføring i Rom IV?
A
At patienten oplever behov for at presse meget for at få afføring, hvilket ofte skyldes hård afføring eller nedsat tarmfunktion.
6
Q
Hvad betyder klumpet eller hård afføring (Bristol 1–2)?
A
Afføringen er tør og hård, hvilket afspejler langsom passage gennem colon og øget vandresorption.
7
Q
Hvor stor en andel af afføringerne skal være påvirket ifølge Rom IV?
A
Mere end 25 % af afføringerne.
8
Q
Hvad er kriteriet for afføringshyppighed ved forstoppelse?
A
Færre end 3 udtømninger pr. uge.
9
Q
Hvornår betegnes forstoppelse som primær eller funktionel?
A
Når symptomerne har varet i mere end tre måneder uden organisk forklaring.
10
Q
Hvor udbredt er forstoppelse i befolkningen?
A
Op til 20 % afhængigt af definition.
11
Q
Hvor stor en andel af befolkningen bruger afføringsmiddel?
A
Cirka 10 %.
12
Q
Hvilket køn rammes hyppigst af forstoppelse?
A
Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd.
13
Q
Hvordan påvirker alder forekomsten af forstoppelse?
A
Forstoppelse forekommer hyppigere med alderen.
14
Q
Hvor hyppig er forstoppelse blandt plejehjemsbeboere?
A
Op til 80 %.
15
Q
Hvordan varierer afføringsmønsteret mellem individer?
A
Der er store individuelle forskelle i afføringsmønster.
16
Q
Hvornår opstår akut forstoppelse ofte?
A
Ved sygdom eller skade med inaktivitet, sengeleje og/eller reduceret væske- eller fødeindtag.
17
Q
Hvornår ses forstoppelse hyppigt i forbindelse med livsstilsændringer?
A
Ved rejser eller hændelser med ændret døgnrytme og kost.
18
Q
Hvilken rolle spiller lægemiddelbivirkninger ved forstoppelse
A
De er en hyppig årsag og skal altid overvejes.
19
Q
Hvilke vigtige tilstande er diagnostiske faldgruber ved forstoppelse?
A
Cancer i colon eller rektum, medikamentelt udløst forstoppelse og hypothyreose
20
Q
Hvem rammes oftest af primær forstoppelse?
A
Kvinder og ældre.
21
Q
Hvad er minimumsvarigheden for primær forstoppelse?
A
Mindst 3 måneder.
22
Q
Hvilke disponerede faktorer nævnes for primær forstoppelse?
A
: Dårlige afføringsvaner, inaktivitet, lavt fiberindtag og sparsomt væskeindtag.
23
Q
Hvilke organiske fund ses ved primær forstoppelse?
A
Ingen.
24
Q
Hvordan beskrives irritabel tarmsyndrom i teksten?
A
En funktionel tilstand formentlig forårsaget af forstyrrelse af tarmens motorik, nervesystem og dysbiose.
25
I hvilken aldersgruppe ses IBS typisk?
20–40-årsalderen.
26
Hvilke symptomer karakteriserer IBS i forbindelse med afføring?
Vekslende afføringsmønster, mavekneb, meteorisme og lindring ved defækation.
27
Hvad forværrer IBS-symptomer hos den enkelte?
Bestemte fødevarer, alkohol eller stress.
28
: Hvad er analfissur ofte et resultat af?
Forstoppelse.
29
Hvordan præsenterer analfissur sig klinisk?
: Smertefuld rift i slimhinden med frisk blod uden på afføringen.
30
Hvor er analfissuren typisk lokaliseret?
Kl. 6 med patienten i rygleje.
31
Hvilke karakteristiske fund ses ved analfissur?
Anal sekretion, hudflig yderst, lille polyp inderst og ofte analspasme.
32
Hvad er hyppige årsager til hæmoroider?
Forstoppelse, graviditet og langvarig diarré.
33
Hvordan er blødningen ved hæmoroider typisk?
Lyst rødt blod ved afføring, som kan sprøjte.
34
Hvornår skal nyopstået forstoppelse give mistanke om cancer?
Ved debut efter 40-årsalderen.
35
Hvilke tumorer giver oftest tidlige symptomer?
Distale svulster.
