Opsummering:
Ufrivilligt vægttab (hos voksne) – definition: > 5 kg (eller 5% af personens hidtidige vægt) ila. 6-12 mdr.
Utilsigtet vægttab – Differentialdiagnoser:
Rækkefølge iht. hyppighed
Utilsigtet vægttab – Årsager (mekanismer):
Nedsat energiindtag: fx ved nedsat appetit, problemer med fødeindtag (tandstatus, synkebesvær, dysfagi), anorexi, smerter, medikamenter, psykisk betinget (depression, anorexia nervosa, misbrug), inflammation
Øget metabolisme (forbrug/tab):
* Tænk på sygdomsprocesser, der påvirker absorption, væsketab, opkast, tab af fedtvæv, muskelmasse, medicin, fysisk aktivitet (op/ned)
* Fx hyperthyroidisme, diabetes mellitus, kronisk feber, terminal hjerte/lungeinsufficiens, opkastning, malassimilation
Kombination af ovenstående: fx malignitet, kronisk infektion
Utilsigtet vægttab – Parakliniske us. i almen praksis:
Blodprøve (markeret bl.p. er vigtige!): Hb, leukocytter + diff.tælling, CRP, nyre-væsketal, calcium, albumin, HbA1c, bilirubin, ALAT, basisk fosfatase, pancreasspecifik amylase, LDH, lgG-A-M, TSH, M-komponent, Kappa + Lambda-kæder, INR, Ferritin, Folat, Haptoglobin, Jern, akut Hepatitis A, B, C, Transferrin, B12, CA125 (kvinder), PSA (mænd)
Urinprøve: urinstixes for glucose, protein, leukocytter, nitrit og blod
Fæces for blod: svulster i mave-tarmkanalen bløder ofte intermitterende, tag evt. prøver på forskellige dage
Cancerudredning:
Diagnosen stilles som hovedregel ved biopsi
Undtagelse:
* Hepatocellulært karcinom (HCC) i cirrhotisk lever
* Testikelcancer (orchiektomi uden forudgående biopsi)
* Visse hæmatologiske og CNS-tumorer
Vægttab forårsaget af endokrinologisk sygdom:
- Generelt er det oftest kirtlen og ikke hypofysen, der er syg
- Hypofyse og kirtelhormon skal passe sammen
Thyroideas (skjoldbruskkirtlens) sygdomme:
De vigtigste enheder inden for thyroideas sygdomme:
* Struma: forstørret thyroidea (diffus eller nodøs)
* Hypertyroidisme: lav TSH, høj T4/T3 (subklinisk: lav TSH, normal T4/T3) (relateret til vægttab)
* Hypotyroidisme: høj TSH, lav T4/T3 (subklinisk: høj TSH, lav T4/T3)
Udredning: 1
Skintigrafi-tolkning:
* Varm knude (”lille”) på scintigrafi: 2
* Kold knude (”stor”) på scintigrafi: 3
1:
1) Bl.p.: TSH, T4/T3, TRAb, TPO
2) UL: ved knuder/struma
3) Skintigrafi: for differentialdiagnostiske overvejelser ved hyperthyreose
4) FNA: ved malignitetsmistanke
2: tænk benign årsag
3: malignitetesmistanke
Diagnose?
↓ TSH, ↑ T4/T3
POSITIV TRAb
Graves sygdom
Diagnose?
↓ TSH, ↑ T4/T3
NEGATIV TRAb
Multinodøs toksisk struma
Solitært toksisk adenom
Subakut thyroidit
Medikamentel/Jod betinget thyroidit
(sygdommene kan differentieres ved brug af skintigrafi)
Diagnose?
↑ TSH, ↓ T4/T3
POSITIV anti-TPO
Autoimmun thyroiditis (Hashimoto sygdom)
Diagnose?