36
Hvilke symptomer og fund ses ved colorektal cancer?
Blod i afføringen, jernmangelanæmi og evt. palpabel rektal udfyldning.
37
Hvilke undersøgelser anvendes ved mistanke om colorektal cancer?
Koloskopi og evt. CT-kolografi.
38
Hvem rammes hyppigst af hypothyreose?
Midaldrende og ældre kvinder.
39
Hvilke symptomer er typiske ved hypothyreose?
Sløvhed, kuldeintolerance, vægtstigning og obstipation.
40
: Hvordan kan depression føre til forstoppelse?
Via psykomotorisk hæmning.
41
Hvilke lægemidler kan give forstoppelse som bivirkning?
Opioider, calciumantagonister, diuretika, antikolinergika, antiepileptika, jern, psykofarmaka og antireumatika.
42
Hvilke biokemiske forandringer kan give atonisk forstoppelse?
Hypercalcæmi og hypokaliæmi.
43
Hvad er det primære formål med sygehistorien ved mistanke om forstoppelse hos voksne?
At afklare om der reelt er obstipation, om der foreligger alarmsymptomer, og om symptomerne kan forklares af livsstil, medicin, systemisk sygdom eller proktologisk lidelse.
44
Hvorfor er det vigtigt først at afklare, om der er tale om obstipation?
Fordi patientens oplevelse ikke altid svarer til en klinisk definition, og korrekt afgrænsning er nødvendig for videre udredning.
45
Hvorfor skal alarmsymptomer identificeres tidligt i sygehistorien?
: Fordi de kan indikere alvorlig organisk sygdom og kræver supplerende endoskopisk udredning.
46
Hvorfor indgår livsstilsfaktorer i den diagnostiske vurdering?
: Fordi ændringer i kost, væskeindtag, aktivitet og daglige rutiner ofte kan forklare funktionel forstoppelse.
47
Hvorfor er medicinanamnese central ved forstoppelse?
Fordi mange lægemidler har forstoppelse som bivirkning, og symptomerne kan være medicininducerede.
48
Hvorfor skal systemiske sygdomme overvejes ved forstoppelse?
Fordi metaboliske og endokrine sygdomme kan påvirke tarmmotiliteten og give sekundær forstoppelse.
49
Hvorfor er det vigtigt at specificere typen af afføringsproblem?
Fordi hård, træg eller sjælden afføring samt følelsen af ufuldstændig tømning kan pege på forskellige mekanismer.
50
Hvilke konkrete afføringsproblemer bør afdækkes i anamnesen?
Hård afføring, træg afføring, sjælden afføring og følelse af ufuldstændig tømning.
51
Hvorfor spørger man til ændringer i daglige rutiner?
Fordi rejser, sygdom, inaktivitet, sengeleje, smerter eller reduceret væske- og fødeindtag ofte kan udløse forstoppelse.
52
Hvad taler et vekslende afføringsmønster med recidiverende gener for?
Irritabel tarmsyndrom, især hvis der veksles mellem normal og løs afføring.
53
Hvorfor er nyopstået forstoppelse særlig vigtig at identificere?
Fordi nyopståede symptomer kan være tegn på organisk sygdom.
54
Hvad kan det betyde, hvis langvarig forstoppelse går over i diarré med evt. inkontinens?
At der kan være tale om sterkoral diarré, hvor kun løs afføring kan passere forbi en fækal prop.
55
Hvorfor er kostindhold relevant ved udredning af forstoppelse?
Fordi utilstrækkeligt indtag af væske og fibre kan føre til primær forstoppelse.
56
: Hvad kan stor fiberindtagelse kombineret med lavt væskeindtag medføre?
Forværring af forstoppelse, da fibre uden tilstrækkelig væske kan gøre afføringen mere fast.
57
Hvorfor skal gener fra rektum eller anus afdækkes?
Fordi lokale proktologiske lidelser kan være årsag til eller følge af forstoppelse.
58
Hvilke proktologiske tilstande skal man spørge ind til?
Fissurer, hæmoroider, fistler og analabscesser, især hvis der er smerter eller tegn på sygdom.
59
Hvilke systemiske sygdomme nævnes som mulige årsager til forstoppelse?
Depression, hypothyreose, hypokaliæmi, hypercalcæmi, diabetes og graviditet.
60
Hvilke lægemiddelgrupper er hyppigt associeret med forstoppelse?
Opioider, calciumantagonister, diuretika, antidepressiva, antikolinergika, antacida, antiepileptika og jern.
61
Hvorfor er polyfarmaci særlig vigtig at være opmærksom på hos ældre?
Fordi kombinationen af flere lægemidler øger risikoen for forstoppelse betydeligt.
62
Hvorfor er det vigtigt at spørge, hvad patienten selv tror om symptomerne?
Fordi mange søger læge af bekymring for alvorlig sygdom, hvilket påvirker både udredning og kommunikation.
63
Hvad fortæller spørgsmålene om hård afføring, træg afføring, sjælden afføring og følelsen af ufuldstændig tømning i sygehistorien ved forstoppelse
De bruges til at identificere hvilken mekanisme forstoppelsen skyldes, idet de afdækker om problemet primært er relateret til afføringens konsistens, tarmens motilitet, afføringshyppighed eller tømning/udløb. Dette er afgørende for at forstå årsagen til symptomerne og vælge korrekt videre udredning og behandling.
64
Hvorfor spørger man til ændringer i daglige rutiner som rejser, sygdom, inaktivitet eller sengeleje?
Fordi sådanne ændringer kan forstyrre tarmens normale rytme og udløse forstoppelse, selv hos personer uden tidligere problemer. Det hjælper med at skelne mellem akut og kronisk forstoppelse.
65
Hvorfor er reduceret indtag af væske eller fast føde relevant ved forstoppelse?
Manglende væske og fibre gør afføringen mere tør og svær at passere, hvilket ofte bidrager til primær funktionel forstoppelse.
66
Hvorfor afdækker man afføringsvaner?
Fordi hyppighed, konsistens og afføringsmønster kan indikere om forstoppelsen er funktionel, organisk eller IBS-relateret.
67
vilke generelle tegn skal vurderes ved klinisk undersøgelse af patienter med forstoppelse?
Tegn på hypotyreose, diabetes, depression eller anden systemisk sygdom. Dette hjælper med at identificere sekundære årsager til forstoppelsen.
68
Hvad skal man vurdere ved abdominalundersøgelsen?
Palpable tumorer eller øgede mængder fæces i colon. Fundene kan indikere enten organisk årsag (fx tumor) eller fækal retention ved kronisk forstoppelse.
69
Hvilke proktologiske tilstande skal man se efter ved inspektion af analregionen?
Fissurer, hæmoroider, fistler og abscesser, da disse både kan være årsag til og følge af forstoppelse.
70
Fissurer, hæmoroider, fistler og abscesser, da disse både kan være årsag til og følge af forstoppelse.
Hb, ferritin, CRP, kalium, calcium og TSH. De kan afsløre anæmi, elektrolytforstyrrelser eller hypothyreose, som kan forklare forstoppelsen.
71
Hvornår kan anoskopi være relevant?
Hvis der er mistanke om proktologisk lidelse som hæmoroider, fissur eller lokal tumor. Det giver direkte visuel vurdering af distale rectum og anus.
72
Hvilke symptomer/fund bør føre til henvisning til pakkeforløb for tyk- og endetarmskræft?
Blødning uden anden oplagt årsag
Ændring i ellers stabilt afføringsmønster over 4 uger
Nytilkomne, persisterende mavesmerter over 4 uger
Uforklaret blødningsanæmi/jernmangel
Disse fund, især hos personer >40 år, kræver systematisk udredning for organisk sygdom.
73
Hvordan kan kræft i tarmen debutere akut?
Med ileus, perforation eller blødning. I disse tilfælde skal patienten henvises akut til hospital, hvor udredning og behandling fortsættes i pakkeforløb.
74
Hvordan opdages tarmkræftmetastaser typisk?
Sjældent via symptomer; de konstateres ofte under udredning af primær tyk- eller endetarmskræft eller i opfølgning efter behandling.
75
Hvad er almen praksis’ ansvar ved mistanke om tarmkræft?
At henvise til pakkeforløb, hvis andre årsager ikke kan bekræftes, også ved patienter under 40 år eller med arvelig disposition.