↑ TSH, ↓ T4/T3
NEGATIV anti-TPO
Sekundært til lokal strålebehandling
Radiojodbehandling
Thyreoideakirurgi
Postpartum tilstand
Medikamenter
Hypertyroidisme (højt stofskifte):
Symptomer og Kliniske fund: 1
Udredning og Diagnose:
1) ↓ TSH, ↑ T4/T3
2) TRAb:
- POSITIV TRAb –> Graves sygdom
- NEGATIV TRAb –> multinodøs toksisk struma, solitært toksisk adenom, subakut thyroidit, medikamentel/jod betinget thyroidit – (sygdommene kan differentieres ved brug af skintigrafi)
Differentialdiagnostiske overvejelser: se billede
Behandling: 2
Henvisning, Opfølgning og Videre plan: 3
1: ”modsat af hypothyreose”
* Vægttab, hjertebanken, varmeintolerance, tremor, svedtendens, diarré, psykisk uro
* Takykardi, varm fugtig hud, tremor, evt. struma/exophthalmus
2:
Antithyroid medicin: 1.valg ved Graves sygdom
- 1.valg: Thiamazol/Carbimazol
- Alternativ/1.trimester: Propylthiouracil (PTU)
Radioaktiv jodbehandling: 1.valg ved multinodøs toksisk struma og solitært toksisk adenom
Kirurgi/Thyreoidektomi
3:
Henvis patient til endokrinologisk afd.
Når diagnosen er stillet:
- Sikre god compliance i relation til medicinindtag
- Opfordre patient til rygeophør
Behandlingsmål: normal TSH-værdi
Patienten bør kontrolleres med 3-4 måneders mellemrum, når vedligeholdelsesdosis er nået
Hypothyreose (lavt stofskifte): (ikke relevant for vægttab)
Symptomer og Kliniske fund: 1
Udredning og Diagnose:
1) ↑ TSH, ↓ T4
2) Anti-TPO:
- POSITIV anti-TPO –> autoimmun thyroiditis (Hashimoto sygdom)
- NEGATIV anti-TPO –> sekundært til lokal strålebehandling, radiojodbehandling, thyreoideakirurgi, postpartum tilstand, medikamenter
Behandling: 2
Henvisning, Opfølgning og Videre plan: 3
1: ”modsat af hyperthyreose”
* Vægtøgning, kuldeintolerance, obstipation, træthed, depression/sløvhed
* Bradykardi, tør hud, hårtab, hes stemme, menstruationsforstyrrelser
2: Levothyroxin (L-thyroxin, L-T4)
3:
De fleste patienter med hypothyreose kan håndteres i almen praksis – IKKE nødvendig med henvisning til endokrinologisk afd.
Når diagnosen er stillet: sikre god compliance i relation til medicin indtag
Behandlingsmål: normal TSH-værdi
Patienter på vedligeholdelsesdosering skal have årlige status kontrol
Binyrebarken:
Binyrebarkhormoner:
Cortex:
- Zona glomerulosa –> aldosteron (mineralokortikoider)
- Zona fasciculata –> kortisol (glukokortikoider)
- Zona reticularis –> DHEA (androgener)
Medulla: –> adrenalin og noradrenalin (katekolaminer)
Fortolkninger:
* Lav kortisol-niveau: –> 1
* Høj kortisol-niveau: –> 2
1: binyrebarkinsufficiens – (relateret til vægttab), etc.
2: Cushing syndrom, etc.
Binyrebarkinsufficiens:
Inddeling:
* Primær binyrebarkinsufficiens (Addisons sygdom): sygdom i binyrer
* Sekundær binyrebarkinsufficiens: sygdom i hypofysen
* Tertiær binyrebarkinsufficiens: sygdom i hypothalamus
Udredning og Diagnose: baseres på en 30 min Synacthen test (ACTH-test):
Udførelse:
* Ved 0 min måles P-kortisol (og P-ACTH på indikation)
* Ved 30 min måles P-kortisol igen
Tolkning af test: 30 min P-kortisol < 420 nmol/l –> binyrebarkinsufficiens
- Lav kortisol + høj ACTH: –> 1
- Lav kortisol + lav/normal ACTH: –> 2
Symptomer og Kliniske fund (hyppigste):
* Træthed/manglende energi, nedsat appetit, kvalme/opkastninger, mavesmerter, obstipation/diarré
* Vægttab, hyperpigmentering (hud, slimhinder), hypotension, dehydrering
Henvisning: alle patienter med mistanke om binyrebarkinsufficiens skal henvises til endokrinologisk afd.