76
Hvilke andre undersøgelser kan bruges til udredning af forstoppelse og mistanke om organisk sygdom?
Sigmoideoskopi, koloskopi og eventuelt CT-kolografi. Disse giver direkte visualisering af colon og rektum, og kan påvise tumorer, polyper eller strukturelle forandringer.
77
Hvilke kostråd anbefales ved forstoppelse?
Følg officielle kostråd med 25–35 g fibre dagligt. Fibre øger fæcesvolumen og fremmer tarmmotilitet, hvilket hjælper med at forebygge og afhjælpe forstoppelse.
78
Hvilke supplerende fibre kan anvendes ved forstoppelse, og hvorfor?
Vandopløselige fibre som ispaghula/psyllium kan supplere kosten. De binder vand, øger afføringsvolumen og blødgør afføringen, hvilket gør defækation lettere.
79
Hvilken rolle spiller væskeindtag ved forstoppelse?
Øget væske har kun dokumenteret effekt, hvis det samtidig kombineres med fibre eller laksantia, da vand ellers ikke ændrer afføringens konsistens alene.
80
Hvorfor anbefales moderat fysisk aktivitet?
Fordi bevægelse stimulerer tarmens peristaltik og kan forbedre både motilitet og hyppighed af afføring.
81
Hvad er førstevalg ved farmakologisk behandling af forstoppelse?
Osmotisk virkende laksantia. De trækker vand ind i tarmen og blødgør afføringen, hvilket fremmer passage uden at ændre tarmens naturlige bevægelser.
82
Hvornår anvendes peristaltikfremmende laksantia?
Når osmotisk virkende laksantia ikke er tilstrækkelige. De øger tarmens kontraktioner og hjælper med at flytte afføringen fremad.
83
Hvad er procaluprid, og hvornår anvendes det?
En serotoninagonist, der kan bruges ved kronisk forstoppelse, når traditionelle laksantia ikke virker. Den stimulerer tarmens motorik via serotonerge receptorer.
84
Hvad er linaclotid, og hvornår anvendes det?
En guanylatcyclase-C-receptoragonist, anvendt ved irritabel tarmsyndrom med forstoppelse, hvis traditionelle laksantia ikke er tilstrækkelige. Den øger sekretion af væske i tarmen og fremmer passage.
85
Hvornår anvendes methylnaltrexon og naloxegol?
Som opioidantagonister ved opioidinduceret obstipation, hvis traditionelle laksantia ikke virker. De blokerer opioidernes effekt i tarmen uden at påvirke smertelindring systemisk.
86
: Hvornår anvendes laksantia med lokal virkning i rektum?
Ved rektal obstipation eller som udrensning, fx forud for endoskopi. De virker direkte på rektum og endetarm, fremmer defækation hurtigt og målrettet.
87
Hvorfor er det vigtigt at identificere Red Flags ved forstoppelse?
Fordi man først kan stille diagnosen obstipation, når alvorligere patologi som ileus, stenoser, tumorer eller tarmiskæmi er udelukket. Red Flags hjælper med at identificere patienter, der kræver akut udredning før behandling.
88
Hvilke strukturelle årsager skal overvejes som Red Flags?
Streng-ileus, stenoser og obstruktive elementer (tumorer, medfødte eller erhvervede). Disse kan blokere tarmens passage og kræver ofte akut billeddiagnostik.
89
Hvorfor er tarmiskæmi en Red Flag?
: Fordi nedsat blodforsyning til tarmen kan give akut, livstruende forstoppelse eller ileus. Hurtig identifikation er afgørende for at forebygge nekrose.
90
Hvilke kliniske tegn skal vurderes, før man påbegynder behandling af forstoppelse?
Kraftige mavesmerter (konstante eller turvise)
Peritoneal reaktion
Palpable udfyldninger
Svær kvalme/opkastninger
Fravær af flatulens
Alvorligt akut medtaget patient (evt. sepsis)
Hernier, der ikke kan reponeres
Stigende laktat
Disse tegn kan indikere alvorlig underliggende patologi og kræver billeddiagnostik før laksantia gives
91
Hvad skal man gøre, hvis et eller flere Red Flags er til stede?
Man bør afvente obstipationsbehandling og gennemføre CT-scanning af abdomen for at udelukke obstruktion, ileus eller malignitet.
92
Hvorfor skal akut obstipation hos ellers raske mennesker over 50 år altid undersøges for malignitet?
: Fordi nye symptomer hos denne aldersgruppe kan være tegn på intraabdominal kræft, og tidlig udredning kan identificere alvorlig sygdom, før komplikationer opstår.
93
Hvilke laksantia anvendes profylaktisk ved opioidbehandling?
Lactulose: 15–30 ml x 1 dagligt ( osmotisk )
eller
Magnesia: 1000 mg til natten ( osmotisk)
➕ ofte tillæg:
Laxoberal: 5–10 dråber x 1 dagligt (peristaltikken)
Forklaring: Opioider hæmmer peristaltikken og øger væskeresorptionen i colon → afføringen bliver hård og fremdriften nedsat. Derfor gives både et osmotisk laksantium (blødgør afføringen) og ofte et peristaltikfremmende (øger fremdrift).
94
Hvilket laksantium anvendes profylaktisk ved ondansetron, og i hvilken dosis?
Lactulose: 15–30 ml x 1 dagligt
eller
Magnesia: 1000 mg til natten
Forklaring: Ondansetron nedsætter tarmmotiliteten via serotoninreceptorer → langsommere transit og øget risiko for obstipation. Osmotisk laksantium forebygger hård afføring.
95
Hvordan virker T. Magnesia, og hvordan doseres det?
Mekanisme: Ikke-absorberet magnesium virker osmotisk → trækker vand ind i tarmen → blødgør afføringen
Dosis: 500 mg (1 tablet), typisk 1000–1500 mg til natten
Effekt: 6–8 timer
Vigtigt: Forudsætter væskeindtag >1 L/døgn. Må ikke gives ved nyreinsufficiens.
96
Hvordan virker lactulose, og hvordan doseres det
Mekanisme: Inducerer osmotisk væskeretention i colon → stimulerer peristaltik → blødgør afføringen
Dosis: 15–30 ml x 1–2 dagligt
Effekt: 2–3 dage
Vigtigt: Forudsætter væskeindtag >1 L/døgn
97
Hvordan virker Movicol, og hvordan doseres det?
Mekanisme: Indholdsstoffet Macrogol binder vand → transporteres ned i tarmen → blødgør fæces
Dosis:
Svær obstipation: 8 breve i løbet af 6 timer (kan gentages 2 gange med 1 døgns mellemrum)
Kronisk obstipation: 1 brev x 1–3 dagligt
Administration: 1 brev opløses i 125 ml væske
Effekt: 12–24 timer
98
Hvordan virker Dr. Laxoberal, og hvordan doseres det?
Mekanisme: Stimulerer direkte tarmmotorikken i colon → øger peristaltik → fremmer passage af afføringen
Dosis: 10–20 dråber (1 ml = 15 dråber) x 1–2 dagligt
Effekt: 6–12 timer
Klinisk tip: Hurtigvirkende; velegnet når osmotiske laksantia alene ikke er tilstrækkelige
99
Hvordan virker Dulcolax, og hvordan doseres det?
Mekanisme: Lokalt kontaktlaksans → stimulerer peristaltik + øger ophobning af vand og elektrolytter → blødgør afføringen, reducerer transittid
Dosis: 5–10 mg om aftenen (vesper), kan øges til 2 doseringer dagligt
Effekt: 6–12 timer
Klinisk tip: Tabletterne skal synkes hele, ikke sammen med mælkeprodukter eller syreneutraliserende præparater. Velegnet ved træg afføring, hvor osmotiske midler alene ikke hjælper.
100
Hvilket laksantium bruges ved akut obstipation, når man ønsker hurtig udrensning af colon, og hvordan doseres det?
Præparat: Movicol, Gangiden eller Moxalole
Mekanisme: Macrogol binder vand i tarmen → øger fæcesvolumen → fremmer peristaltik → blødgør afføringen hurtigt
Dosis: 8 breve opløst i 1 liter vand over 6 timer
Effekt: 12–24 timer
Klinisk tip: Velegnet til akut tarmrensning, fx før koloskopi; kan gentages 1–2 gange med 1 døgns mellemrum
Mavesmerter
flashcards
Decks in class (13)
# Cards