Behandling: 3
1: primær binyrebarkinsufficiens (Addisons sygdom)
2: sekundær/tertiær binyrebarkinsufficiens
3:
* Hydrokortison
* Fludrokortison (kun ved primær)
* Ved krise: i.v. hydrokortison + NaCl
Cushings syndrom: (ikke relevant for vægttab)
Udredning og Diagnose:
1) Døgnurin for frit kortisol (UFC):
- Udførelse og Tolkning: der udføres 2-3 konsekutive døgnurinopsamlinger. Forhøjet UFC i mindst 1 opsamling støtter mistanken om CS
2) Dexamethason suppressionstests (DST):
- Udførelse og Tolkning: 48 timers 2 mg Dexamethason/dag test (LDDST), hvor 0,5 mg Dexamethason indtages hver 6. time i 2 døgn med måling af p-kortisol 6 timer efter sidste dosis. Normalværdi < 50 nmol/l
3) P-ACTH:
* Lav ACTH –> binyreårsag
* Høj ACTH –> hypofyse/ektopisk
Symptomer og Kliniske fund (hyppigste):
* Vægtøgning (især med trunkal fedme)
* Adipositas lokaliseret til ansigt (moonface), nakke (buffalo hump) og abdomen
* Ekstremiteterne er slanke
* Tynd og skrøbelig hud (blåviolette striae, ekkymoser/hæmatomer)
Behandling: kirurgi
Diabetes mellitus (DM):
Definition:
* DM1: absolut insulinmangel –> livslang insulinbehandling
* DM2: insulinresistens + relativ insulinmangel
Symptomer: 1
Udredning og Diagnose: 2
Differentiering af DM1 fra DM2: 3
Behandling: 4
1: polydipsi (øget tørst), polyuri (hyppige vandladninger), træthed, vægttab, infektioner
2:
* HbA1c ≥ 48 mmol/l
* Random P-glukose (BS) ≥ 11,1 mmol/L
* Faste P-glukose (BS) ≥ 7,0 mmol/L
3:
* DM1: ung alder (< 35 år), lav BMI (< 25 kg/m2), ketoacidose, positiv GAD65, lav C-peptid (≤200 pmol/L)
* DM2: ældre (>40 år), overvægt, negativ GAD65, forhøjet C-peptid (>600 pmol/L)
4: (ALTID insulin [basal-bolus regime] ved DM1)
* 1.valg: livsstilsintervention (kost/væske, motion, vægttab)
* 2.valg: Metformin
* 3.valg: SGLT-2-hæmmere (fx Dapagliflozin)
* 4.valg: GLP-1-receptoragonister (fx Semaglutid)
Anoreksi – Anorexia nervosa (AN):
Diagnose: ICD
* BMI ≤17,5 (≤ 85%)
* Intens frygt for vægtøgning
* Forvrænget kropsopfattelse
* Omfattende endokrin sygdom, der involverer aksen hypothalamus – (kan forekomme, men er ikke et krav): fx amenoré (manglende menstruation) hos kvinder; nedsat libido/potens hos mænd
Henvisning:
* Let grad af AN (grad 1-2): skal primært forsøges behandlet i primærsektor
* Moderat-Svær grad af AN (grad 3-5): har oftest behov for mere intensiv/specialiseret behandling og kan umiddelbart henvises til den regionale psykiatri
Behandlingsmål:
* Normalisering af vægt og spisning
* Ophør med kompenserende adfærd
* Forståelse for spiseforstyrrelsens psykologiske funktion
* Normalisering af tanker og følelse om krop og spisning
* Forebygge tilbagefald
Diagnose?
en potentielt livstruende komplikation, der kan opstå ved opstart af ernæringsterapi hos patienter, som er underernærede eller som gennem længere tid har haft et utilstrækkeligt ernæringsindtag
Reernæringssyndrom (RFS)
Reernæringssyndrom (RFS):
Diagnose: se billede
Udredning og Behandling: se billede på næste slide